Der skal tages stilling til Revisionsberetning nr. 25 vedrørende årsregnskabet 2019 samt kommunens årsregnskab 2019.
Årsregnskab 2019 med tilhørende bilag blev behandlet på Byrådets møde den 29. april 2020, hvor beslutningen blev: "Årsregnskab 2019 godkendes og afgives til revision".
Revisionsberetning nr. 25 er udsendt på mail til Byrådets medlemmer 16. juni 2020.
BDO har efter revision af årsregnskab 2019 fremsendt "Revisionsberetning nr. 25 vedrørende årsregnskabet 2019" til Byrådets behandling.
Af afsnit 1.3.2 fremgår, at "den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger".
Det indstilles at Årsregnskab for 2019 kan godkendes endeligt sammen med Revisionsberetning nr. 25 for 2019.
Økonomichef Søren Dreiø Carlsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller, 17. august 2020, pkt. 125:
At Revisionsberetning nr. 25 vedrørende årsregnskab 2019 godkendes.
At Årsregnskab 2019 godkendes endeligt.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 125:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jacob Ejs.
Beslutning meddeles Ankestyrelsen, BDO samt diverse ministerier. Årsregnskab 2018 - Beretning og Bilag - offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.
Godkendt.
Byrådet skal tage stilling til fastsættelse af minimumspriser på Stenkærgård, etape 5, i Rask Mølle.
Såfremt parcellerne sælges til de af administrationen foreslåede priser, vil der kunne forventes en indtægt på 6,33 mio. kr. eksklusiv moms og inklusiv moms i alt 7.893.000 kr.
Byrådet har den 30. oktober 2019 meddelt anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. i udgift og indtægt (eksklusiv moms). Såfremt de af administrationen foreslåede priser godkendes, skal der meddeles tillægsbevilling til anlægsbevilling på 333.000 kr. så vidt angår indtægter og udgifter.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet vedtog den 19. august 2019 en plan over nye kommunale udstykninger frem til udgangen af 2020. Stenkærgård blev her prioriteret til opstart af byggemodningen primo 2020. Udstykningen er omfattet af lokalplan 1006, etape 5.
Byggemodningen forventes færdig medio oktober 2020.
Plan & Udvikling har fået Nybolig, Juelsminde til at vurdere grundene. Priserne samt en kort beskrivelse af grundene er vedlagt, se bilag. Nyboligs prisforslag er lavere end byggemodningsudgiften inklusiv moms, og da Byrådet generelt skal handle økonomisk forsvarligt med kommunens ressourcer - også i forhold til jordforsyningen - foreslås, at administrations kalkulation følges. Hvis Nyboligs forslag til minimumspriser følges, vil det give en samlet indtægt på 7.050.000 kr. inklusiv moms, dvs. en mindreindtægt på 843.000 kr. inklusiv moms i forhold til de forventede byggemodningsudgifter, som beløber sig til 7.893.000 kr. inklusiv moms.
Salget skal indledes med en budrunde, hvor alle interesserede kan byde på parcellerne, idet bud ikke må ligge under de fastsatte minimumspriser. Er der flere bud på den samme parcel, skal der afholdes en ny budrunde, hvorefter parcellen sælges til den højestbydende. Efter budrunden sælges parcellerne til minimumspriserne efter "først til mølle" princippet. Parcellerne vil kunne overtages til medio oktober 2020.
Grundpriserne vil efter administrations forslag i gennemsnit blive på ca. 440 kr. pr. m2 inklusiv moms. Den seneste udstykning på Stenkærgård blev oprindeligt fastsat til ca. 520 kr. pr. m2 (2008). Prisen blev reguleret i 2009 til ca. 475 m pr. m2 og igen i 2012 til ca. 320 kr. pr. m2. De nævnte priser er inklusiv moms.
Der vil blive afholdt "åben grund" den 17. september, hvorefter de 15 parceller kan sælges efter en indledende budrunde, se udstykningsforslag.
Afdelingsleder i Plan & Udvikling Karina Kisum Jensen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller, 17. august 2020, pkt. 129:
at de af administrationen foreslåede minimumspriser godkendes
at udgifts- og indtægtsbevillingen justeres som anført under Økonomi
at salget indledes med en budrunde
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 129:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jacob Ejs.
Godkendt.
Byrådet ønsker notat om handlerum for prisfastsættelser af byggegrunde.
Drøftelse af kommende undersøgelse på handicapområdet, herunder temaer der ønskes belyst, kommisorium samt forslag til hvor der skal anvendes ekstern konsulentbistand.
Byrådet behandlede på sit møde den 24. juni 2020 et forslag fra Venstres byrådsgruppe om at iværksætte en ekstern undersøgelse af sagsbehandlingen på handicapområdet i Hedensted Kommune (se bilag).
I forbindelse med Byrådet på sit møde den 24. juni 2020 behandlede et forslag fra Venstres byrådsgruppe om at lave en ekstern undersøgelse af sagsbehandlingen på handicapområdet i Hedensted kommune (se bilag) besluttede man følgende;
"Byrådet beder Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring drøfte, hvilke temaer indenfor voksenhandicap og børnehandicap, der ønskes belyst, og hvordan en proces kan tilrettelægges på områderne i samarbejde mellem udvalg og forvaltning. Udvalgene vender tilbage til Byrådet med forslag til kommissorium på mødet ultimo august 2020, herunder forslag til hvor der anvendes ekstern konsulentbistand".
Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring anmodes om at drøfte;
1. Hvilke temaer indenfor voksenhandicap og børnehandicap, der ønskes belyst i en kommende undersøgelse
2. Forslag til tilrettelæggelse af en proces på områderne i samarbejde mellem udvalg og forvaltning
3. Forslag til Kommissorium, herunder forslag til hvor der skal anvendes ekstern konsulentbistand
Formand og næstformand for Udvalg for Social Omsorg og Udvalg for Læring fremsender forslag til drøftelse.
Administrationen indstiller, 10. august 2020, pkt. 53:
at Udvalgene for Læring og Social Omsorg drøfter en kommende undersøgelse på handicapområdet og kommer med indstilling til Byrådets møde i august 2020.
At forslag drøftes og indstilles til Byrådet.
Beslutning fra Udvalget for Læring, 10. august 2020, pkt. 53.
Udkast til kommisorium godkendes og videresendes til byrådet, hvor der ligeledes skal finde en udpegning til styregruppen sted imellem partierne.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 10. august 2020, pkt 51.
Udkast til kommissorium godkendes og videresendes til Byrådet, hvor der ligeledes bedes udpeget repræsentanter til styregruppen fra Byrådets partier.
