I henhold til budgettidsplanen skal udvalgene i august drøfte følgende emner:
Ad +/-fil
Som led i arbejdet med budgetforslagets forudsætninger udarbejder administrationen en oversigt over forhold i udvalgenes budgetter, der alt-andet-lige medfører færre eller øgede udgifter. Oversigten vil som udgangspunkt ikke indeholde ønsker til budgettet, da disse skal meldes ind som led i de politiske drøftelser. +/-filens poster er i stedet en opsamling af de økonomiske konsekvenser af tidligere politiske beslutninger, lovændringer, demografi osv.
Administrationen har foretaget en opdeling af +/-filens poster i 2 kategorier. Til den første kategori (A) henregnes poster, som administrationen skønner umiddelbart skal konsekvensrettes i budgetoplægget – f.eks. som følge af hidtidig praksis (demografi) eller tidligere politiske beslutninger. I den anden kategori (B) er oplægget, at den økonomiske konsekvens enten skal håndteres indenfor udvalgets egen ramme eller indgå i en tværgående prioritering.
Administrationens opdeling i de 2 kategorier skal alene ses som et oplæg, som efterfølgende skal bearbejdes i den politiske proces.
I vedlagte bilag fremgår udvalgets poster på +/-filen, som vil blive gennemgået for udvalget på mødet.
Ad kriterier
Med budgetaftalen for 2020 blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med de 4 initiativer i BAR (Balance mellem Aktiviteter og Rammer).
Et af BAR-initiativerne er en kortlægning af de visitations- og tildelingskriterier, som benyttes til at tildele budgetmidler på udvalgenes opgaveområder. Dette initiativ er inspireret af de resultater, som Udvalget for Social Omsorg har opnået via Genopretningsplanen, hvor en målrettet fokus på anvendelse af – og opfølgning på – visitation og tildelingskriterier har skabt bedre overensstemmelse mellem forbrug og de politiske målsætninger.
Intentionen med dette BAR-initiativ er således at give mulighed for en politisk drøftelse af det valgte serviceniveau samt at fremlægge de økonomiske konsekvenser ved at vælge et andet serviceniveau.
Der er store forskelle mellem udvalgene på, hvor meget af budgettet, der fastlægges via visitations- og tildelingskriterier. En væsentlig del af budgettets poster er nemlig fastlagt ved hjælp af rammebeløb, der i stor udstrækning videreføres fra år til år, og som er kendetegnet ved, at der ikke kan defineres et konkret serviceniveau.
I vedlagte opstilling (…hvis udvalget er omfattet af dette BAR-initiativ) er anført de visitations- og tildelingskriterier, der anvendes på udvalgets område. Det fremgår af oversigten, hvor stort et budget der er allokeret til det enkelte kriterie, ligesom der er anført et overslag over den økonomiske besparelse på at justere kriterie-niveauet.
Ad input til anlæg
Udvalget havde i juni 2020 en indledende drøftelse af udvalgets projekter i den nuværende investeringsoversigt samt overvejelser om eventuelle justeringer af investeringsoversigten, herunder nye anlægsønsker. Udskrift fra udvalgets drøftelse er vedlagt.
Til brug for Byrådets arbejde med anlægsbudgettet skal udvalget færdiggøre overvejelserne om udvalgets bidrag til de politiske drøftelser af investeringsoversigten i budgetforslag 2021-2024
Det videre forløb
Den 26. august afvikles Byrådets Aktørdag med deltagelse af Hoved MED, hvor rammer og forudsætninger for budgetforslaget præsenteres.
Der er førstebehandling af budgetforslaget den 16. september og andenbehandling finder sted den 7. oktober
Mellem disse 2 behandlinger af budgetforslaget afvikler Byrådet et budgetseminar den 23. september.
Der er udarbejdet bilag med 3 scenarier på udviklingen af ledigheden og den påvirkning det kan få på den kommunale økonomi samt økonominotat, som er en del af budgetforslag 2021.
Disse bilag er vedhæftet.
At Udvalget for Beskæftigelse orienteres om oplæg til +/-fil på udvalgets område,
at Udvalget for Beskæftigelse tager stilling til hvilket af de tre scenarier, der skal fremsendes til Økonomiudvalget, og
at kriterie-oversigten jfr. BAR drøftes.
Budgettet oversendes til videre behandling, og der peges på scenarie 1 vedrørende de forsikrede ledige.
Temadrøftelse vedrørende førtidspension og ressourceforløb.
Ingen bemærkninger.
