Udvalget for Fællesskab - Dagsordener og referater
Mødedato: 6. september 2022
Mødested: Tørring
Dagsordenpunkter
81. Kørselskontorets budget 2023 Klik her for at folde ud og læse mere om Kørselskontorets budget 2023
Beslutningstema
Udvalget for Fællesskab skal godkende besparelser på Hedensted Kommunes forventede udgifter til Midttrafik i 2023.
Økonomi
Midttrafiks udkast til budget 2023 for Hedensted Kommune lyder på 11.557.000 kr.
Hvis de foreslåede ruteændringer godkendes, vil det betyde en besparelse på 213.000 kr årligt, og 105.000 kr i 2023, da køreplanerne først kan ændres, når den nye køreplan træder i kraft ultimo juni 2023.
Midtttrafik har fremsendt forslag til harmonisering af den åbne del af Flextrafikken. Hvis harmoniseringen gennemføres, som Midttrafik lægger op til, har Midttrafik estimeret en årlig besparelse 285.000 kr. Hvis harmoniseringen, som foreslået, træder i kraft 1. april 2023, vil det betyde en besparelse på ca 215.000 kr i 2023.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget for Fællesskab blev orienteret om udfordringen med Hedensted Kommunes bidrag til Midttrafik den 9. august 2022..
Sagsfremstilling
I vedlagte indstillingsnotat gennemgås de enkelte ruter, som Midttrafik kører for Hedensted Kommune, og besparelsesmulighederne beskrives.
Kørselskoordinator Lars Oksbjerre deltager i Udvalget for Fællesskabs behandling af punktet.
Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber. LBK nr 323 af 20. marts 2015
Forvaltningen indstiller,
at | besparelsesforslagene for rute 704 godkendes, samt at der indledes forhandling med Horsens Kommune om besparelserne på ruterne 114 og 220. |
at | besparelsesmuligheder på Flextrafikken diskuteres på baggrund af oplæg fra Midttrafiks Direktion. |
Beslutning
Udvalget for Fællesskab godtendte forslagene som beskrevet i sagen.
Bilag
82. Besøg fra MidttrafikKlik her for at folde ud og læse mere om Besøg fra Midttrafik
Beslutningstema
Orientering fra Midttrafik.
Fra Midttrafik deltager Direktør Jens Erik Sørensen og Planchef Henrik Juul Vestergaard.
Kørselskoordinator deltager i Udvalget for Fællesskabs behandling af punktet
Beslutning
Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning.
Bilag
83. Orientering om økonomien på Udvalgets for Fællesskabs områdeKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om økonomien på Udvalgets for Fællesskabs område
Beslutningstema
Udvalget for Fællesskab besluttede på møde den 9. august 2022 at få en orientering om økonomien indenfor udvalgets område.
Beslutning
Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning.
Bilag
84. Evaluering af lokalkontaktordningenKlik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af lokalkontaktordningen
Beslutningstema
Udvalget for Fællesskab skal drøfte den nuværende lokalkontaktordning med henblik på, at afklare en proces for evaluering af ordningen.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede i 2016, at indføre en lokalkontaktordning. Lokalkontakten er både en person og en tilgang til samarbejdet mellem lokalsamfundene og Hedensted Kommune.
Målet er at understøtte det lokale udviklingsarbejde med at skabe attraktive lokalsamfund og medvirke til at styrke kommunikationen, få bedre viden om lokale forhold og dermed et bedre beslutningsgrundlag og bedre udviklingsprocesser med forenklet sagsbehandling og hurtigere handlinger.
Lokalkontakterne skulle være en del af den kommunale administration og findes inden for alle kerneområder, som skulle finansiere lokalkontaktens timer. Lokalkontakten skulle selv være med til at definere funktionen, med udgangspunkt i de enkelte lokalområders behov og sammensætning.
På mødet i Udvalget for Fællesskab den 7. juni orienterede forvaltningen om status på lokalkontaktordningen. På mødet blev det besluttet, at udvalget skulle genoptage processen med evaluering af lokalkontaktordningen i efteråret 2022.