Fraværende: Bent Poulsen
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 133:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jacob Ejs.
Udvalgenes indstilling behandles af Byrådet på mødet i august måned 2020.
Byrådets beslutning 24. juni 2020.
Godkendt.
Byrådet udpeger følgende medlemmer til styregruppen;
Byrådet skal tage stilling til hovedprincipper for udarbejdelse af retningslinjer for større solcelleanlæg.
Ingen bemærkninger.
På dialogmøde den 3. februar 2020 blev byrådet orienteret om henvendelser på større solcelleanlæg, og hvad der lovmæssigt er muligt.
Den 9. juni 2020 blev Udvalget for Teknik præsenteret for et udkast til retningslinjer for større solcelleanlæg.
Siden mødet i Udvalget for Teknik den 9. juni er der blevet udarbejdet to kortudsnit, der viser afstanden til boliger. Kortudsnit 1, bilag 2, viser en afstand på 200 meter og kortudsnit 2, bilag 3, viser en afstand på 100 meter til boliger.
Der er kommet flere henvendelser om etablering af større solcelleanlæg i kommunen. Helt konkret drejer det sig om ni henvendelser på mellem 40 og 300 ha pr. projekt.
For at behandle de indkomne henvendelser skal der udarbejdes retningslinjer for større solcelleanlæg i det åbne land, da der i Lov om planlægning er krav om retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlæg. For at indarbejde retningslinjerne i kommuneplanen skal de enten indgå som en del af revision af kommuneplanen eller indarbejdes i et kommuneplantillæg.
Det er et lovkrav, at retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlæg suppleres med et kort. Administrationen foreslår, at kortet vil vise negative udpegninger, hvor der ikke kan planlægges for større solcelleanlæg, og neutrale udpegninger, hvor placeringen af større solcelleanlæg vil afhænge af en konkret vurdering. Administrationen foreslår, at de negative udpegninger kommer til at omhandle byzone arealer, økologiske forbindelser, naturbeskyttelsesområder, bygge- og beskyttelseslinjer, fredede områder, natura 2000-områder, bevaringsværdige landskaber og kirke beskyttelsesomgivelser, se bilag 1.
Administrationen har følgende forslag til retningslinjer for større solcelleanlæg i det åbne land:
Der er i forbindelse med en klagesag, NMK-31-01749, om en landzonetilladelse for et større solcelleanlæg på 1,3 ha afgjort, at et sådant anlæg er et teknisk anlæg, og skal vurderes på samme måde som andre tekniske anlæg. Yderligere står der i afgørelsen, at et teknisk anlæg af denne størrelse vil indebære en væsentlig visuel og oplevelsesmæssig ændring af arealet, og dermed ændre det bestående miljø i området væsentligt. Det betyder, at anlægget bliver lokalplanpligtigt. Ud fra denne afgørelse kan det konkluderes, at større solcelleanlæg på mere end 1,3 ha i det åbne land vil være lokalplanpligtigt. Dermed kræver alle ni henvendelser udarbejdelse af lokalplaner.
Afdelingsleder af Plan & Udvikling Karina Kisum Jensen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 112:
at det drøftes, hvilke afstande til boliger, der skal indarbejdes i retningslinjerne.
at der drøftes om retningslinjerne kan godkendes og indarbejdes i et kommende kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 112:
Forslag til retningslinier anbefales godkendt, idet der indarbejdes et afstandskrav på 200 meter.
Afstanden kan nedsættes, hvis der indgås kon krete aftaler om medejerskab eller erstatning.
Opstilling af solceller inden for kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funtionel begrundelse.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 134:
Indstilles godkendt med den ændring at kystnære arealer også indgår i listen over negative udpegninger.
For ændringen stemte: 4. Ole Vind, Kirsten Terkilsen, Hans Kristian Skibby og Lars Bro
Imod ændringen stemte: 1. Kasper Glyngø
Undlod at stemme: 1. Birgit Jakobsen
Fraværende: Jacob Ejs.
Bemærkning til Byrådets møde 26. august 2020
Bilag 1a. er et nyt bilag som fremsendes til Byrådets behandling af sagen. Bilag 1a er en opdatering af bilag 1 hvor kystnærhedszonen vises.
Desuden har Ole Vind på vegne af Venstre anmodet om at få oplyst, hvor mange steder i Hedensted kommune man kan tilslutte solcelleanlæg. Samtidigt har han anmodet om et kort over deres placering i vores kommune. Der er 11 transformerstation på 60 kV, som vil være dem et anlæg til solceller vil få udpeget til tilslutning. Transformatorstationernes placeringer fremgår af vedhæftede kort.
Anlæg på over ca. 120 ha vil skulle tilsluttes Energinet.dk, da de vil være for store til 60 kV.
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 23 c.
Ole Vind stillede forslag om at sagen udsættes.
For forslaget stemte 13: V og LA
Imod forslaget stemte 14: A, SF, KD og DF
Borgmesteren stillede forslag om at godkende den oprindelige indstilling fra Udvalget for Teknik.
For forslaget stemte 14: A, SF, KD og DF
Imod forslaget stemte 13: V og LA
Borgmesteren tager initiativ til en politisk drøftelse af retningslinier og proces forud for fremlæggelsen af det kommende kommuneplantillæg om solceller.
Der skal tages stilling til takstfastsættelsen for de brugerfinansierede områder i forbindelse med budgettet for 2021.
Såfremt de foreslåede takster godkendes, vil de blive indarbejdet i budgetforslaget for 2021.
Ved taksterne fremlagt i bilag "Takstblad for budget 2021" for dagrenovation forudsættes et forbrug på 24 mio. kr. til indkøb og udlevering af 44.713 affaldsbeholdere og 22.270 køkkenspande, således at forventet overskud på 12,960 mio. kr. primo 2021 vendes til en gæld på 10,934 mio. kr. ultimo 2021. Samtidig med engangsinvesteringen i affaldsbeholdere, sker der også en stigning af årlige udgifter til renovatør fra 6,5 mio. kr. i 2020 til 15,2 mio. kr. i 2021 og frem. Disse udgifter er også dækket af de foreslåede takster.
Ved miljøgebyret fremlagt i bilag "Takstblad for budget 2021" forudsættes der et forbrug af formuen på 2,8 mio. kr. for genbrugsordningerne, 1,2 mio. kr. vil blive brugt af farligt affald til indkøb af 20.000 miljøkasser, desuden vil 1,2 mio. kr. blive brugt til reducering af overskud for ordninger for glas, papir og pap. Genbrugsstationerne vil have en tilbagebetaling af gæld på 521.000 kr. årligt.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Beløbene fremgår af "Takstblad for budget 2021".
