Seniorrådet - Dagsordener og referater
Mødedato: 19. februar 2024
Mødested: Mødelokale 4, Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted
Dagsordenpunkter
1. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 19. januar 2024.
Beslutning
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
2. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 22. januar 2024.
Beslutning
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
Bilag
3. Orientering ved direktøren for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved direktøren for Social Omsorg
Beslutningstema
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre orienterer om nyt fra Social Omsorg.
Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
- Hvordan kan Seniorrådet indtænkes i udbredelsen af kendskabet til velfærdsteknologi
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Der ventes spændt på ældreloven og sundhedskommissionen, og hvilken betydning det får for det fremtidige arbejde i Social Omsorg
Kærminde Plejehjem
Det har vist sig, at pladserne bliver fyldt op langt hurtigere end forventet, og det er både borgere fra Hedensted og andre kommuner der flytter ind.
Udfordringen er, at der er flere borgere med demensudfordringer, end der er pladser til på Kærminde Plejehjem. Demente borgere skal derfor fortsat kunne rummes på de almindelige plejehjem, og på nuværende tidspunkt er man i gang med at gentænke, hvordan vi finder gode løsninger, der sikrer, at vi har gode tilbud til alle vores borgere med demensudfordringer. Den nuværende økonomiske rammer forudsætter, at pladserne på de skærmede enheder lukkes ned i takt med, at de bliver tomme. Udvalget er varslet om udfordringen i forhold til pladserne på Kærminde og at man i Social Omsorg er i gang med at analysere situationen nærmere og finde mulige løsninger, som de senere vil blive præsenteret for.
Hvordan kan Seniorrådet indtænkes i udbredelsen af kendskabet til velfærdsteknologi?
På nuværende tidspunkt arbejdes der på velfærdsteknologistrategien og det er blevet positivt bemærket, at Seniorrådet er interesseret i det. Velfærdsteknologisk konsulent Per Sundall inviteres igen, så Seniorrådet sammen med ham kan drøfte, hvordan de kan bidrage til udbredelsen af kendskabet til velfærdsteknologi blandt seniorer. Per Sundall inviteres til et af de kommende seniorrådsmøder.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
4. Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet
Beslutningstema
Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet.
Sagsfremstilling
Seniorrådets formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet orienterer om følgende:
- Formanden orienterer om Seniorrådets budget for 2024 i forhold til aktiviteter
- Steen Sandager orienterer om mødet den 5. februar vedrørende den planlagte friplejehjem i Løsning
- Formanden orienterer fra mødet med repræsentanter fra seniorrådene i Horsens-klyngen på Kærminde Plejehjem den 8. februar.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Formanden orienterer om Seniorrådets budget for 2024 i forhold til aktiviteter
Formanden orienterede om, at budgettet for 2023 er i balance.
I forhold til budget 2024 er der mulighed for at afholde aktiviteter for seniorer.
Steen Sandager orienterer om mødet den 5. februar vedrørende den planlagte friplejehjem i Løsning
Steen Sandager orienterede fra mødet den 5. februar om friplejehjemmet i Løsning.
Sagen vedrørende byggeriet af friplejehjemmet har været i høring, og den forventes at komme til godkendelse i Byrådet den 4. marts. Efterfølgende forventes byggeriet at kunne påbegyndes i maj 2024.
Det forventes også, at der bliver opført en friplejehjem i Aale
Formanden orienterer fra mødet med repræsentanter fra seniorrådene i Horsens-klyngen på Kærminde Plejehjem den 8. februar.
Der er kommet en invitation fra den politiske klynge i Horsens klyngen.
2 medlemmer fra hvert af seniorrådene i klyngen mødtes den 8. februar sammen med sekretæren fra den politiske klynge og drøftede, hvad seniorrådene i klyngen gerne vil bringe videre til drøftelse i den politiske klynge.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
5. Nyt fra Danske ÆldrerådKlik her for at folde ud og læse mere om Nyt fra Danske Ældreråd
Beslutningstema
Orientering fra Danske Ældreråd og Regionsældrerådet
Sagsfremstilling
Formanden og andre orienterer om følgende fra Danske Ældreråd og Regionsældrerådet:
- Orientering fra mødet den 30. januar i Fredericia vedrørende den kommende Ældrelov
- Orientering fra dialogmødet med formanden for Danske Ældreråde den 5. februar, hvor Dorthe Rytter og Anker Andersen deltog
- Der er indbudt til repræsentantskabsmøde den 6. maj og konference den 7. maj på Hotel Nyborg Strand. Tilmelding aftales på Seniorrådets møde i marts.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orientering fra mødet den 30. januar i Fredericia vedrørende den kommende Ældrelov
De deltagende medlemmer fra Seniorrådet orienterede fra mødet. Det var meget forskelligt, hvad deltagerne fra Seniorrådet fik med fra mødet. Det var blandet, hvad deltagerne synes om mødet.
