Seniorrådet - Dagsordener og referater
Mødedato: 16. januar 2023
Mødested: Mødelokale 3 - Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted
Dagsordenpunkter
1. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 16. januar 2023.
Beslutning
Dagsordenen godkendt med følgende bemærkninger.
Fremadrettet skelnes der mere skarpt mellem orienteringspunkter, beslutningspunkter og drøftelser.
Fraværende: Bent Petersen.
2. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referatet for den 12. december 2022.
Beslutning
Referatet godkendes uden bemærkninger.
Fraværende. Bent Petersen.
Bilag
3. Orientering ved direktøren for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved direktøren for Social Omsorg
Beslutningstema
Orientering om nyt fra Social Omsorg.
Sagsfremstilling
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg, og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, orienterer om nyt fra Social Omsorg.
Derudover ønsker seniorrådet en orientering om følgende:
- Nye visitationskriterier til demenspladserne på det kommende demensplejehjem
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Demensplejehjemmet
Chef for Sundhed & Ældre Christina Bjerking, orienterede som opfølgning på dialogmødet den 9. januar om, at visitationskriterierne til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenheder, blev godkendt af Udvalget for Social Omsorg.
Visitationskriterierne bliver drøftet i Kommunalbestyrelsen den 25. januar.
Der er allerede borgere og pårørende der efterspørger, hvordan de kan søge om plads på demensplejehjemmet, hvilket er positivt. Derfor er det også vigtigt, at visitationskriterierne afklares meget hurtigt.
De nye vistitationskriterier er blødere end de nuværende, som er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Blandt andet lægges der op til, at der bliver mulighed for en mere faglig vurdering i vistitationen.
For at kunne søge om en plads på demensplejehjemmet, skal borgeren være udredt for demens. Hvis borgeren ikke er udredt, kan der visiteres til en daghjemsplads, mens vedkommende udredes.
Seniorrådet gør opmærksomme på, at hvis der kommer nye visitationskriterier til demensvenlig plejebolig, så skal der laves nye kvalitetsstandarder for området, som reelt skal i høring i seniorrådet.
Der er forståelse for, at der vil være borgere og pårørende, som gerne vil søge om en plejehjemplads på det lokale plejehjem. Dette gør, at der skal skabes kendskab til og en forståelse for, hvorfor det nye demensplejehjem kan være den bedste løsning for den enkelte borger.
Derfor er det i høj grad også hos de pårørende, at der skal skabes en øget opmærksomhed i forhold til mulighederne og fordelene ved demensplejehjemmet.
I forhold til branding og det at udbrede kendskabet til det nye demensplejehjem, så er der iværksat flere tiltag. Blandt andet er der udarbejdet en trykt pjece omhandlende
demensplejehjemmet. Den vil være tilgængelig hos læger, på sygehuse og andre steder, hvor det er relevant. Derudover vil demenskonsulenterne også tage dem med ud.
Det er blandt andet kommunens brandingkonsulent, som hjælper med at lave en branding strategi. I strategien indtænkes også mulighederne for at nå ud over kommunegrænsen, da borgere og pårørende i andre kommuner også kunne være interesseret i en plads på demensplejehjemmet.
I forhold til rekruttering af medarbejdere, så er stillingsopslagene ud nu. Det er i første omgang sygeplejersker, SOSU-personale samt kostfaglige medarbejdere der søges. Dette gøres for at sikre det sundhedsfaglige. Der er åbenhed over for at andre faggrupper skal indgå i medarbejderstaben og når volumen øges, vil andre faggrupper blive tænkt ind eksempelvis pædagoger, socialrådgivere med videre.
Omorganisering i Social Omsorg
De store linjer i omorganisering er faldt på plads og medarbejderne er orienteret. Der er altid nogle afledte effekter af en omorganisering, blandt andet hvordan og hvor medarbejderne skal placeres fysisk og det kigges der på nu.
Der er sat nogle kriterier op, hvor det det prioriteres, at dem der arbejder tæt sammen omkring borgerne og fagligt, forsøges placeret sammen fysisk. Formålet er blandt andet at skabe smidige processer og synergi.
På næste møde i februar kan der forhåbentlig fortælles mere om, hvordan det kommer til at se ud.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.
4. Bordet rundt - yderligere spørgsmål til direktøren for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Bordet rundt - yderligere spørgsmål til direktøren for Social Omsorg
Beslutning
Seniorrådet beslutter, at punktet fremover er overflødigt. Derfor vil punktet ikke fremgå i dagsordnerne fremadrettet.
