Seniorrådet - Dagsordener og referater 2018-2021

Beslutning

Dorthe Kjær Iversen - områdeleder på Plejecenter Kildevældet og tovholder for demensindsatsen i Hedensted Kommune - samt kommunens nye demenskoordinator Marianne Røjgaard orienterede omkring den nye demensmodel (BPSD), som skal afprøves i Hedensted Kommune.

Optakten til projektet "Model til målrettet pleje af beboere med en demenssygdom og BPSD" var en ansøgning til Sundhedsstyrelsen, hvor alle landets kommuner kunne ansøge om at blive projektkommune. Hedensted Kommune blev efter interviews fra Sundhedsstyrelsen udvalgt som projektkommune. Udover Hedensted Kommune deltager også Faxe, Greve, København og Næstved Kommune. 

De deltagende plejecentre i Hedensted Kommune er:

• Plejecenter Kildevældet
• Plejecenter Nedergården
• Birkelund Plejecenter
• Møllebo Plejecenter
• Bøgely Plejecenter

Hermed er der ca. 176 borgere, som vil blive screenet. Det er udelukkende borgere på plejecentrene som BPSD er sigtet imod.

Det er de enkelte plejecentre i kommunen, som har meldt sig til at deltage i projektet. De har fundet en række borgere, både diagnosticerede og borgere med demenssymptomer, hvor man gennem screeninger vil afdække, hvordan deres trivsel er. Det overordnede formål med screeningen er at nedbringe mistrivsel hos den demensramte, men også magtanvendelser samt medicinforbruget. En sidegevinst skulle gerne være større medarbejdertrivsel i form af, at medarbejderne føler, at de udfører deres arbejde mere tilfredsstillende.

Det er Sundhedsstyrelsen, der dækker kursusudgifterne og kommunen selv, der finansierer medarbejdertimerne. Selvfinansieringen af medarbejdertimerne skyldes, at der ikke følger midler med til projektet.

Projektet forløb er som følgende:

• Opstartsfasen er fra 1. juni til 15. august 2016
• Kompetenceudviklingsfasen er fra den 15. august til 31. december 2016
• Implementerings- og afprøvningsfasen ligger fra den 1. januar 2017 til 31. maj 2018
• Formidlingsfasen  forventes at ligge fra den 1. juni 2018 til 31. december 2018

Implementeringsfasen ligger i hele projektforløbet. Det vil sige fra den 1. juni til og med den 31. december 2018. Projektet evalueres løbende.

Seniorrådet udtrykker forundring over, at de ikke er blevet orienteret om, at Hedensted Kommune havde ansøgt Sundhedsstyrelsen om at blive projektkommune.

Orientering taget til efterretning.

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

Beslutning

Referatet fra den 17. august 2016 godkendt uden bemærkninger.

Beslutning

Chefen for Social Omsorg orienterede omkring følgende:

Omkring spørgsmålet om hvorvidt flygtninge skal passe de ældre i Hedensted Kommune, så referer artiklen i Horsens Folkeblad til forløbet ”Snart Klar til SoSu”, som er etableret med henblik på, at flygtningen får kendskab til området samt gøre flygtningen i stand til at tage en SoSu-uddannelse og efterfølgende komme i arbejde indenfor dette fagområde. Seniorrådet har forståelse for dette og den samfundsforpligtigelse, som kommunen har, men udtrykker samtidig bekymring for de udfordringer, der kan opstå på baggrund af sprogbarriere og kulturforskelle. Seniorrådet ser sprogbarrieren som den største hurdle og påpeger desuden, at introduktion på arbejdspladsen er meget vigtig, både i forhold til flygtningen, de øvrige medarbejdere, de pårørende og beboerne. Fra Social Omsorgs side påpeges det, at der altid vil foretages en individuel vurdering af, hvorvidt en flygtning vil kunne komme i praktik eller få et ordinært arbejde f.eks. på et plejecenter, samt at fokus altid vil være på, at vedkommende skal kunne løfte kerneopgaven og være til gavn for det enkelte plejecenter.

