Drøftelse af serviceeftersyn af integrationsindsatsen samt stillingtagen til, om denne giver anledning til justeringer af integrationsindsatsen.
Den 30. maj 2018 godkendte Byrådet en henvendelse fra Kristendemokraterne om at give integrationsindsatsen et serviceeftersyn. Den 29. august 2018 godkendte Byrådet et kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsen.
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen er bygget op efter overskrifterne i kommissoriet (se bilag);
1. Lovgivningen på området contra Hedensted Kommunes indsats
2. Tal på andel af borgere, som er i beskæftigelse eller selvforsørgende 12 måneder efter ankomsten
3. Opdatering af eksisterende evaluering med;
4. Repatriering (når flygtninge og indvandrere frivilligt vælger at flytte permanent tilbage til deres tidligere hjemland eller opholdsland)
5. Kvalitative data ved hjælp af progressionsmåling og interviews
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen afsluttes i afsnit 6 med data og oplysninger fra 2 nyligt udgivne rapporter fra henholdsvis Cevea og Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Til rapporten er vedhæftet bilagene 1-5.
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen viser en række positive tendenser samt forskellige indspark til reflektion:
Tallene i rapportens afsnit 2 og 3.1 viser, at Hedensted Kommune hen over årene er blevet bedre til at få flygtninge i beskæftigelse eller selvforsørgelse. Tallene viser vi er på vej i henhold til det overordnede mål, Byrådet har sat om, at "Borgere i integrationsperioden kommer i ordinær beskæftigelse så hurtigt som muligt og dermed bliver selvforsørgende".
Rapporten viser, at der arbejdes aktivt med forskellige metoder som trivselsundersøgelse og progressionsmålinger.
Trivselsundersøgelsen på skolerne:
Denne viser, at det går godt med den faglige trivsel blandt de tosprogede børn. Denne er højere end hos de dansksprogede elever. Bemærkselsesværdigt er det, at selvom antallet af flygtninge er steget markant i 2015 og 2016 er trivslen blandt børnene også steget.
Trivselsundersøgelsen er en metode, man arbejder med, henimod det overordnede mål, byrådet satte i 2015 om at skabe "ressourcestærke børn og unge, der som følge af god integration i institution og skoler, på lige fod med danske børn, vil kunne bidrage til at bære forsørgerbyrden i samfundet på længere sigt".
Progressionsmålinger:
Arbejdet med progressionsmålinger er udviklet af Hedensted Kommune og er beskrevet i rapporten. Metoden medvirker til at skabe klarhed og tydelighed om integration/forventninger mellem borger og sagsbehandler. Metoden understøtter det overordnede mål, Byrådet har sat om, "at skabe aktive medborgere, som vil forsørge sig selv samt være en aktiv del af de lokalsamfund, de er part i".
Kvalitative indspark fra forskellige interessenter:
Hedensted Kommune samarbejder med flere interessenter om integrationsindsatsen og derfor indeholder serviceeftersynet også nogle få kvalitative indspark fra disse til reflektion (se bilag 3.1,3.2,3.3).
Repatriering:
Serviceeftersynet viser, at ikke særlig mange har benyttet sig af muligheden for repatriering.
Nyligt afsluttede landsdækkende undersøgelser:
Sidst i rapporten er angivet nogle indspark fra 2 nyligt afsluttende landsdækkende undersøgelser om henholdsvis;
Ingen bemærkninger
Servicetjekket er udarbejdet på baggrund af Byrådets beslutninger 30. maj og 29. august 2018.
at | serviceeftersynet drøftes, herunder |
at | det drøftes om serviceeftersynet giver anledning til justeringer af integrationsindsatsen. |
Fremsendes til drøftelse i Byrådet
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal godkende udbud af kommunens taxikørsel.
ÅR | Taxa udgifter i Hedensted Kommune | Fremskrevet 2018 | |
2016 | 23.106.047 | Regnskab | 24.251.623 |
2017 | 22.376.183 | Regnskab | 22.782.284 |
2018 | 20.379.690 | Forventet | 20.379.690 |
Der er i budget 2019 indarbejdet en årlig besparelse på 1,0 mio. kr. på kommunens samlede udgifter til taxikørsel. De samlede udgifter er inklusiv ekstra personale på kørselskontoret, planlægningssystem, hardware til bilerne med videre.
Den nye kontrakt træder i kraft 1. august 2019. Juni og juli vil blive brugt til indkørsel af de nye systemer, ligesom der skal indkøbes hardware med videre, hvorfor den fulde besparelse må forventes først at have gennemslag fra 2020. Den manglende besparelse i 2019 vil skulle indhentes i de efterfølgende år.
