Byrådet 2018-2021 - dagsordener og referater
Mødedato: 15. december 2021
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
232. Styrelsesvedtægt 2022-2025Klik her for at folde ud og læse mere om Styrelsesvedtægt 2022-2025
Beslutningstema
Byrådet skal godkende en styrelsesvedtægt for den nye kommunalbestyrelse for den kommende periode 2022-2025.
Økonomi
Der er i styrelsesvedtægtens kapitel 8 om vederlag fastsat bestemmelse om vederlag til formænd for de stående udvalg, formanden for Børn- og Ungeudvalget, næstformand i Økonomiudvalg og stående udvalg, formanden for Fritidsudvalget samt Viceborgmester.
Summen af de årlige vederlag kan højest udgøre 305% af borgmesterens løn i en kommune på størrelse med Hedensted Kommune. Dog er Viceborgmesterens (Kommunalbestyrelsens næstformand) løn uden for rammen på de 305%.
Udgifter hertil afholdes indenfor den samlede ramme
Historik
Styrelsesvedtægten er tilrettet den fremtidige politiske struktur godkendt af Byrådet på sit møde den 23. juni 2021 (punkt 114). Denne er vedhæftet som bilag.
Til orientering og sammenligning er styrelsesvedtægten for perioden 2018-2021 vedhæftet som bilag.
Sagsfremstilling
Der foreligger nu et udkast til ny styrelsesvedtægt som er tilrettet den fremtidige politiske struktur godkendt af Byrådet på sit møde den 23. juni ( punkt 114).
Styrelsesvedtægt for Hedensted Kommune indeholder følgende overskrifter:
- Kommunalbestyrelsen
- Borgmesteren
- Nedsættelse af udvalg & almindelige regler for disses virksomhed mv.
- Økonomiudvalg
- De stående udvalg
- §17 stk. 4 udvalg
- Borgerrådgiver
- Vederlag mv.
- Ændringer i vedtægten
Der nedsættes i styrelsesvedtægten et Økonomiudvalg samt 6 stående udvalg jævnfør Byrådets beslutning om den politiske struktur 23. juni 2021.
Som noget arbejdes der i styrelsesvedtægten med en borgerrådgiverfunktion som administreres direkte under Kommunalbestyrelsen (se punkt 210 på Byrådets dagsorden).
Vederlagene i kapitel 8 er justeret med de procentsatser som på baggrund af møde den 11. november 2021 er gruppeformændenes oplæg til det videre arbejde. De samlede vederlag og godtgørelser samt retningslinier for tabt arbejdsfortjeneste forventes behandlet og godkendt af den nye kommunalbestyrelse på førstkommende møde i januar 2022.
Administrationen indstiller; 24. november 2021, pkt. 211:
at styrelsesvedtægten fremsendes til 2. behandlingen 15. december 2021.
Beslutning fra Byrådet 2018-2021, 24. november 2021, pkt. 211:
Godkendt.
Fraværende: Kirsten Terkilsen (V), Birgit Jakobsen (K) og Hans Kristian Skibby (O). Som suppleant for Birgit Jakobsen deltog Ester Due ( K) og som suppleant for Hans Kristian Skibby deltog Jesper Flensted (O).
Kommunikation
Styrelsesvedtægten forventes behandlet af Byrådet på sine møder 24. november samt 15. december 2021.
De samlede vederlag og godtgørelser samt retningslinier for tabt arbejdsfortjeneste forventes behandlet og godkendt af den nye kommunalbestyrelse på førstkommende møde i januar 2022.
Efter 2 behandlinger i Byrådet skal styrelsesvedtægten efterfølgende godkendes af Ankestyrelsen.
Lovgrundlag
Den Kommunale styrelseslov samt Bekendtgørelse om vederlag, diæter og pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGStyrelsesvedtægt 2022-2025
- BILAGFremtidig politisk struktur godkendt 23. juni 2021
- BILAGVederlag oplæg
- BILAG2018-2021 styrelsesvedtægt
233. Justering af mødekalender 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Justering af mødekalender 2022
Beslutningstema
Stillingtagen til justering af mødekalenderen 2022 for politiske møder under hensyntagen til de personer som har dobbeltmandater i et stående udvalg.
Historik
Byrådet godkendte mødekalenderen for 2022 på sit møde 24. november 2022 punkt 226. En tilrettet mødekalender har endvidere været behandlet i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 6. december 2021 punkt 306. Beslutningen herfra blev følgende;
"Beskrivelsen af dobbeltmandater under sagsfremstilling er ikke helt korrekt beskrevet og tilrettes inden den fremsendes til Byrådets behandling.
Følgende udvalg holder møde om mandagen; Udvalget for Vækst & klima, Social Omsorg samt Læring.
Følgende udvalg holder møder om tirsdagen; Udvalget for Beskæftigelse, Udvalget for Fællesskab.
Følgende udvalg holder møde om onsdagen; Udvalget for Teknik & Miljø.
Udvalgsmøderne påbegyndes kl. 16:00
Bilaget opdateres i forbindelse med Byrådets behandling.
Sagsfremstilling
Det har vist sig at der i forbindelse med det konstituerende møde 1. december 2021 er enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer som er blevet udpeget som medlem af 2 stående udvalg. Hvis mødeplanen 2022 som den blev godkendt af Byrådet 24. november fastholdes vil det give udfordringer for afviklingen af møderne i enkelte udvalg. For at imødekomme denne udfordring har
Udvalget for Politisk Koordination på sit møde 6. december behandlet et udkast til ændring af mødekalender for 2022. Den tilrettede mødekalender er vedhæftet som bilag.
Beslutningen fra Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 6. december blev følgende;
Følgende stående udvalg holder mandagsmøder;
Udvalget for Læring, Social Omsorg samt Udvalget for Vækst & Klima
Følgende udvalg holder tirsdagsmøder:
Udvalget for Beskæftigelse samt Udvalget for Fælleskab
Følgende udvalg holder onsdagsmøde:
Udvalget for Teknik & Miljø
Det betyder at følgende møder afvikles på følgende dage i 2022.
Udvalget for Læring, Social Omsorg samt Vækst & Klima holder mandagsmøder på følgende mandage;
- 10 Januar
- 31. Januar
- 7. Marts
- 4. April
- 2. Maj
- 13. juni
- 8. August
- 5. September
- 3. Oktober
- 7. November
- 5. december
Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Fællesskab holder tirsdagsmøder på følgende tirsdage;
- 11. Januar
- 1. Februar
- 8. Marts
- 5. April
- 3. Maj
- 7. Juni
- 9. August
- 6. September
- 4. Oktober
- 8. November
- 6. december
Udvalget for Teknik & Miljø mødes på følgende onsdage
- 12. januar
- 2. Februar
- 9. Marts
- 6. April
- 4. Maj
- 8. Juni
- 10. August
- 7. September
- 5. Oktober
- 9. November
- 7. December
Datoerne for møderne i Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget er uændrede og holdes på følgende tider;
Kommunalbestyrelsen (Temamøder fra 12-15.30 og kommunalbestyrelsesmøde fra kl. 16.00):
Møderne afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i december holdes den 2. sidste onsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 26. januar
- 23. februar
- 30. marts
- 27. april
- 25. maj
- 29. juni
- 31. august
- 28. september
- 26. oktober
- 30. november
- 21. december.
1. behandling af budgettet finder sted 21. september og 2. behandlingen af budgettet 12. oktober.
Økonomiudvalget (kl. 9:00):
Møderne holdes som udgangspunkt 3. mandag i måneden, dog således møderne i april og december holdes 2. mandag, februar første mandag og august 4 mandag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne afholdes på følgende datoer:
- 17. januar
- 7. februar
- 21. marts
- 11. april
- 16. maj
- 20. juni
- 22. august
- 19. september
- 17. oktober
- 21. november
- 12. december
Kommunikation
Hvis Byrådet kan godkende denne justering tilrettes den eksisterende mødekalender og lægges på hjemmesiden. Der foretages mødebookninger for de enkelte udvalg og Kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi indstiller;
at mødeplanen godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
234. Opfølgning på Analyse af BeskæftigelseKlik her for at folde ud og læse mere om Opfølgning på Analyse af Beskæftigelse
Beslutningstema
I nærværende fremstilling gives status på arbejdet med anbefalingerne fra Analyse af Beskæftigelse 2021. Status fremlægges til godkendelse.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Analyse af Beskæftigelse blev behandlet på temadrøftele i Byrådet i juni 2021. Efterfølgende er analysen blevet behandlet i Udvalget for Beskæftigelse på møderne den 9. august 2021 og den 1. november 2021.
Sagsfremstilling
Udvalget for Beskæftigelse besluttede på møde den 30. november 2020 at iværksætte en analyse af beskæftigelse, samt at et eksternt konsulentfirma skulle gennemføre analysen. Formålet var at få en afdækning af de politiske handlemuligheder, herunder synliggørelse af mulige tiltag, som vil kunne forbedre rammer og indsats i Beskæftigelse. Undersøgelsen er tilgængelig på Hedensted kommunes hjemmeside og på Jobcentrets hjemmeside.
De 8 anbefalinger til Beskæftigelse på baggrund af den gennemførte analyse var følgende:
- Tidlig indsats tilbage til niveau før Covid19.
- Nytteindsats og justeringer af praktikker i forhold til unge.
- Forecast på sygedagpengeområdet.
- Screene for funktionsnedsættelser.
- Harmonisering af sanktionspraksis og udvidet partshøring.
- Justeret praksis for mødeindkaldelser.
- Styrket rådgivning og kommunikation.
- Justering i indhold og varighed af tilbud.
Status for analysens anbefalinger er sammenfattet i vedhæftede notat.
De væsentlige konklusioner er:
STATUS anbefaling 1: Tidlig indsats tilbage til niveau før Covid-19
- Andele af ydelsesmodtagere i virksomhedspraktik svarer næsten til perioden før Covid-19. For aktivitetsparate på uddannelseshjælp og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er andele aktiverede 3.kvartal 2021 højere end 3.kvartal 2019.
- Andele med ordinære løntimer er for modtagere af uddannelseshjælp og jobparate kontanthjælpsmodtagere over niveauet fra før Covid-19. Ressourceforløb og Aktivitetsparate på kontanthjælp ligger fortsat under niveauet før pandemien.
- Antal ydelsesmodtagere er under niveauet før Covid-19, undtagen uddannelseshjælp.
- Andel aktiveringsberørte er for kontanthjælp og uddannelseshjælp over niveauet fra før covid-19. Dermed er andelen af passive blevet reduceret.
STATUS anbefaling 2: Nytteindsats og justeringer af praktikker for unge
Unge skal i virksomhedsrettede forløb
- Andelen af unge, som modtager uddannelseshjælp og som er i virksomhedspraktik, er 3. kvartal 2021 på 21%. Det svarer til niveauet for 2. kvartal 2019 (før covid-19).
- Andelen af unge i lønnede timer er steget fra 6,4% til 10%.
- I 2. kvartal 2021 har 10% lønnede timer, hvilket er en forøgelse i forhold til 2. kvt 19.
- Gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb er øget.
- Andelen af unge i aktiveringstilbud ialt er øget fra 63% til 74%.
STATUS anbefaling 3: Forecast på sygedagpengeområdet
- Der er afholdt møder vedrørende perspektiver og muligheder i forhold til Forecast systemet på sygedagpengeområdet, som overvejende retter sig mod de mest diffuse borgerforløb. Sammenfattende er det vurderet, at de muligheder, der ligger i at have et styringsredskab i forhold til de mest diffuse sager, er konstruktiv, men at sagerne kan følges gennem fagsystemet FACIT. Dette vil være en mere smidig og tidsbesparende tilgang fremfor at skulle registrere i et særskilt system, tid som i stedet vurderes at kunne komme borgerne til gode. Der er taget de første skridt i forhold til nye registreringer og arbejdsgange.
STATUS anbefaling 4: Screene for funktionsnedsættelser
- Medarbejdere har været /kommer på kursus i screening for funktionsnedsættelser samt i brugen af kompenserende ordninger, hjælpemidler og personlig assistance
- Jobcentret deltager i projekt Kompensationskort, som bl.a. skal sikre en mere systematisk screening for funktionsnedsættelser og arbejde med at give den enkelte medarbejder i Jobcentret viden og redskaber til at brede jobperspektiverne ud for den enkelte borger, sikre en så ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt for målgruppen. Der følges op på resultaterne på månedsbasis, og skabelonen forventes indarbejdet i fagsystemet med henblik på at lette adgangen til brugen af kompensationskortet.
- Tæt samarbejde med lægerne.
- Formidling af viden om mulighederne for kompenserende ordninger til virksomheder og til borgere med funktionsnedsættelser.
STATUS anbefaling 5: Harmonisering af sanktionspraksis og udvidet partshøring
- Der er arbejdet med harmonisering af sanktionspraksis siden Marselisborg fremlagde anbefalingerne på styregruppemøde den 17. juni 2021.
- Bilag med harmonisering er blevet behandlet på Udvalget for Beskæftigelse den 9. juni 2021, punkt 76
- Forvaltningen har bredt arbejdet med harmoniseringer. Fra den 1. september 2021 er sanktioner harmoniseret.
STATUS anbefaling 6: Justeret praksis for mødeindkaldelser
På Udvalget for Beskæftigelse blev praksis for brevkommunikation og digital post op til weekenden drøftet. Det skete den 9. august, punkt 77.
Administrationen i Jobcentret har endvidere drøftet og undersøgt praksis ved kommunikation med borgerne, som det blev anbefalet i rapporten fra konsulenthuset Marselisborg.
Hvis vi vælger at ændre i samtlige indkaldelsesbreve (mere end 100 breve), vil det medføre et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk svarende til et halvt årsværk. Da brevskabelonerne i vores fagsystem er ens for hele landet og opdateres centralt af Schultz, så overtager vi opdateringsforpligtelserne på samtlige breve, hvis vi vælger at lave vores egen brevskabelon. Det betyder, at ressourcetrækket ikke er en engangsforeteelse, men vil være fortløbende.
Administrationen har et forslag til en løsning, der tilgodeser borgeren: Vi sender første indkaldelse i et imødekommende og enkelt sprog med informationer om indhold ved det første møde med sagsbehandler. Denne første indkaldelse vil ikke indeholde informationer om ”ret og pligt”, som tit er det, borgerne kan have svært ved at forstå og opfatter negativt.
Det har den konsekvens, at Jobcentret ikke kan sanktionere ved manglede fremmøde til første samtale, men det sker i praksis også yderst sjældent.
Ved første møde vil sagsbehandler informere om rettigheder og pligter jf. gældende lov på det konkrete sagsområde. Da det foregår ved en personlig samtale, har borgeren mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret evt. tvivl eller misforståelser.
Jobcentret har tilkøbt SMS modul til FACIT, som gør det muligt at kommunikere sikkert med borger via SMS. Modellen blev behandlet på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 1. november, punkt 114.
Endelig arbejder Forvaltningen med beskrivelse af et udviklingsforløb for styrket borgerkontakt. Forløbets formål, rammer og indhold blev drøftet på punkt 77 på mødet i Udvalget for Beskæftigelse den 9. august 2021.
STATUS anbefaling 7: Styrket rådgivning og kommunikation
På Møde i Udvalget for Beskæftigelse den 9. august 2021, punkt 78, blev fælles udviklingsplan for Læring, Social omsorg og Beskæftigelse behandlet. Der etableres et uddannelsesforløb for myndighedsrådgivere i de 3 forvaltninger.
Der arbejdes også videre i Jobcentret med indholdet fra kurserne i jobrettede samtaler - og med styrkelse af tidlig indsats, jobtro, job først/løntimer og det gode match til job og virksomhed. Der arbejdes med tæt opfølgning på resultater og mål – og med at tilrette indsatser, så de hjælper flest mulige borgere hurtigt tilbage til et liv med job og selvforsørgelse.
STATUS anbefaling 8: Justering af varighed og indhold af tilbud
Jobcenter Hedensted arbejder kontinuerligt med at tilpasse og ændre forløb, så vi altid matcher borgernes behov for kompetencer og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Varighed og indhold tilpasses konjunkturer, så opkvalificering og kompensation tilpasses arbejdsmarkedets behov. Udvalget for Beskæftigelse følger udviklingen tæt. Efter årsskiftet opgøres den samlede effekt af de kommunale tilbud, og sagen forelægges Udvalget for Beskæftigelse.
Administrationen indstiller, 29. november 2021, pkt. 126:
at vedhæftede status på anbefalinger fra Analyse af Beskæftigelse 2021 godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse, 29. november 2021, pkt. 126:
Indstillingen godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 317:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Nærværende status på arbejdet med anbefalingerne fra Analyse af Beskæftigelse 2021 videresendes til Byrådet til godkendelse.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
235. Museumspolitik 2022-2025Klik her for at folde ud og læse mere om Museumspolitik 2022-2025
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til museumspolitik 2022-2025.
Økonomi
I 2022 anvendes der 200.000 kr af de strategiske kulturmidler i Fritid & Fællesskab til udmøntning af museumspolitikken. Midlerne anvendes dels på bestyrelsesuddannelse samt et formidlingsprojekt på tværs af museerne.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
I december 2019 besluttede Udvalget for Fritid & Fællesskab at igangsætte en analyse af museumsområdet, og analysen blev gennemført efter Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Glud Museum i efteråret 2020. Analysen blev præsenteret og drøftet med museerne i foråret 2021. Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede i juni 2021 at udarbejde en museumspolitik for de museer, der modtager væsentlige økonomiske tilskud fra Hedensted Kommune.
Sagsfremstilling
Bilag 1 indeholder udkast til museumspolitik 2022-2025. Musesumspolitikken indeholder dels en beskrivelse af Glud Museum, som fyrtårn for den samlede fortælling om Hedensted Kommunes historie, og dermed museer som aktør i at skabe identitet og fællesskab for nuværende og kommende borgere samt turister i Hedensted Kommune. Uldum Mølle og Hjortsvang Museum beskrives som væsentlige aktører til at skabe det gode liv i lokalområderne og har derfor fokus på at skabe lokalt samarbejde med andre aktører og involvere frivillige og borgere via aktiviteter og arrangementer.
Politikken omhandler derudover indsatsområderne udvikling, samarbejde, bestyrelser, besøgende og frivillige med udgangspunkt i den ovenstående beskrivelse af de tre museer. For hvert indsatsrområde beskrives mål og indsatser. Samarbejdet og udviklingen forankres i dialogbaserede udviklingsaftaler med de enkelte museer og udarbejdes for en to årig periode.
Museernes ledere og bestyrelser har haft mulighed for at komme med input til politikken i forbindelse med bilaterale møder med museerne samt et fælles møde mellem de tre museer og administrationen. Udkastet til museumspolitikken har været sendt i høring hos de tre museer, der har sendt de tre høringssvar i bilag 2, 3 og 4. Overordnet set ser museerne positivt på, at Hedensted Kommune med museumspolitikken sætter rammen for samarbejdet mellem museerne og at kommunen ligesom de ser frem til det videre arbejde med museumsudviklingen.
Derudover gør museerne opmærksom på følgende:
Glud Museum:
At museets udviklingsplaner og udfordringer med udstillingshal bør drøftes med udvalget i tidligt i 2022.
At indsatsområdet besøgende fremrykkes til 2022, således samarbejdet med Destination Kystlandet afklares.
Hjortsvang Museum:
At museet ønsker en udligning de tre museer i mellem, så der opnås en mere ligevægtig tilskudsdeling.
At museet finder det ambitiøst med en obligatorisk bestyrelsesuddannelse, da der er tale om frivillige bestyrelser.
Uldum Mølle:
At museet ikke ser et behov for et obligatorisk bestyrelseskursus, men ønsker kurser i mølle- og maskindrift.
At museet ses som et fyrtårn i lighed med Glud Museum, idet museet også ser sig som relevant for internationale turister.
At lederne af Uldum Mølle og Hjortsvang Museum aflønnes ens.
Administrationen foreslår, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i udkastet til museumspolitik, men at høringsvarene indarbejdes i de dialogbaserede udviklingsaftaler, hvor det er muligt.
Det forventes, at de dialogbaserede udviklingsaftaler kan udarbejdes i samarbejde med museerne i starten af 2022 og forelægges til udvalgets behandling i foråret 2022.
Administrationen indstiller, 30. november 2021, pkt. 101:
at museumspolitikken anbefales godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Fritid & Fællesskab, 30. november 2021, pkt. 101:
Anbefales godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 315:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt – med den ændring, at bestyrelsesuddannelsen ikke er obligatorisk, men at der i stedet for bakkes op om en frivillig bestyrelsesuddannelse.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Udkast til Museumspolitik 2022-2025
- BILAGBilag 2 - Høringssvar fra Glud Museum
- BILAGBilag 3 - Høringssvar fra Hjortsvang Museum
- BILAGBilag 4 - Høringssvar fra Uldum Mølle
236. Visitationsregler for anvisning af pladser i dagpleje, vuggestue og børnehaveKlik her for at folde ud og læse mere om Visitationsregler for anvisning af pladser i dagpleje, vuggestue og børnehave
Beslutningstema
Administrationen indstiller, at retningslinjer for anvisning af pladser i dagpleje, vuggestue og børnehave suppleres med et lokalområdefortrin. Sendes efter drøftelse i Udvalg for Læring videre til PKØ og Byrådet.
Historik
Udvalget for Læring godkendte på møde d. 5. marts 2018 den seneste ændring af pladsanvisningens retningslinjer. Retningslinjerne kan ses på kommunens hjemmeside: https://www.hedensted.dk/borger/familie,-boern-og-unge/dagtilbud-0-6-aar/pladsanvisning
Sagsfremstilling
Visitation af pladser i dagtilbud er i dag baseret på anciennitetsprincippet, dog med fortrin for børn, der har søskende i institutionen. Det betyder, at børnene tilbydes plads efter behovsdato og den dato, barnet er skrevet op til institutionen, uanset hvor de har bopæl.