Skadedyr:
Gebyret dækker udgiften til skadedyrbekæmpelse, som foretages af kommunen, udgifter til rottespærrer i kommunale bygninger, database til styring af området samt administrative udgifter.
Administrationsvederlag for eksterne gebyrer
Administrationsvederlaget dækker kommunens omkostninger ved opkrævning af eksterne gebyrer over ejendomsskattebilletten for As Vig Nord og As Vig Syd Digelag, Søkær Landvindingslag samt skorstensfejning.
Henteordning for husholdingsaffald:
Ved udgangen af 2019 havde ordningen en formue på 15,326 mio. kr. - et fald i formuen på 2,036 mio. kr. i forhold til primo 2019. I 2020 forventes et budgettere forbrug af formuen på 2,366 mio. kr. Formuen primo 2021 forventes derfor at udgøre 12,960 mio. kr.
Formuen skal anvendes i forbindelse med implementering af den nye henteordning, herunder indkøb af nye spande. Ved ultimo 2021 forventes formuen på renovationsområdet at være vendt til et underskud på 10,934 mio. kr.
Taksterne dækker udgifter til husstandsindsamling og behandling af papir, pap, metal, plast, mad og restaffald.
Ved de foreslåede takster forventes underskuddet på 10,934 mio. kr. for henteordningen for husholdningsaffald at være tilbagebetalt efter 8 år.
Der gøres opmærksom på:
Ovenstående faktorer kan føre til, at underskuddet kan blive større eller mindre end forventet.
Genbrugsordningerne:
Genbrugsordningerne har opbygget et overskud, der ved udgangen af 2019 var på 3,988 mio. kr. - en forøgelse i forhold til ultimo 2018 på cirka 0,3 mio. kr. Der er for 2020 budgetteret med et forbrug på 360.000 kr. Ordningerne forventes primo 2021 at have en formue på 3.628 mio. kr.
En del af formuen vil blive brugt til investering i indkøb af miljøkasser og etablering af sorteringsudstyr, samt reduktion i gebyr for genbrugsordningerne.
Der forventes et forbrug af formuen på 2,8 mio. kr. af disse vil 1,2 mio. kr. være en engangsinvestering. 1,2 mio. kr. vil blive brugt til reducering af overskud for ordninger for glas, papir og pap. Det forventes at udgifterne for området vil blive reduceret med 300.000 kr. i 2022 og frem ad, formuen forventes opbrugt i 2024, hvorfor der skal ske en stigning af taksten, for området.
Gebyr for genbrugsordningerne er sammenlagt med gebyr for genbrugsstationerne.
Gebyret dækker udgifter til indsamling i affaldsøer af glas for hele 2021 og papir for januar til maj 2021, indsamling af papir via spejderordningen for januar til maj 2021, samt husstandsindsamling ved helårs beboelse af farligt affald, småt elektronik og batterier fra maj 2021.
Genbrugsstationerne:
Som følge af fastholdelse af gebyr for 2019 og 2020, samt øgede transportudgifter, forventes genbrugsstationerne primo 2021 at have opbygget en gæld på 6 mio. kr.
Ved de foreslåede gebyr og priser forventes underskuddet at være tilbagebetalt efter 12 år.
Som følge af ny henteordning, forventes institutionernes brug af genbrugsstationerne at blive reduceret, derfor foreslås gebyret for institutionerne reduceret.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 114:
at afgiften for rottebekæmpelse fastholdes på 0,10 promille af ejendomsværdien
at den variable vægtafgift afskaffes
at taksterne for renovation og genbrugsområdet fastsættes som beskrevet i vedlagte takstblad
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 114:
Indstilling anbefales godkendt under forudsætning af godkendelse af renovatørudbud.
SMS-ordning erhverv fastholdes på 300 kr pr. gang.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 135:
Indstilles godkendt. Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi ønsker inden byrådsmødet et notat, som viser de økonomiske konsekvenser for taksterne på dagrenovation og kommunekassen ved en kortere betalingstid på affaldsbeholderne.
Bemærkning til Byrådet 26. august 2020
Det af PKØ efterspurgte notat er vedhæftet som bilag til byrådets behandling af sagen.
Taksterne offentliggøres med budget 2021.
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v., BEK nr 1753 af 27. december 2018, kapitel 5
Godkendt.
Der skal afgives høringssvar til Region Midtjylland, som har sendt forslag til nye råstofområder i høring hos kommunerne.
Ingen bemærkninger
Regionerne står for råstofplanlægningen i Danmark. Råstofplanerne revideres hvert 4. år, og planperioden er 12 år. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning.
Hedensted Kommune har modtaget Regionsrådets forslag til Råstofplan 2020. Forslaget er sendt i høring i perioden 8. juni – 1. september 2020.
Inden udarbejdelse af forslag til Råstofplan 2020 har Hedensted Kommune på administrativt niveau deltaget i møder med regionen. I processen har der været flere forslag til nye råstofgraveområder i spil for Hedensted Kommune. Processen har indsnævret feltet, så Regionen i sit forslag kun har valgt ét forslag til nyt graveområde i ”Forslag til Råstofplan 2020”. Det nye område er ca. 59 ha, ligger øst for byerne Øster Snede og Kragelund og benævnes ”Kragelund”.
Ud over det nye område er der sket tilpasning i de eksisterende råstofområder, således at udtømte områder er taget ud af forslag til Råstofplan 2020.
Region Midtjyllands arbejde med Råstofplan 2020 kan følges via hjemmesiden:
Hedensted Kommunes høringssvar skal afgives via link til høringsportal på hjemmesiden.
På regionens råstofplan-hjemmeside kan blandt andet ses Forslag til Råstofplan 2020, Miljøvurdering af Forslag til Råstofplan 2020, Hvidbog – Resumé og behandling fra idé- og debatfase (her indgår Kragelund området med nr. 2251). Miljøvurderingsrapport for de enkelte områder kan ses ved at klikke på området i kortet på forsiden.
Den forventede videre planproces, jf. materiale fra Region Midtjylland:
· Virtuelt borgermøde for blandt andet Hedensted Kommune (afholdt 17. juni 2020).
Administrationen har vurderet forslaget om at udlægge Kragelund-området som råstofgraveområde samt de øvrige forhold i Forslag til Råstofplan 2020, herunder udtagelse af områder, retningslinjer om bæredygtighed og efterbehandling.
