Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 1. juni 2015
Mødested: Mødelokale 1 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
43. Ombygning og renovering af Hedensted, Lindved og Rask Mølle skolerKlik her for at folde ud og læse mere om Ombygning og renovering af Hedensted, Lindved og Rask Mølle skoler
Beslutningstema
Der skal tages stilling til 3 projekter til ombygning og renovering af Hedensted, Lindved og Rask Mølle skoler med tilhørende, sammenhængende finansierings- og tidsplan.
Økonomi
Der er i anlægsbudgettet afsat følgende beløb til skolerenoveringer:
2015: 32,8 mio. kr.
Heraf er 2,9 mio. kr. anvendt til etablering af vuggestuepladser i børnehaven Stjerneskuddet samt elektronisk adgangskontrol på skolerne.
2016: 34 mio. kr.
2017: 35 mio. kr.
Sagsfremstilling
De 3 nedsatte byggeudvalg har siden februar 2015 arbejdet intensivt med at gennemgå eksisterende projektforslag i forhold til elevtalsudvikling, ændringer afledt af folkeskolereformen m.m.
Der foreligger nu i forlængelse heraf 3 projekter for ombygning og renovering af Hedensted, Lindved og Rask Mølle skoler.
De 3 projekter vil blive gennemgået på mødet sammen med en tilhørende, sammenhængende finansierings- og tidsplan, der realiserer projekterne inden for den givne økonomiske ramme og inden 1. august 2017.
Hanne Biller Kristensen deltager i behandlingen af dette punkt.
Kommunikation
De 3 skoler, de nedsatte byggeudvalg og "Kommunale bygninger" orienteres om udvalgets beslutning.
Administrationen indstiller,
at | de 3 projekter godkendes |
at | den sammenhængende finansierings- og tidsplan godkendes. |
Beslutning
Godkendt.
44. Opfølgning fra månedsmøderne - Budget 2015 - Hvordan forventes regnskab 2015 at holde i forhold til budgettet?Klik her for at folde ud og læse mere om Opfølgning fra månedsmøderne - Budget 2015 - Hvordan forventes regnskab 2015 at holde i forhold til budgettet?
Beslutningstema
Opfølgning fra månedsmøderne - Budget 2015 - Hvordan forventes regnskab 2015 at holde i forhold til budgettet?
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
45. Overførsel af uforbrugte bevillinger fra 2014 til 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Overførsel af uforbrugte bevillinger fra 2014 til 2015
Beslutningstema
Der orienteres om overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2014 til 2015 på udvalgets område.
Historik
Byrådet nedsatte i 2014 en temagruppe, der skulle lave et servicetjek på spillereglerne for overførsler.
Resultatet af temagruppens arbejde blev en forstærket fokus på udvalgenes og Byrådets involvering i drøftelser af overførselsbeløbenes årsag og efterfølgende anvendelse. Med de nye retningslinjer, der har virkning fra regnskabsår 2015, får de stående udvalg efter 2. og 3. kvartal en rapportering, hvor der redegøres for de budgetenheder, der forventes af have større budgetafvigelser og orienteres om de drøftelser, der har været om udmøntning af budgettet og disponering af forventet overførselsbeløb.
Da der i løbet af 2014 har været flere drøftelser af det modsætningsvise forhold i behovet for reduktioner i budget 2015 samtidig med opsparede budgetbeløb, har Byrådet endvidere aftalt, at der fremover afholdes en økonomidag for Byrådet i juni måned, hvor fokus vil være på kobling af regnskabsresultat for sidste år, forventninger for indeværende år (herunder forventede overførsler) og budgetudsigter for efterfølgende år. Hensigten er således at skabe sammenhæng mellem eventuelle budgetudfordringer og aktuelle økonomiske muligheder.
På byrådsmøde den 29. april 2015 godkendtes overførsler af uforbrugte driftsbevillinger fra 2014 til 2015 på i alt 96,627 mio. kr. for alle udvalg.
Sagsfremstilling
I vedlagte Bilag 1 – som også indgik i byrådets behandling den 29. april 2015 - er der for en række udvalgte poster for alle udvalgene (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger) anført uddybende bemærkninger.