Pladsanvisningen oplever jævnligt forældre, som stiller sig uforstående overfor, at de ikke kan få en plads i den lokale institution, når de bor eller er tilflyttet pågældende institutions nærområdet.
Der er i særligt Hedensted by en tilstrømning af unge ressourcestærke familier fra andre kommuner, såvel som fra Hedensted Kommune. I forsøget på at tiltrække netop denne målgruppe har et salgsparameter været ’institution i nærområdet’.
På den baggrund fremlægger administrationen hermed et forslag til retningslinjer for anvisning af pladser. Forslaget understøtter, at færre borgere med bopæl i lokalområdet henvises til tilbud i andre lokalområder og at færre dermed skal køre til andre skoledistrikters dagpleje, vuggestue eller børnehave med deres i barn.
Forslaget indebærer indførelse af et Lokalområdefortrin, der betyder, at vi tilbyder lokale børn plads før de børn på ventelisten, der ikke har bopæl i institutionens lokalområde. Mere konkret betyder det, at vi tilbyder børn med bopæl i institutionens skoledistrikt plads, før børn med bopæl i andet distrikt.
Lokalområdefortrin vil understøtte et nærhedsprincip, så flest mulige børn kan få plads i det lokale dagtilbud.
Lokalområdefortin er en fordel for nogle forældre, men ikke for alle. Det er en fordel for:
- Forældre, der bor centralt i skoledistrikt, som ønsker en plads tæt på deres bopæl.
Det er ikke en fordel for:
- Forældre, der bor tæt på distriktsgrænsen og ønsker en plads i nabodistriktet.
- Forældre, der ønsker en plads tæt på deres arbejde i et skoledistrikt, de ikke bor i.
I Hedensted Kommune vil vi gerne kunne anvise pladser på baggrund af forældrenes ønske. Men står to børn på venteliste til den samme plads, vil der med forslaget være fortrinsret for det barn, der bor i distriktet. Ikke det barn med højst anciennitet. Som konsekvens af lokalområdefortrin vil anciennitet ”rykke ned” af listen og dermed få mindre betydning, end det aktuelt er tilfældet. Lokaleområdefortrin tager hensyn til bopæl, men dette vil i sig selv ikke tage hensyn til forældrenes arbejdsplads eller andre forhold. Derudover bør nævnes, at idet vuggestuebørn pr. automatik indskrives i børnehave i samme institution, vil der uændret være en form for ”flaskehals” ved overgang fra dagpleje til børnehave.
Administrationens forslag til retningslinjer vedlægges.
Administrationen indstiller, 29. november 2021, pkt. 99:
at Udvalget for Læring godkender vedlagte retningslinjer, og dermed indførelse af lokalområdefortrin med virkning fra 1. januar 2022, og sender videre til PKØ og Byrådet.
at lokalområdefortrin evalueres i efteråret 2022
Beslutning fra Udvalget for Læring, 29. november 2021, pkt. 99:
Indstilling godkendt med den rettelse, at det ikke kun er en fordel for forældre centralt i skoledistriktet, men for alle forældre i skoledistriktet. Afsnit 4 vedrørende anciennitet skal udspecificeres, så det tydeliggøres, at det også gælder tilflyttere over kommunegrænsen.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 316:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Pladsanvisningen samt forældre med børn på venteliste til dagtilbud skal orienteres om udvalgets beslutning.
Lovgrundlag
Dagtilbudslovens § 27
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
237. Omgørelsesprocenter 2020 på det sociale områdeKlik her for at folde ud og læse mere om Omgørelsesprocenter 2020 på det sociale område
Beslutningstema
Byrådet skal drøfte og tage stilling til omgørelsesprocenterne for 2020 for det Sociale område herunder Børnehandicap i Læring.
Økonomi
Ingen umiddelbare bemærkninger
Historik
Det sociale område og Voksenhandicap ligger i Social Omsorg. Børnehandicap hører under Børn og Familier i Læring.
Sagsfremstilling
Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en lovændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En del af denne ændring er bl.a. at der hvert år vil blive offentliggjort et Danmarkskort over omgørelsesprocenter på det sociale område. Dette følger af retssikkerhedslovens § 84a. Af retssikkerhedslovens § 79b skal Byrådet inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet er offentliggjort behandle dette på et møde i Byrådet. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske aktiv politisk drøftelse af Danmarkskortet. Danmarkskortet omfatter udover det sociale område også Voksen handicap og Børnehandicap
Danmarks kortet med tallene fra alle kommuner i landet er tilgængelig på social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
Her i sagsfremstillingen er beskrevet tallene for Hedensted Kommune for 2020. I vedhæftede bilag kan man se en samlet oversigt over omgørelsesprocenterne fra 2016/2017 og frem til 2020, fordelt på områderne; Det sociale område, Voksenhandicap og Børnehandicap.
Tallene for Hedensted Kommune på de 3 områder viser i 2020 følgende:
Det Sociale område.
Afgørelser 113.
Omgørelser 37% (42).
Ændringer 8% (9).
Hjemvisninger 29% (33).
På landsplan er omgørelsesprocenten 36,3% på Det Sociale område
Hedensted Kommune har indgivet følgende kommentar til Danmarkskortet;
"Det kan oplyses at Hedensted Kommunes Voksenområde har haft ialt 4713 registrerede henvendelser (seniorvisitation, Voksenhandicap og hjælpemiddelområdet). Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien har ikke modtaget klager i 2020 på afgørelser. Familieteamene i Børn og Familier har i 2020 truffet 1158 afgørelser indenfor § 50, § 52 og § 58,. 40 af disse afgørelser har været til behandling i Ankestyrelsen. Tallet dækker også over de sager Ankestyrelsen har taget op af egen drift."
Børnehandicap Læring.
Afgørelser 23.
Omgørelser 43% (10).
Ændringer 9% (2).
Hjemvisninger 35% (8).
Tal på Landsplan er omgørelsesprocenten 52%
På Danmarkskortet har Hedensted Kommune kommenteret disse tal for Børnehandicap med følgende bemærkninger:
"Børnehandicap har i 2020 truffet 366 afgørelser indenfor § 32a, § 45, § 44/84, § 42, § 41 hvoraf 23 er påklaget og behandlet i Ankestyrelsen.
Voksenhandicap
"Afgørelser 14.
Omgørelser 29% (4).
Ændringer 7% (1)
Hjemvisninger 21% (3).
Tal på landsplan er omgørelsesprocenten 42,4%
På Danmarkskortet har Hedensted Kommune kommenteret disse tal for Voksenhandicap med følgende bemærkninger:
"Hedensted Kommune har i løbet af 2020 haft 96 registrerede henvendelser fra borgere vedrørende §§ 95,96,97 og 100.
Administrationen indstiller, 6. december 2021, pkt. 312:
at der sker en drøftelse af omgørelsesprocenterne for det sociale område herunder voksenhandicap og Børnehandicap.
Beslutning fra Udvalget for Udvalget for Social Omsorg, 29. november 2021, pkt. 122:
Drøftet.
Beslutning fra Udvalget for Læring, 29. november 2021, pkt. 96:
Sagen er drøftet.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 312:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Forklarende tekst til ordene hjemvisning og ændring.
Hjemvisning betyder: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver denne
Lovgrundlag
Retssikkerhedslovens § 79b .
"Inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen Danmarkskortet på et møde."
Retssikkerhedslovens § 84a.
"Børne- og socialministeren offentliggør hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
238. Godkendelse af Kvalitetsstandarder 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af Kvalitetsstandarder 2022
Beslutningstema
Godkendelse af kvalitetsstandarder efter serviceloven år 2022.
Sagsfremstilling
Byrådet skal én gang årligt godkende kvalitetsstandarderne og de kommunale svarfrister.
Ændringer i kvalitetsstandarderne for år 2022 indeholder ikke ændringer i serviceniveauet i forhold til borgeren.
Der er dog på nogle områder lavet tekstmæssige præciseringer.
I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal endvidere fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse, under forudsætning af, at alle nødvendige oplysninger foreligger rettidigt. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.
Velfærdsrådgivningen har arbejdet med at få nedbragt sagsbehandlingstiderne i løbet af år 2020 og 2021, således de nu ligger på niveau med omkringliggende kommuner.
Præciseringer i kvalitetsstandarderne:
Midlertidigt ophold, lov om social service, §§ 83, 83.a, 84. stk. 1 og 2, 86. stk. 1 og 2 og bekendtgørelse af sundhedsloven §§ 138 og 140
- Rehab. og akutcentret tilbyder 8 forskellige forløb. I to af forløbene tilpasses længden på opholdet efter aktuel praksis. Det drejer sig som forløb nr. 6 ”Døgnophold på grund af behov for observation og vurdering”, her ændres det fra 4 uger til 2 uger samt forløb nr. 8 ”Døgnophold i ventetiden til ny egnet bolig”, her ændres det fra 8 uger til 4 uger.
Selvudpeget hjælper, lov om social service, § 94
- Det har tidligere været skrevet ind i kvalitetsstandarden for § 83, men for at tydeliggøre mulighederne for det frie valg over for borgerne, er det besluttet, at oprette en separat kvalitetsstandard på § 94.
Kontaktperson for døvblinde, lov om social service § 98
- Der er udarbejdet en kvalitetsstandard på kontaktperson for døvblinde.
Endvidere er der indskrevet takstreguleringer ved nogle af kvalitetsstandarderne, dog med undtagelser – nogle af taksterne bliver først tilsendt kommunen start januar 2022. Derfor vil der være nogle kvalitetsstandarder, hvor der står 2021 takst (taksterne bliver skrevet ind, så snart de er os i hænde i 2022).
Kvalitetsstandarderne sendes til høring i Seniorrådet den 7. december 2021 og i Handicaprådet den 9. december 2021. Høringssvarene tilgår byrådet til behandling på byrådsmødet den 15. december 2021.
Administrationen indstiller, at 29. november 2021, pkt. 121:
Udvalget sender kvalitetsstandarderne i høring ved Seniorråd og Handicapråd, og at høringssvarene indgår i byrådets behandling af kvalitetsstandarderne den 15. december 2021.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 29. november 2021, pkt. 121:
Udvalget anbefaler Byrådet godkendelse af kvalitetsstandarderne efter høring i Seniorråd og Handicapråd.
Bemærkning til PKØ
Høringssvarene fra henholdsvis Seniorråd og Handicapråd vil foreligge til Byrådets behandling af sagen.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 314:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGKvalitetsstandarder (2022) - til godkendelse, december 2021.pdf
- BILAGBilag - Svarfrister (2022).docx
- BILAGHandicaprådets høringssvar til Kvalitetsstandarderne
- BILAGSeniorrådets høringssvar kvalitetsstandarder 2022.pdf
239. Endelig vedtagelse af Hedensted Kommuneplan 2021-2033Klik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af Hedensted Kommuneplan 2021-2033
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om Hedensted Kommuneplan 2021-2033 skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Den 28. august 2019, pkt. 117, vedtog Byrådet Planstrategi 2019 og indkaldte idéer og forslag til det kommende kommuneplanarbejde.