Fraværende: Bent Petersen
5. Orientering ved formand og næstformandKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formand og næstformand
Beslutningstema
Orientering ved formand og næstformand.
Sagsfremstilling
Formanden og næstformanden orienterer om følgende:
- Seniorrådet budget for 2023. Formanden fremlægger et forslag med vurdering af forbruget i 2023.
- Tilgængelighed - skal den kollektive trafik også drøftes i arbejdsgruppen som arbejder med tilgængelighed
- Opfølgning på dialogmøde den 9. januar 2023 med Udvalget for Social Omsorg vedrørende demensplejehjemmet
- Opfølgning på mødet den 9. januar 2023 på Rehab. - og Akutcentret
- Status og drøftelse af seniorrådets arbejdsplan
- Gæster i 1. halvår af 2023
- Evaluering af ordstyrer funktionen
- Evaluering af pilotprojektet, hvor man kan træffe medlemmer fra Seniorrådet på Tørring Bibliotek
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning,
Beslutning
Seniorrådet budget for 2023. Formanden fremlægger et forslag med vurdering af forbruget i 2023.
Formanden gennemgik seniorrådets forbrug i forhold til budget 2022.
Budgettet for 2023 er fremskrevet med ca. 6 % i forhold til 2021 budgettet.
Drøftelse af seniorrådets deltagelse i kurser, temadage med videre og kontakt til baglandet drøftes på mødet den 6. februar.
Det aftales, at formanden kvartalsvis laver en kort gennemgang af seniorrådets budget.
Det besluttes, at budgettet fortsat er til grundig opmærksomhed
Tilgængelighed - skal den kollektive trafik også drøftes i arbejdsgruppen som arbejder med tilgængelighed
Punktet udsættes, da Bent Petersen som er ansvarlig for punktet er fraværende.
Opfølgning på dialogmøde den 9. januar 2023 med Udvalget for Social Omsorg vedrørende demensplejehjemmet
Orientering fra administrationen var virkelig god. Det var ærgerligt, at der ikke var nogle politiske udmeldinger fra Udvalget for Social Omsorg. Ind i det kan seniorrådet overveje, om de skal være mere konkrete i deres spørgsmål i forbindelse med dialogmøderne med Udvalget for Social Omsorg.
Opfølgning på mødet den 9. januar 2023 på Rehab. - og Akutcentret
Formanden for seniorrådet har sendt en hilsen til leder af Rehab. – og Akutcentret, Jette Roest, med tak for et godt møde og en virkelig god orientering.
Status og drøftelse af seniorrådets arbejdsplan
Arbejdsplanen blev gennemgået og opdateret i forhold til status.
Det blev besluttet, at Knud Aage på sidste møde inden sommerferien fremlægger, hvad der er sket i forhold kørselsordninger.
Seniorrådets arbejdsplan sættes på dagsordenen på mødet den 6. februar.
Gæster i 1. halvår af 2023
Der er et ønske om at få besøg af en digitaliseringsmedarbejder, som kan orientere om mulighederne i forhold til brugen af Facebook og hjemmesiden. Sekretæren undersøger om det kan lade sig gøre på mødet den 6. februar.
Seniorrådet vil gerne have besøg af Den Sociale Dimension. Dette afventer ind til omorganiseringen er faldet helt på plads.
Der er også et ønske om at få en orientering fra en tillidsvalgt i Social Omsorg, for at få indblik i, hvordan virkeligheden ser ud ude i driften. Dette forsøges planlagt i efteråret 2023.
Seniorrådet ønsker også besøg af en visitator for at få et større indblik i dette arbejdsområdet. Dette afventer ind til den nye organisering er faldet helt på plads.
Derudover er der er ønske om at drøfte frivillighed i Sundhed og Ældre og samarbejdet med civilsamfundet.
Evaluering af ordstyrer funktionen
Der er enighed om, at det er en god ide med en ordstyre på møderne.
I forbindelse med oplæg fra gæster skal der være opmærkosomhed på tidsforbruget, så der er en klar opdeliing mellem oreintering og spørgsmål.
Der laves en evaluering af ordstyrer funktionen igen inden sommerferien. Ind til da fortsætter Inga Sørensen som ordstyrer.
