Mit betalingsoverblik

Betal regninger til kommunen via ”Mit betalingsoverblik”.
Regnskab, lommeregner og blyant

I selvbetjeningsløsningen ”Mit betalingsoverblik” kan du betale dine regninger til Hedensted Kommune med betalingskort eller MobilePay. Du kan også tilmelde dine betalinger til BetalingsService eller MobilePay, hvor du med et enkelt swipe tilmelder dig - og så fortsætter betalingen automatisk.

Hvad kan jeg også bruge 'Mit betalingsoverblik' til?

På ”Mit betalingsoverblik” kan du eksempelvis se oplysninger om, hvad du har betalt/skal betale for dit barns daginstitution, eller hvad du skylder i ejendomsskat.

Når du får en regning fra kommunen, kan du altid se betalingsfristen. Har du spørgsmål til din regning, skal du kontakte den afdeling, der står som afsender.

Sådan modtager du din regning og betalingsinformation

Hedensted Kommune sender regninger med betalingsinformation via Digital Post til din e-boks eller borger.dk.

  • Er du fritaget for Digital Post, sender vi med postvæsenet.
  • Er du tilmeldt Betalingsservice, så ser du regningerne på den oversigt, du modtager fra Betalingsservice.
  • Er du tilmeldt MobilePay, vil du modtage regning som normalt, med oplysning om at betaling vil ske via MobilePay.
    Dette sker, hvis betalingen ikke kan gennemføres

Virksomheder og foreninger, som har et CVR-nummer, modtager regninger med betalingsinformation fra kommunen i deres digitale postkasse på virk.dk

Hvis jeg ikke kan betale til tiden?

Hvis du ikke har mulighed for at betale til tiden, skal du kontakte Opkrævning.
Gør du ikke det, risikerer du at få rykker med gebyr. Kommunen kan også sende din restance til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Manglende betalinger kan føre til modregning i udbetalinger fra det offentlige, og kan medføre henvendelse fra Hedensted Kommune.

Det er ikke muligt at benytte knappen afdragsordning i "Mit Betalingsoverblik".

Kontakt

Opkrævningsteamet

Tlf.: 79755000

Digital Post til Opkrævningsteamet