Orientering fra dialogmødet med formanden for Danske Ældreråde den 5. februar, hvor Dorthe Rytter og Anker Andersen deltog
I forhold til den kommende Ældrelov, så kan de 5 punkter, som Danske Ældreråd mener er de vigtigste, findes på Danske Ældreråds hjemmeside.
Budgetterne i kommunerne, og seniorrådenes indflydelse på dem, blev også drøftet på mødet.
Der er indbudt til repræsentantskabsmøde den 6. maj og konference den 7. maj på Hotel Nyborg Strand. Tilmelding aftales på Seniorrådets møde i marts.
Der træffes en beslutning i marts om, hvem der skal deltage i henholdsvis repræsentantskabsmødet og konferencen.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
6. Orientering om kapaciteten på Rehab. - og AkutpladserneKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om kapaciteten på Rehab. - og Akutpladserne
Beslutningstema
Orienteringen om tidsrammen for ophold på Rehab.- og Akutpladserne i Løsning.
Sagsfremstilling
Inga Larsen, Steen Sandager og Dorthe Rytter giver en orientering om den nuværende tidsramme for Rehab. - og Akutpladserne på Center for Rehabilitering & Akutteam.
Emnet tages op, da Seniorrådet ønsker en drøftelse af, om tidsrammen for opholdenes varighed, passer sammen med det behov og ønske der er fra borgerne.
Det indstilles , 22. januar 2024, pkt. 8:
Beslutning fra Seniorrådet 2022-2025, 22. januar 2024, pkt. 8:
Punktet udsættes og sættes på dagsordenen til mødet den 19. februar 2024
Fraværende: Lilly Eskildsen.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Arbejdsgruppen orienterede om deres drøftelser og overvejelser vedrørende kapaciteten på Rehab. – og Akutpladserne i Løsning.
Arbejdsgruppens oplæg sendes til direktør Ann Hermansen, som bringer det videre til Udvalget for Social Omsorg. Oplægget fra arbejdsgruppen lægges også på referatet. Formanden for Seniorrådet tager kontakt til pressen.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
7. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes mandag den 11. marts 2024 kl. 08.30-11.30 i mødelokale 2 på Hedensted Rådhus, Niels Esps Vej 8, 8722 Hedensted.
Beslutning
Til næste møde den 11. marts sættes følgende punkter på dagsordenen:
- Forberedelse til netværksmødet den 16. april vedrørende de forpligtende fællesskaber
- Seniorrådets aktiviteter i 2024
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knus Aage Jensen
8. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingen bemærkninger.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
9. Orientering - Seniorrådets aktiviteter 2024Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering - Seniorrådets aktiviteter 2024
Beslutningstema
Orientering om seniorrådets aktiviteter i 2024.
Historik
Formanden fremlagde den 22. januar forslag til afholdelse af 3 møder med foreninger for seniorer i foråret.
Det indstilles , 22. januar 2024, pkt. 5:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Seniorrådet 2022-2025, 22. januar 2024, pkt. 5:
I referatet fra den 8. januar 2024 fremgår det som om, at Ældre Sagen ikke er inviteret. Det er ikke korrekt, de er inviteret.
Formanden har udsendt et udkast ”Er det den vej vi går?” til medlemmerne af Seniorrådet.
Spørgsmålet er om Seniorrådets møder vil kunne komme til at lappe over det stormøde der afholdes den 16. april 2024 for foreninger og aktører, der laver aktiviteter for ældre og seniorer
Det bør drøftes, hvor mange deltagere skal der være for at fremmødet er tilfredsstillende?
Til møderne inviteres foreninger og aktører, der laver aktiviteter for ældre og seniorer, ved en direkte henvendelse.
Endvidere inviteres der bredt, så alle interesserede kan tilmelde sig.
Spørgsmålet er om der skal laves et tema for møderne, eksempelvis hvad ældre og seniorer er optaget af lige nu og i fremtiden. Seniorrådet har tidligere haft succes med at bruge postkort i forbindelse med, at de gerne vil have mødedeltagernes tanker og holdninger nedfældet
til senere brug.
Der nedsættes et udvalg som arbejder videre med spørgsmålene og invitationen. Følgende medlemmer af Seniorrådet indgår i udvalget: Anker Andersen og Inga Larsen.
Dorthe Rytter tager imod tilmeldinger.
Det undersøges om det er muligt at afholde møderne som følgende:
- Birkelund Plejehjem – 12. marts 2024 fra kl. 14.00 - 16.30.
- Nederbylund Plejehjem – 19. marts 2024 fra kl. 14.00 – 16.30.
