Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 3. februar 2020
Mødested: Mødelokale 1 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
13. Godkendelse af program for udvalgsseminar 5.-6. martsKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af program for udvalgsseminar 5.-6. marts
Beslutningstema
Drøftelse og godkendelse af oplæg til program for udvalgsseminar 5.-6. marts og program for dialogmøde 5. marts.
Sagsfremstilling
Den 5.-6. marts 2020 skal Udvalget for Læring og kompetencegruppelederne for Læring på seminar, for at arbejde med det endelige udkast til henholdsvis børn- og ungepolitik og skolepolitik. Dette med henblik på at klargøre materialet til byrådets temamøde den 25. marts, hvor politikkerne forventeligt sendes i høring.
Den 5. marts kl. 17-19 holdes dialogmøde med ledere og bestyrelsesformænd for skoler og dagtilbud for at kvalificere indholdet af de to politikker.
På udvalgsmødet præsenteres udkast til program for udvalgsseminar og dialogmøde.
Kommunikation
Invitation til dialogmøde sendes til ledere og bestyrelsesformænd for dagtilbud og skoler.
Administrationen indstiller,
at | program for udvalgsseminar og dialogmøde godkendes. |
Beslutning
Godkendt.
14. Anlægsbevilling til projektering af tilbygning af ny vuggestuegruppe i Skovly i StoubyKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til projektering af tilbygning af ny vuggestuegruppe i Skovly i Stouby
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på samlet 2,1 mio. kr. til projektering og gennemførelse af tilbygning af ny vuggestuegruppe i daginstitutionen Skovly i Stouby.
Økonomi
Der er i investeringsoversigterne for henholdsvis budget 2019 og budget 2020 afsat 1,6 mio. kr. og 0,5 mio. kr. - i alt 2,1 mio. kr.
Planlægningsarbejdet er i gang, og der søges om anlægsbevilling på 2,1 mio. kr., da den nye tilbygning forventes at stå klar ultimo 2020.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
På baggrund af en henvendelse fra den fælles forældrebestyrelse for Stouby Skole og Dagtilbud om midler til en tilbygning med vuggestuegruppe og personalefaciliteter, blev der af byrådet bevilliget 2,1 millioner på budget 2020 til gennemførelse af byggeprojektet.
Byggeudvalget – med deltagelse af repræsentanter fra forældrebestyrelsen, team ejendomme, medarbejdere og ledelse samt fra Udvalget for Læring, Lars Poulsen – har været samlet, og der er udarbejdet en projekteringsplan i samarbejde med totalrådgiver Herle Boldt fra ‘Tegnestuen Herle Boldt Hansen‘. I denne plan er projektering og gennemførelse af byggeriet afsluttet og klar til brug ultimo 2020.
På denne baggrund – at projektet afsluttes inden for samme budgetår – søges der om frigivelse af den samlede anlægsbevilling på en gang.
Kommunikation
Team ejendomme og det nedsatte byggeudvalg skal orienteres om beslutningen.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles anlægsbevilling på 2,1 mio.kr. |
Beslutning
Anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. meddeles.
15. Afrunding af ‘Program for læringsledelse‘ og orientering om datainformeret praksis fremadrettet i dagtilbud og skoleKlik her for at folde ud og læse mere om Afrunding af ‘Program for læringsledelse‘ og orientering om datainformeret praksis fremadrettet i dagtilbud og skole
Beslutningstema
Orientering om den afsluttende kortlægning (T3) og de foreløbige planer for den fremtidige praksis efter deltagelsen i Program for læringsledelse afsluttes i 2020.
Sagsfremstilling
Læring i dagtilbud og skole afrunder medio 2020 fire års deltagelse i Program for Læringsledelse. I den forbindelse fremlægges de nyeste kortlægningsresultater for både dagtilbud og skole v/Lone Roesen og Finn Gatten.
Det perspektiveres hvad kortlægningen viser os, hvad programmet har givet os og hvad det betyder for os i planlægningen af en fremtidig datainformeret praksis.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Punktet udskydes til senere møde.
16. Orientering om status kerneopgave og forudsætningerKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om status kerneopgave og forudsætninger
Beslutningstema
Orientering om status ny kerneopgave og forudsætninger for Læring.
Beslutning
Orientering taget til efterretning. Drøftelse af indhold foregår på udvalgsseminar 5.-6. marts.
17. Ungehold og dansk som andetsprogKlik her for at folde ud og læse mere om Ungehold og dansk som andetsprog
Beslutningstema
Orientering vedr. ungehold og dansk som andetsprog
Historik
Undervisningsministeriets definition af tosprogede elever fremgår af bekendtgørelsens § 1:
“Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk”.
Denne definition suppleres i vejledning om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever med: “Ved en lovændring i 1996 blev den hidtidige betegnelse “fremmedsprogede elever” erstattet af “tosprogede elever” for dermed at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med international terminologi. Denne definition dækker over børn, som i deres opvækst har behov for og møder to eller flere sprog uanset den aktuelle beherskelse af disse sprog. Betegnelsen dækker således både børn, som reelt kun taler ét andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk”
Børnene kan altså have stor spredning i skoleerfaringer, skolekultur, sprogstammer og nationaliteter. Dette vidner om en kompleks opgave.