Den 29. januar 2020, pkt. 3, behandlede Byrådet ønskerne og idéerne til kommuneplanen fra Planstrategi 2019. Samtidig vedtog Byrådet Tillæg til Planstrategi 2019, pkt. 4, og indkaldte idéer og forslag.
Den 24. juni 2020, pkt. 103, behandlede Byrådet ønskerne og idéerne til kommuneplanen fra Tillæg til Planstrategi 2019.
I løbet af 2020 og 2021 har der været en række politiske dialogmøder omkring Kommuneplan 2021, hvor forskellige emner er blevet diskuteret. Der har løbende også været status møder med PKØ.
Den 23. juni 2021 vedtog Byrådet kommuneplantillæg nr. 28 for Tørring, pkt. 120, kommuneplantillæg nr. 33 for Hedensted-Løsning, pkt. 117, kommuneplantillæg nr. 34 for Juelsminde, pkt. 119, og kommuneplantillæg nr. 37 for kulturmiljøer, pkt. 118.
Den 25. august 2021, pkt. 140, godkendte Byrådet forslag til Hedensted Kommuneplan 2021-2033, og sendte forslaget og miljøvurderingen i 8 ugers offentlig høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 6. september 2021 til den 1. november 2021.
Byrådet fik mulighed for at gennemgå bemærkningerne på temamødet den 24. november 2021.
Sagsfremstilling
Forslaget til Hedensted Kommuneplan 2021-2033 (kommuneplan2021.hedensted.dk) har været i høring i perioden fra den 6. september 2021 til den 1. november 2021. I høringsperioden har der været dialog med staten, og der er indgået en aftale om tilpasning af forslaget inden endelig vedtagelse af kommuneplanen, som kan ses på bilag 1 dialog med staten.
De to tilpasninger af kommuneplanforslaget er:
- Supplere retningslinjerne for byudvikling og byzone med en ny retningslinje: Ved lokalplanlægning for miljøfølsomanvendelse skal det sikres, at disse ikke er belastet af støj samt lugt, støv og anden luftforurening fra trafik, virksomheder, tekniske anlæg mv. over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
- Supplere en ny overskrift til Grønt Danmarkskort, der hedder Natura 2000-områder, hvor der tilføjes en ny retningsline: Inden for Natura 2000-områder må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget. Inden for Natura 2000-områder må der ikke:
- Udlægges nyes arealer til byzone eller sommerhusområder
- Planlægges for trafikanlæg, andre tekniske anlæg og lignende.
Der er indkommet 49 bemærkninger i høringsperioden. Høringssvarene kan ses i bilag 2 samlede bemærkninger og bilag 3 notat over bemærkningerne. Bemærkningerne blev drøftet på Byrådets temamøde den 24. november 2021. På baggrund af drøftelsen anbefales det, at kommuneplanen ændres i overensstemmelse med vedhæftede notat, og at Byrådet drøfter og tager stilling til følgende fem bemærkninger:
- Nyt bymønster, bemærkning 13. Byrådet skal tage stilling til om Hedensted Kommunes bymønster i kommuneplanen skal ændres. Dette vil kræve en fornyet høring på minimum 2 uger.
- Nyt boligområde øst for Hornsyld, Matrikel nr. 21d Nebsager By, Nebsager, bemærkning 21. Byrådet skal tage stilling til, om området skal ind i kommuneplanen (dette vil kræve en fornyet høring på minimum 2 uger), eller om der skal kigges på rammeudlæg i Hornsyld i et efterfølgende kommuneplantillæg.
- Nyt boligområde øst for Hornsyld, Matrikel nr. 1ai Hornsyld By, Nebsager, bemærkning 30. Byrådet skal tage stilling til om området skal ind i kommuneplanen (dette vil kræve en fornyet høring på minimum 2 uger), eller om der skal kigges på ramme udlæg i Hornsyld i et efterfølgende kommuneplantillæg.
- Nyt rekreativt område ved Hjarnø Campingplads, bemærkning 33. Byrådet skal tage stilling til om området skal ind i kommuneplanen (dette vil kræve en fornyet høring på minimum 2 uger), eller om der skal kigges på området i et efterfølgende kommuneplantillæg.
- 5.B.23 Boligområde vest for Hovedvejen i Hedensted, bemærkning nr. 47. Byrådet skal tage stilling til om rammeområde 5.B.23 skal give mulighed for tæt-lav bebyggelse i området (dette vil kræve en fornyet høring på minimum 2 uger), eller om der skal laves et efterfølgende kommuneplantillæg.
De samlede ændringer er samlet på bilag 4 notat over ændringer fra forslag til endelig, og derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Vedhæftet er også den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen, ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter, der kan ses i bilag 5.
Administrationen indstiller, 30. november 2021, pkt. 251:
at Hedensted Kommuneplan 2021-2033 vedtages endeligt med ændringerne, der fremgår af notat med de samlede ændringer samt mindre tekniske ændringer.
at Byrådet drøfter og tager stilling til to nye boligområder i Hornsyld, en ny rekreativ rammer på Hjarnø og rammeområde 5.B.23.
at den sammenfattende redegørelse godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 30. november 2021, pkt. 251:
Udvalget for Teknik anbefaler, at kommuneplanen 2021-2033 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notat med de samlede ændringer samt mindre løbende ændringer samt at den sammenfattende redegørelse godkendes.
Vedrørende bemærkningerne:
Bemærkning 13:
Steen Christensen ønsker temaet drøftet på et af Kommunalbestyrelsens temamøder.
Bemærkningerne 21, 30, 33 og 47:
Der udarbejdes efterfølgende kommuneplantillæg.
Udvalget for Teknik ønsker endvidere, at arbejdet med Helhedsplan for området vest for Vestre Ringvej i Hedensted fremmes.
Det videre arbejde vil kunne ske i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg.
Administrationen tager kontakt til projektudvikler.
Lene Tingleff deltog ikke i drøftelse og beslutning vedrørende bemærkningerne 21 og 30.
Bemærkninger til PKØ
Konsulent Peter Hüttel deltager sammen med faglig koordinator i Plan Mette Wraa Nielsen i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi
Til behandlingen af sagen i PKØ og Byrådet er knyttet 2 ekstra kortbilag.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 298:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Kommuneplanen offentliggøres i henhold til planlovens § 30. Beslutning meddeles berørte parter.
Lovgrundlag
Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 30
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021
Beslutning
Godkendt - med den ændring, at boligramme øst for Øster Snede fra Kommuneplan 2017 fastholdes i den nye Kommuneplan, mens boligramme vest for Øster Snede, der oprindeligt var lagt ind som ny i Kommuneplan 2021 ikke indarbejdes i endelig Kommuneplan 2021. I forlængelse af den kommende byvækstanalyse i 1. halvår 2022 søges området vest for Øster Snede om muligt indarbejdet i Kommuneplanen via tillæg.
Lene Tingleff (V) og Birgit Jakobsen (K)
blev erklæret inhabile i sagens behandling
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Dialog med Staten
- BILAGBilag 2 - Samlede bemærkninger Hedensted Kommuneplan 2021-2033
- BILAGBilag 3 - Notat over bemærkninger Hedensted Kommuneplan 2021-2033
- BILAGBilag 4 - Forslag til ændringer af Hedensted Kommuneplan 2021-2033
- BILAGBilag 5 - Sammenfattende redegørelse Hedensted Kommuneplan 2021-2033
- BILAGKortbilag ekstra PKØ - Ønsker til boligområder i Hornsyld.pdf
- BILAGKortbilag ekstra PKø og Byråd- Helhedsplan syd for Kildeparken.pdf
240. Drøftelse om standsning af planlægning for boligområde ved Constantiaparken i HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse om standsning af planlægning for boligområde ved Constantiaparken i Hedensted
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om planlægning for et åben-lav boligområde ved Constantiaparken skal standses.
Økonomi
Udgifterne til byggemodning af byggegrundene i området vurderes at overskride det forventelige afkast ved salg. Omkostningerne til byggemodningen er estimeret op til 6 mio. kr inklusiv moms – uden tillæg af jordkøbet. Det vil medføre en enhedspris på op til 900.000 kr. pr. grund uden tillæg af jordkøb. Denne enhedspris svarer til grundene i Lille Dalby Bakker, hvor grundene har en langt højere herlighedsværdi end dette område, da grundene kommer til at ligge bag en jordvold uden udsigt og tæt på rundkørsel med meget trafik.
Historik
Området er omfattet af lokalplan 1067 under delområde II, som blev vedtaget af Byrådet den 25. oktober 2017 under punkt nr. 143. Som led i udarbejdelsen af lokalplanen blev der afholdt en udbudskonkurrence, der foreslog en bebyggelsesplan opdelt i to delområder, hvor den nordlige del skulle anvendes til almene tæt-lav boliger, mens den sydlige skulle anvendes til åben-lav boliger.
I forbindelse med lokalplanen blev der foretaget undersøgelser af området, der viste, at området har høj grundvandsstand og en leret jordbund med ringe nedsivningsevne. Derudover er den lokale vandhåndtering også udfordret af, at området mod øst grænser op til en lavereliggende naturbeskyttet sø, der ikke må tilstandsændres, og som derfor ikke må tilføres overfladevand fra lokalplanområdet.
Ved den endelige vedtagelse af lokalplan 1067 blev det derfor besluttet at udelade de byggeretsgivende bestemmelser med henblik på en nøjere undersøgelse af jordbundsforholdene og en revideret bebyggelsesplan med et færre antal boliger.
Siden 2018 er der arbejdet videre med den ønskede planlægningen for et åben-lav boligområde under lokalplan 1125.
Sagsfremstilling
I forhold til den oprindelige udbudskonkurrence er der udarbejdet en ny bebyggelsesplan med udlæg af 7 grunde til åben-lav boliger. På baggrund af en støjrapport er der også reserveret areal til en jordvold langs områdets sydlige og østlige afgrænsning.
Den reviderede bebyggelsesplan har dannet baggrund for nye undersøgelser af vandhåndtering og kortlægning af terræn for at vurdere de nødvendige jordarbejder i forbindelse med terrænregulering, etablering af støjvold samt dræning af området.
På baggrund af de nye undersøgelser har det vist sig at være omkostningstungt og uhensigtsmæssigt at udarbejde lokalplan og byggemodning af de 7 grunde.
Det foreslås i stedet at bevare området som ubebygget areal med rekreativ anvendelse med mulighed for senere at udnytte arealet til andet formål.
Administrationen indstiller, 30. november 2021, pkt. 250:
at planlægningen for boligområde ved Constantiaparken i Hedensted standses på baggrund af ovenstående redegørelse.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 30. november 2021, pkt. 250:
Indstilling anbefales godkendt.
Faglig Koordinator i Plan Mette Wraa Nielsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 303:
Indstillles godkendt.
Administrationen afsøger nu mulighed for fremtidig anvendelse.