Det besluttes, at Seniorrådet udarbejder en udtalelse omkring de bekymringer, de har i forhold til, at flygtningene skal passe de ældre i Hedensted Kommune. Udtalelsen sendes til Udvalget for Social Omsorg samt Udvalget for Beskæftigelse.

I forhold til den nye demensmodel, som skal afprøves i kommunen har demenskoordinator Marianne Røjgaard udarbejdet nedenstående notat:

"Information vedr. BPSD projektet, som Hedensted kommune er særlig udvalgt til at deltage i gennem en række interviews fra Sundhedsstyrelsen, som foregik i København.
Vi deltager med 5 plejecentre. Metoden er udviklet i Sverige og grundet stor succes anvendes den nu i hele Sverige.  

BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia)

=  Tegn på fysisk eller psykisk mistrivsel, reaktioner på uhensigtsmæssige forhold i omgivelserne eller i forhold til tilrettelæggelsen af de plejefaglige indsatser.

Målet er at få screenet beboere med demenssygdomme og beboere med demenslignende symptomer og få udviklet en målrettet indsats for at bedre deres livskvalitet og trivsel, nedbringe forekomst af BPSD og sikre målrettet indsats til den enkelte borger med høj faglighed.

Modellen: Indlæring af brugen af screeningsredskabet NPI-skalaen

Indsatsen: startscreening, analyse, indsats og handling efterfulgt af slutscreening = Planlægge og facilitetere mini BPSD konferencer som skal blive en fast del af personalets arbejdsgang.

Deltagere:

·    Kommunal projektleder, der bruger store dele af sin tid på projektet ( Projektledere er  

Dorthe Kjær Iversen i tæt samspil med Demenskoordinator, Marianne Røjgaard )

·    1 Nøgleperson Spl. / SSa / Demensnøgleperson, for hver 6 beboere ( 4 dags

kompetenceudviklingsforløb 3 + 1 dag )

·   Plejecenterlederne, alle teamledere/Planlæggere (2 dags kompetenceudviklingsforløb)

Hedensted har i alt 56 deltagende nøglepersoner og 6 ledere på kompetenceforløb

·    Øvrige plejefaglige medarbejdere på de 5 udvalgte centre ( 1 times web kursus )

Evaluator (ekstern): Deltage i projektaktiviteter, gennemføre midtvejsevaluering, levere implementerings-og effektevaluering.

Efter afprøvningsperioden er det tanken, at modellen skal udbredes til alle landets kommuner, hvis resultaterne viser sig at være positive."

Baggrunden for ansættelsen af en "eventfacilitator" på Plejecenter Kildevældet beror på, at de gerne ville tænke aktivitetsmedarbejderen ind på en ny måde. Der er tale om en stilling, som har udviklet sig til en mere koordinerende funktion, og derfor var der også brug for - i rekrutteringsøjemed - at prøve noget andet for at tiltrække et mere bredt ansøgerfelt.

Til orientering i forhold til sidste møde, så er man i gang med at søge midler hjem til etablering af et træningslokale på Juelsminde Rådhus

Til orientering i forhold til luftrensere, som blev drøftet på Seniorrådets sidste møde, så er der ved at blive indgået aftaler således, at luftrenserne kan indgå i driften. I visse tilfælde vil der blive tale om en egenbetaling. Dette gør sig gældende f.eks. i forbindelse med røg i boligen, hvor kommunens medarbejdere skal ind og udføre pleje.

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Analysen af Social Omsorg viser blandt andet, at Hedensted Kommune giver flere ydelser og til flere borgere end sammenlignelige kommuner. Derfor skal der kigges på kvalitetsstandarderne, og opmærksomheden skal være på, at hjælpen tildeles det rigtige sted. I forhold til den rehabiliterende tankegang viser det sig, at effekten af indsatsen aftager efter 1½ år. Der en også en tendens til, at hvis en borger allerede er i systemet, så får vedkommende over tid flere og flere ydelser og noget tyder på, at kommunen også i visse tilfælde, selv kommer til at generere et behov for mere hjælp.