Økonomi har ikke yderligere bemærkningerne vedr. de økonomiske aspekter.
I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2019, den 10. oktober 2018, besluttede byrådet:
Ét kørselskontor, der lægger én linje og optimerer alt kørsel.
Samling af visitation, koordinering, planlægning og personale fra hele kommunen.
Justeret og ensartet serviceniveau på kørsel til specialtilbud 0-18 år.
Besparelse 1,0 mio. kr.
Taxikørslen i Hedensted Kommune skal i udbud med kontraktstart 1. august 2019.
Det er kun selve kørslen, der udbydes. Jf. byrådsbeslutning oprettes der et kommunalt kørselskontor til at varetage visitation til og planlægning af kørslen.
Der udbydes 22 biler - antallet kan blive justeret - varierende fra almindelig personbil, over minibusser med plads til kørestole, til minibusser med plads til minimum 16 passagerer + kørestole.
5 af bilerne udbydes som garantibiler, hvor kommunen betaler for at have rådighed for bilen hele dagen. De øvrige biler udbydes, så der kun betales for den tid, de kører.
Ad.hoc. kørsel som for eksempel lægekørsel, ”klippekortkørsel” for Social Omsorg, forventes kørt af garantibiler i de ledige perioder. Detaljeret køreliste for hver enkelt bil udsendes senest kl. 14.00 dagen inden til både vognmanden og institutioner. I det meget begrænsede omfang, det ikke vil være muligt at lade garantibiler udføre spontan ad hoc kørsel, indstilles det, at turene kan sælges til almindelig taxi eller Flextur.
Alle biler sendes i EU-udbud, og kommunen byder ikke selv. For enkeltbiler indgås en 4-årig kontrakt, for garantibiler indgås en kontrakt, der er uopsigelig i 3 år, hvorefter den kan opsiges med 6 måneders varsel fra kommunen, og 12 måneder fra leverandøren.
Der skal bydes med samlet timepris, der tager højde for både selve kørslen og eventuel tomkørsel.
Der stilles samme krav til chaufførerne, som i den nuværende kontrakt, blandt andet om dokumentation for ren børneattest hvert år, forstå og tale dansk, skal have gennemgået de for jobbets udførelse relevante kurser med videre.
Planlægningssystemet kan give den beregnede tid og længde for hver enkelt tur, og det indstilles, at der afregnes efter den beregnede tid.
Vognmanden skal have de fornødne tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring til det antal biler, han vinder kørsel til.
Fællesindkøb Midt offentliggør udbudsmaterialet via elektronisk udbudsløsning, i henhold til gældende regler og varetager det processuelle omkring udbuddet.
at | der udbydes 22 biler som beskrevet, med option på ekstra biler inden for hver kategori. Antallet kan blive justeret. |
at | 5 biler udbydes som garantibiler. |
at | der gives mulighed for, i begrænset omfang, at sælge spontane ad hoc ture til taxi eller Flextur. |
at | alle biler sendes i EU-udbud, og kommunen byder ikke selv. For enkeltbiler indgås en 4-årig kontrakt, for garantibiler indgås en kontrakt der en uopsigelig i 4 år, hvorefter den kan opsiges med 6 måneders varsel af begge parter. |
at | der skal bydes med samlet timepris, der tager højde for både selve kørslen og eventuel tomkørsel. |
at | vognmanden betales efter planlægningssystemets beregnede tidsforbrug, omvendt fakturering. |
at | der vælges de billigste biler inden for hver kategori. |
Indstilling godkendt
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal tage stilling til en forlængelse af kulturaftalen mellem Kulturring Østjylland og Kulturstyrelsen.
En kulturaftale bygger på en økonomi, hvor Kulturring Østjylland betaler 2,86 kr. pr. indbygger, og hvor Kulturstyrelsen samlet bidrager med 600.000 kr.. Budgettet til kultursamarbejdet i 2018 blev disponeret i 2018, men blev ”lånt” af frie midler i 2019-budgettet ved en overførsel af underskuddet fra 2018 til 2019.
