Den mobile affaldsvogn

Borgere, foreninger mv. i Hedensted Kommune har mulighed for gratis at låne den Mobile Affaldsvogn, til mindre events.

Hvad er den Mobile Affaldsvogn?

Den Mobile Affaldsvogn er en speciallavet lukket trailer. Vognen har to sider, der hver kan åbnes, og som begge indeholder fire separate sorteringsrum til de fraktioner affald, vi kender fra vores beholdere derhjemme. Med Den Mobile Affaldsvogn kan der således sorteres affald i følgende fire fraktioner:

  • Restaffald
  • Madaffald
  • Pap/papir
  • Metal, plast, mad- og drikkekartoner 

Den mobile affaldsvogn

Hvornår kan man bruge den?

Den Mobile Affaldsvogn kan bruges til adskillige mindre begivenheder, såsom mindre familiefester, generalforsamlinger, klubarrangementer og lokale affaldsindsamlinger. Affaldsvognen kan også bruges til byfester og vejfester, som et supplement til affaldshåndteringen, men vil ikke kunne håndtere alt affald herfra.

Er du i tvivl om affaldsvognen kan bruges til din begivenhed? Så send os en mail til [email protected] eller ring ind til os på telefon 79 75 56 80. 

Hvordan booker man?

For at booke Den Mobile Affaldsvogn, skal du sende en mail til os på [email protected]. Skriv gerne i din henvendelse, hvad du/I gerne vil låne affaldsvognen til, samt hvornår. Så vil vi vende tilbage på din henvendelse snarest. 

Se desuden låneaftalen for Den Mobile Affaldsvogn

Vær opmærksom på, at låner selv står for afhentning og tilbagelevering af den Mobile Affaldsvogn, der står på Klakring Genbrugsplads. Det er endvidere låners eget ansvar, at affaldsvognen transporteres lovligt. Vognens egenvægt er 700 kg., og den tilladte totalvægt er 1100 kg.

Kontakt

Affald

Tlf.: 79755680

Send e-mail til Affald