Der lægges i høringssvaret op til en positiv tilslutning til regionens oprydning i eksisterende graveområder, samt forslag og retningslinjer for efterbehandling med vægt på biodiversitet og natur samt ressourcebevidsthed for anvendelse af råstofferne i grusgravene.
I forhold til det foreslåede nye grusgravområde ved Kragelund anbefales det, at der i høringssvaret kragtigt frarådes at udlægge området som råstofgraveområde. Begrundelsen er blandt andet den kraftige påvirkning, der kan forventes af de to nærliggende bysamfund Øster Snede/Kragelund og Løsning og den påvirkning fra støj-, støv- og trafikgener, gravningen vil medføre. Endvidere vurderes det, at gevinsten ved at grave den forholdsvise beskedne mængde, der kan graves i 3-4 meters dybde, ikke er proportional, i forhold til de restriktioner, der kan påregnes på arealet i form af hensyn til diger, grundvand, naturgasledning, vandløb, natur, skolevej mm.
Administationens vurderinger er samlet i et forslag til høringssvar, som eftersendes.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 115:
Ud fra vurderingerne tages der stilling til, hvad der skal stå i høringssvaret.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 115:
Forslag til høringssvar anbefales godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 136:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jacob Ejs.
Høringssvar indsendes via høringsportal.
Råstofloven, Lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017
Godkendt.
På fællesmøde mellem Fritid & Fællesskab og Teknik skal udvalgene tage stilling til om Hedensted Kommune skal tilkendegive at ville ansøge om at deltage i DK2020 - Klimahandlingsplaner for kommuner i Danmark.
Hedensted Kommune ansøgte om at komme med i projektet i sommeren 2019, hvor de første 20 kommuner blev optaget. På det tidspunkt blev vi ikke optaget. Der er nu kommet
en ny mulighed for at ansøge om optagelse, da KL/ KKR har lavet aftale med Realdania og regionerne om at give alle kommuner mulighed for at deltage.
Baggrund
Danmarks målsætning om et klimaneutralt samfund i 2050 kræver gennemgribende ændringer, som vil påvirke såvel borgere som virksomheder.
Danmarks klimapolitik er også kommunalpolitik.
På KKR Midtjyllands møde den 17. juni 2020 blev det godkendt, at der igangsættes et klimasamarbejde for KKR Midtjylland med tilslutning til en klimastrategi med 3 spor hvoraf det ene er en anbefaling om kommunal tilslutning til DK2020 og samarbejde på regionalt niveau om udvalgte emner. De to øvrige spor er grøn vækst samt et videns- og kompetencespor. De to sidstnævnte kan naturligt indgå i DK2020 arbejdet på lokalt niveau.
Kommunerne har enkeltvis og i samarbejde løftet betydelige klimaindsatser lokalt, og arbejdet målrettet på at fremme grøn omstilling, reducere CO2-aftrykket og håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Indtil nu har arbejdet taget afsæt i forskellige tilgange og metoder. Et øget klimafokus i både regeringen, Folketinget, erhvervslivet og befolkningen lægger imidlertid et vist pres på kommunerne i forhold til at kunne dokumentere og synliggøre, på en ensartet måde, i hvilket omfang kommunerne – lokalt og nationalt - bidrager til at løse klimaudfordringerne.
KL har i juni 2020 indgået et 3-årigt partnerskab med Realdania og de fem regioner om klimaprojektet ”DK2020 – for hele Danmark”. Med DK2020 inviteres alle landets kommuner til at deltage i et projektforløb, der understøtter den enkelte kommune i at udarbejde en klimaplan efter samme metode, som bruges af de nogle af de største byer i verden, C40-byerne. DK2020-forløbene for kommunerne afvikles i to runder. Ét med opstart i november i år og ét med opstart i november 2021. I første runde vil der være plads til ca. 40 kommuner.
Klimaplanen skal både sikre, at den enkelte kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer - og viser vejen mod netto-nul udledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger. Et afgørende element for deltagelse i DK2020 er, at arbejdet med den enkelte kommunes klimaplan er forankret politisk.
Klimahandlingsplanen
Med DK2020 får alle kommuner en fælles metode til at udarbejde en klimaplan. Hedensted Kommune beslutter selv indsatser, fokus og virkemidler, som vil afhænge af de lokale prioriteringer, geografi m.v. Derudover kommer Hedensted Kommune med i et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger for klimatilpasning og CO2-reduktion kan deles, og danne basis for en fælles systematik om kommunernes klimaarbejde.
Konkret vil Hedensted Kommune igennem en projektperiode på ca. 1,5 år modtage klimafaglig bistand, 1:1 vejledning og sparring med ligesindede kommuner til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet lokalt, så det lever op til C40’s globale standard for klimaplanlægning Climate Action Planning Framework (CAPF). Se vedlagte bilag ”DK2020 faktaark – Klimaplaner for hele Danmark”.
Den klimafaglige vejledning og indføring i metoden sker via en fremskudt fælleskommunal/regional projektenhed i hver KKR-geografi, og understøttes fagligt af klimanetværket C40 og den grønne tænketank CONCITO. Forankringen af den tværkommunale opgave afklares i KKR.
Krav til en lokal klimahandleplan
Den fælles DK2020-metode stiller krav om, at klimaplanen skal udarbejdes for hele kommunens geografi for at leve op til CAPF-standarden, ligesom klimaplanen skal:
For Hedensted Kommune vil klimaplanen bidrage til følgende indsatser:
Klima- & Energirådet vil sammen med Udvalget for Teknik og Udvalget for Fritid & Fællesskab indgå i arbejdet.
Administrationen indstiller; 11. august 2020, pkt. 41:
at Udvalgene indstiller til Byrådet at Hedensted Kommune tilkendegiver at ville tilslutte sig ”DK2020 for hele Danmark” og som led i deltagelsen vil udvikle en klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktioner i drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringerne.
at Udvalgene indstiller til Byrådet at der formelt ansøges om deltagelse i projektets første runde, som løber i perioden november 2020 – april 2022.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 121
Anbefales godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Fritid & Fællesskab, 11. august 2020, pkt. 41:
Anbefales godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 137:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Jacob Ejs.
Godkendt.
På fællesmøde mellem Udvalget for Teknik og Udvalget for Fritid & Fællesskab skal det besluttes om Grøn Strategi Hedensted Kommune skal sendes til drøftelse og godkendelse i Byrådet.
I november 2019 drøftede alle fagudvalg FNs 17 verdensmål og 169 delmål. På møderne udpegede hvert udvalg nogle delmål, som de mente det var særligt relevant at arbejde med. På fællesmøde med Udvalget for Teknik og Udvalget for Fritid & Fællesskab den 9. juni 2020 blev trådene samlet og indholdet til Grøn Strategi Hedensted Kommune blev drøftet.