Evaluering af pilotprojektet, hvor man kan træffe medlemmer fra Seniorrådet på Tørring Bibliotek
Knud Aage Jensen og Kim Holm fremlagde erfaringerne fra pilotprojektet.
Det første stykke tid kom der borgere i træffetiden, men det ebbede lige så stille ud.
Knud Aage Jensen og Kim Holm er af borgerne blevet gjort opmærksomme på, at de måske fysisk sidder et forkerte sted i forhold til borgernes færden. En overvejelse kunne være om der var bedre at sidde i administrationshuset i Tørring eller Frivillighuset, da det er mere tilgængeligt for borgerne, da disse steder er placeret inde i bymidten.
Knud Aage Jensen tager kontakt til Frivillighuset i Tørring, for at høre om det er muligt at sidde der, i stedet for på Tørring Bibliotek.
Derudover kunne træffetiden måske tilpasses, så det bliver den sidste torsdag i måneden, da det burde kunne dække behovet.
Der er borgere, der har spurgt ind til, hvorfor det kun er muligt at træffe seniorrådet i Tørring og ikke andre steder i Hedensted Kommune.
Der bliver spurgt ind til, om det kunne være en ide, at formanden laver en klumme til avisen efter hvert seniorrådsmøde. Ideen har også være vendt i det forrige seniorråd, og forsøgt etableret, men lokalaviserne er ikke interesseret.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.
6. Drøftelse - navn til nyt demenscenterKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - navn til nyt demenscenter
Beslutningstema
Navn til det nye demenscenter i Hedensted.
Sagsfremstilling
Udvalget for Social Omsorg vil gerne bede seniorrådet om at komme med forslag til navne til det nye demensplejehjem.
Udvalget drøfter forslagene og træffer den endelige beslutning om navnet til demensplejehjemmet på udvalgsmødet den 30. januar. Derfor skal forslag til navn sendes til administrationen senest den 24. januar.
Det indstilles ,
at seniorrådet drøfter forslag til navne til det nye demenscenter.
Beslutning
Plejehjemmet er en del af demenscentret, men det er vigtigt, at navnet afspejler, at det er en selvstændig enhed og et hjem for borgere med demens.
Et af navneforslagene er Kærminde. Kærminde er en staude og blomstens farver indgår i demenssymbolet.
Hvis det ovenstående navn bliver valgt, vil navnene blive følgende – ”Demenscenter Hedensted” og ”Kærminde Demensplejehjem”.
Der er enighed om, at hvis der havde været mere tid, vil det have været oplagt med en navnekonkurrence. Men på grund af tidspres, er det desværre ikke en mulighed, da der blandt andet skal bestilles diverse skilte og andet materiale, hvor navnet skal ind gå.
Seniorrådet synes rigtig godt om navnet "Kærminde", men vil også gerne byde ind med navnet ”Kernely”. Seniorrådet fremsender forslaget til Udvalget for Social Omsorg.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.
7. Drøftelse - markering af FN's Internationale ÆldredagKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - markering af FN's Internationale Ældredag
Beslutningstema
Status på markering af FN's Internationale Ældredag.
Sagsfremstilling
Næstformanden giver status på aftalerne omkring markering af FN's Internationale Ældredag.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Næstformanden gav status på planlægning, og det meste er ved at være på plads inklusiv pianist og sangbøger.
I forbindelse med afholdelse af arrangementet er der en del praktiske opgaver, der skal løses på dagen. Opgaver fordeles blandt seniorrådets medlemmer på mødet den 6. februar 2023.
Der skal annonceres for arrangementet i lokalaviserne og på Facebook. Sekretæren kontakter kommunens Facebook redaktion i forhold til at få dem til at lægge det på. Skal lægges på den 23. januar 2023.
Formanden sørger for, at der kommer en annonce i lokalaviserne.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.
8. Drøftelse - høringssvar til VærdighedspolitikkenKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - høringssvar til Værdighedspolitikken
Beslutningstema
Høringssvar til Værdighedspolitikken.
Sagsfremstilling
Seniorrådet skal drøfte formandens forslag til høringssvar vedrørende Værdighedspolitikken.
Det indstilles ,
at Seniorrådet udarbejder et høringssvar.
Beslutning
Formanden præsenterede forslaget til høringssvar og seniorrådets medlemmer godkender formandens forslag.
Høringssvaret sendes til Udvalget for Social Omsorg.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.
