Det fælles landdistriktsråd - Dagsordener og referater
Mødedato: 27. januar 2022
Mødested: Ikke angivet
Dagsordenpunkter
1. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden for mødet.
Sagsfremstilling
Dagsordenen skal godkendes.
Administrationen indstiller
at | punktet drøftes |
Beslutning
Godkendt
Gert Winther deltog ikke i mødet
2. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referat fra sidste møde.
Sagsfremstilling
Referatet fra sidste møde skal godkendes.
Administrationen indstiller
at | dagsordenen godkendes |
Beslutning
Godkendt
Gert Winther deltog ikke i mødet
3. Ansøgning fra Vinterbaderne i Juelsminde om yderligere tilskud til friluftsmuligheder på havnenKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning fra Vinterbaderne i Juelsminde om yderligere tilskud til friluftsmuligheder på havnen
Beslutningstema
Stillingtagen til ansøgning fra Vinterbaderne i Juelsminde
Økonomi
Budget for projektet (Eks. moms) | Kr. |
Arkitekt | 32.550 |
Arkitekter | 130.000 |
Landinspektør | 29.000 |
Ingeniør beregninger | 25.000 |
Fundament og gulve | 300.000 |
Tømrer, tag og inddækninger | 770.000 |
VVS | 45.000 |
El (inkl. Ny stikledn. og tilslutning) | 93.679 |
Låsesystem og nøgler | 55.000 |
SagaTrim, indret. Sauna | 358.890 |
Byggebudget i alt | 1.839.137 |
Foreningen er momsregistreret.
Finansiering | Kr. |
Friluftsrådet | 250.000 |
LUP Puljen | 250.000 |
Insero | 30.000 |
Velux Fonden | 40.000 |
Lokale & Anlægsfonden | 200.000 |
Nordea Fonden | 654.137 |
Nykredit | 150.000 |
Borgerbudget | 50.000 |
Egenbetaling | 50.000 |
Frivilligt arbejde | 50.000 |
LUP Puljen | 115.000 |
I alt | 1.839.137 |
Sagsfremstilling
Vinterbaderne i Juelsminde søger om et tilskud på 115.000 kr. til etablering af vinterbadefaciliteter på havnen i Juelsminde. Foreningen har tidligere modtaget et tilskud på 250.000 kr. til samme projekt. Til mødet deltager den projektansvarlige fra vinterbaderne, så der er mulighed for at stille spørgsmål inden behandlingen af ansøgningen.
Der er stor interesse for vinterbadning overalt og der er specielt søgning til de faciliteter der ligger ved åbent vand, som i Juelsminde.
Stedet trækker mange badegæster fra Hedensted Kommune og turister fra sommerhusene og fra hotellet.
Foreningen Vinterbaderne i Juelsminde er i dag en forening med 210 medlemmer, hvilket forventes at stige til over 300, når saunabyggeriet påbegyndes.
Vinterbaderne har arbejdet med dette projekt gennem ca. 2 år. Foreningens oprindelige projekt er udarbejdet af en lokal arkitekt. I projekteringsfasen viste det sig, at det var nødvendigt at lade en professionel tegnestue gennemarbejde projektet, hvorefter det viste sig at det oprindelige beløb på 1.250.000 kr ikke rækkede til projektet. Der var budgetteret med et punktfundament, men det det var nødvendigt, at støbe et fundament til de to bygninger. Saunabygningen havde også væsentlige fejl.
Den nye arkitekt anbefalede at kontakte en specialist i sauna indretning. Specialistens anbefaling var at ændre tegningerne, så saunaen blev placeret i "tårnet" og ikke i bunden. Tegningerne er derfor ændrede, så bygningerne er lige høje.
Projektet har også været udfordret af det nuværende Byggeregulativ, BR18. En bygning faldt udenfor kategorier, hvor der var “norm beregninger” som der er til helårshuse og sommerhuse. Dette ville betyde en stor ekstra udgift til ingeniørberegninger. Der blev, i marts måned 2021 givet dispensation fra BR18, for et byggeri som Vinterbadernes, mod at foreningen overholdt visse krav, som det nuværende projekt overholder.