Sagsfremstilling
Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede i 2016, at indføre lokalkontaktordningen, hvor en kommunal udpeget kontaktperson skulle understøtte det lokale udviklingsarbejde, styrke kommunikationen med lokalområderne og sikre forenklet sagsbehandling.
Status i 2022 er, at lokalkontaktordningen ikke er bredt udbredt og langt de fleste lokalråd ikke har en lokalkontakt. Det skyldes blandt andet, at det ikke er lykkedes at udpege et tilstrækkeligt antal kommunale lokalkontakter, at lokalområderne ikke har bedt om at få tilknyttet én samt organisationsændringer i den kommunale forvaltning.
I de lokalområder, som er en del af ordningen, har lokalkontakten vidt forskellige opgaver. I enkelte lokalområder deltager lokalkontakten i møder med lokalrådet, printer kort eller flyers, laver dagsorden og referater og får spørgsmål til andre forvaltningsområder med hjem. For andre lokalkontakter er opgaven afgrænset til telefonopkald med spørgsmål. Der er derfor stor variation i opgaven som lokalkontakt. Opgavernes karakter afhænger også i nogle tilfælde af, hvilke områder og størrelsen på områderne, der er tale om.
De fleste steder, der har tilknyttet en lokalkontakt, er organiseret som en forening med en bestyrelse. Et enkelt sted er der tilknyttet en lokalkontakt til en borgergruppe, der fungerer som et udviklingsråd, hvor lokalkontakten servicerer rådet, idet der ikke er en bestyrelse, der kan gøre det.
Tiden der bruges på at være lokalkontakt pr. uge varierer alt efter, hvilke opgaver der udføres under ordningen, samt hvor meget lokalkontakten selv bidrager til arbejdet.
I Det Fælles Landdistriktsråds strategi for Landdistriktsudvikling fremgår lokalkontaktordningen, som en del af indsatsområderne, rådet skal arbejde med. På Det Fælles Landdistriktsråds årsmøde blev ordningen nævnt som en ordning, der er behov for at genbesøge. Derfor er det også relevant at foreholde sig til, hvordan udvalget ønsker at inddrage Det Fælles Landdistriktsrsåd i evalueringen af ordningen.
Forvaltningen foreslår følgende proces for evaluering af lokalkontaktordningen:
- 6. september: Proces for evaluering af lokalkontaktordningen drøftes og afklares i Udvalget for Fællesskab
- 29. september: Orientering om status på lokalkontaktordningen og proces for evaluering af lokalkontaktordningen på Det Fælles Landdistriktsråds ordinære møde
- 8. november: Endelig evaluering af lokalkontaktordningen i Udvalget for Fællesskab
Forvaltningen indstiller,
at | processen for evaluering af ordningen drøftes |
Beslutning
Udvalget for Fællesskab drøftede lokalkontaktordningen og godkendte processen for evaluering.
Bilag
85. Mødekalender 2023Klik her for at folde ud og læse mere om Mødekalender 2023
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal drøfte og godkende mødekalenderen for 2023.
Økonomi
Udgifter til afvikling af møder indgår i det eksisterende budget for 2023
Historik
Udkast til mødeplan har forud for den politiske behandling været præsenteret for Direktionen den 11. august 2022.
Sagsfremstilling
Mødeplanen er udarbejdet efter følgende principper og opmærksomhedsområder.
- Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt fra møder
- Hovedprincipperne for møderne er som udgangspunkt de samme som i 2022 således der i begyndelsen af måneden holdes
- Mandagsmøder for Udvalget for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg.
- Tirsdagsmøder for udvalget for Beskæftigelse samt Fællesskab.
- Onsdagsmøder for Udvalget for Teknik & Miljø.
- Mandagsmøder for Økonomiudvalget medio hver måned.
- Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder sidste onsdag i måneden.
3. Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.
4. 1. og 2. behandlingen af budgettet er indsat som foreløbige datoer med et ekstra møde i Økonomiudvalget i september måned.
I forbindelse med behandlingen af mødeplanen henledes opmærksomheden på følgende forhold:
A. Kommunalbestyrelsesmødet i Juni måned er flyttet fra sidste onsdag i måneden til næstsidste onsdag.
B. Grundet påskeugen foreslås aprilmøderne for Udvalget for Vækst & Klima og Social Omsorg afholdt sidst i marts måned mandag den 27. marts forud for gruppeformandsmøderne og gruppemøder. Læring, Beskæftigelse og Fællesskab holder møde tirsdag den 11. april og Teknik & Miljø den 12. april.
