Valgkort

Du vil modtage dit valgkort med posten i ugen op til valgdagen. På valgkortet kan du se, hvor du skal stemme. Bemærk at flere afstemningssteder er flyttet i forhold til sidste valg.
Valgkort afleveres på valgdagen

Du modtager dit valgkort med posten
Dit valgkort bliver sendt til dig med posten. Du kan forvente at modtage dit valgkort med posten i ugen op til valgdagen.

Valgkort sendes ud løbende, og du modtager derfor ikke nødvendigvis dit valgkort samtidig med andre vælgere, heller ikke selvom I har samme adresse.

Du kan se, hvor du skal stemme på dit valgkort
På dit valgkort kan du se, navn og adresse på dit afstemningssted.

Valgkortet er dit adgangskort til valget
På valgdagen skal du aflevere dit valgkort ved valgbordet. Du vil blive spurgt om din fødselsdato, for at højne sikkerheden om din identitet. Du bliver registreret og du får udleveret dine stemmesedler. Når du har fået din stemmeseddel skal du gå ind i stemmeboksen og sætte dit kryds, hvorefter stemmesedlen skal foldes sammen og lægges i en af de forseglede stemmeurner udenfor stemmeboksen.

Har du ikke modtaget dit valgkort
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort på valgdagen, skal du møde op på dit valgsted med gyldig legitimation fx sundhedskort, kørekort, eller pas. Den ansvarlige på valgstedet vil sørge for at udstede et erstatningsvalgkort, så du kan stemme.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort og er i tvivl om, hvor du skal stemme på valgdagen, kan du ringe til Hedensted Kommune på tlf. 7975 5000.

Forkerte oplysninger på dit valgkort
Er der forkerte oplysninger på dit valgkort, kan du henvende dig i
Borgerservice, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted eller på tlf. 79 75 50 00.

Kontakt

Ulla Holm Kaas

Politik og Udvikling / Politik og Udvikling

Tlf.: +4579755006

Send e-mail til Ulla Holm Kaas