Da vinterbaderne fik tilbud hjem på byggeriet, kunne foreningen konstatere at projektets pris var væsentligt højere end forventet. Foreningen har søgt flere midler og er netop blevet momsregistreret, for at nedbringe byggesummen.
Byggetilladelse til projektet fik foreningen lige før jul.
Yderligere information om ansøgningen og projektet kan findes i bilag vedhæftet punktet.
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes |
Beslutning
Der bevilliges 115.000 kr. til projektet
Gert Winther deltog ikke i mødet
Bilag
- BILAG1.10 - stueplan.pdf
- BILAG3d tegninger saunaprojekt på den gamle færgemole.docx
- BILAGansøgning dfl 2022.docx
4. Midler på landdistriktområdetKlik her for at folde ud og læse mere om Midler på landdistriktområdet
Beslutningstema
Orientering om budgetmidler på landdistriktsområdet.
Økonomi
Budgetmidler på landdistriktsområdet 2022 | kr. | Bemærkninger |
Stor Landdistriktspulje | 261.683 | |
LUP midler | 1.779.553 | Heraf er der afsat 300.000 kr. til teaterindsats for 2022 |
Lille Landdistriktspulje | 94.207 | |
Tilskud til lokalråd | 73.269 | Der udbetales årligt 2.500 kr. til lokalrådene til lokalrådsarbejde |
Fælles Landdistriktsråd | 62.536 | Løbende udgifter til f.eks. lokaleleje, fortæring, gaver o.l. |
Medlemskab Landdistrikternes Fællesråd | 18.897 | Årligt medlemsskab til Landdistrikternes Fællesråd |
Landsby app og hjemmeside | 50.290 | Udgifter til medlemskab af MinLandsby app og hjemmeside |
Forsikringer | 40.194 | Udgifter vedrørende Det Fælles Landdistriktsråds ansvarsforsikring der dækker alle lokalråd |
I alt | 2.380.629 |
Udover ovenstående har Det Fælles Landdistriktsråd sammen med Fritidsudvalget etableret en Kulturpuljen med en ramme på 300.000 kr. I 2022 resterer der ca 120.000 kr. i puljen.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyelsen har godkendt budgettet for landdistriktsområdet for 2022.
Budgettet indeholder ikke overførte midler der forventes at blive godkendt i marts måned.
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Orientering taget til efterretning
Gert Winther deltog ikke i mødet
5. Ansøgning til den store pulje - Juelsminde Havnemuseum, reparation af signalmastKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til den store pulje - Juelsminde Havnemuseum, reparation af signalmast
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Juelsminde Havnemuseum, der søger om tilskud fra Det Fælles Landdistriktsråds store pulje til reparation af signalmasten.
Økonomi
Udgift til reparation af signalmast | 62.500,00 kr |
Budget for indtægter til finansiering af udgiften: | |
Byens foreninger og erhvervsliv | 30.000,00 kr |
Det fælles landdistriktsråd, stor pulje | 25.000,00 kr |
Juelsminde Havnemuseum |
|
I alt inkl. moms | 62.500,00 kr |
I alt excl. moms | 50.000,00 kr. |
Juelsminde Havnemuseum er momsregistreret.
Sagsfremstilling
Juelsminde Havnemuseum søger om økonomisk støtte i forbindelse med et større haveri af Signalmasten, der står ved indkørslen til Juelsminde. Signalmasten blev realiseret via Århus-2017-europæisk-kulturby og støtte fra erhvervslivet og det lokale foreningsliv. I september måned oplevede man desværre et haveri af signalmasten, og den blev taget ned. Masten er nu repareret og rejst igen. Juelsminde Havnemuseum søger om et tilskud på 25.000 kr. som delvis finansiering af udgiften til reparation. Resten af finansiering søger man dækket lokalt.