Kommunikation
Beslutningen meddeles de relevante parter.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, BEK nr. 396 af 3. marts 2021, § 3, stk. 2.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
241. F: Godkendelse af Skema A for Boligselskabet Domea (afd. 32-54)Klik her for at folde ud og læse mere om F: Godkendelse af Skema A for Boligselskabet Domea (afd. 32-54)
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til godkendelse af Skema A for Boligselskabet Domea (afd. 32-54) til renovering af 29 almene boliger.
Økonomi
Den samlede renoveringsudgift er på 16.489.119,- kr., som vist i tabel 1. Mens den samlede finansieringen er vist i tabel 2.
Under gruppe 2 arbejder består kapitaltilførslen af 1/5-delsordningen, hvor Hedensted Kommunes andel er på 50.000. Pengene forslås finansieret af pulje afsat til indskud i landsbyggefonden.
Hedensted Kommune skal yde 100 % lånegaranti for de 30-årige realkreditlån, svarende til en samlet garantistillelse på 10.100.119,- kr. Lånegarantierne vil ikke påvirke kommunens låneramme.
De støttede lån og tilskud fra Landsbygge Fonden er betinget af, at kommunen godkender garantier for både støttede og ustøttede lån, samt vælger at deltage i 1/5 ordningen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Boligselskabet Domea Hedensted ansøger om godkendelse af Skema A til renovering af 29 almene boliger i Hedensted Kommune
Afdelingen består af i alt 239 boliger, efter en sammenlægning af tidligere afdelinger, og består af i alt 18.383 m2.
Helhedsplanen vedrører en del af boligafdelingen, den tidligere afdeling 32-16:
- Rosavej 19A-27B, 7160 Tørring, matrikel nr. 7r, Stovgård Hgd., Tørring
- Møllevænget 37A-B, 7100 Vejle, matrikel nr. 24x, Lindved by, Sindbjerg
- Kingosvej 4A-B, 8762 Flemming, matrikel nr. 24k, Hornborg by, Hornborg
- Hybenvej 13A-C, 8763 Rask Mølle, matrikel nr. 2kq, Rask Hgd., Hvirring
- Askevej 5-C, 7160 Tørring matrikel nr. 5bu, Åle by, Åle
De 5 bebyggelsesafsnit, der er opført i løbet af 1980’erne, består af 29 familieboliger. Bebyggelserne er opført som rækkehusbebyggelse og består af 14 stk. 2-værelses boliger og 15 stk. 3-værelses boliger. 19 af boligerne er placeret på Rosavej med tilhørende fælleshus og opholdsarealer.
Det samlede bruttoareal er 2.013 m² og boligstørrelsen varierer mellem 61 m2 og 77 m2 i de 5 bebyggelsesafsnit.
Bebyggelserne er meget ens arkitektonisk, opført som tidstypiske tæt-lav bebyggelser fra 1980’erne med røde mursten og sorte eternittage.
Status og baggrund
En fremtidssikringsanalyse fra 2008 pegede på et behov for at fremtidssikre boligerne og gøre boligerne attraktive, også i fremtiden. Den oprindelige ide var at sammenlægge boliger til større familieboliger, men med den seneste udvikling af udlejningssituationen og demografien, er disse ændret til ombygning efter tilgængelighedsprincipperne. Der er desuden konstateret udfordringer med tagbelægninger med dertilhørende byggeskader.
Udbedring af skader og tilgængelighedsforbedringer støttes af Landsbyg-gefonden som hhv. gruppe 1 og gruppe 2.
Helhedsplanens sagsforløb er nærmere beskrevet i det følgende. Selve projektets indhold er oplistet i næste afsnit.
I forlængelse af Grøn Boligaftale 2020 blev det besluttet, at alle ”venteliste-projekter” i Landsbyggefonden skulle have tilsagn i 2020 eller 2021, for afvikling af køen. Afdeling 32-54 er reserveret til 2021, og risikerer at komme bag køen igen, hvis der ikke opnås tilsagn i indeværende år.
Projekt indhold
I forbindelse med gennemførelse af forundersøgelser til helhedsplanen er der konstateret udfordringer med eternittagene.
Ved gennemgang af boligerne, er det desuden konstateret, at de nuværende indretninger ikke opfylder kravene til tilgængelighed, med tilstrækkelige dørbredder, venderadius Ø150 mv. Særligt i køkkener og indgangs-partier kan kravene ikke opfyldes. Ved ombygninger af sådan en karakter, installeres også balanceret mekanisk ventilation i boligerne.
De kommende tilgængelige boliger koncentreres på Rosavej i Tørring, hvor 19 tilgængelige boliger opnås i én samlet bebyggelse.
Udbedringen af tagene, ventilationsanlæg, samt renovering og nyindretning ift. krav om tilgængelighed støttes af Landsbyggefonden som hhv. gruppe 1 og 2 arbejder.
Det er desuden afdelingens ønske, at udførelsen af helhedsplanen også omfatter udskiftning af døre og vinduer, samt istandsættelser af badeværelser i de tilgængelige boliger. Disse arbejder har karakter af vedligehold og modernisering, som ikke er støtteberettiget hos Landsbyggefonden. Derfor indgår disse arbejder som ustøttede gruppe 3 arbejder og finansieres dermed af låneoptag med huslejestigning, samt ved tilskud fra afdelingens henlagte midler og drifts- og vedligeholdelsesplan.
Helhedsplanens arbejder er nærmere beskrevet i helhedsplanen, som vedlægges som bilag 1.
Landsbyggefonden lægger i sin finansieringsskitse op til muligheden for at gennemføre gruppe 3-arbejder i tilknytning til den samlede renovering.
Genhusning
Beboerne i de 19 tilgængelige familieboliger på Rosavej, tilbydes midlertidig genhusning under byggeperiode, da deres nuværende boliger ikke kan bebos på grund af ombygningen. En nærmere plan for genhusningen følger når projektet er på plads ved Skema B.
Øvrige arbejder herunder tag- og vinduesudskiftning vil som udgangspunkt udføres, mens beboeren bor i sin bolig. Der tages særskilt hånd om særligt sårbare beboere.
Beboere som genhuses midlertidigt, er bliver særskilt informeret om forløb og vilkår for genhusningen. En genhusningskoordinator vil blive tilkoblet helhedsplanen, for at styre dette arbejde.
AB18 fravigelser
Boligselskabets fravigelser til AB18 (Almindelige betingelser i bygge- og anlægsvirksomhed, Betænkning nr. 1570 2018) for nærværende byggesag fremgår i bilag 7 til godkendelse i Hedensted Kommune i henhold til
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v., § 30, stk. 2.
AB18 fravigelser vedlægges udbudsmaterialet til byggesagen således, at de bliver et aftalegrundlag for den kommende udførelse af renoverings- og ombygningsarbejderne.
Begrundelsen for fravigelserne er at sikre en effektiv byggesag med enkle og sikre administrative forretningsgange, da alle udgifter i sidste ende dækkes af indbetalinger fra lejerne. Fravigelserne fastholder ansvarsforholdet mellem entreprenøren og bygherren. Fravigelserne indgår alle i AB-udvalgets stillingtagen til fravigelser i bemærkninger til AB 18 § 1, stk. 2, ligesom de alle er aftalt mellem BL og Dansk industri.
Godkendelser
Renoveringsprojektet er godkendt på afdelingsmøde den 15.november 2021. Se referat af afdelingsmødet i bilag 2.
En godkendelse fra organisationsbestyrelsen udestår for nuværende, men forventes godkendt på møde den 2. december 2021. I bilag 3 fremgår indstillingsskrivelse til organisationsbestyrelsen. Referat af organisationsbestyrelsens møde eftersendes.
Økonomioversigt
Landsbyggefondens finansieringsskitse vedlægges som bilag 4.
Finansieringsoversigt visende anlægsbudget, finansiering og påvirkning af driftsbudget før evt. Landsbyggefonds driftsstøtte jf. Landsbyggefondens finansieringsskitse vedlægges for projektet som bilag 5.
Entreprisearbejderne med tilhørende er specificeret i det medsendte Landsbyggefond-budgetskema, der vedlægges som bilag 6.
Bygherreindberetning i BOSSINF:
BOSSID: 766 91 05-10-2021 1 10-X 0 (støttet del – gruppe 1)
BOSSID: 766 92 04-11-2021 1 10-X 0 (ustøttet del – gruppe 2)
BOSSID: 766 92 04-11-2021 2 10-X 0 (ustøttet del – gruppe 3)
Anlægsbudget
RUM Arkitekter har udarbejdet et overslag over de forventede håndværkerudgifter. På grundlag heraf anslås de samlede anlægsudgifter til 16.489.119 kr.
Finansiering
Omfanget af helhedsplanen samt finansieringen er drøftet og godkendt af Landsbyggefonden samt Boligorganisationen. På baggrund af Landsbygge-fondens finansieringsskitse har Domea.dk udarbejdet nedenstående finansieringsoplæg, som er godkendt af beboerne.
For at gennemføre helhedsplanen er der forudsat en kapitaltilførsel, som
Landsbyggefonden har beregnet til i alt kr. 250.000, hvoraf der lægges op til en kommunal andel på kr. 50.000, svarende til 1/5.
Huslejekonsekvenser
Nuværende huslejeniveau pr. 31. dec. 2020 er 779 kr./m²/år eksklusiv forbrug.
Renoveringsarbejderne skønnes at medføre en gennemsnitlig lejeforhøjelse på 8 kr./m²/år i 2021-niveau, hvilket svarer til en gennemsnitlig huslejestigning på 1 % i 2021-niveau.
Huslejestigningen differentieres i afdelingen, således, at de boliger der får flest forbedringer, også får den største huslejestigning. Det er derfor de tilgængelige boliger der får den største huslejestigning. Resten af boligafdelingen løfter dog også en mindre andel af huslejepåvirkningen, for at afbøde uforholdsmæssigt store huslejestigninger.
Huslejestigningen er fordelt således, at de tilgængelige boliger stiger 45 kr./m2/år. Resten af boligerne i afdelingen stiger 5 kr./m2/år.
Da afdelingen er sammenlagt af tidligere afdelinger og opført på forskel-lige tidspunkter, er huslejen forskellig fra bebyggelse til bebyggelse.
Kommunal garanti
I henhold til foreløbig garantiberegning vil der skulle stilles 100% kommunegaranti for det støttede lån på 6.530.328 kr., 100% kommunegaranti for det ustøttede lån på 2.050.000 kr. samt 100% kommunegaranti for det ustøttede lån på 1.519.791 kr.
Vedrørende de støttede arbejder regaranter Landsbyggefonden med 50 %. Frem mod skema B fastsættes den endelige kommunegaranti efter finansieringsudbud.