Bilag
- BILAGVærdighedspolitikken
9. Nyt fra Danske ÆldrerådKlik her for at folde ud og læse mere om Nyt fra Danske Ældreråd
Beslutningstema
Orientering om nyt fra Danske Ældreråd.
Sagsfremstilling
Formanden orienterer om følgende:
- Formand og næstformand deltager den 18. januar 2023 i et møde med formanden for Danske Ældreråd. Der skal blandt andet diskuteres udbuddet af temadage og konferencer. Spørgsmål til drøftelse: Hvilke ønsker og behov har jeres ældre- seniorråd i forhold til Danske Ældreråds udbud af konferencer, tema - og kursusdage i de kommende år (i relation til indhold, form, geografisk placering med videre)?
- Tilmelding til regionsældrerådets møde den 23. januar i Fårvang
- Valg til bestyrelsen for Danske Ældreråd. Formanden orienterer om de indstillede kandidater til bestyrelses medlem og stedfortræder i valgkreds 3 (den østlige del af region Midtjylland)
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Formand og næstformand deltager den 18. januar 2023 i et møde med formanden for Danske Ældreråd. Der skal blandt andet diskuteres udbuddet af temadage og konferencer. Spørgsmål til drøftelse: Hvilke ønsker og behov har jeres ældre- seniorråd i forhold til Danske Ældreråds udbud af konferencer, tema - og kursusdage i de kommende år (i relation til indhold, form, geografisk placering med videre)?
Der stilles et forslag om, det kunne være en mulighed, at seniorrådet kunne samarbejde med andre kommuners senior-/ældreråd i forhold til at blive oplyst op specielle temaer.
Seniorrådet vil gerne komme med følgende forslag til emner/temaer:
• Kan man udnytte civilsamfundet i forhold til kørsel?
• Den kommende Ældrelov
Tilmelding til regionsældrerådets møde den 23. januar i Fårvang
Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 90 deltagere.
Formanden er allerede tilmeldt i kraft af sin rolle i bestyrelsen.
Kim Holm og Inga Larsen vil gerne deltage fra seniorrådet. Formanden tilmelder.
Valg til bestyrelsen for Danske Ældreråd. Formanden orienterer om de indstillede kandidater til bestyrelses medlem og stedfortræder i valgkreds 3 (den østlige del af region Midtjylland)
Punktet udsættes til mødet den 6. februar.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.
10. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes mandag den 6. februar 2023 i mødelokale 2 på Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted.
Beslutning
Følgende punkter sættes på dagsordenen til mødet den 6. februar 2023.
- Facebook og seniorrådets hjemmeside
- FN’s Internationale Ældredag
- Seniorrådets arbejdsplan
Fraværende: Bent Petersen.
Bilag
11. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingen bemærkninger.
Fraværende: Bent Petersen.
12. Ændring af visitationskriterier til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenhederKlik her for at folde ud og læse mere om Ændring af visitationskriterier til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenheder
Beslutningstema
Seniorrådet drøfter ændring af visitationskriterier til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenheder, og beslutter om der skal fremsendes bemærkninger til kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
1. Ændring af nuværende visitationskriterier til demensvenlig plejebolig
Gennemgang af nuværende visitationskriterier:
De nuværende visitationskriterier til både almene plejeboliger og skærmede demenspladser er i sin tid udarbejdet på baggrund af daværende udbud og efterspørgsel.
Demenskonsulenterne oplever på vegne af borgere og pårørende, at det i dag kan være særdeles vanskelligt at få en borger visiteret til en skærmet demensplads i Hedensted kommune, da kriterierne for at blive godkendt dertil er omfattende.
Der er i dag 39 skærmede demenspladser i Kommunen. Dertil kommer de 60 nye på Demensplejehjemmet.
En stor del af de borgere, der løbende kommer på venteliste til en plejebolig, kan med fordel tildeles en demensvenlig bolig, hvor både rammer og faglighed, herunder personalenormering vil matche deres behov for pleje, støtte mm. bedre sammenlignet med, hvis de tildeles en almen plejebolig.
Forslag til ændrede visitationskriterier:
Der lægges op til, at kriterierne blødes op, så der bliver mulighed for mere faglig vurdering i visitationen, når en borger godkendes til plejebolig, herunder muligheden for at blive godkendt til en plejebolig i et demensafsnit.