C. Grundet Pinsen og fremrykningen af Kommunalbestyrelsesmødet i juni til før skoleferiernes begyndelse foreslås junimøderne afholdt på følgende tidspunkter. Udvalget for Vækst & Klima og Social Omsorg mandag den 30. maj. Læring, Beskæftigelse og Fællesskab tirsdag den 6. juni. Teknik & Miljø foreslås afholdt onsdag den 7 juni.
Dette betyder at mødeplanen for for 2023 foreslås afholdt på følgende datoer;
Kommunalbestyrelsen (Temamøder fra 12-15.30 og kommunalbestyrelsesmøde fra kl. 16.00):
Møderne afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i juni og december holdes den 2. sidste onsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 25. januar
- 22. februar
- 29. marts
- 26. april
- 24. maj
- 21. juni
- 30. august
- 27. september
- 25. oktober
- 29. november
- 20. december.
1. behandling af budgettet finder sted 20. september og 2. behandlingen af budgettet 11. oktober.
Økonomiudvalget (kl. 9:00):
Møderne holdes som udgangspunkt 3. mandag i måneden, dog således møderne i juni, oktober og december holdes 2. mandag, februar første mandag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne afholdes på følgende datoer:
- 16. januar
- 06. februar
- 20. marts
- 17. april
- 15. maj
- 12. juni
- 21. august
- 18. september
- 09. oktober
- 20. november
- 11. december
Det ekstraordinære møde i Økonomiudvalget i september måned i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet er fastsat til mandag den 11. september.
Udvalgsmøder i udvalgene for Vækst & Klima og Social Omsorg:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således mødet i januar holdes 2 mandag i måneden, mødet i februar holdes mandag 30. januar, mødet i april holdes mandag 27. marts og mødet i juni holdes mandag 30 maj. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 09. januar
- 30. januar (februarmødet)
- 06. marts
- 27. marts (april mødet)
- 01. maj
- 30. maj (junimødet)
- 07. august
- 04. september
- 02. oktober
- 06. november
- 04. december
Udvalgsmøder i Udvalget for Læring:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således mødet i januar holdes 2 mandag i måneden, mødet i februar holdes mandag 30. januar, mødet i april holdes tirsdag 11. april og mødet i juni holdes tirsdag 6. juni. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 09. januar
- 30. januar (februarmødet)
- 06. marts
- 11. april (tirsdag)
- 01. maj
- 06. juni (tirsdag)
- 07. august
- 04. september
- 02. oktober
- 06. november
- 04. december
Udvalgsmøder i udvalgene for Beskæftigelse og Udvalget for Fællesskab:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. tirsdag i måneden, dog således mødet i januar holdes 2 tirsdag i måneden, mødet i februar holdes tirsdag 31. januar og mødet i april holdes 2. tirsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 10. januar
- 31. januar (februarmødet)
- 07. marts
- 11. april
- 02. maj
- 06. juni
- 08. august
- 05. september
- 03. oktober
- 07. november
- 05. december
Udvalgsmøder i udvalget for Teknik & Miljø:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. onsdag i måneden, dog således møderne i januar, marts, april. august og november holdes 2 onsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 11. januar
- 01. februar
- 08. marts
- 12. april
- 03. maj
- 07. juni
- 09. august
- 06. september
- 04. oktober
- 08. november
- 06. december
Kommunikation
Mødeplanen lægges på kommunens hjemmeside. Medlemmer af Kommunalbestyrelsen og direktionen får fremsendt mødeinvitationer med henblik på at lægge møderne i deres outlookkalender.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse § 8 og 20
Forvaltningen indstiller,
at | mødeplanen drøftes og godkendes. |
Beslutning
Udvalget for Fællesskab godkendte sagen som indstillet.
Bilag
86. OrienteringssagerKlik her for at folde ud og læse mere om Orienteringssager
Beslutningstema
- Opsamling på møde med Fritidsudvalget vedrørende møderække fremadrettet
Beslutning
Udvalget for Fællesskabe tog orienteringen til efterretnig. Der ønskes et forslag til en ny mødeplan for udvalget.