Økonomichef Søre Dreiø Carslen samt Fagkoordinator i Plan Mette Wraa Nielsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller, 6. december 2021, pkt. 296:
at Skema A for de støttede arbejder gruppe 1 godkendes med en anskaffelsessum på kr. 6.530.328,
at Skema A for de ustøttede arbejder gruppe 2 godkendes med en anskaffelsessum på kr. 6.300.000,
at Skema A for de ustøttede arbejder gruppe 3 godkendes med en anskaffelsessum på kr. 3.658.791 kr,
at Hedensted Kommune yder et rente- og afdragsfrit lån på kr. 50.000 kr. til den kommunale andel af kapitaltilførslen,
at Hedensted Kommune godkender den vedlagte finansiering, herunder den afledte huslejestigning på 8 kr./m2/år som følge af de ustøttede gruppe 3 arbejder således, at den foreløbige fremtidige husleje som følge af helhedsplanen bliver 787 kr./m2/år og
at Hedensted Kommune godkender, at boligafdelingen til renovering af familieboligerne kan optage støttet og ustøttede lån på henholdsvis 6.530.328 kr. og 3.569.791 kr. (Gruppe 2: 2.050.000, gruppe 3: 1.519.791 kr.), samt at der stilles kommune garanti for alle lån, svarende til 10.100.119 kr.
at de ansøgte AB18 fravigelser godkendes
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 296:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutning meddeles ansøger
Lovgrundlag
Lov om almene boliger §§ 90-92
Lånebekendtgørelsen § 2
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGBilag 1_Helhedsplan_3254_NOV 2021
- BILAGBilag 1A_Følgebrev skema A ansøgning 3254
- BILAGBilag 2_Referat fra ekstraordinært afdmøde 15-11-2021
- BILAGBilag 3_Indstillingsskrivelse OB vedr 3254
- BILAGBilag 4_LBF_finansieringsskitse_3254
- BILAGBilag 5_Finansieringsoversigt_3254
- BILAGBilag 7_AB18 fravigelser
- BILAGBilag 8_Bossinf_støttet gruppe 1
- BILAGBilag 9_Bossinf_ustøttet gruppe 2
- BILAGBilag 10_Bossinf_ustøttet gruppe 3
- BILAGGarantiforpligtelser pr. 23.11.2021
242. F: Godkendelse at Skema A for Boligselskaber Domea (afd. 32-53) til renovering, sammenlægning og nedrivning af almene boliger i afdelingenKlik her for at folde ud og læse mere om F: Godkendelse at Skema A for Boligselskaber Domea (afd. 32-53) til renovering, sammenlægning og nedrivning af almene boliger i afdelingen
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til godkendelse af Skema A for Boligselskabet Domea (afd. 32-53) til renovering, sammenlægning og nedrivning af almene boliger indenfor afdelingen.
Økonomi
Den samlede renoveringsudgift er på 22.103.500 kr., som vist i tabel 1. Mens den samlede finansieringen er vist i tabel 2.
Under gruppe 2 arbejder består kapitaltilførslen af 1/5-delsordningen, hvor Hedensted Kommunes andel er på 50.000 kr. Yderliger skal der bruges penge til indfrielse af lån i de boliger, som nedrives, til denne anvendes 1/5-delsordningen, hvor Hedensted Kommunes andel er 50.000 kr. De 100.000 kr. forslås finansieret af pulje afsat til indskud i landsbyggefonden.
Hedensted Kommune skal yde 100 % lånegaranti for de 30-årige realkreditlån, svarende til en samlet garantistillelse på 17.853.500 kr. Lånegarantierne vil ikke påvirke kommunens låneramme.
De støttede lån og tilskud fra Landsbygge Fonden er betinget af, at kommunen godkender garantier for både støttede og ustøttede lån, samt vælger at deltage i 1/5 ordningen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Boligselskabet Domea Hedensted ansøger om godkendelse af Skema A til renovering, sammenlægning og nedrivning af almene boliger i afdelingen.
Afdelingen består af i alt 279 ældre- og plejeboliger fordelt i Tørring og omegnsbyer, hvor det samlede bruttoareal for hele afdelingen er 17.364 m2. 65 boliger i afdelingen er omfattet af nærværende helhedsplan. Samtlige boliger anvises af Hedensted Kommune.
De 65 boliger er fordelt i 5 bygningsafsnit og er alle opført i 1980’erne som tæt/lav rækkehusbebyggelser i et plan.
Det samlede, nuværende bruttoareal for de 65 boliger er 3.893 m². Bolig-størrelsen varierer fra 58 m² til 69 m². Alle boliger er 2-værelses boliger.
Som en del af helhedsplanen sammenlægges 5 boliger til 4 nye boliger på Åvangen, Uldum, og 3 boliger til 2 nye på Gl. Landevej, Lindved. Alle sammenlægninger udføres iht. Landsbyggefondens vejledning om tilgængelighedsboliger, og hvor det er muligt at tilpasse indretningerne til arbejdstilsynets anbefalinger til plejepersonale. Derudover nedrives der 6 boliger på samlet 300 m² på Jasminvej, Rask Mølle.
Det samlede, fremtidige boligantal for de 5 bygningsafsnit reduceres med 8 boliger via sammenlægninger og nedrivning til 57 boliger med et samlet, nyt bruttoareal på 3.593 m².
I Landsbyggefondens database og BOSSINF er der registreret oplysninger om antal boliger og arealer der ikke stemmer overens med de faktiske eksisterende forhold. Desuden er de endelige arealer i de sammenlagte, nye boliger ikke endeligt målt op. Dermed er der indlejret nogle usikkerheder i registreringen af boligoplysninger, der stadfæstes ved landinspektør opmåling og ny BBR-registrering i forbindelse med myndighedsprojekt før Skema B.
Hvis kommunen og Landsbyggefondens godkender skema A indsendes en nedrivningsansøgning vedrørende bygningsafsnittet Jasminvej 18-28, Rask Mølle til Bolig- og Planstyrelsen. Der er indledt en for-håndsdialog med Hedensted Kommune om nedrivningen.
Status og baggrund
En fremtidssikringsanalyse fra 2008 pegede på et behov for at fremtidssikre boligerne og gøre boligerne attraktive også i fremtiden. Den oprindelige ansøgning til Landsbyggefonden indeholdt en udvidelse af boligerne, men det støttes ikke af fonden. I den reviderede og endelige helhedsplan, arbejdes der derimod med sammenlægning af ældreboliger, samt nedrivning af 6 ældreboliger på Jasminvej 18-28. Der er desuden konstateret byggeskader i gavle på Hybenvej i Rask Mølle.
Udbedring af skader i gavle og sammenlægning af boliger støttes af Landsbyggefonden som hhv. gruppe 1 og gruppe 2.
Sideløbende har Hedensted Kommune udarbejdet en senioranalyse i 2018, som pegede på, at der for nuværende er for mange ældreboliger, som samtidigt typisk er meget små og ikke har en tidssvarende indretning. Indeværende helhedsplan taler ind i den analyse, og forsøger at løse nogle af disse udfordringer lokalt.
Helhedsplanens sagsforløb er nærmere beskrevet i det følgende. Selve projektets indhold er oplistet i næste afsnit.
I forlængelse af Grøn Boligaftale 2020 blev det besluttet, at alle ”venteliste-projekter” i Landsbyggefonden skulle have tilsagn i 2020 eller 2021, for afvikling af køen. Afdeling 32-53 er reserveret til 2021, og risikerer at komme bag køen igen, hvis der ikke opnås tilsagn i indeværende år.
Projekt indhold
Der er igennem forundersøgelser til helhedsplanen identificeret en række arbejder i helhedsplanen. Udover sammenlægning og nedrivning af udvalgte boliger, er der opstillet arbejder i boligernes klimaskærm, samt foreslået ’lette ombygninger’ med en åbning mellem køkken og stue i nyt køkkenalrum. De forskellige arbejder er oplistet i det følgende:
Støttede arbejder, gruppe 1 og gruppe 2:
- Sammenlægning af 5 ældreboliger til 4 større på Åvangen, Uldum
- Sammenlægning af 3 ældreboliger til 2 større på Gl. Landevej, Lindved
- Etablering af balanceret ventilation i de sammenlagte boliger
- Udbedring af konstaterede byggeskader i gavle på Hybenvej, Rask Mølle
- Nedrivning af de 6 ældreboliger på Jasminvej, Rask Mølle
Der er desuden foreslået en række tiltag, som ikke er støtteberettigede arbejder hos Landsbyggefonden. Derfor indgår de som ustøttede gruppe 2 og gruppe 3 arbejder:
- ’Basisrenovering’ af klimaskærm: udtjente eternittage, døre og vinduer udskiftes i samtlige boliger.
- Vedligehold af gavle uden konstaterede byggeskader
- ’Let ombygning’ af 5 boliger på Hybenvej i Rask Mølle og 6 boliger på Åvangen i Uldum: nyt køkken og nedbrydning af væg til stue, for at skabe bedre dagslysforhold
- Øget tilgængelighed ift. arbejdstilsynets anbefalinger i de sammenlagte boliger.
- Opgradering af udenomsarealer på Gl. Landevej, Åvangen og Hybenvej, for at gøre områderne mere attraktive
Til udskiftning af tage, vinduer og døre, er betydelige tilskud fra boligafdelingens henlagte midler med til at finansiere indsatserne. Mere herom under økonomi og finansiering.
Der er afsat midler til at øge tilgængeligheden ift. arbejdstilsynets anbefalinger til plejepersonale. Denne omkostning er ikke støttet af Landsbygge-fonden, da det går ud over niveau C i tilgængelighedskravene formuleret af SBi anvisning 249. Det er dog muligt at tilpasse indretningen, bl.a. ved udvidelse af badeværelser. Endelige løsninger herom følger i projekteringen og myndighedsprojektet, samt i dialog med Hedensted Kommune.
Helhedsplanens arbejder er nærmere beskrevet i helhedsplanen, som vedlægges som bilag 1.
Sideløbende arbejdes der på et frasalg af de 3 boliger på Rogårdsvej 1A-C i Åle. Salget af disse boliger er dog ikke en del af økonomien og finansieringen i indeværende helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden.
Genhusning
Beboerne i de 6 boliger på Jasminvej 18-28, tilbydes permanent genhusning, da boligerne nedrives.
Beboere omfattet af boligsammenlægninger eller ombygninger af i alt 17 boliger fordelt på 4 stk. boligtype 2 boliger på Åvangen, 5 stk. boligtype 1 boliger på Hybenvej, 6 stk. boligtype 1 boliger på Åvangen og 2 stk. bolig-type 1 boliger på Gl. Landevej tilbydes midlertidig genhusning (se bilag 1 for boligtyper)
En nærmere plan for genhusningen, samt specificeret genhusningsbudget følger, når der indsendes skema B for helhedsplanen.
Øvrige udvendige arbejder, herunder tagrenovering, renovering af gavle, udskiftning af vinduer og døre, facadeafrensning og renovering af murværk, vil som udgangspunkt udføres, mens beboeren bor i sin bolig.
Der tages særskilt hånd om særligt sårbare beboere.
Beboere som genhuses, vil blive særskilt informeret om forløb og vilkår for genhusningen. En genhusningskoordinator vil blive ansat i byggesagen til at håndtere hele genhusningsprocessen.