Den løbende vedligeholdelse vil blive afholdt af de lokale foreninger og Havnemuseet.
Administrationen indstiller 25. november 2021, pkt. 4:
at ansøgningen drøftes
Beslutning fra Det fælles Landdistriktsråd, 25. november 2021, pkt. 4:
Punktet udsættes til møde i januar 2022.
Følgende deltog ikke i mødet: Gert Winther, Kenneth Kristensen, Linda Peitersen.
Pie Munksgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
SAGEN GENOPTAGES
Ansøgningen skal jævnføre beslutningen på Det Fælles Landdistriktsråds møde den 25. november genoptages og kan eventuelt komme i betragtning under den nye Renoveringspulje? Eller andre af Rådets puljer?
For at komme i betragtning til renoveringspuljen skal følgende principper efterleves:
- Midler til vedligehold gives til projekter, der ved etablering er helt eller delvist finansieret af Det Fælles Landdistriktsråd.
- Der gives ikke midler til drift eller regelmæssig vedligehold.
- Der kan gives midler til udfordringer som følge af akutte skader.
- Ansøgningerne behandles individuelt.
- Der skal være fokus på den gode ansøgning, hvor ansøger forholder sig til drift og vedligehold i fremtiden, når nye anlæg etableres. Forsøget løber i en prøveperiode på 2 år, hvor Det Fælles Landdistriktsråd modtager og behandler henvendelser vedr. tilskud til vedligehold og ud fra bestyrelsens drøftelser kan der udarbejdes egentlige ansøgningskriterier samt hvad der gives tilskud til. Bestyrelsen modtager efter det første år en liste med projekter, der er givet tilskud til renovering til.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Juelsminde Havnemuseum.
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes |
Beslutning
Der bevilliges 25.000 kr. fra renoveringspuljen
Gert Winther deltog ikke i mødet
Bilag
- BILAGJuelsminde Havnemuseum, ansøgning til stor pulje. Signalmast.
- BILAGBillede af ødelagt signalmast
- BILAGPrincipper for midler til vedligehold
6. Teaterindsats 2022/2023/2024Klik her for at folde ud og læse mere om Teaterindsats 2022/2023/2024
Beslutningstema
Drøftelse af teaterindsatsen for 2022/2023/2024
Historik
Det Fælles Landdistriktsråd, Fritidsudvalget samt Udvalget for Fritid & Fællesskab har de seneste tre år bidraget til tre teaterforestillinger udviklet og gennemført af Teater Jævn. Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede i februar 2020 ikke at søge støtte til etablering af et egnsteater, da den økonomiske usikkerhed kommunalt set over en 4-årig periode blev vurderet til at være for stor.
Herefter har Teater Jævn søgt støtte hos Statens Kunstfond og de tre parter har bidraget med økonomi til projekterne i henholdsvis 2020 og 2021. I 2021 har Udvalget for Fritid og Fællesskab bevilliget 50.000 kr, Fritidsudvalget 100.000 kr. og Det Fælles Landdistriktsråd 200.000 kr. til Teater Jævns forestilling Alt er en Dinosaurus.
Udvalget for Fritid og Fællesskaber, Fritidsudvalget og Det Fælles Landdistriktsråd har i starten af 2021 afholdt et fællesmøde for at drøfte, hvordan den fortsatte finansiering af teater som indsatsområde kunne hænge sammen.
I referatet fra fællesmødet fremgår det bl.a. at Udvalget for Fritid og Fællesskab ønskede at drøfte den videre proces på et udvalgsmøde. På deres seneste udvalgsmøde har Udvalget for Fritid og Fællesskab besluttet: "...at udvalget ikke yder tilskud til teaterforestillinger i 2022. Udvalget opfordrer endvidere Det Fælles Landdistriktsråd til at understøtte lokale initiativer.
Udvalget er opmærksomme på, at Det Fælles Landdistriktsråd er bekymret for, at en del af midlerne båndlægges, men går ikke videre med ønsket om, at kommunen overtager udgiften til bredbåndspuljen".