87. Udvalgets deltagelse i møder, kurser og lignendeKlik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i møder, kurser og lignende
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
Hedensted Erhverv inviterer til indvielse af Rugekassen på Bredgade 13 i Tørring, den 24. august 2022, klokken 14.00-17.00.
Rugekassen er et kontorfællesskab for nystartede iværksættere.
Hedensted Erhverv inviterer til "Hedenstedernes Nye Helte" på Reprovej 2 i Hedensted, den 20. september 2022, klokken 15.00-17.00.
På dagen hyldes alle iværksættere og borgmester Ole Vind uddeler prisen til årets iværksætter 2022.
IFFD inviterer til online opstartsmøde om netværk for udvalgsformænd på idræts- og fritidsområdet med det formål at vidensdele på tværs af kommunegrænser.
Mødet afholdes tirsdag den 4. oktober kl. 14.00-15.00. Information og tilmelding via link; https://www.iffd.dk/netvaerk-206/netvaerk-for-udvalgsformaend
Forvaltningen indstiller,
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i fremtidige kurser og i givet fald, hvem der deltager. |
Beslutning
Udvalget for Fællesskab godkendte, at medlemmerne kan deltage til de nævnte arrangementer.
Bilag
88. Månedsopfølgning juni 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Månedsopfølgning juni 2022
Beslutningstema
Orientering om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
Økonomi
Fremgår under Sagsfremstilling
Sagsfremstilling
Juni-opfølgningen viser, at de korrigerede budgetter under ét stort set forventes overholdt. Samlet set forventes merudgifter på netto 14 mio. kr.
Sammenholdt med seneste opfølgning for maj måned er der sket en forværring af driftsresultatet på 11 mio. kr., som primært skyldes, at der nu er indregnet merudgifter til Covid-19, fordrevne fra Ukraine og energi (el og varme m.v.) på i alt ca. 17 mio. kr. Samtidig er der indregnet mindreudgifter til Jobcenter/Beskæftigelse på 8 mio. kr. i forhold til maj-opfølgningen. For øvrige områder er der stort set tale om uændrede forventninger til resultatet for 2022. Samlet set forventes stadig et mindreforbrug på driften, hvilket nu udgør 5 mio. kr. mod 16 mio. kr. i maj-opfølgningen.
På anlægsområdet er der sket en del ændringer siden seneste månedsopfølgning, som til dels skyldes, at der er meddelt anlægsbevillinger og rådighedsbeløb i juni-mødet. Herudover er alle anlægsprojekter gennemgået, som har medført nye vurderinger af, hvad der når at blive afholdt af udgifter og indtægter i 2022-regnskabet, og hvad der må forventes overført til 2023. På udgiftssiden drejer det sig om ca. 80 mio. kr., der forventes overført til 2023 og nogenlunde tilsvarende for indtægter fra salg af jord.
Under Finansiering er indregnet konsekvenser af midtvejsreguleringen af generelle tilskud i 2022 på netto ca. 23 mio. kr., som skal tilbagebetales til staten i 4. kvartal 2022. Beløbet består af flere dele:
- Nedregulering af forventede overførselsudgifter (dagpenge, kontanthjælp m.v.) i kommunerne under et i forhold til Økonomiaftalen for 2022 medfører tilbagebetaling på 54 mio. kr. for Hedensted Kommune.
- Opregulering for den øgede prisudvikling (energi, brændstof men også øvrige varekøb og tjenesteydelser) medfører øget statstilskud på 24 mio. kr. i 2022.
- Særtilskud til håndtering af Covid-19 på ca. 5 mio. kr.
- Særtilskud til modtagelse, indkvartering og forplejning af fordrevne fra Ukraine på ca. 2 mio. kr.
Likviditeten efter kassekreditreglen kan ultimo juni opgøres til 270 mio. kr., hvilket er uændret siden maj-opgørelsen.
Forvaltningen indstiller,
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Beslutning
Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning.
Bilag
89. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Intet at bemærke
90. GodkendelsesarkKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelsesark
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Godkendt