AB18 fravigelser
Boligselskabet Domea Hedensteds fravigelser til AB18 (Almindelige betingelser i bygge- og anlægsvirksomhed, Betænkning nr. 1570 2018) for nærværende byggesag fremgår i bilag 6 i det følgende til godkendelse i Hedensted Kommune i henhold til Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v., § 30, stk. 2:
AB18 fravigelser vedlægges udbudsmaterialet til byggesagen således, at de bliver et aftalegrundlag for den kommende udførelse af renoverings- og ombygningsarbejderne.
Begrundelsen for fravigelserne er at sikre en effektiv byggesag med enkle og sikre administrative forretningsgange, da alle udgifter i sidste ende dækkes af indbetalinger fra lejerne. Fravigelserne fastholder ansvarsforholdet mellem entreprenøren og bygherren. Fravigelserne indgår alle i AB-udvalgets stillingtagen til fravigelser i bemærkninger til AB 18 § 1, stk. 2, ligesom de alle er aftalt mellem BL og Dansk industri.
Godkendelser
Vedrørende nedrivningen af Jasminvej 18-28, skal Plan- og Boligstyrelsen godkende en nedrivningsansøgning mellem Skema A og Skema B. Styrelsens godkendelse er nødvendig før nedrivningen kan sættes i værk.
Plan- og Boligstyrelsen skal desuden godkende sammenlægningen af boliger, ligeledes mellem Skema A og Skema B.
Omfanget af helhedsplanen samt finansieringen er drøftet og godkendt af Landsbyggefonden. På baggrund af Landsbyggefondens finansieringsskitse har Domea.dk udarbejdet et finansieringsoplæg, som er indstillet til godkendelse af organisationsbestyrelsen den 2. december 2021.
Endvidere skal beboerne godkende projektet på et ekstraordinært afdelingsmøde. Dette vil bliver afholdt primo 2022, da det ikke er muligt at sikre en godkendelse i indeværende år, inden Skema A skal godkendes i Landsbyggefonden.
Økonomioversigt
Landsbyggefondens finansieringsskitse vedlægges som bilag 3.
Finansieringsoversigt visende anlægsbudget, finansiering og påvirkning af driftsbudget før evt. Landsbyggefonds driftsstøtte jf. Landsbyggefondens finansieringsskitse vedlægges for projektet som bilag 3.
Entreprisearbejderne med tilhørende er specificeret i det medsendte Landsbyggefond-budgetskema, der vedlægges som bilag 3.
Bygherreindberetning i BOSSINF:
BOSSID: 766 91 09-11-2021 1 10-X 0 (støttet del – gruppe 1)
BOSSID: 766 92 19-11-2021 3 10-X 0 (ustøttet del – gruppe 2)
BOSSID: 766 92 19-11-2021 4 10-X 0 (ustøttet del – gruppe 3)
BOSSINF indberetningerne er vedhæftet som bilag 7-9.
Anlægsbudget
RUM Arkitekter har udarbejdet et overslag over de forventede håndværkerudgifter. På grundlag heraf anslås de samlede anlægsudgifter til 22.103.500 kr.,
Finansiering
Omfanget af helhedsplanen samt finansieringen er drøftet og godkendt af Landsbyggefonden. På baggrund af Landsbyggefondens finansieringsskitse har Domea.dk udarbejdet nedenstående finansieringsoplæg, som er indstillet til godkendelse af organisationsbestyrelsen den 2. december 2021.
For at gennemføre helhedsplanen er der forudsat en kapitaltilførsel, som
Landsbyggefonden har beregnet til i alt kr. 250.000, hvoraf der lægges op til en kommunal andel på kr. 50.000, svarende til 1/5.
Fremtidigt boligudbud
Afdelingens samlede boligareal reduceres med 300 m² efter renoveringen. Boligudbuddet reduceres med 8 boliger på hhv. Åvangen, Gl. Landevej og på Jasminvej.
Administrationen indstiller, 29. november 2021, pkt. 124:
at Skema A for de støttede arbejder gruppe 1 godkendes med en anskaffelsessum på 7.154.500 kr.
at Skema A for de ustøttede arbejder gruppe 2 godkendes med en anskaffelsessum på 6.000.000 kr.
at Skema A for de ustøttede arbejder gruppe 3 godkendes med en anskaffelsessum på 8.948.694 kr.
at Hedensted Kommune yder et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kr. til den kommunale andel af kapitaltilførslen. Halvdelen går til finansiering af de ustøttede gruppe 2 lån, og halvdelen går til indfrielse af lån.
at Hedensted Kommune godkender den vedlagte finansiering, herunder den afledte huslejestigning på 24 kr./m2/år som følge af de ustøttede gruppe 3 arbejder således, at den foreløbige fremtidige husleje som følge af helhedsplanen bliver 1.136 kr./m2/år.
at Hedensted Kommune godkender, at boligafdelingen til renovering af familieboligerne kan optage støttet og ustøttede lån på henholdsvis 7.154.806 kr. og 10.698.694 kr. (Gruppe 2: 4.750.000, gruppe 3: 5.948.694 kr.), samt at der stilles kommune garanti for alle lån, svarende til 17.853.500 kr.
at Hedensted Kommune i henhold til foreløbig garantiberegning stiller 100% kommunegaranti for det støttede lån på 7.154.806 kr., 100% kommunegaranti for det ustøttede lån på 4.750.000 kr. samt 100% kommunegaranti for det ustøttede lån på 5.948.694 kr.
at Hedensted Kommune godkender de ansøgte AB18 fravigelser.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 29. november 2021, pkt. 124:
Udvalget anbefaler godkendelse af indstillingen til Byrådet.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 311:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutning meddeles ansøger
Lovgrundlag
Lov om almene boliger §§ 90-92
Lånebekendtgørelsen § 2
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGBilag 1_Helhedsplan_3253_nov 2021
- BILAGBilag 1A_Følgebrev skema A ansøgning 3253
- BILAGBilag 2_Indstillingsskrivelse OB afd 3253
- BILAGBilag 3_LBF_finansieringsskitse_3253
- BILAGBilag 4_Finansieringsoversigt
- BILAGBilag 5_Landsbyggefondens budgetark 3253
- BILAGBilag 6_AB18 fravigelser
- BILAGBilag 7_Bossinf_støttet gruppe 1
- BILAGBilag 8_Bossinf_ustøttet gruppe 2
- BILAGBilag 9_Bossinf_ustøttet gruppe 3
- BILAGBilag 10_Garantiforpligtelser pr. 23.11.2021
243. F: Godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen for Social Omsorg Klik her for at folde ud og læse mere om F: Godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen for Social Omsorg
Beslutningstema
Godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen for Social Omsorg.
Sagsfremstilling
Sundhedsberedskabsplanen er en delplan for Social Omsorg til Hedensted kommunes overordnede Beredskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen skal opdateres hver fjerde år og følger valgåret.
Som noget nyt er Sundhedsberedskabsplanen som det første blevet sendt til Sundhedsstyrelsen for feedback. Herefter er planen blevet opdateret med udgangspunkt i kommentarerne fra Sundhedsstyrelsen.
Kommentarerne gik bl.a. på at:
- Der skulle tilføjes et actioncard for massevaccination.
- Afsnittet om psykosocial indsats & krisekommunikation samt afsnittet om informationshåndtering skulle uddybes.
Sundhedsberedskabsplanen er sendt i høring hos Odder Kommune, Horsens Kommune samt Region Midt og har ikke fået nogle kommentarer.
Efter godkendelse skal særlige opmærksomhedspunkter gennemgås af lederne i Social Omsorg for at sikre at lokale aftaler og beredskabsplaner er ajourført.
Administrationen indstiller, at 29. november 2021, pkt. 125:
at udvalget anbefaler Byrådet at godkende forslag til Sundhedsberedskabsplanen for Social Omsorg.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 29. november 2021, pkt. 125:
Indstilling godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 313:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Udsættes.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGTidsplan - Sundhedsberedskabsplan 2021
- BILAGSundhedsberedskabsplan - Sundhedsstyrelsen 2022 - 2026
244. F: Månedsopfølgning november 2021Klik her for at folde ud og læse mere om F: Månedsopfølgning november 2021
Beslutningstema
Orientering om hvordan forbruget forventes at holde i forhold til det korrigerede budget
Økonomi
Fremgår under sagsfremstilling
Sagsfremstilling
I forhold til forrige månedsopfølgning er der kun ganske få og mindre udsving i månedsopfølgningen for november.
Set i forhold til det vedtagne korrigerede driftsbudget for 2021 forventes et mindreforbrug på 69 mio. kr. Heraf forventes 42 mio. kr. overført til forbrug i 2022
På anlægsområdet er anlægsudgifterne 114 mio. kr. mindre end budgetteret, hvoraf 111 mio. kr. forventes overført til 2022.
Økonomichef Søren Dreiø Carlsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller, 6. december 2021, pkt. 294:
at orienteringen om månedsopfølgningen for november 2021 tages til efterretning
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 294:
Taget til efterretning
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
245. F: Forslag til lokalplan 1167 for boliger ved Veronavej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 1Klik her for at folde ud og læse mere om F: Forslag til lokalplan 1167 for boliger ved Veronavej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 1
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om forslag til lokalplan 1167 for boliger ved Veronavej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 1 skal sendes i høring. Samtidigt skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte, den 14. juni 2021 på punkt 164, hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Sagsfremstilling
Forslag til lokalplan
Lokalplanområdet ligger centralt i Hedensted, hvor det er afgrænset af kirkegården mod nord og eksisterende boligområder mod syd, øst og vest. Området ligger tæt på både udvalgs- og dagligvarebutikker, skole, kirke og togstation.
Lokalplan 1167 for til formål at muliggøre opførelsen af bynære og ældrevenlige tæt-lav boliger. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Veronavej og bygges ud fra en samlet bebyggelsesplan. Bebyggelsen skal opføres som
dobbelthuse med tilhørende have, hertil må der etableres carport og udhus. Boligerne skal have sadeltag og muret gavle, og skal opføres i 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 6 meter.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 % for det enkelte jordstykke.
Lokalplanområdet er beliggende i et eksisterende boligområde og er i Kommuneplan 2021-2033 omfattet af kirkens næromgivelser, derfor er der lagt vægt på at boligerne indpasses i de eksisterende omgivelser samt kulturmiljøet omkring kirken.
Se forslag til lokalplan 1167 her.
Forslag til kommuneplantillæg
Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 5.B.30, der udlægger arealet til åben-lav boligbebyggelse, med en maksimal bebyggelsesprocent på 30, maksimal etageantal på 2 og maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.
Der er i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nummer 43, der omfatter et større område end lokalplanområdet. Afgrænsningen af kommuneplantillægget er større, da der er tilsvarende tæt-lav bebyggelse inden for rammen til åben-lav.
Forslag til kommuneplantillæg nummer 1 sikrer derfor anvendelsen til tæt-lav. Kommuneplantillægget omfatter området vest for Østre Ringgade og nord for Præstegårdsvej, som med en ny ramme udlægges til et blandet boligområde, hvor bebyggelsesprocenten hæves til 40. De øvrige bestemmelser fastholdes.