Efter tilbagemeldningen fra Udvalget for Fritid og Fællesskab traf Det Fælles Landdistriktsråd beslutning om at afsætte 300.000 kr. for hvert af årene 2022/2023/2024 til en teaterindsats under forudsætning af at Det Fælles Landdistriktsråd ikke bliver skåret i puljemidler. Ydermere skulle der dannes en styregruppe for teaterindsatsen, hvor der skal sidde en repræsentant fra Det Fælles Landdistriktråd.
Sagsfremstilling
På Det Fælles Landdistriktsråd næste møde i den 24. februar 2022 er lederen af Teater Jævn inviteret til at deltage og fortælle om deres teaterprojekt i 2022.
Der er endnu ikke nedsat en styregruppe med en repræsentant for Landdistriktsrådet. Og det er endnu ikke drøftet hvordan en styregruppe med fordel kunne sammensættes samt hvilket grundlag styregruppen skal arbejde ud fra.
Dette punkt kan derfor bruges til at tage stilling til de ting, der endnu ikke er afklaret og fungere som forberedelse til mødet med lederen af Teater Jævn.
Administrationen indstiller
at | grundlaget for styregruppen drøftes, og |
at | sammensætning af en styregruppe drøftes, og |
at | der udvælges en repræsentant fra Det Fælles Landdistriktsråd til styregruppen |
Beslutning
På baggrund af input fra bestyrelsen udarbejder landdistriktskoordinatoren et oplæg til sammensætning og grundlag for styregruppen til godkendelse på næste bestyrelsesmøde
Gert Winther deltog ikke i mødet
7. Generalforsamling 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Generalforsamling 2022
Beslutningstema
Drøftelse af generalforsamling i Det Fælles Landdistriktsråd 2022
Sagsfremstilling
Ifølge Det Fælles Landdistriktsråds vedtægter skal der afholdes generalforsamling i marts måned. Bestyrelsen afholder ordinært møde den 24. marts og i umiddelbar forlængelse heraf generalforsamling.
Corona har de senest år gjort at det har været nødvendig at udskyde generalforsamlingen. Således blev den i 2021 afviklet i maj måned.
Punktet er på dagsordenen for at give bestyrelsen mulighed for at drøfte måden generalforsamlingen er forløbet de forgående år herunder at komme med input til den kommende generalforsamling.
Administrationen indstiller
at | punktet drøftes |
Beslutning
Formandsskabet udarbejder i samarbejde med landdistriktskoordinatoren et oplæg til indhold for generalforsamlingen til næste møde.
Gert Winther deltog ikke i mødet
Bilag
8. MinLandsby app og hjemmesideKlik her for at folde ud og læse mere om MinLandsby app og hjemmeside
Beslutningstema
Stillingtagen til fremtidig brug af Minlandsby app og hjemmeside
Økonomi
Priser: | Kr. |
Oprettelse af hjemmesideskabelon (engangsudgift) | 1.875 kr. inkl. moms |
Serviceaftale inkl. hosting | 2.250 kr. inkl. moms |
Årligt medlemskab af MinLandsby (App) pr. by/lokalråd | 1.200 kr. inkl. moms |
Der er årligt udgifter for ca. 53.000 kr. sammenlagt for app og hjemmeside under MinLandsby.
Historik
I maj 2018 indgik Det Fælles Landdistriktsråd en aftale med MinLandsby om brugen af MinLandsby app'en for 6 landsbyer. Siden 2018 er flere kommet til. I dag er der tegnet medlemskab for 17 byer og app'en er gået fra version 1 til 2. Fra 2019 har det desuden været muligt for lokalrådene at få en hjemmeside igennem MinLandsby.
I løbet af 2019 er muligheden for at få hjemmesider igennem MinLandsby blevet tilbudt til lokalrådene.