Klima- & Energirådet har, på baggrund af input fra fagudvalgene, arbejdet med de overordnede rammer til en Grøn Strategi, som kan være udgangspunkt for Hedensted Kommunes bidrag til den grønne omstilling.
Strategien har et overordnet sigte om, at Hedensted Kommune ønsker at understøtte den grønne omstilling, hvor det giver værdi for Hedensted Kommune. Hedensted Kommune har allerede flere af sådanne indsatser, som kan indgå i den samlede portefølje, og dermed også kan medvirke til at fortælle positive historier om Hedensted Kommunes bidrag til den grønne omstilling. Strategien er med til at sikre udmøntning af Agenda 21 strategien, som blev vedtaget i Byrådet i december 2019. Strategien danner desuden en ramme for arbejdet med FNs verdensmål.
Såfremt Byrådet vælger at tilslutte sig DK2020 arbejdet omkring Klimahandlingsplaner, vil Grøn Strategi Hedensted Kommune, danne den strategiske ramme for dette arbejde.
Klima- & Energirådet peger på relevansen af en Grøn Strategi, for at Klima- & Energirådet kan få en tydelig retning og forventning fra Byrådet. Det er ligeledes væsentligt både internt i organisationen og i samarbejdet med eksterne parter (borgere og virksomheder) at have en politisk retning for hvad Hedensted Kommune ønsker at arbejde med og hvilke forventninger der er til dette arbejde.
Udkast til strategien er vedhæftet som bilag.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 42:
at udkast til Grøn Strategi 2020 og den videre proces drøftes
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt 122
Anbefales godkendt således, at Grøn Strategi danner baggrund for arbejdet med DK2020
Beslutning fra Udvalget for Fritid & Fællesskab, 11. august 2020, pkt. 42:
Anbefales godkendt således Grøn Strategi danner baggrund for arbejdet med DK2020
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 138:
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi indstiller at fremlagte forslag til grøn strategi udgør rammen for det videre arbejde med en egentlig grøn strategi, og DK 2020 klimahandlingsplan.
Fraværende: Jacob Ejs.
Godkendt.
Byrådet skal beslutte, om Hedensted Kommune vil give kommunelån eller stå i forskud til etablering af privat kystbeskyttelsesanlæg i As Vig Syd Digelag
Digeprojektet har en anlægsomkostning på 250.000 kr. Digelaget har ansøgt kommunen om, at digelaget kan optage et kommunegaranteret lån og afdrage over 6 år, alternativt at kommunen står i forskud med bataling af anlægsomkostningerne og opkræver et engangsbeløb af digelagets medlemmer. Det kan ske i forbindelse med den årlige opkræning af kontingent til digelaget via ejendomsskatteopkrævningen, ca. kr. 1.500 pr. ejendom.
Bemærkning fra Økonomi vil forelægge til mødet.
Økonomi gør opmærksom på, at såfremt alternativet, hvor kommunen står i forskud, vælges, bør det begrundes med det forholdsvise lave beløb, så der ikke dannes præcedens for denne løsning. Kommunen kan meddele lånegaranti, hvis digelaget optager et lån uden, at garantistillelsen vil belaste kommunens låneramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Hedensted Kommune stod i forskud i 2011, da As Vig Syd diget blev etableret.
Udvalget for Teknik har godkendt at As Vig Syd Digelag kan forlænge det eksisterende dige ca. 380 m mod syd. Diget ønskes etableret i september 2020, så det er bevokset inden vinterens storme og mulige oversvømmelser. Digelaget ønsker, at Hedensted Kommune står i forskud med betalingen på kr. 250.000 incl. moms til anlæg af diget. Kommunen får udgifterne tilbagebetalt via de årlige ejendomsopkrævninger til digelaget. Med 168 ejendomme i det udvidede digelag skal hver ejendomsindehaver betale (250.000/168) omkring kr. 1.500.
Der er 2 muligheder:
Hvis ikke kommunen hjælper med finansieringen, skal digelaget låne pengene på det private lånemarked.
Kommunen har tidligere stået i forskud med kystbeskyttelsesprojekter. Kommunen opkræver årligt kontingentbetaling til digelagene i Hedensted Kommune. Kommunens provenu for opkrævningerne er 3% af indbetalingerne.
Efter at kommnerne i 2018 har overtaget kystbeskyttelsesloven som myndighedsområde, og reglerne om kystbeskyttelse er blevet lempet, er der pt. flere kystbeskyttelsesprojekter i gang i Hedensted Kommune.
Byrådets beslutning vil skabe en form for præcedens i fremtidige kystbeskyttelsessager.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 118:
Administrationen indstiller, at udvalget for Teknik diskuterer digets finansiering og beslutter, om diget skal financieres ved kommunelån, ekstraopkrævning eller om digelaget selv skal sikre finansieringen.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 118:
Fremsendes til Byrådet med anbefaling af, at Hedensted Kommune står i forskud med anlægsudgiften på 250.000 kr.
Denne udgift dækkes ved opkrævning af et engangsbeløb på ca. 1500 kr pr. ejendom i forbindelse med den årlige opkrævning af kontigent til digelaget via ejendomsskatten.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 140:
Indstilles godkendt.
Det bemærkes at der ved fremtidige digeprojekter hvor kommunen står i forskud, at der også sker afregning af forskuddet som et engangsbeløb.
Beslutningen meddeles As Vig Syd Digelags bestyrelse.
Lovbekendtgørelse af 29. maj 2020 om kystbeskyttelse, §9.
Godkendt.
Byrådet skal beslutte om Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 -2030 for Hedensted kommune skal vedtages endeligt.
Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Endvidere skal Byrådet beslutte, om den udarbejdede sammenfattende redegørelse for Miljørapporten af de to planer kan godkendes.
Ingen bemærkninger
Byrådet besluttede på Byrådsmødet den 26. februar 2020, pkt. 33, at
Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 -2030 samt tilhørende Miljørapport har været i offentlig høring i perioden den 4. marts 2020 til den 2. juni. 2020. Høringsperioden blev forlænget på grund af Covid 19.
Der har i høringsperioden været afholdt orienteringsmøder med lokalrådene i de 3 centerbyer og repræsentanter for erhvervslivet, hvor planerne er blevet præsenteret og efterfølgende drøftet. De der havde bemærkninger, blev opfordret til at indsende officielt høringssvar.
Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 -2030
Der er under høringsperioden modtaget 11 bemærkninger. Alle indkomne bemærkninger kan ses i bilag 1. Resumé over indkomne bemærkninger og administrationens kommentarer fremgår af bilag 4, kapitel 6.
Vej- og Trafikplan 2020 – 2030 med tilhørende bilag kan ses på webadressen:
Link: http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=35
Stiplan 2020 – 2030 med tilhørende bilag kan ses på webadressen:
Link:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=36
I forhold til de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at den rekreative sti fra Svanevænget til Ringvejen ved Legeparken i Juelsminde optages i Stiplanen som et stiprojekt med fast belægning og belysning, idet den giver sammenhæng i forhold til bymidte, skole med videre - se bilag 2.
Miljøvurdering - Miljørapport for Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 - 2030 - Sammenfattende redegørelse
Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter(VVM) skal Hedensted Kommune efter høringen af Miljørapporten, bilag 3, udarbejde en sammenfattende redegørelse, bilag 4, for, hvordan miljøvurderingen og høringen har påvirket oplæg til Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 - 2030. Den sammenfattende redegørelse giver ikke anledning til, at der skal udføres ændringer i planerne, heller ikke med den ønskede opgradrering af den rekreative sti fra Svanevænget til Ringvejen i Juelsminde.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 119:
at de indkomne bemærkninger og ændringsforslag drøftes.
at den webbasserede Vej- og Trafikplan 2020 - 2030, herunder den dynamiske liste over vejprojekter, godkendes endeligt uden ændringsforslag.
at den webbasserede Stiplan 2020 - 2030, herunder den dynamiske liste over stiprojekter, godkendes endeligt med den tilføjelse at den rekreative sti fra Svanevænget til Ringvejen i Juelsminde optages i Stiplan 2020 - 2030 som et stiprojekt med fast belægning og belysning, jvf. bilag 3.
at den sammenfattende redegørelse for Miljørapport for Vej- og Stiplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 - 2030 godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 119:
Indstilling anbefales godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 142:
Indstilles godkendt.
Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 og Stiplan 2020 - 2030 vil blive offentliggjort på Hedensted Kommunes hjemmeside. Beslutning vil blive meddelt de, der har indsendt bemærkninger i forbindelse med høringsperioden.
Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 12. december 2014.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK. nr. 1225 af 24. oktober 2018, §8 stk. 2.
Godkendt.
Drøftelse af henvendelse fra Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti har i en mail 17. August 2020 fremsendt en anmodning om at få følgende punktsat på Byrådets møde 26. august.
"Forslag fra Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti ønsker følgende optaget på byrådets dagsorden den 26. august 2020 til beslutning.
Der forgår i øjeblikket en debat i offentligheden omkring pleje og omsorg på plejehjem i hele landet.
Vi ønsker i Dansk Folkeparti i Hedensted Kommune, at vi sætter fokus på pleje og omsorg på alle vores plejehjem og i hjemmeplejen.
TV2 dokumentaren: Plejehjemmene – bag facaden giver stof til eftertanke – kunne noget sådan ske i vores kommune? Det håber vi naturligvis ikke.
Vi ved, at vi har et rigtigt fagligt dygtigt personale, som arbejder hårdt i hverdagen for at opfylde de retningslinjer, som vi som Byråd har sat for dem i pejlemærkerne og kvalitetsstandarderne, men kan / bliver de udlevet med et menneskeligt aspekt 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 365 dage om året.
Vi har lavet en værdighedspolitik, og vi er nu i gang med en pårørende politik. Det er politikker, der forhåbentlig er med til at sikre værdighed for de ældre, og at de pårørende bliver mødt og hørt på en værdig måde.
Dansk Folkepartis byrådsgruppe foreslår at der nedsættes en arbejdsgruppe, som ser på hele området, så vi er sikre på, at vi giver den pleje og omsorg, som de ældre borgere har behov for på en ordentlig måde.
Vi mener, at arbejdsgruppen skal arbejde med følgende:
Arbejdsgruppen skal have fokus på alle relevante opgaver i ældreplejen med henblik på at yde pleje og omsorg i topklasse.
Dansk Folkeparti foreslår, at arbejdsgruppen skal bestå at repræsentanter fra følgende: Udvalget for Social Omsorg, Seniorrådet, Ældre Sagen, bruger/pårørenderåd, demenskoordinator, plejepersonale og ledere.
Der skrives et kommissorium, som fremsendes til godkendelse i Udvalget for Social Omsorg.
Undersøgelsens anbefalinger sendes til Udvalget for Social Omsorg, der kan sende til videre politisk behandling i Byrådet.
Dansk Folkeparti foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der ser på plejen og omsorgen i hjemmeplejen og på plejehjem, og at der laves et kommissorium for opgaven til godkendelse i Udvalget for Social Omsorg."
Beslutning meddeles forslagsstiller.
Byrådets forretningsorden § 3;
"Dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde".
at henvendelsen fra Dansk Folkeparti drøftes.
Byrådet besluttede at igangsætte arbejdet som foreslået af Dansk Folkeparti. Forslaget forankres i Udvalget for Social Omsorg.
Anmodning om orlov fra Lars Bro Liberal Alliance i perioden 1. december 2020-31. januar 2021.
Lars Bro har tidligere haft orlov i perioden 1. februar-20. marts 2020.
Lars Bro Liberal Alliance har i en mail dateret den 15. august 2020 anmodet om orlov fra Byrådet i perioden 1. december 2020 til 31. januar 2021. Begrundelsen er arbejdsrelateret. I perioden vil 1. suppleant Annette Bolvig indtræde på Lars Bro's plads i henholdsvis
1. Suppleant Annette Bolvig orienteres om beslutning og hjemmesiden tilrettes med de relevante oplysninger.
Den Kommunale Styrelseslov § 15 og 28
at ansøgningen om orlov imødekommes og 1. suppleanten indkaldes som stedfortræder i den nævnte periode.
Godkendt.
Byrådet skal godkende de reviderede vedtægter for As Vig Syd Digelag i forbindelse med forlængelse af det eksisterende dige.
Digelagets medlemmer afholder alle udgifter. Kommunen opkræver betaling over ejendomsopkrævning. Kommunen har hidtil beholdt tre procent af de opkrævede beløb som betaling for opkrævningen.
Bemærkning fra Økonomi vil forelægge til mødet.
As Vig Syd fik i 2011-2012 etableret et dige til beskyttelse af sommerhusene syd for Skjold Å. Diget ønskes forlænget mod syd. Udvalget for Teknik besluttede på mødet den 5. maj 2020 at fremme sagen om forlængelse af diget.