Flere områder kommer i spil i forhold til at blive nærmere undersøgt, og Seniorrådet vil få en endelig gennemgang af analysen på mødet den 25. oktober 2016. Den skriftlige redegørelse vil blive tilsendt Seniorrådets medlemmer efter den 28. september 2016.

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Hedensted Kommune står overfor en økonomisk udfordring på 53,9 mio. kr. og Social Omsorg går ud af 2016 med et merforbrug på 27 mio. kr.

Der arbejdes på at få Byrådet til at udarbejde en mere langsigtet plan for, hvordan de økonomiske udfordringer i Social Omsorg kan imødekommes.

I forhold til Social Omsorg skal der ske en økonomisk tilpasning, og kommunen skal blive bedre til at få de ældre til at klare sig selv, således at grænsen for, hvornår de har brug for hjælp, rykkes.

Orienteringen taget til efterretning. Der indkaldes til ekstraordinært seniorrådsmøde den 30. september 2016 fra 10.00 til 12.00, hvor budget 2017 er fokuspunkt.

Seniorrådet udarbejder et høringssvar til budget 2017 inden den 5. oktober 2016.

Beslutning

Formand for Seniorrådet, Lillian Andersen, orienterede omkring følgende punkter:

Status på besøget på Kallerupvej i Odense:
Seniorrådet har fået mulighed for at få en rundvisning på Kallerupvej den 8. november 2016 fra 10.00 til 12.00. Solveig Petersen sørger for at bestille kommunens 9 personers bus, således Seniorrådet kan følges ad. Administrationen tager kontakt til demenskoordinator Marianne Røjgaard og forespørger, om hun har lyst til og mulighed for at deltage på dagen.

Tilmelding til dagen sker på mødet den 25. oktober 2016.

Status på situationen omkring fremmødevalg efter fremsendelse af ansøgning til Byrådet

Formanden har fremsendt Seniorrådets ansøgning til Byrådet i forhold til afholdelse af det forestående Seniorrådsvalg i 2017 som et fremmødevalg. Byrådet har fremsendt afslag på denne ansøgning. Seniorrådet gør opmærksom på, at det føler sig underkendt og mener ikke, at deres ansøgning er taget seriøst. De fremsætter ønske om, at der havde været en dialog med Byrådet, hvor de kunne have begrundet og argumenteret for deres ansøgning.

Seniorrådet pointerer, at det ikke er selve afslaget, de anfægter, men det er derimod begrundelsen og fremgangsmåde for, hvorfor de har fået afslag, der føles useriøst. Formanden for Seniorrådet, Lillian Andersen, tager kontakt til borgmesteren for at få etableret en dialog omkring den måde, som deres ansøgning er blevet behandlet på. Lillian Andersen, Elin Kristensen, Flemming Ole Lyse og Anker Andersen vil gerne deltage i mødet med borgmesteren.

Status på arbejdet i Trafiksikkerhedsudvalget

Formandens henvendelse til formanden for Teknisk Udvalg har ikke rykket noget i forhold til afholdelse af møder i Trafiksikkerhedsudvalget. Vicekommunaledirektør og konstitueret chef for Fritid og Fællesskab, Johan Stadil Petersen, er orienteret omkring situationen med Trafiksikkerhedsudvalget. Lillian Andersen og Jens Peter Kristensen har afholdt møde med Anette Lajgaard Pedersen omkring trafiksikkerhedssituationen ved Nederbylund Plejecenter. Aftalen blev, at kommunen ville etablere nedkørsler, som kan bruges af borgere med rollator samt kørestole. Desuden etableres der også en fodgængerovergang. Såfremt der skal laves heller for fartdæmpning, skal der udarbejdes et skriftligt dokument med argumenter, da politiet skal inddrages, når der er tale om fartdæmpning. Lillian Andersen udarbejder en redegørelse med argumenter for fartdæmpning og sender denne til Fritid og Fællesskab.

Andet:

Lillian Andersen har i forbindelse med arbejdet i Danske Ældreråd modtaget en henvendelse fra Copenhagen Clean Air Company, som tilbyder løsninger inden for rum- og overfladedesinfektion, indeklima & luftrensning samt professionel luftrensning. De vil gerne komme og præsentere deres tilbud for områdelederne, sygeplejersker med flere. Henvendelsen er videregivet til chefen for Social Omsorg.

