Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 5. maj 2014
Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3
Dagsordenpunkter
28. Budget 2014- OpsamlingKlik her for at folde ud og læse mere om Budget 2014- Opsamling
Beslutningstema
Orientering om hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet. Til drøftelse i fagudvalgene.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
29. Ændringer på vejledningsområdet i grundskolen pr. 1. august 2014Klik her for at folde ud og læse mere om Ændringer på vejledningsområdet i grundskolen pr. 1. august 2014
Beslutningstema
Der orienteres om ændringerne på vejledningsområdet i grundskolen pr. 01.08.2014.
Økonomi
På landsplan flyttes der penge fra vejledningsområdet i grundskolen til styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Sagsfremstilling
Regeringen indgik den 24.02.2014 en "Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" med en lang række af Folketingets partier med henblik på at øge søgningen til og mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Der gives på mødet en information om, hvilke ændringer på vejledningsområdet i grundskolen, reformen medfører.
Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens-Hedensted, Sune Agger, deltager i mødet.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen drøftes og tages til efterretning. |
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
30. Strategiplan for anlæg for Udvalget for LæringKlik her for at folde ud og læse mere om Strategiplan for anlæg for Udvalget for Læring
Beslutningstema
Der ønskes en drøftelse af input, overvejelser og konkrete projektidéer der kan indgå i strategiplan for anlæg for Udvalget for Læring.
Økonomi
I budgettet for 2014-17 er der fra og med 2015 skabt et økonomisk råderum, der muliggør et samlet anlægsbudget på 70 mio. kroner.
Sagsfremstilling
Der fremlægges på mødet en overordnet anlægsstatus på området - herunder eventuelle behov for påkrævet vedligeholdelse af de eksisterende anlæg, som der må afsættes midler til.
Udvalget orienteres endvidere om de udviklingstendenser, som p.t. kan konstateres inden for udvalgets område.
Ved at sammenholde denne orientering med anlægsstatus, afdækkes eventuelle indsatsområdet, der skal prioriteres midler til i strategiplanen sammen med de nye idéer, der måtte fremkomme, således udvalgets strategiplan understøtter pejlemærkerne:
Øget vækst
Fokus på kerneopgaverne
Råderum for innovation.
Hanne Biller Kristensen, Intern Byg, deltager i behandlingen af dette punkt.
Administrationen indstiller,
at | sagen drøftes som beskrevet med henblik på at udvalget på sit møde den 2. juni 2014 kan færdiggøre sit forslag til Strategiplan for anlæg. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
31. Etablering af ventilationsanlæg på StjernevejskolenKlik her for at folde ud og læse mere om Etablering af ventilationsanlæg på Stjernevejskolen
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til etablering af ventilationsanlæg på Stjernevejskolen.
Økonomi
Der er afsat et rådighedsbeløb på 4.000.000 kr. i 2014.
Den samlede anlægsudgift forventes at udgøre 4.000.000 kr. fordelt således:
Ventilation (Reguvent) 3.440.000 kr.
El-arbejde 350.000 kr.
VVS-arbejde 210.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Der har de seneste år været problemer med indeklimaet på Stjernevejskolen.
Intern Byg har foretaget målinger af temperaturer og CO2 flere steder på skolen.
Målingerne viser, at temperaturen er tilfredsstillende, men CO2 niveauet er for højt. Grænseværdierne nås i klasselokalerne allerede tidligt på dagen, i SFO sidst på dagen.
Det er forsøgt at løse problemerne med udluftning, uden at det har haft den ønskede effekt.
Intern Byg anbefaler derfor, at der etableres mekanisk ventilation.
Der er i budget 2014 afsat 4.000.000 kr. hertil.
Kommunikation
Stjernevejskolen og Intern Byg skal orienteres om Byrådets beslutning.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles en anlægsbevilling på 4.000.000 kr. |
Beslutning
Anbefales godkendt.
32. Stillingtagen til igangværende forsøg på Barrit, Løsning og Korning skolerKlik her for at folde ud og læse mere om Stillingtagen til igangværende forsøg på Barrit, Løsning og Korning skoler
Beslutningstema
Det skal besluttes om to af de igangværende dispensationer fra Undervisningsministeriet skal videreføres.
samdrift i Barrit mellem daginstitution og skole
aldersintegrerede klasser i Løsning og i Korning – også på 3.klassetrin.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
I forhold til gældende Folkeskolelov har kommunen et antal dispensationer til forsøg fra Undervisningsministeriet. I forbindelse med reformen (den Folkeskolelov, som træder i kraft august 2014) er der ændringer i disse – nogle udgår, nogle bliver hverdag, mens andre kan fortsætte som en permanent ordning, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning herom.
Følgende kan blive permanente ved kommunalbestyrelsens beslutning:
samdrift i Barrit mellem daginstitution og skole. Arbejdet er cirka halvvejs i en forsøgsperiode på 5 år.
aldersintegrerede klasser – også på 3. klassetrin. Løsning og Korning skoler har rullende skolestart og har gennem cirka 15 år haft dispensation til at arbejde med aldersintegrerede klasser også på 3.klassetrin.
I alle tilfælde er skolens bestyrelse interesserede i at få den permanente tilladelse.
Lovgrundlag
Gældende Folkeskolelov, kommende Folkeskolelov som træder i kraft august 2014, dispensationer fra ministeriet til gældende Folkeskolelov.
Administrationen indstiller,
at | forsøgene gøres permanente. |
Beslutning
Godkendt.
33. Ansøgning om budgetmidler fra UngerådetKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om budgetmidler fra Ungerådet
Beslutningstema
Stillingtagen til økonomisk ansøgning om midler fra Ungerådet.
Økonomi
Der skal findes finansiering til eventuelle tildelte midler til Ungerådet indenfor Læringsudvalgets egen ramme.
Sagsfremstilling
Ungerådet i Hedensted Kommune har udarbejdet et forslag til budget for det kommende år. Budgettet fremsendes med ønske om at Læringsudvalget kan godkende dette og bevilge midler til de ønskede aktiviteter.
Budgettet er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag og omfatter følgende:
En event - fest for de unge 10.000 kr.
Dialog og reklame med de unge hvor de unge er 10.000 kr.
Informationsmateriale og diverse 5000 kr.
Skolereformen 15.000 kr.
Valg til Ungerådet 10.000 kr.
Ialt: 50.000 kr.
Kommunikation
Beslutning meddeles Ungerådet
Ungerådet indstiller,
at | budgettet for ungerådet godkendes |
at | finansieringen findes indenfor Læringsudvalgets ramme |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
34. Til orientering - åbent mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering - åbent møde
Beslutningstema
Skolebestyrelsen nr. 2/14 er vedhæftet.
Dispensationsmuligheder fra den længere skoledag i specialklasserne.
Forslag til udvalgets rundtur til skoler og institutioner er vedhæftet.
Beslutning
Ad 2:
Jvf. drøftelsen på Byrådsmødet i februar måned kan der undtagelsesvis gives dispensation for enkelte elever fra den længere skoledag i specialklasserne.
Dette drøftes på et møde med lederne af specialklasseafdelingerne senere på måneden.
Ad 3:
Der udarbejdes forslag til rundtur til alle institutioner i indeværende byrådsperiode.
Formand og næstformand deltager heri - øvrige udvalgsmedlemmer deltager i det omfang, de har mulighed herfor.