På mødet gives indledningsvist kort oplæg vedrørende førtidspension, seniorpension og ressourceforløb samt seneste nyt fra Ankestyrelsen. Vedhæftede notat redegør for den seneste statistik på området.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen taget til efterretning.
Vi følger fortsat Ankestyrelsens praksis.
Orientering om projekt Bedre indsats for borgere i ressourceforløb, BIR.
Projekt BIR har en to-årig bevilling på op til 2.300.000 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, til realisering af projektet.
Der blev orienteret om projektet på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 13. januar 2020, punkt 5.
Hedensted Kommune har løbende deltaget i projekter for borgere i ressourceforløb. Nuværende deltager kommunen i projekt Bedre indsats for borgere i ressourceforløb, forkortet BIR, som bygger videre på læringen fra de seneste projekter. BIR har to centrale vidensbaserede holdepunkter for, hvad der virker i indsatsen for udsatte borgere:
Indsatsen i Hedensted arbejder således ud fra læringen fra de gennemførte projekter og rummer bl.a.:
Vedhæftet er seneste monitoreringsrapport fra projektet.
Projekt Bedre Indsats for borgere i Ressourceforløb styrker kerneopgaven for Beskæftigelse ved at arbejde med, at flere får job.
Ingen bemærkninger
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Drøftelse af emner til temadrøftelser i Udvalget for Beskæftigelse hver 3. måned.
Ingen bemærkninger.
Udvalget for Beskæftigelse har løbende haft temadrøftelser på dagsordenen. På mødet drøftes, hvilke temaer Udvalget ønsker til behandling. Den kommende uddannelsesreform kunne være et tema på november mødet.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at Udvalget udpeger temaer til løbende temadrøftelser.
Uddannelser i 2020.
Formandsskabet peger på emner for temaer i 2021.
Drøftelse af Folketingets aktuelle aftale vedrørende Uddannelsesreform.
Afventer den endelige udmøntning af aftalen.
Nedenfor er en oversigt over initiativer i de to politiske aftaler om at opkvalificere ledige, jævnfør Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Et justeret uddannelsesløft
Ledige over 30 år får ret til uddannelsesløft på 110% dagpenge, hvis det er inden for et fag, hvor der er behov for arbejdskraft. For øvrige fag fastholdes dagpengesatsen under erhvervsuddannelsen på 80%, som reglerne også er i dag - med mulighed for at låne op til 100%. Derudover sker der en række forenklinger af ordningen.
Faglært gennem voksenlærlingeordningen
Fra 1. august og hele 2021 kan beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse blive voksenlærling. Faglærte ledige kan blive voksenlærlinge allerede efter tre måneders ledighed, og det er en halvering i forhold til i dag. Og positivlisten for beskæftigede suspenderes, så det ekstraordinært i 2020-2021 er muligt at blive voksenlærling inden for alle fag.
Erhvervsuddannelse for voksne gennem jobrotation
I 2021 og 2022 videreføres muligheden for, at ufaglærte medarbejdere over 25 år med mindst to års erhvervserfaring kan tage eller færdiggøre en erhvervsuddannelse som jobrotation. En ufaglært i hjemmeplejen kan f.eks opkvalificere sig til social- og sundhedshjælper, mens en ledig vikarierer i uddannelsesperioden.
Ordninger for korte erhvervsrettede kurser samles, styrkes og forenkles
Den årlige bevilling til korte erhvervsrettede kurser hæves fra de nuværende 120 mill. kr. til 175 mill. kr. i 2020 og 225 mill. kr. i 2021. De nuværende fem ordninger samles til én ordning, hvor jobcentrene kan bevilge korte erhvervsrettede kurser til alle ledige fra første ledighedsdag. Forsikrede ledige får ret til kurser som seks ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, som arbejdsmarkedets parter er med til at udpege. Og derudover får ledige, der har en konkret aftale med en arbejdsgiver om et job, ret til at starte på et kort erhvervsrettet kursus.
Kompetenceløft til corona-job
Der følges løbende op på, om kursusudbuddet skal tilpasses, så ledige og beskæftigede kan tilbydes relevant formel efteruddannelse af kortere varighed inden for f.eks testopgaver, smittesporing og hygiejne.
Uddannelse efter fratrædelse
Der igangsættes et arbejde med at konkretisere en mulig model for udmøntning af parternes forslag fra OK20 om uddannelse efter fratrædelse. Modellen vil belyse de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forslaget.
Styrke borgernes basale færdigheder
Der afsættes 15 mill. kr. til at styrke indsatsen for at identificere og understøtte ledige og beskæftigede voksne, der har udfordringer med de basale færdigheder.