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Orientering omkring Danske Ældreråds formand-/næstformandsmøde, som blev afholdt i Viborg den 23. august 2016.

Blandt dagens emner blev følgende diskuteret:

• Inddragelse af seniorrådene i fastsættelsen af Værdighedspolitikken. På mødet viste det sig, at der var mange senior-/ældreråd, som ikke var blevet inddraget i processen omkring Værdighedsmilliarden.
• Høringssvar fra senior-/ældreråd. Det er en tendens til, at høringssvar ikke flytter ret meget - derimod kan deltagelse i diverse arbejdsgrupper rykke noget.

Orientering omkring Regions Ældrerådet formand-/næstformandsmøde den 12. september 2016.

Anja Thoft Bach, chef for akuttilbud og rehabilitering i Aarhus Kommune, holdt et spændende oplæg omkring akutpladser og akutteams, hvor blandt andet følgende emner blev belyst:

• Ansvarsfordeling mellem kommunerne og sygehusene f.eks. i forbindelse med medicingivning - hvem har ansvaret og hvornår?
• Opkvalificering af medarbejdere - store krav til opkvalificering på grund af øget kompleksitet hos borgerne samt meget bredt spænd i sygdomme. Spørgsmålet er om alle skal have alle kompetencer?
• Kommunernes samarbejde med praksiskonsulenten
• Skal alle kommuner have akutpladser og akutteams eller kan der skabes noget i fællesskab kommunerne imellem?
• Kvalitetsstandarder fra Sundhedsstyrelsen gældende for akutpladser. Disse kommer i november 2016.

Danske Ældreråds konference i Vingsted den 9. november 2016, har fokus på tilgængelighed og ulighed blandt ældre med dagens overordnede tema - "Er det helt skævt?". På konferencen deltager samtlige medlemmer af Seniorrådet med undtagelse af formanden. Deltagerne skal tilmelde sig to af dagens seminarer og tilmeldingen foregår til formanden for Seniorrådet Lillian Andersen.

Dagens seminarer er:

1. Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen

Ulighed i sundhed går på tværs – både inden for kommunen og i samskabelsen med borgeren. Ensomhed og social isolation er lige så farligt for vores sundhed som at ryge 15 cigaretter om dagen. Derfor arbejder Sund By Netværket på, at både politikere og faggrupper gør op med den traditionelle silotænkning, og begynder at tænke sundhed på tværs. Ulighed i sundhed skabes ofte andre steder end i sundhedsvæsenet – det er bare dér, problemet ender. Derfor er man nødt til at tænke sundhed ind i alle politikker. Det handler om at behandle mennesker forskelligt og tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Otto Ohrt, formand for Sund By Netværket

2. Et historisk blik på ældreplejen Relationen mellem borger og hjælper i ældreplejen har de sidste 50 år gennemgået en markant ændring. Det samme gælder for arbejdsvilkår, værdier og faglighed på området. Hvad betyder de ansattes opfattelse af og tilgang til den enkelte borger for den individuelle pleje? Hvordan har borgerens rolle udviklet sig i ældreplejen? Er det i dagens ældrepleje muligt at rumme forskelligheden blandt de ældre med de standarder, som de ansatte skal følge i deres daglige arbejde? Ida-Elisabeth Andersen og Dorrit Pedersen, forfattere til bogen ”Ældreplejen gennem to generationer”

3. Svage og stærke ældre – er det en fair opdeling? Begreber som stærke og svage eller sårbare og ikke-sårbare ældre bruges af fagpersoner i hjemmeplejen til at beskrive ressourcer og livssituationer. Er det rimeligt at opdele ældre i sådanne grupper eller virker det stigmatiserende? Hvis opdeling i grupper er nødvendig, er det så de rette betegnelser der benyttes eller vil andre betegnelser give større mening og et mere nuanceret syn på ældre? Lone Grøn, Seniorprojektleder, antropolog, ph.d., KORA