Et udkast til tilladelse til at forlænge diget har i juli 2020 været i høring hos berørte lodsejere i As Vig. Udvalget for Teknik skal på mødet den 11. august beslutte, om tilladelsen skal godkendes.
Inden arbejdet med at forlænge diget i As Vig Syd kan gå i gang, og inden digelaget kan opkræve betaling fra medlemmerne, skal digelagets vedtægter opdateres med oplysninger om digelagets formål, interesseområde samt opdaterede oplysninger om, hvilke ejendomme der er optaget i digelaget.
Digelaget har fremsendt forslag til nye vedtægter, men derudover er der foretaget enkelte ændringer i fremsendte forslag for at tilpasse vedtægterne den eksisternde lovgivning. Ændringerne er godkendt af digelagets bestyrelse.
Der er foretaget følgende ændringer i de eksisterende vedtægter for As Vig Syd:
I de vedlagte bilag ses de nye og gamle vedtægter med kortbilag:
Bilag 1 viser forslag til ændrede vedtægter.
Bilag 2 viser de gældende vedtægter (juli 2011).
Bilag 3 viser digelagets nye interesseområde; ejendomme der beskyttes af diget. Bilaget indgår i vedtægterne
Bilag 4 viser det eksisterende interesseområde (2011). Bilaget indgår i vedtægterne
Bilag 5 viser digets nye stationering. Bilaget indgår i vedtægterne
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 117:
at de reviderede vedtægter godkendes
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 117:
Anbefales godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 139:
Indstilles godkendt.
Lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020 om kystbeskyttelse, § 7, stk. 3
Godkendt.
Byrådet skal beslutte, om forslag til lokalplan 1144 for boliger på Gesagervej i Hedensted, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 19, skal sendes i høring. Samtidigt skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Ingen bemærkninger.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 19. august 2019 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Lokalplan
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af konkret ønske om, at transformere og udvikle et nuværende erhvervsområde indeholdende Hedensted Planteskole, en vandværksgrund og et nedlagt kalkværk til et nyt bynært boligområde.
Lokalplanområdet er beliggende på hjørnet af Gesagervej og Hovedvejen i Hedensted og er ca. 2,2 ha stort. Området grænser op til et rekreativt område med søer og beplantning mod vest og en bolig mod syd.
Formålet med lokalplanen er at sikre, at området anvendes til boligformål med mulighed for at opføre både tæt-lav og etage-boliger i op til to etager. Samtidig skal der indarbejdes løsninger til håndtering af overfladevand i form af regnvandsbassiner samt eventuelt trug, grøfter og render langs veje. Lokalplanen skal også sikre grønne arealer, beplantning mod naboen i syd og støjskærm ud mod de omkringliggende veje.
Lokalplanområdet opdeles i tre delområder A, B og C. Delområde A udlægges til tæt-lav boliger. Delområde B udlægges til tæt-lav og etageboliger. Delområde C udlægges til rekreativt område med regnvandsbassiner. Der kan kun ske udstykning af de enkelte delområder.
Bebyggelsesprocenten vil for området som helhed være 40% med en bebyggelseshøjde på makimalt 8,5 m. Delområde A må maksimalt bebygges i 1 etage, hvor delområde B må bebygges i 2 etager. Området vil blive vejbetjent fra Gesagervej i det nordvestlige hjørne af lokalplanen.
Lokalplanen kan læses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=503
Kommuneplantillægget
Området bliver i kommuneplantillægget udlagt til boligområde med en bebyggelsesprocent på 40 og med en maksimal etagehøjde på 2 m, samt en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Området er i dag udlagt i Kommuneplan 2017 i detailhandelsstrukturen til et område med særlig pladskrævende varegrupper. Med kommuneplantillæg nr. 19 vil området blive taget ud af detailhandelsstrukturen for at muliggøre boliger i området.
Kommuneplantillægget kan læses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=546
Forslaget til kommuneplantillæg nr. 19 er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om Planlægning § 23 c. Der er gennemført en forudgående indkaldelse af idéer og forslag fra den 29. april til den 13. maj 2020. Der er ikke indkommet bemærkninger til planforslaget i høringsperioden.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 11. maj til den 25. maj 2020 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, men Sydøstjyllands Brandvæsen og Vejle Museum har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i lokalplanens redegørelse.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 111:
at forslag til lokalplan 1144 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at forslag til kommuneplantillæg nr. 19 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 111:
Anbefales godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 144:
Indstilles godkendt.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Godkendt.
Byrådet skal beslutte at meddele tilladelse til at forlænge diget ved As Vig Syd, Kirkholmvej 15 og 17, 7130 Juelsminde
Digelagets medlemmer afholder alle udgifter. Kommunen opkræver betaling over ejendomsopkrævning til de løbende udgifter til digelaget. Kommunen har hidtil beholdt tre procent af de opkrævede beløb som betaling for opkrævningen.
Bemærkning fra Økonomi vil forelægge til mødet.
Udvalget for Teknik besluttede i december 2019 at det nye dige kunne placeres på kommunens strandeng på Kirkholmvej 15, 7130 Juelsminde.
Udvalget for Teknik besluttede på mødet i december 2019 at fremme sagen om ansøgningen om det nye dige. Sagen blev efterfølgende sendt til lovpligtig udtalelse ved Kystdiretoratet.
Udvalget for Teknik besluttede i maj 2020 på baggrund af kystdirektoratets udtalelse at sagen om det nye dige skulle fremmes.
As Vig Syd Digelag har i marts 2019 ansøgt om tilladelse til at forlænge det eksisterende dige mod syd. Diget vil blive placeret på kommunens strandeng, på Kirkholmvej 15, 7130 Juelsminde samt på Kirkholmvej 17. Tilladelsen kan ses i bilag 1.
Diget vil beskytte engen på Kirkholmvej 8 mod oversvømmelse fra havet ved havvandstand op til kote 1,9 m. Dermed vil den nuværende spuns ved Kirkholmvej ikke længere være i risiko for at blive trykket ind af havvand. Samtidig vil engen have kapacitet til at tage mod overfladevand fra Døde Å, der løber gennem digelagets område. Dette vil sikre de 163 sommerhuse samt to helårsboliger mod oversvømmelse fra havet og fra døde Å ved ekstremhavvandsituationer.
Diget koster kr. 250.000 at etablere. Digelaget ønsker, at kommunen står i forskud med finansieringen eller at kommunen via ejendomsopkrævningerne opkræver et beløb på ca. kr. 1.515 pr medlem af digelaget. Dette spørgsmål skal byrådet tage stilling til i et andet dagsordenspunkt.