Udgiften til en forlængelse af kulturaftalen i 2019 er for Hedensted Kommune 132.600 kr. (2016-indbyggertal). Budgettet til kultursamarbejdet er disponeret i 2019, men udgiften til Kulturring Østjylland i 2019 vil kunne rummes, såfremt der "lånes" af 2020-budgettet - hvor der pt. er frie budgetmidler - ved en overførsels af underskuddet fra 2019 til 2020.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
De øvrige seks kommuner i Kulturring Østjylland: Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Odder, Favrskov og Skanderborg har gennem en årrække haft en kulturaftale med Kulturstyrelsen.
Tidligere har kulturaftalerne løbet over en flerårig periode, men de seneste år er aftalen løbende blevet forlænget med et år ad gangen.
I 2018 var Hedensted Kommune for første gang med i kulturaftalen.
En forlængelse af kulturaftalen i 2019 tager udgangspunkt i de eksisterende indsatsområder fra de seneste forlængelser af aftalen:
De tre indsatsområder danner baggrund for tre projekter, som kommunerne ønsker at samarbejde om i 2019. De to første projekter er forlængelser af tidligere projekter, det sidste derimod er et etårigt projekt.
Det forventes, at der efter den etårige forlængelse i 2019 kan indgås en treårig aftale for 2020-2022.
Udkast til kulturaftale er vedlagt som bilag 1.
Beslutningen meddeles formandskabet for Kulturring Østjylland.
Udvalget for Fritid & Fællesskab tilslutter sig til en forlængelse af kulturaftalen mellem Kulturring Østjylland og Kulturstyrelsen.
Godkendt
Udvalget for Fritid og Fællesskab skal drøfte input fra workshop i november 2018
Der er ikke umiddelbart økonomi involveret i behandlingen
Den 19. november 2018 blev der afholdt fremtidsworkshop om fremtidens landdistriktsarbejde. Der var deltagelse af politikere, administration og landdistriktsråd.
Gennem workshops kom deltagerne med inspiration til, hvad der kan være brug for i fremtidens landdistriktsarbejde.
Opsamling af input fremgår af bilag.
Det blev besluttet, at Udvalget for Fritid og Fællesskab drøfter input med Bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd, hvorfor de deltager i mødet under behandlingen af punktet.
at | der nedsættes en arbejdesgruppe, med repræsentanter fra administrationen, Fritid og Fællesskab samt Det Fælles Landdistriktsråd. |
at | arbejdsgruppen udarbejder et forslag til strategi, som behandles senest juni 2019. |
Indstilling godkendt.
Udvalget for Fritid og Fællesskab og Det Fælles Landdistriktsråd udpeger hver to repræsentanter til arbejdsgruppen.
Fra administrationen deltager Susanne Ernst og Teresa Egballe.
Torsten Sonne Petersen og Hans Vacker repræsenterer Udvalget for Fritid og Fællesskab.
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal, sammen med Bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd, drøfteevalueringen af - og tage stilling til fremtiden for BorgerBudgettering.
Der er i budget 2019 afsat 427.220 kr. til BorgerBudgettering.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Siden 2014 har alle lokalråd gennemført mindst 1 proces med BorgerBudgettering. I samarbejde med udvalget har der, i de sidste 3 år, været gennemført processer med overskriften "sundhed og forebyggelse".
Der er udarbejdet en evaluering af alle processer, ud fra input fra lokalområderne, ved afslutningen af de enkelte processer.
Evalueringen indeholder blandt andet en opsamling og en række anbefalinger.
Opsamlingen viser, at BorgerBudgettering generelt skaber større engagement og interesse i lokalsamfundet. Samtidig er ordningen medvirkende til at skabe en god stemning omkring samarbejdet mellem kommunen og lokalområderne.
Bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd anbefaler stærkt at forsætte med ordningen, endvidere at der ikke skal være et krav om samarbejde mellem lokalområderne, og at beløbet til hvert lokalområde skal være af samme størrelse.
Bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd deltager i udvalgsmødet under behandlingen af punktet.
at | fremtidige processer for BorgerBudgettering følger strategien for fremtidens landdistriktsarbejde. |
Godkendt
Månedsopfølgning - November måned. Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet?
Til efteretning
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Indvielse af Tofteskoven MTB spor. Lørdag den 13. april ved Juelsminde Strand Hotel (se bilag).
Invitation til fejring af direktør, Peer Stokholms 25 års jubilæum (se bilag)
Borgermøde vedrørende digelag i Juelsminde. Tirsdag d. 29. januar 2019
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangementer og i givet fald, hvem der deltager. |
Til efteretning.
De, der har mulighed herfra, deltager i arrangementerne.
Orientering om elektronisk udgave af bibliotekernes arrangementsfolder. Se bilag.
Til efterretning
Intet at bemærke