Lovgivning om undervisning i dansk som andetsprog
Lovgivning om undervisning i dansk som andetsprog er todelt; dels en lovgivning om basisundervisning i dansk som andetsprog, dels en lovgivning om supplerende undervisning til elever, der vurderes til at have behov herfor. Dvs. undervisningen skal forstås som støtte målrettet for elever, der har afsluttet basisundervisning. Derfor uddybes det ikke yderligere her, men henvises til vejledningen, der på s. 17 beskriver organiseringsformerne for supplerende dansk som andetsprog.
Basisundervisning i dansk som andetsprog gælder for elever, som ved optagelsen i folkeskolen ikke har dansksproglige forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige undervisning med et tilstrækkeligt udbytte. Dansk som andetsprog basis kan ifølge lovgivningen organiseres på følgende måder:
- modtagelsesklasser - eleverne har i begyndelsen alle eller de fleste af deres timer i modtagelsesklassen og indsluses efterhånden til almenklassen. Max 12 elever ved skoleårets start og må højest spænde over tre klassetrin ift. alder.
- modtagelseshold - der er ikke regler ift. spænd over klassetrin, dog må der max være syv elever på holdet. Eleverne må indskrives i almenklasse, men have overvejende flest timer på modtagelsesholdet.
- enkeltmandsundervisning. De samme regler som i modtagelsesklassen.
Ved alle tre organiseringsformer gælder det, at det ikke er lovligt at give eleven færre timer til basisundervisning, end eleven har behov for. Den sidste organiseringsmulighed for elever med behov for basisundervisning har lovgivningen omkring særlige grundskoletilbud også været en mulighed ved oprettelse af denne i 2016.
Sagsfremstilling
Den nuværende praksis i Hedensted kommune og præcisering fra ministeriet fremgår af det følgende:
Sent ankomne elever har siden 2016 været placeret i tre basis/alfatilbud i kommunen ud fra lovgivningen om “Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge” fra 2016 - en lovgivning, der blev vedtaget i forbindelse med et øget antal af flygtninge til landet. Lovgivningen ophæves d. 31.juli 2021. Disse tilbud har således været basisundervisning med henblik på udslusning til distriktsskolen hurtigst muligt - ud fra en afdækning på baggrund af “Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer”.
Vores hidtidige strategi på dansk som andet sprog området for børn under ca. 14 år med skoleerfaringer har været, at barnet skulle tilbydes skolegang direkte i en almenklasse på distriktsskolen ud fra et nærhedsprincip.
Der er dog sidenhen kommet en præcisering af denne praksis fra ministeriet, at denne praksis ikke er lovlig; fra rapporten om ”direkte indskrivning af nyankommne elever i almenklasser”, s.15: “I 2018 præciserer Undervisningsministeriet i sit bidrag til undersøgelsen, at basiselever, der er direkte indskrevet i almenklasser, skal modtage basisundervisning uden for klassen… (...)... Undervisningsministeriet fremhæver, at det er i strid med reglerne, hvis basisundervisningen udelukkende finder sted som en integreret del af almenundervisningen”.
og videre på s. 15: “vejledningen ”Organisering af folkeskolens undervisnings af tosprogede elever” er det fremhævet, at undervisningen i dansk som andetsprog ”skal gives i et omfang og af en varighed, der modsvarer den enkelte elevs behov og forudsætninger.” (UVM, 2017). Det præciseres, at skolens leder altid er forpligtet til ”at give den enkelte tosprogede elev undervisning i dansk som andetsprog i det omfang, som elevens sprogstøttebehov tilsiger. Det vil derfor ikke være lovligt at give eleverne færre timer til basisundervisning på særlige hold eller enkeltmandsundervisning, end eleven har behov for.” (UVM, 2017). I sit bidrag til undersøgelsen præciserer Undervisningsministeriet, at man ud fra en rimelig vurdering af nyankommne basiselever aldrig vil kunne konkludere, at eleverne fra start vil kunne modtage undervisning i almenklassen uden nogen form for støtte”.
Ydermere har undervisningsministeren senest i november 2019 varslet et hyrdebrev på baggrund af kommunernes manglende kendskab til reglerne for basisundervisning.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning, og at der på baggrund af ovenstående afventes hyrdebrevet med henblik på kvalificering af organiseringen af dansk som andetsprog i Hedensted Kommune. |
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning. Hyrdebrev afventes ift. videre handling.
18. Til orienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering
Beslutningstema
- Indskrivning skolestartere til kommende skoleår
- Invitation fra KL's Socialudvalg til politisk debatmøde om fælles retning for socialpolitikken d. 16. marts
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
- BILAGFælles retning for socialpolitikken - Debatoplæg
- BILAGInvitation til regionalt debatmøde om kommunernes socialpolitik d. 16. marts