Grundlæggende it- og engelsk kompetencer til flere
FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i arbejdsstyrken – både beskæftigede og ledige – og der er ikke længere krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb.
Grøn omstilling og uddannelse
Regeringen nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal vurdere behovet for nye tiltag til at styrke opkvalificering og efter- og videreuddannelse på alle niveauer som led i at understøtte den grønne omstilling.
Styrke og forlænge trainee-ordningen
Trainee-indsatsen udvides ekstraordinært i 2020 til 20 mill. kr. Det vil sige, at der afsættes yderligere 8 mill. kr. til indsatsen, som løber frem til 1. juli 2021. Desuden forlænges ordningen med et år frem til 1. juli 2022.
Lige adgang til certifikatkurser i AMU
Personer med en uddannelse ud over faglært niveau får adgang til certifikatkurser i AMU på ordinære vilkår i 2020-2021, så der kun skal betales almindelig og ikke fuld deltagerbetaling.
Graduate-programmer til nyuddannede
Der afsættes 10 mill. kr. i 2021 til en pulje målrettet graduate-programmer for nyuddannede.
Kompetenceløft til iværksættere
Der reserveres 5 mill. kr. i 2020 og 15 mill. kr. i 2021 til en pulje, der skal sikre opkvalificering af iværksættere, hvor der er behov.
Aftalen er vedhæftet nærværende sagsfremstilling. Aftalen drøftes nærmere på mødet.
Ingen bemærninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at betydningen af aftalen drøftes.
Indstillingen godkendt, Udvalget drøfter temaet på novembermødet.
Månedsopfølgning maj 2020 -
Hvordan forventes regnskab 2020 at holde i forhold til budgettet?
Indstillingen godkendt.
Orientering om nyt datatræk på Jobindsats.dk vedrørende kommunernes sanktionspraksis overfor kontanthjælpsmodtagere.
Ingen bemærkninger
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR har iværksat ny måling af antal og andel sanktionerede ydelsesmodtagere, fordelt på kommuner. Formålet fra styrelsens side er, at udstille kommunernes brug af sanktioner for at skabe transparens og understøtte en ensartet sanktionspraksis. Målingen bruges desuden i samspil med benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.
I beskrivelse af målingerne anføres bl.a. følgende:
Det kan ikke umiddelbart konkluderes, at et højt eller lavt sanktionsniveau er udtryk for god eller dårlig administration i en kommune. Et lavt sanktionsniveau kan f.eks. være udtryk for, at kommunen har været særlig god til at vejlede borgerne om rådighedsreglerne, så borgere dermed opfylder reglerne. Et lavt sanktionsniveau kan f.eks. også være udtryk for, at kommunen ikke giver borgere en sanktion, selvom kommunen burde have givet en sanktion.
Et højt sanktionsniveau kan f.eks. være udtryk for en kommunes konsekvente og korrekte opfølgning på sanktionsreglerne. Et højt sanktionsniveau kan f.eks. også være udtryk for, at en kommune har vejledt borgere for dårligt, og at borgere derfor ikke har levet op til rådighedsreglerne.
Det er vigtigt at sikre en korrekt sanktionspraksis, herunder både at rådighedsreglerne følges, og at sårbare borgere ikke oversanktioneres. Styrelsen vil anvende målingen som grundlag for en dialog med de kommuner, der i tre følgende kvartaler har en sanktionsandel, der ligger meget højt eller meget lavt i forhold til landsgennemsnittet. Dialogen har til formål at sikre korrekt sanktionspraksis i kommunerne.
Hedensted har en relativ høj sanktionspraksis for kontanthjælpsmodtagere:
Kontanthjælp. Rådighedssanktioner. Jobparat | 2019 | |||
Hele landet | RAR Østjylland | Hedensted | ||
Antal sanktioner i alt | 26.379 | 2.188 | 244 | |
Antal sanktioner fordelt på type | Ophør af ydelse | 679 | 87 | 3 |
Skærpet rådighed | 199 | 8 | . | |
Periodesanktion - udeblivelse fra samtale | 3.421 | 355 | 14 | |
Periodesanktion - udeblivelse fra tilbud | 10.754 | 961 | 209 | |
Periodesanktion - mgl. tilmelding/cv | 3.317 | 215 | 5 | |
Punktsanktion | 8.009 | 562 | 11 | |
Andel sanktionerede ledige, pct. | 25,3 | 19,6 | 28,9 | |
Gnsn. antal sanktioner pr. sanktioneret ledig | 2,79 | 2,21 | 4,28 |
Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer
Kontanthjælp. Rådighedssanktioner. Aktivitetsparat | 2019 | |||
Hele landet | RAR Østjylland | Hedensted | ||
Antal sanktioner i alt | 10.970 | 1.775 | 118 | |
Antal sanktioner fordelt på type | Ophør af ydelse | 227 | 45 | . |
Skærpet rådighed | 13 | . | . | |
Periodesanktion - udeblivelse fra samtale | 4.168 | 444 | 17 | |
Periodesanktion - udeblivelse fra tilbud | 5.934 | 1.249 | 99 | |
Periodesanktion - mgl. tilmelding/cv | 44 | 6 | . | |
Punktsanktion | 584 | 29 | . | |
Andel sanktionerede ledige, pct. | 7,4 | 6,6 | 13,4 | |
Gnsn. antal sanktioner pr. sanktioneret ledig | 2,29 | 2,84 | 3,28 |
Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer
Hedensted har en relativ lav sanktionspraksis overfor borgere på uddannelseshjælp, jævnfør ndenstående tabel.