På de enkelte udvalgsmøder i juni 2015 vil der blive givet en yderligere orientering om de væsentligste forklaringer overfor det pågældende udvalg.
Der kan endvidere indgå yderligere bilag til det enkelte udvalgsmøde.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
46. Opstart af budgetlægning 2016-2019Klik her for at folde ud og læse mere om Opstart af budgetlægning 2016-2019
Beslutningstema
Opstart af budgetlægning 2016-2019.
Sagsfremstilling
Sagsfremstilling vil blive eftersendt til udvalget torsdag den 28. maj 2015.
Beslutning
Til efterretning.
47. Anlægsproces 2016Klik her for at folde ud og læse mere om Anlægsproces 2016
Beslutningstema
Første drøftelse i udvalgene af forslag til anlægsprojekter til investeringsoversigten i budgetforslag 2016-2019.
Sagsfremstilling
I medfør af budgettidsplanen skal udvalgene i udvalgsmøderne i juni 2015 have en første drøftelse af forslag til anlægsprojekter til investeringsoversigten i budgetforslag 2016-2019. Drøftelsen i udvalgene skal tage afsæt i de kriterier og indsatsområder, som Byrådet har drøftet i sit temamøde den 29. april 2015, jævnfør den proces for anlæg, som Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 19. januar 2015.
Byrådet skal på budgetseminaret i august 2015 prioritere mellem anlægsprojekterne indenfor den ledige anlægsramme i 2016. Med udgangspunkt i investeringsoversigten i Budget 2015-2018 kan der opgøres følgende anlægsramme til den forestående anlægsproces:
Kriterier/indsatsområder
På temamødet den 29. april blev der på grundlag af drøftelser i de politiske grupper aftalt at nedenstående kriterier kunne lægges til grund for nye anlægsprojekter:
- Understøtter kerneopgaven/bevægelsen
- Bidrager til at reducere nettodriftsudgifter eller til udvikling/innovation
- Inddrager lokalsamfundet
- Branding af kommunen
- Nødvendigt vedligehold/renovering af kapitalapparat
- Energibesparende (kan lånefinansieres)
ligesom der blev peget på følgende indsatsområder/opmærksomhedspunkter:
a. Logistik/tilgængelighed i den decentrale kommune
b. Fokus på kommunens handelsbyer og deres bidrag til vækst
c. Pulje reserveret til samskabelse
Udvalgsmødet i juni 2015
Administrationen fremlægger på mødet en overordnet anlægsstatus på området, herunder eventuelle behov for påkrævet vedligeholdelse af eksisterende anlæg.
Udvalget orienteres endvidere om aktuelle udviklingstendenser på kerneområdet, herunder om den ønskede transformation mod bæredygtig velfærd forudsætter anlægsinvesteringer.
På grundlag af anlægsstatus og udviklingstendenser indenfor kerneopgaven drøfter udvalget, hvorvidt der er behov for nye anlæg og om disse anlægsprojekter imødekommer kriterierne og/eller indsatsområderne.
Udvalgets overvejelser på anlæg præsenteres på byrådets økonomidag den 24. juni 2015.
På mødet forelægges yderligere anlægsforslag.
Administrationen indstiller, 1. juni 2015, pkt. 63:
At udvalget drøfter behovet for nye anlæg, og
At byrådet informeres om udvalgets drøftelser på økonomidagen den 24. juni 2015.
Kommunikation
Byrådet informeres om udvalgets drøftelser på økonomidagen den 24. juni 2015.
Beslutning
Der søges afsat 0,5 mio. kr. til etablering af vuggestuepladser og køkkenfaciliteter i børnehaver i 2016.
Bilag
48. Gæstedagpleje i de enkelte skoledistrikterKlik her for at folde ud og læse mere om Gæstedagpleje i de enkelte skoledistrikter
Beslutningstema
Punktet er en orientering til udvalget om, hvordan udmøntning af byrådets beslutning om mulighed for gæstedagplejeplads i alle skoledistrikter konkret gennemføres.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede, som en det af beslutningen om kapacitetsfordeling mellem dagplejepladser og vuggestuepladser, at der skal kunne tilbydes gæstedagpleje i alle skoledistrikter.