- Bøgely Plejehjem – 21. marts 2024 fra kl. 18.30 – 21.00.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
Sagsfremstilling
Formanden giver status på om det er muligt at afholde møderne på de foreslåede datoer. Såfremt det er muligt drøfter Seniorrådet indholdet af møderne samt hvordan møderne tænkes planlagt og afholdt.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Der er ændringer i forhold til afholdes af møderne.
Møderne afholdes som følgende:
•
Birkelund Plejehjem – 13. marts 2024 fra kl. 14.00 - 16.30.
•
Nederbylund Plejehjem – 14. marts 2024 fra kl. 14.00 – 16.30.
•
Kastaniehøj - 20. marts 2024 fra kl. 18.00 – 20.30.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.
10. Afrapportering af kommunalt tilsyn 2023Klik her for at folde ud og læse mere om Afrapportering af kommunalt tilsyn 2023
Beslutningstema
Orientering om afrapportering af resultaterne fra uanmeldte tilsyn på Hedensted Kommunes 10 plejehjem, jf. Servicelovens § 151.
Historik
Udvalget for Social Omsorg vedtog den 27. marts 2023, at den kommunale kontrol- og tilsynsopgave skulle tilrettelægges internt med særligt fokus på lærings- og understøttelsesperspektivet frem for kontrol.
På den baggrund godkendte Udvalget den 14. august 2023 en ny tilsynspolitik for kommunale tilsyn i Hedensted Kommune.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommunes 10 plejehjem har i perioden september til november 2023 haft uanmeldte tilsyn – og der er afholdt samtaler med 17 borgere fordelt på de 10 plejehjem.
Samtalerne er afholdt ud fra en spørgeguide med følgende temaer,
- Hverdagen
- Interaktionen mellem borgere og medarbejdere
- Omsorg og støtte
- Udtagelser fra borgerne
- Dokumentation
- Funktionstilstande
- Besøgsplaner og handlingsanvisninger
Overordnet vurdering
Det er tilsynets overordnede vurdering, at Hedensted Kommunes plejehjem er velfungerende og lever op til gældende lovgivning og de politiske vedtagne kvalitetsstandarder. Der er overensstemmelse mellem borgernes behov for personlig hjælp, omsorg og pleje samt støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, den visiterede hjælp, borgernes ønsker til hjælpen og den hjælp, borgeren rent faktisk oplever at få leveret.
Tværgående udviklingspunkter
De tilsynsførende har konstateret følgende tendenser i årets tilsyn, som Hedensted Kommunes plejehjem bedes have et særlig fokus på.
Kendte medarbejdere
Flere borgere giver udtryk for, at det er vigtigt med kendte medarbejdere, og at medarbejderne har tid til at snakke med dem.
Oplevelsen af travlhed
Borgerne mærker nogle gang travlhed (særligt om aftenen). Derfor anbefaler tilsynet, at årsagen til borgernes oplevelse af travlhed fastsættes med en undersøgelse – kan årsagen være:
- En vagtplan, som ikke hænger sammen?
- Borgernes forventninger om travlhed?
- Medarbejdere, som virker fortravlede, eller andet?
Borgernes oplevelse af travlhed kan med fordel undersøges nærmere i forbindelse med det kommunale tilsyn i 2024 ligeledes kan der være en opmærksomhed ved brugertilfredshedsundersøgelsen i 2024.
Fastholdelse og rekruttering
Tilsynet anbefaler en indsats omkring fastholdelse af medarbejdere og rekruttering af nye medarbejdere.
Dokumentation
Tilsynet anbefaler, at der iværksættes en tværgående indsats på dokumentationsområdet. Der er behov for en målrettet indsats med særlig fokus på:
- At funktionsevnetilstande løbende opdateres, svarende til borgernes aktuelle helhedssituation.
- At journalerne opdateres med beskrivelser af borgernes ”Ønsker til livets afslutning”. Plejehjem med en systematisk tilgang til afholdelse af samtaler har i højere grad dokumenteret borgers ønsker til livets afslutning.
Leder Line Thorup Tornvig og sygeplejefaglig konsulent Rikke Lund Nielsen deltager under punktet.
Forvaltningen indstiller, 5. februar 2024, pkt. 12:
at Årsrapporten for uanmeldte tilsyn på plejehjem 2023 tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 5. februar 2024, pkt. 12:
Taget til efterretning.
Kommunikation
Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Sygeplejefaglig konsulent, Rikke Lund Nielsen og leder af Kvalitet i Sundhed & Ældre, Line Thorup Tornvig orienterede om resultaterne i årsrapporten.
Seniorrådet kvitterede for en god og fyldestgørende gennemgang af årsrapporten. Seniorrådet vil fortsat følge arbejdet omkring tilsyn løbende, også i forhold til den kommende ældrelov.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen og Knud Aage Jensen.