Fordelingsnøglen for udgifterne til det nye dige tager udgangspunkt i fordelingsnøgle fra 2011, da det eksisterende dige blev etableret. Alle ejendomme i digelaget vurderes at opnå samme fordele ved det nye dige, og skal derfor betale samme andel. Digelaget ønsker, at de to nye ejendomme der optages i digelaget (Kirkholmvej 8 og 17) skal betale ca. 9.000 kr. for deres andel i det eksisterende dige. Kystdirektoratet har til administrationen udtalt, at der i kystbeskyttelsesloven ikke er lovhjemmel til at kommunen kan træffe afgørelse om fordelingsnøgler til betaling af de af digelaget allerede afholdte udgifter. Kirkholmvej 8 og 17 skal derfor kun betale kr. 1515 i forbindelse med optagelse i digelaget. Hertil kommer de årlige betalinger til digelagets drift. Kommunen opkræver betalingerne via ejendomsopkrævningerne.
Etablering af diget kræver også, at digelagets vedtægter bliver opdateret i forhold til det nye dige samt de nye ejendomme der opnår fordele ved diget og dermed skal betale til digets etablering og vedligeholdelse. Behandles i særskilt sag.
Administrationen indstiller, 11. august 2020, pkt. 116:
at der meddeles tilladelse til det nye dige
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 11. august 2020, pkt. 116:
Godkendt
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 17. august 2020, pkt 145
Indstilles godkendt.
Afgørelsen sendes til alle medlemmer af As Vig Syd Digelag, Palsgaard Gods og en række offentlige myndigheder og organisastioner.
Afgørelsen offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside i 4 uger. Der kan klages over afgørelsen i 4 uger.
Tilladelsen til etablering af diget træffes efter Lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020 om kystbeskyttelse m.v., § 3, stk. 1 og 2.
Afgørelse om at etablering af diget ikke kræver en VVM-undersøgelse og -tilladese træffes efter Lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), § 21, stk. 1
Afgørelse om at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering jf. søterritoriehabitatbekendtgørelsen træffes efter Lovbekendtgørelse nr. 654 af 19. maj 2020 om Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger, samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, § 3.
Godkendt.
Byrådet skal tage stilling til underskriftsbemyndigelse af leder af Miljø-, Bygge- & Erhvervsservice Morten Christensen.
Ingen bemærkninger
Byrådet har tidligere givet underskriftsbemyndigelse til Borgmester og viceborgmester samt følgende fra administrationen:
Dokumenter vedrørende køb, salg eller andre dispositioner over fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser skal underskrives af Byrådets formand eller næstformand og en person, der er bemyndiget dertil af Byrådet. Sædvanligvis bemyndiges enten et Byrådsmedlem eller en kommunal ansat. Byrådet kan således vælge at udpege flere personer.
Alle de udpegede skal være personligt udpegede af Byrådet, så deres navne fremgår af beslutningsprotokollen.
Årsagen til at der ønskes yderligere underskriftsbemyndigelse til leder af Miljø-, Bygge- & Erhvervsservice Morten Christensen, skyldes, at Morten Christensen fremover varetager opgaven omkring salg af erhvervsjord på lige fod med erhvervschef Carsten Steffensen.
Administrationen indstiller, 17. august 2020, pkt. 146:
at leder af Miljø-, Bygge- & Erhvervsservice Morten Christensen tildeles underskriftsbemyndigelse i forbindelse med køb og salg af kommunal ejendom.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 146:
Indstilles godkendt.
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019, § 32
Godkendt.
Der skal tages stilling til ansøgningen om kommunegaranti for lån på 400.000 kr. til Urlev Vandværk til trækning af vandledning mellem Hornsyld og Urlev.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Urlev Vandværk overholder betalingsforpligtelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld svarende til 1.600 kr. ved en restgæld på 400.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Urlev Vandværk har d. 16. juli 2020 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti på 400.000 kr. til trækning af vandledning mellem Hornsyld og Urlev.
Der er konstateret for højt indhold af chloridazon i drikkevandet ved Urlev Vandværk og de har derfor lavet en aftale med Hornsyld Vandværk om at der trækkes en vandledning mellem Hornsyld og Urlev, så Hornsyld vandværk kan levere vand til Urlev.
Urlev Vandværk ApS fortsætter driften af Vandværket, men med vandforsygning fra Hornsyld Vandværk til forbrugerne i Urlev. Det er Urlev Vandværk der har vedligeholdelsen af ledningsnettet.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning omkonverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på op til 40 år.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 400.000 kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter.
Administrationen indstiller, 17. august 2020, pkt. 147:
ansøgningen om kommunegaranti på op til 400.000 kr. imødekommes
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 147:
Indstilles godkendt.
Beslutning meddeles ansøger.
Godkendt.
Orientering om månedsopfølgning Juni 2020 - Hvordan forventes regnskab 2020 at holde i forhold til budgettet?
Månedsopfølgningen for juni er i tråd med årets hidtidige månedsopfølgninger, idet den bekræfter, at der fortsat er forventning om overholdelse af områdernes korrigerede budgetter, når der lige ses bort fra Beskæftigelse.
Det skønnede underskud på Beskæftigelse er en følge af Corona-situationen, hvor hovedparten er merudgifterne kompenseres af staten via midtvejsreguleringen i 2020. De øvrige kerneområder har også dokumenteret Corona-afledte udgifter, som også kompenseres ved midtvejsreguleringen. Årets midtvejsregulering er af hensyn til likviditetseffekten i kommunerne fremrykket til september måned mod normalt at finde sted i 4. kvartal. For så vidt angår anlæg er det ikke muligt at oppebære hovedparten af de skønnede indtægter fra grundsalg, som derfor overføres til 2021. Som følge af disse udskudte indtægter tegner der sig p.t. et nettomerforbrug på anlæg på 70 mio. kr. Samlet set er der på grundlag af juni-opfølgningen udsigt til et merforbrug på 66 mio. kr. i 2020 i forhold til det korrigerede budget. Dette merforbrug kan tilskrives de udskudte anlægsindtægter, idet merforbruget på drift kompenseres af merindtægter på finansielle poster.
Økonomichef Søren Dreiø Carlsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Administrationen indstiller; 17. august 2020, pkt. 124:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 17. august 2020, pkt. 124:
Godkendt.
Månedsopfølgningen sættes på det kommende Byrådsmøde samt til drøftelse i de stående udvalg på deres septembermøder.
Godkendt.
Orientering om den månedlige evaluering af integrationsindsatsen for juli måned 2020.
Til efterretning.
Til efterretning.
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Digital underskriftsside