De enkelte skoledistrikter er meget forskellige, derfor er hvert skoledistrikt gennemgået med henblik på vurdering af, hvilke muligheder der kan være mest optimale.
Der bliver anvendt 4 forskellige modeller:
- Gæstedagplejere: Dvs. enkelte dagplejere, som varetager opgaven som gæstedagplejer i eget hjem.
- Gæstestordagpleje: Dvs. en stordagpleje med op til 10 børn varetager opgaven som gæstedagpleje i et af kommunen ejet eller lejet hus.
- 3+1 dagpleje: Dvs. dagplejeren har 3 faste børn indskrevet og 1 fast plads ledig til gæstedagplejebørn inden for en sædvanlig 4-børns kontrakt. Derudover er der mulighed for indskrivning af 5. barn på sædvanlige vilkår, dvs. reelt mulighed for pasning af 2 gæstebørn.
- Gæstedagplejen varetages af en institution med vuggestue i skoledistriktet.
Medsendte bilag beskriver modellerne for de enkelte skoledistrikter.
Materialet er udarbejdet på baggrund af drøftelser og input fra forældrebestyrelsen, gæstedagplejerne, dagplejepædagogerne samt med tillidsrepræsentanter og FOA. Ordningen med gæstepasning i en institution med vuggestuepladser er ikke på nuværende tidspunkt drøftet med BUPL.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Læring tager orienteringen til efterretning. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
49. Kvalitetsrapport for kommunale dagtilbud for år 2014Klik her for at folde ud og læse mere om Kvalitetsrapport for kommunale dagtilbud for år 2014
Beslutningstema
Udvalget skal indstille kvalitetsrapport for dagtilbud år 2014.
Sagsfremstilling
Jævnfør dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med kvaliteten i de kommunale dagtilbud og forelægges en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af institutionernes arbejde med læreplanstemaerne og børnemiljøvurderinger.
Læring i dagtilbud fremsender kvalitetsrapport for år 2014 til politisk behandling og godkendelse.
Kvalitetsrapporten er udarbejdet ved at institutionslederne har udfyldt programmet Activity i forhold til institutionens arbejde med opfyldelse af de opstillede mål. En samlet opsamling for hver institution er vedhæftet selve rapporten som bilag.
Konsulent i og leder af Læring i dagtilbud har haft tilsynsmøder med alle institutioner om deres arbejde for målopfyldelse. Ved møderne deltager typisk lederen, en medarbejderrepræsentant og en repræsentant fra forældrebestyrelsen.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Læring indstiller til Byrådet, at kvalitetsrapporten for år 2014 godkendes. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
- BILAGKvalitetsrapport 'Læring i Dagtilbud' 2013-14
- BILAGForældresamarbejde Dagtilbud i Hedensted, 2014
- BILAGLæring i fællesskaber Dagtilbud i Hedensted Kommune, 2014
- BILAGOvergange Dagtilbud i Hedensted, 2014
- BILAGSprogindsats Dagtilbud i Hedensted, 2014
- BILAGIT, børn og medier Dagtilbud i Hedensted, 2014
50. Til orientering - åbent mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering - åbent møde
Beslutningstema
1. Fælles forståelse. Bilag vedhæftet.
2. Forslag til datoer til dialogmøder mellem Udvalget for Læring og skolebestyrelsesformænd
- mandag den 02.11.2015 kl. 19.00 - 21.30 og
- tirsdag den 08.03.2016 kl. 19.00 - 21.30.
3. Forslag til dato til dialogmøde mellem Udvalget for Læring og skolelederne
- mandag den 05.10.2015 kl. 12.00 - 13.45.
Beslutning
ad 2: tirsdag den 08.03.2016 kl. 19.00 - 21.30 ændres til mandag den 07.03.2015 kl. 19.00 - 21.30.
ad 3: mandag den 05.10.2015 kl. 12.00 - 13.45 ændres til mandag den 31.08.2015 kl. 11.00 - 12.45.
Bilag
- BILAGFælles forståelse
52. Orientering om møde i temagruppen om flygtninge i Hedensted kommune.Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering om møde i temagruppen om flygtninge i Hedensted kommune.