Sagsfremstilling
I Det Fælles Landdistriktsråd har der igennem længere tid været et fast orienteringspunkt omkring MinLandsby med status på drift, udbredelse og nye tiltag. Samtidig er der løbende kommet henvendelser fra lokalområder på de udfordringer, som de har haft i forbindelse med brugen af både app og hjemmeside.
Det har været svært at skabe et entydig overblik over, hvad udfordringerne på området har været - dog vurderes det at overgangen til en ny platform, corona, organiseringen lokalt bl.a. har været faktorer, der har virket som barrierer for brugen af app'en.
På baggrund af de udfordringer og henvendelser der er kommet ind, har Det Fælles Landdistriktsråds nye bestyrelse ønsket indsigt i området.
Landdistriktskoordinatoren har derfor forsøgt at kortlægge hvem og hvor meget app'en og hjemmesider under MinLandsby bruges.
I det følgende gennemgås brugen af app'en:
- Der er 17 lokalråd/lokalområder som DFL betaler et årligt medlemskab for, for at disse kan bruge app'en
- Ud af de 17 er der 6 lokalråd/lokalområder der bruger den jævnligt til at synliggøre arrangementer/begivenheder. Ét af disse lokalråd ønsker dog ikke fortsat at bruge app'en.
- 11 lokalråd/lokalområder har enten ikke haft opslag i version 2 eller har opslag der er mere end ét år gammelt.
- Der er 11 lokalråd/lokalområder der ikke har ønsket et medlemskab til brug af app'en.
Oversigt over hjemmesider under MinLandsby:
- Der er 11 ud af 28 lokalråd der har en hjemmeside igennem MinLandsby
- Det Fælles Landdistriktsråd har desuden hjemmesiden Hedensted-land.dk
Aktivitetsniveauet i app'en er afdækket ved at kigge på opslagshistorikken i app'en. Det er ikke undersøgt hvad årsagen til den manglende brug ude i lokalområderne skyldes eller om der kan være andre behov.
Administrationen indstiller
at | Det Fælles Landdistriktsråd træffer beslutning om og i hvilket omfang MinLandsby app og hjemmeside fortsat skal være tilgængeligt, og |
at | det drøftes hvordan en eventuel behovsafklaring skal foregå |
Beslutning
For de lokalområder der ikke bruger MinLandsby app'en opsiges kontrakten. Hjemmesider under MinLandsby fortsætter.
Gert Winther deltog ikke i mødet
Pie Munksgård deltog ikke i behandling af punktet.
9. Fællesmøde med lokalrådene i efteråret 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Fællesmøde med lokalrådene i efteråret 2022
Beslutningstema
Drøftelse af fællesmøde med lokalrådene i efteråret 2022
Sagsfremstilling
Det Fælles Landdistriktsråd har tidligere haft tradition for at afholde et årligt fællesmøde med lokalrådene i august måned. Corona og andre uforudsete hændelser har gjort, at det de senere år ikke har været muligt at afholde fællesmødet.
Hvis Det Fælles Landdistriktsråd ønsker at genoptage fællesmødet kan følgende drøftes under punktet:
- Dato og tidspunkt
- Sted
- Arbejdsgruppe
- Oplæg eller emner der skal behandles på fællesmødet
- Andre deltagere end lokalrådene
Administrationen indstiller
at | punktet drøftes |
Beslutning
Punktet tages op senere på året.
Gert Winther deltog ikke i mødet
Pie Munksgaard og Linda Peitersen deltog ikke i behandlingen af punktet
10. Status på borgerbudget 2021Klik her for at folde ud og læse mere om Status på borgerbudget 2021
Beslutningstema
Orientering om borgerbudgetprocesser.
Sagsfremstilling
I perioden 2020/2021 har Juelsminde, Daugård, Øster Snede, Aale-Hjortsvang og Løsning fået mulighed for at gennemføre borgerbudget processer. Alle byer får 75.000 kr. og centerbyerne 100.000 kr. til gennemføre en demokratisk proces, hvor lokalområdet skal stemme om nye tiltag/projekter. Derudover gives der 3.000 kr til møder og formidling. Centerbyerne får 5.000 kr til formidling og møder.