4. Hvordan opspores ældre i sårbare livssituationer og tilbydes en forebyggende indsats? En lovændring betyder, at forebyggende hjemmebesøg fra i år er blevet ændret og målrettet mennesker mellem 65 og 79 år, der er i en særlig vanskelig livssituation, fordi de f.eks. har mistet en ægtefælle, er isoleret i særlig grad eller er blevet udskrevet fra hospital. Den nye udfordring er, hvordan de forebyggende medarbejdere finder og tilbyder en forebyggende indsats til borgere, som måske aldrig har haft kontakt til kommune eller sundhedsvæsen? Hvilke muligheder har ældre-/seniorråd for at støtte op om og udbrede viden om den nye type af forebyggende hjemmebesøg? Anne Dorthe Prisak, formand for SUFO (landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg), forebyggelseskonsulent, Aarhus Kommune

5. Trafik og tilgængelighed Borgere, der bor i et område uden gode kørselsordninger, er ilde stedt, hvis kørekortet ikke kan generhverves. Et tilbagevendende spørgsmål er, hvordan kommunen tilrettelægger kørselsordninger mest fordelagtigt for borgerne? Varde Kommune har taget udfordringen op og har reorganiseret kørselsordningerne efter en større kortlægning af området. Helle Marquertsen fortæller om indsatsen og perspektiverer den i forhold til udviklingen på landsplan. Samtidig giver hun et bud på, hvad der er i støbeskeen på området i fremtiden. Helle Marquertsen, Borgerservicechef, Varde Kommune

6. Alle vil i oldekolle, men hvem har muligheden? De fleste er besnærede af tanken om at leve i et bofællesskab som ældre, et såkaldt oldekolle. Boformen giver mulighed for fællesskab, men også for at trække sig tilbage i sin private bolig. For mange mennesker er der langt fra tanke til handling, og det viser sig, at det som regel er de mest ihærdige eller formuende, som flytter i oldekolle. Hvordan kan det være? Hvilke muligheder og begrænsninger findes der for at flytte ind? Hvordan kan ældre-/seniorråd arbejde for, at ældre borgere - uanset ressourcer - får mulighed for at flytte i oldekolle, hvis det er det, de ønsker? Per Schulze, Arkitekt, programchef, Rum for Alle, Realdania

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Der bliver annonceret samt udsendt pressemeddelelser i lokalaviserne omkring afholdelsen af FN's Internationale Ældredag i denne uge. Der annonceres også på LAF-, TUK- og PAF-net.

Seniorrådets medlemmer opfordres til at sætte opslag op de steder, hvor de færdes, således at budskabet kommer bredt ud til seniorerne i Hedensted Kommune.

Der er plads til 150 deltagere og tilmelding til arrangementet foregår efter først til mølle princippet.

Det aftales, at Seniorrådet hjælper med det praktiske på Bøgely Plejecenter i forbindelse med arrangementet.

Beslutning

På det ekstraordinære Seniorrådsmøde den 30. september 2016 skal budgetforslag til 2017 drøftes. Seniorrådet ønsker at afgive høringssvar, som udarbejdes mellem 1. og 2. behandling.

Punkter til drøftelse på mødet den 25. oktober 2016:

• Orientering ved værdighedskoordinator Helle Thambo Andersen
• Opfølgning på FN's Internationale Ældredag
• Redegørelse for Social Omsorg

Beslutning

Solveig Petersen stillede spørgsmål vedr. antallet af demensaflastere i kommunen. På nuværende tidspunkt er der ansat en demensaflaster i kommunen. Der har været søgt midler til at ansætte en i hvert distrikt, men der er kommet afslag på ansøgningen.

Solveig Petersen spurgte, på baggrund af en artikel i Vejle Amtsfolkeblad, hvor fleksible Hedensted Kommune er i forhold til at revurdere hjælpen til borgerne f.eks i forbindelse med hjemkomst fra sygehuset. Det blev besluttet, at sætte punktet på dagsordenen i løbet af efteråret.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Drøftelsen taget til efterretning.

Formanden for Seniorrådet, Lillian Andersen udarbejder et høringssvar på vegne af Seniorrådet, som sendes til Udvalget for Social Omsorg.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.