Beslutningstema
Orientering om møde i temagruppen om flygtninge i Hedensted kommune.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
- BILAGReferat fra temagruppemøde den 27 maj.pdf
- BILAGModtagne kvoteflygtninge maj 2015.pdf
- BILAGGeografi fordeling 1. juni 2015.pdf
- BILAGFordeling af tilbud i integrationsenheden maj.pdf
- BILAGLovbestemmelser relevante ift.pdf
- BILAGNotat vedr. udvikling i antal elever med behov for tosprogsundervisning.pdf
- BILAGFremskrivning januar - dec 2015.pdf
53. Budgetoplæg 2016 ( se også punkt 46)Klik her for at folde ud og læse mere om Budgetoplæg 2016 ( se også punkt 46)
Beslutningstema
Der orienteres om udvalgets bidrag til opnåelse af råderum på 100 mio. kr. i 2016 samt udvalgets bidrag til Geninvesteringspuljen.
Økonomi
Fremgår under Sagsfremstilling.
Sagsfremstilling
Reduktion og tilpasning
I forbindelse med udarbejdelse af Budget 2015 var der behov for at reducere og tilpasse driftsudgifterne for 2015 med i alt 37,6 mio. kr. for at skabe det ønskede råderum på 100 mio. kr. til anlæg og kasseopbygning. For at opnå råderummet på 100 mio. kr. i overslagsårene 2016-2018 blev der opgjort et behov for Reduktion og tilpasning udover de 37,6 mio. kr. på yderligere ca. 8,2 mio. kr. for 2016, ca. 19,2 mio. kr. for 2017 og ca. 28,6 mio. kr. for 2018.
De yderligere ca. 8,2 mio. kr. for 2016 blev fordelt således pr. udvalg:
· Udvalget for Læring 2.732.000 kr.
· Udvalget for Beskæftigelse 1.866.600 kr.
· Udvalget for Social Omsorg 2.243.800 kr.
· Udvalget for Fritid & Fællesskab 261.000 kr.
· Udvalget for Teknik 182.400 kr.
· Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 959.800 kr.
I alt 8.245.600 kr.
Økonomiaftalen mellem KL og regeringen vil fastlægge, om finansieringstilskuddet til kommunerne videreføres i 2016. Såfremt dette ikke bliver tilfældet, vil der skulle foretages yderligere budgetreduktioner på op til 32 mio. kr. for at fastholde råderummet på 100 mio. kr.
Geninvesteringspuljen
Geninvesteringspuljen på 1 pct. af budgettet til serviceudgifter blev introduceret i budgetforslag 2014-2017 med virkning fra budgetår 2015. Hensigten med Geninvesteringspuljen er at give Byrådet mulighed for at geninvestere en lille del af de ca. 1,7 mia. kr., som hvert år anvendes til velfærd. Geninvesteringen sker ved at finde ud af, hvad man ”helst vil holde op med” for at investere i det man ”helst vil”, når der er fokus på at skabe Bæredygtig Velfærd gennem vækst og innovation.
I forbindelse med Aftale om Budget 2015-2018 mellem byrådets partier besluttedes ikke at oprette Geninvesteringspuljen i 2015, da dette år ses som et overgangsår indtil kerneopgavetænkningen er endelig på plads.
Udvalget for Polisk Koordination & Økonomi har på mødet den 19. januar 2015 bekræftet, at Geninvesteringspuljen i 2016 fastholdes.
Bidrag til Geninvesteringspuljen blev i Budget 2015 fordelt således pr. udvalg:
· Udvalget for Læring 5.797.000 kr.
· Udvalget for Beskæftigelse 3.961.000 kr.
· Udvalget for Social Omsorg 4.762.000 kr.
· Udvalget for Fritid & Fællesskab 554.000 kr.
· Udvalget for Teknik 388.000 kr.
· Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 2.038.000 kr.
I alt 17.500.000 kr.
Notat om formål m.v. med Geninvesteringspuljen vedlægges som bilag.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 37 om udarbejdelse af forslag til kommunens årsbudget.
Administrationen indstiller,
at | udvalget orienteres om udvalgets bidrag til reduktion og tilpasning samt Geninvesteringspuljen |
Beslutning
Oversendes til Byrådets økonomidag.