Uddannelseshjælp. Rådighedssanktioner | 2019 | |||
Hele landet | RAR Østjylland | Hedensted | ||
Antal sanktioner i alt | 45.343 | 7.420 | 41 | |
Antal sanktioner fordelt på type | Ophør af ydelse | 1.504 | 411 | 9 |
Skærpet rådighed | 291 | 29 | . | |
Periodesanktion - udeblivelse fra samtale | 8.247 | 1.079 | 4 | |
Periodesanktion - udeblivelse fra tilbud | 33.001 | 5.647 | 27 | |
Periodesanktion - mgl. tilmelding/cv | 338 | 46 | . | |
Punktsanktion | 1.962 | 208 | . | |
Andel sanktionerede ledige, pct. | 22,0 | 18,7 | 4,9 | |
Gnsn. antal sanktioner pr. sanktioneret ledig | 3,59 | 3,55 | 1,86 |
Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer
Ingen bemærkning.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Orientering om opgørelse af virksomhedsrettede tilbud i suspensionsperioden 12. marts til 26. maj 2020 samt Kommunernes Landsforenings analyse af Jobcentrenes indsats under suspensionsperioden.
Ingen bemærkninger.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, har bedt jobcentrene redegøre for baggrunden for etablerede virksomhedspraktikker og løntilskudsjob i suspensionsperioden 12. marts til 26. maj 2020, i forbindelse med Covid-19. Dette er gjort, fordi det via Det fælles Datagrundlag, DFDG har kunnet konstateres, at der er registreret nye forløb i den nævnte periode.
Vedhæftet er anmodningen fra STAR og det svar, som blev givet. Desuden er vedhæftet analyse fra Kommunernes Landsforening om Jobcentrenes indsats under suspensionsperioden. Materialet gennemgås nærmere på mødet.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Orientering vedrørende Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed 2020.
Ingen bemærkninger.
Dansk Byggeri har gennemført en analyse af danske kommuners erhvervsvenlighed ud fra tilgængelige offentlige datakilder. Analysen tager udgangspunkt i nedenstående parametre:
Hedensted opnår en samlet placering som nr. 24. Af analysen fremgår det bl.a. også, at Hedensted har opnået en placering som 4. bedste kommune på parametre angående arbejdsmarked og uddannelse, som indeholder følgende:
Analysen gennemgås nærmere på mødet.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Orientering om repatrieringssager i 2020
Ingen bemærkninger.
Status for repatrieringssager 1. august 2020 i Hedensted Kommune:
På landsplan udgør målgruppen 60.800 personer, og samlet er der i 2020 repatrieret 115 personer.
De repatrierede fordeler sig som nedenfor:
Syrien | 64,0 |
Tyrkiet | 13,0 |
Colombia | 6,0 |
Bosnien-Hercegovina | 6,0 |
Serbien | 5,0 |
Øvrige | 21,0 |
Ingen bemærkninger.
Lov om repatriering.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Godkendelse af revideret kompetenceplan for Jobcentret.
Ingen bemærkninger.
Godkendelse af revideret kompetenceplan for Jobcentret.
Administrationens forslag til kompetenceplan for Jobcentret er vedhæftet som bilag.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at Udvalget for Beskæftigelse godkender administrationens forslag til kompetencplan for Jobcentret.
Indstillingen godkendt.
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Ingen bemærkninger.
Månedsvise opgørelser.
Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.
Oversigten for juli 2020 er vedhæftet.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.
På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan vi ligger i forhold til måltallene.
Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Orientering om personsag
Indstillingen godkendt.
Ingen bemærkninger.