Se forslag til kommuneplantillæg nummer 1 her.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På baggrund af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 8. oktober til den 22. oktober 2021 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, dog har VejleMuseerne og Haderslev Stift indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i lokalplanens redegørelse.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Administrationen indstiller, 30. november 2021, pkt. 252:
at forslag til lokalplan 1167 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at forslag til kommuneplantillæg nr. 1 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 30. november 2021, pkt. 252:
Anbefales godkendt
Faglig Koordinator i Plan Mette Wraa Nielsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 305:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Lovgrundlag
Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2 og § 24
Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c og § 24 Grundvandsredegørelse: Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer, BEK nr. 1255 af 26. november 2014
Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8, stk. 2
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1167
- BILAGBilag 4 - Miljøscreeningsskema
- BILAGBilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 1
246. F: Godkendelse af helhedsplan for GudenåenKlik her for at folde ud og læse mere om F: Godkendelse af helhedsplan for Gudenåen
Beslutningstema
Byrådet skal godkende Helhedsplan for vandhåndtering langs Gudenåen samt at Gudenåkommunerne, ved igangsættelse af klimatilpasningsprojekter og initiativer langs Gudenåen, tager udgangspunkt i helhedsplanen i samarbejde med Gudenåkommunerne.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Arbejdet med helhedsplan for Gudenåen blev igangsat i foråret 2020, og forslag til helhedsplanen blev godkendt af Gudenåkomitéen den 7. maj 2021 og af Byrådene i Randers Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted kommuner i juni 2021. Offentlig høring er gennemført i perioden 25. juni til 17. september 2021. Gudenåkomitéen besluttede på møde d. 29. oktober 2021, at anbefale Byrådene at godkende Helhedsplan for Gudenåen jf. sagens indstilling.
Sagsfremstilling
Gudenåkomitéen har behandlet sagen på møde 29. oktober 2021 og anbefaler Gudenåkommunerne at godkende helhedsplanen.
Helhedsplan for Gudenåen har til formål at planlægge håndteringen af vandet for at imødegå konsekvenserne af mere vand og højere vandstand i Gudenåen. Dette sker gennem en kortlægning af omfanget af gener og ved anvisning af løsningsmuligheder og handlinger. Helhedsplanen kan ses på https://helhedsplangudenaaen.silkeborg.dk/.
Helhedsplan for Gudenåen har været i offentlig høring fra 25. juni til 17. september 2021. I høringsperioden er der kommet 49 høringssvar. Høringssvarene fremgår af bilag 1.
Bilag 2 er det samlede høringsnotat indeholdende svarforslag på høringssvarene. I høringssvarene går mange emner igen. De resumeres og besvares i 12 tematikker fra side 3 til 13. De enkelte høringssvar er oplistet med kort resumé af indholdet fra side 14 til 30.
De oplistede tematikker i høringsnotatet er:
- Helhedsplanen generelt
- Gudenåmodellen
- Vedligeholdelse
- Uddybning/udvidelse af Gudenåen
- Kulturarv
- Tange Sø
- Hensyn til naturen og lodsejere
- Trækstien/Rekreativ færdsel
- Vandparkering
- Bymæssig tilførsel
- Multifunktionel jordfordeling
- Diger, pumper, terrænhævning
Af de 12 emner er det temaet omkring vedligeholdelsen af Gudenåen, som er er indeholdt i flest høringssvar. Det overvejende fokus i høringssvarene omkring dette tema omhandler ønsket om bedre vandafledning, og at dette fylder for lidt i helhedsplanen. Der er i den sammenhæng flere høringssvar, som fremhæver nærværende Helhedsplan for Gudenåen som et inspirationskatalog og fundament for den fremtidige klimatilpasningsindsats, men hvor "her og nu handlinger" mangler.
Herudover indeholder høringssvarene i overvejende grad synspunkter eller bemærkninger, som kan besvares gennem indholdet i helhedsplanen og de analyser, som er gennemført i denne sammenhæng.
Der er indgået 2 høringssvar med lokalt afset i Hedensted Kommune; nr. 4 fra Uldum Kær Naturlaug og nr. 26 fra Danmarks Naturfredningsforening afdeling Hedensted. Høringssvar kan ses i bilag 1 på side 6-7 henholdsvis 72. Udkast til svar fremgår af bilag 2 side 14-15 henholdsvis 22.
Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i planen. En henvisning til forældet lovgivning fjernes med baggrund i høringssvar nr. 16. Manglende referencer i virkemiddelbladet ”Grødeskæring” tilføjes med baggrund i høringssvar nr. 25. Alle de fremsendte høringssvar vil blive bragt videre i det fremtidige arbejde.
I arbejdet med Helhedsplan for Gudenåen er der afdækket muligheder for vandhåndtering langs Gudenåen gennem 4 forskellige tilgange; tilbageholdelse/parkering af vand, hurtigere bortledning af vand, lokal sikring samt tilpasse og lade vandet stå. Konklusionerne for arbejdet kan ses i helhedsplanen via dette link: https://helhedsplangudenaaen.silkeborg.dk/Samlet-konklusion-og-anbefalinger.
Helhedsplanen for Gudenåen udgør en grundig analyse og et samlet videnskatalog i forhold til vandhåndteringen langs Gudenåen. Dette danner således et fælles fundament for det fremadrettede arbejde, og skaber et helhedsorienteret overblik og forståelse af Gudenåen som vandløbssystem.
De samlede konklusioner og anbefalinger tager udgangspunkt i de gældende juridiske rammer og forhold, som eksisterer på nuværende tidspunkt. Ændres disse, kan det påvirke, den måde vandhåndteringen anskues på og dermed få betydning for konklusioner og anbefalingerne. Det har ikke betydning for de faktiske, fysiske forhold, som eksempelvis muligheden for vandparkering og tilbageholdelse vand, men eksempelvis for muligheden for, at bortlede vand hurtigere gennem Gudenåen.
Gudenåkommunerne har i 2019 godkendt en fælles vision om håndtering af vand i Gudenåen og opland (Favrskov Kommune har taget visionen til efterretning). Visionen er som følger:
- At Gudenåkomitéen styrkes som tværfagligt tværkommunalt politisk forum, der kan anbefale Gudenåens kommuner løsninger i spørgsmål om klimatilpasning.
- At der tages afsæt i en fælles forståelse af problemstillinger for Gudenåsystemet som helhed, når den enkelte kommune forvalter vandhåndtering i egen kommune.
- At virkemidler tager hensyn til både natur, mennesker, lokalsamfund, erhverv, kulturhistorie med mere, idet der søges fælles perspektiv mellem forskellige interesser.
- At virkemidler til klimatilpasning iværksat i én kommune alene skaber neutrale eller positive effekter både nedstrøms og opstrøms for andre kommuner.
Gudenåkomitéen har således på møde den 29. oktober 2021 besluttet, at anbefale byrådene, at Gudenåkomitéen fremadrettet er tværkommunalt politisk forum for klimatilpasning i Gudenåen.
Administrationen indstiller, 30. november 2021, pkt. 258:
at Helhedsplan for vandhåndteringen langs Gudenåen godkendes.
at høringsnotat og svar til de enkelte høringssvar godkendes, og at de sker indarbejdelse i helhedsplanen.
at Gudenåkommunerne ved igangsættelse af klimatilpasningsprojekter/-initiativer langs Gudenåen tager udgangspunkt i Gudenå Helhedsplan og samarbejder med andre kommuner i de tilfælde, det skønnes relevant.
at Gudenåkomitéens rolle, som tværkommunalt politisk forum for klimatilpasning i Gudenåen, bliver indarbejdet i kommende revision af Gudenåkomitéens vedtægter jf. den fælles vision om håndtering af vand i Gudenåen.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 30. november 2021, pkt. 258:
Anbefales godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 308:
Indstilles godkendt.
Lovgrundlag
Der vil altid skulle udarbejdes et konkret myndighedsprojekt på baggrund af planens anbefalinger.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
247. F: Statistik på integrationsområdetKlik her for at folde ud og læse mere om F: Statistik på integrationsområdet
Beslutningstema
Orientering til Byrådet om statistik på integrationsområdet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Rapport med statistik på integrationsområdet
Drøftes på møde i Udvalget for Beskæftigelse hver 2. måned og derefter i Byrådet.
Af hensyn til beskyttelse af persondata er rapportens første side fjernet, da den indeholder personfølsomme oplysninger.
Rapporten viser tallene for oktober 2021 - se bilag.
Administrationen indstiller, 29. november 2021, pkt. 129:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse, 29. november 2021, pkt. 129:
Indstillingen godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 6. december 2021, pkt. 318:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
248. F: Status på planlægning 3. kvartal 2021Klik her for at folde ud og læse mere om F: Status på planlægning 3. kvartal 2021
Beslutningstema
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi blev på sit møde den 6. december orienteret om status på lokalplanlægningen.
På Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi møde den 16. december 2020 blev det aftalt, at der kvartalsvis i 2021 følges op på udviklingen i antal indkomne sager, ventetiden på lokalplaner m.v.
Plan & Udvikling oplever en fortsat meget stor efterspørgsel på udarbejdelse af lokalplaner fra projektudviklere af særligt tæt-lav boligprojekter, men også åben-lav. Endvidere er der fokus på erhvervsområder.
I 2018 vedtog Byrådet 4 kommuneplantillæg og 5 lokalplaner.
I 2019 vedtog Byrådet 6 kommuneplantillæg og 7 lokalplaner.
I 2020 vedtog Byrådet 4 kommuneplantillæg og 6 lokalplaner.
I 2021 er der indtil videre vedtaget 16 kommuneplantillæg og 16 lokalplaner. Herudover er der 2 kommuneplantillæg og 4 lokalplaner i forslag. Derudover er der på nuværende tidspunkt yderligere 11 kommuneplantillæg og 18 lokalplaner under udarbejdelse. Endvidere har vi ca. 52 forespørgsler om nye planlægning, herunder boliger, erhverv og tekniske anlæg (primært solceller). På bilaget kan ses en oversigt over lokalplaner på vej samt forespørgsler.
Derudover forventes det, at Hedensted Kommuneplan 2021-2033 vedtages i 2021.
Der er en fortsat meget stor omsætning af kommunale parcelhusgrunde og efterspørgsel efter kommunalt ejede storparceller til tæt-lav boligbebyggelse. Som følge heraf arbejdes der målrettet på afklaring af fremtidige nye boligområder og klargøring af storparcellerne til salg.
Der er i den kommende organisering, Plan og Stab, to vakante stillinger i Plan, herunder en chefstilling og en planlægger. Stillingen som chef er igangsat og planlæggerstillingen annonceres snarest. Målet er at få ansat en erfaren planlægger.
Det indstilles at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
Bilag
249. Lukket Punkt: Godkendelse af Skema A - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket Punkt: Godkendelse af Skema A
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
250. Lukket punkt: Forsikringsudbud - Lukket punktKlik her for at folde ud og læse mere om Lukket punkt: Forsikringsudbud
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Steen Christensen (A),
Erik Kvist (O) som suppleant deltog Jesper Flensted.
Jeppe Mouritsen (V), som suppleant deltog Ole Ødman.
251. GodkendelsesarkKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelsesark
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Byrådets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Digital underskriftsside