I dag er kriterierne således jf. kommunens kvalitetsstandarder. Borgeren kan få en bolig på et plejehjem med demensafsnit hvis:
- Borgeren har en lægelig diagnosticeret demens, eller vurderet med tilsvarende symptomer.
- Borgeren har behov for en særlig indsats pga.:
- udadreagerende adfærd
- er til fare for sig selv
- har angst/uro
- en længerevarende forstyrret døgnrytme
- en adfærd, der kræver støtte i sociale sammenhænge
- Borgeren har behov for at bo i overskuelige rammer, hvor personalet er uddannet til at varetage særlige behov.
En måde at bløde visitationskriterierne op på, kunne være, at man tilføjer, at der kan være andre forhold der gør sig gældende, f.eks. at borgeren forventes, inden for en kortere tidshorisont, at få behov for at bo i overskuelige rammer med demensfagligt personale omkring sig. Den faglige vurdering vil åbne op for, at andre forhold end de ovenfor nævnte kriterier, vil kunne være lige så relevante at medtage i den faglige vurdering, som grundlag for visitationen. Visitator vil foretage vurderingen i tæt samarbejde med demenskonsulenterne.
Tanken er at skabe et større samarbejde mellem demenskonsulenter og visitatorer, hvor de sammen gennemgår visiterede borgere, og med deres demensfaglige vurdering tager stilling til, om borgeren med fordel kunne tildeles en bolig i en demensenhed.
På denne måde skabes smidige processer, hvor beslutninger vedrørende borgerens boligforhold tages tættere på driften og i samråd med demenskonsulenterne, som har den faglige ekspertise til at vurdere borgernes nuværende og kommende behov for hjælp og støtte.
En justering af kriterierne som beskrevet, er i tråd med ”Lov om almene boliger”, og vil matche det behov der ses i dag, samt sikre en bedre udnyttelse af plejeboliger, da det åbner op for en større fleksibilitet i visitationen. Det vil frigive pladser på de almene plejeboliger, hvor der også opleves lange ventelister.
2. Stop af visitation til nuværende decentrale demensenheder.
I dag er der små demensenheder spredt geografisk over hele kommunen. Med det nye Demenscenter samles den største ekspertise på området et og samme sted. En bekymring er, at der ikke er borgere til at fylde pladserne op, med mindre man samtidig lukker nogle af de små decentrale enheder, da antagelsen er, at borgere fortsat vil søge lokalt, hvis muligheden er der.
Forslaget fra forvaltningen er derfor, at man:
- stopper for visitation til de decentrale enheder, og visiterer udelukkende til det nye demensplejehjem, når borger opfylder de nye kriterier for at bo i et demensafsnit. Med tiden udfases de tidligere mindre demensenheder, og ændrer eventuelt status til almene plejeboliger, der hvor det lader sig gøre.
Gør man ikke noget, i forhold til at lukke nogle af de decentrale enheder, ses der ind i en problematik omkring megen tomgangsleje på det nye demensplejehjem. Hele tanken med at skabe et fagligt fyrtårn, bliver udfordret, hvis vi fortsat bevarer små enheder over hele kommunen, da ideen om at samle viden og faglig ekspertise bliver vanskellig at indfri, hvis volumen ikke når en vis størrelse.
Demens faglig leder, Katrine Grunnet samt demenskoordinator og teamleder, Marianne Røjgaard deltager under punktet.
Forvaltningen indstiller, 9. januar 2023, pkt. 3:
at Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende ændring af visitationskriterier for demensvenlig bolig samt stoppe for visitation til nuværende demensenheder.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 9. januar 2023, pkt. 3:
Indstillingen godkendt. Udvalget og Seniorrådet drøftede kriterierne under dialogmødet. Seniorrådet har mulighed for at komme med bemærkninger til visitationskriterierne inden behandlingen på Kommunalbestyrelsesmødet. Eventuelle bemærkninger skal være administrationen i hænde senest den 18. januar 2023.
Lovgrundlag
Lov om almene boliger, ABL §5 stk. 2, jf. §105 stk. 2
Det indstilles ,
at seniorrådet beslutter om der skal fremsendes bemærkninger til kommunalbestyrelsen.
Beslutning
Efter drøftelse af ændring af visitationskriterier til demensvenlig plejebolig og stop af visitation til decentrale demensenheder, er Seniorrådets beslutning, at de ikke fremsender bemærkninger til Kommunalbestyrelsen.
Fraværende: Bent Petersen.