For hvert lokalområde er der udpeget en repræsentant fra Det Fælles Landdistriktsråd, der hjælper med processen.
- Juelsminde (Gert Winther)
- Daugård (Bent Sørensen)
- Øster Snede (Per Heller)
- Aale-Hjortsvang (Karl Ole Knudsen)
- Løsning (Kirsten Jensen)
Med den nuværende corona-situation har formandsskabet givet mulighed for at lokalområderne også kan gennemføre borgerbudgetprocessen i løbet af 1. kvartal 2022.
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Behandling af punktet udskydes til næste møde
11. Borgerbudget 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Borgerbudget 2022
Beslutningstema
Igangsætning af borgerbudget 2022
Økonomi
Budgetmidler for borgerbudget er for nuværende ca. 435.000 kr. Omkostninger ved gennemførsel af borgerbudgetprocesser for de fem områder er 375.000 kr. samt 15.000 kr. til møder og formidling. Restbeløbet er herefter 45.000 kr.
Sagsfremstilling
I 2019 ansøgte 16 lokalområder om at komme i betragtning til at deltage i borgerbudget hvoraf et lokalområde er sprunget fra. De seneste tre år er der gennemført borgerbudgetprocesser for 10 lokalområder. I 2022 resterer der fem lokalområder der endnu ikke har gennemført processen. Det drejer sig om Rårup, Korning, Glud, Stenderup og Stouby.
Alle byerne skal følge procesmodellen som beskrevet i bilaget og får hver især udpeget et bestyrelsesmedlem fra Det Fælles Landdistriktsråd, der skal guide dem igennem processen.
Byer der deltager i processen får 75.000 kr. og centerbyerne 100.000 kr. til gennemføre en demokratisk proces, hvor lokalområdet skal stemme om hvilke tiltag/projekter der skal have midler. Derudover gives der 3.000 kr. til møder og formidling. De tre centerbyer får 5.000 kr til formidling og møder.
Det Fælles Landdisttriktsråd inviterer inden opstart af processen de fem lokalområder til et orienteringsmøde hvor kriterier og krav for deltagelse præciseres.
Administrationen indstiller
at | punktet drøftes, og |
at | der vælges to fra bestyrelsen til at deltage i et orienteringsmødet med de udvalgte lokalområder, og |
at | der fastsættes en mødedato for orienteringsmøde for lokalområderne |
Beslutning
Behandling af punktet udskydes til næste møde
Bilag
12. FormidlingKlik her for at folde ud og læse mere om Formidling
Sagsfremstilling
Er der noget særligt der skal formidles til pressen eller lokalrådene?
Administrationen indstiller
at | punktet drøftes |
Beslutning
Behandling af punktet udskydes til næste møde
13. ÅrshjulKlik her for at folde ud og læse mere om Årshjul
Beslutningstema
orientering om årshjul
Sagsfremstilling
For januar måned fremgår følgende i årshjulet:
- Ordinært møde
- Udvælgelse af lokalområder til deltagelse i borgerbudgetproces
Administrationen indstiller
at | orientering tages til efterretning |
Beslutning
Behandling af punktet udskydes til næste møde
Bilag
- BILAGJanuar 2022.pdf
14. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
Gensidig orientering
Sagsfremstilling
Orienteringspunkter:
- Henvendelse fra et lokalråd
- Fællesmøde ml. DFL og UF i maj
- Opstartsmøder vedr. udviklingsplaner
- Årsmøde i Landdisttrikternes Fællesråd den 29. april
- Skattejagt med Hedensted Bibliotekerne
- Klima- og Energiråd - Valg af nye medlemmer (Bent Sørensen)
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Behandling af punktet udskydes til næste møde
15. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutningstema
Eventuelt
Beslutning
Behandling af punktet udskydes til næste møde