Birkelund Plejehjem
Birkelund Plejehjem er et sted, hvor du føler dig hjemme. Her er der plads til dine interesser, værdier og ønsker, og her møder du personale, der lytter, samarbejder og skaber en hverdag med åbenhed og fleksibilitet, så du oplever livskvalitet og meningsfuldhed i hverdagen.
Er du blevet nysgerrig på Birkelund Plejehjem?
Birkelund rummer 69 lyse og funktionelle lejligheder fordelt på 1-værelses, 1½-værelses og 2-værelses boliger. Lejlighederne ligger i tre boenheder, hver med eget fælleskøkken og hyggelige opholdsrum. Det skaber et leve-bo-miljø, hvor du kan være en del af et trygt fællesskab og samtidig have dit eget hjem og dine egne rutiner.
De tre boenheder bindes sammen af servicebygningen – den kommunale del af Birkelund. Her finder du sygeplejeklinik, kontorer, daghjem og Aktivitetscenteret, hvor lokale frivillige bidrager med aktiviteter og fællesskaber i samarbejde med personalet. I servicebygningen ligger også vores café, hvor både beboere og besøgende udefra kan nyde dagens varme middagsret.
På Birkelund har vi en skøn gårdhave med sansehave og petanquebane, som er til stor glæde for både beboere og daghjemmets brugere. Haven giver mulighed for ro, samvær og spontane aktiviteter, og den understøtter den nye ældrelovs ambition om, at hverdagslivet skal være rigt, aktivt og meningsfuldt for alle.
Birkelund ligger centralt i Juelsminde, tæt på havnen, stranden og det dejlige sommerhusområde. Den omkringliggende natur bruger vi aktivt i hverdagen – ofte sammen med frivillige, pårørende og medarbejdere – til gåture, oplevelser og fælles aktiviteter.
Hvis I ønsker at høre mere om lejlighederne kontakt da:
Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab
Rousthøjs Allé 8C
7130 Juelsminde
Telefonnummer: 75 69 53 80
Telefontid: Kl. 10.00 til 14.00 mandag til torsdag
På Birkelund Plejehjem er dit liv, dine ønsker og dine prioriteringer udgangspunktet for vores samarbejde.
Den nye ældrelov understreger din ret til selvbestemmelse og indflydelse på hverdagen – og det er helt centralt for den måde, vi arbejder på.
Vi skaber en hverdag, hvor dine livsdrømme, erfaringer og ressourcer sætter retningen for den pleje og støtte, du får. Vi lægger vægt på stærke, tillidsfulde relationer mellem dig, dine pårørende og personalet, da det er fundamentet for tryghed, kvalitet og meningsfuldhed i din hverdag.
Med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang arbejder vi for, at du kan mestre så meget som muligt i dit eget liv – i det tempo, der passer dig, og med respekt for dine valg.
For at sikre kvalitet og åbenhed i din pleje bliver du løbende inddraget i beslutninger, planlægning og evaluering. Vi værner om, at Birkelund er dit hjem. Dit liv før indflytning, dine vaner og dine værdier skal fortsat være styrende for livet her. Vi tilstræber fleksibilitet i hverdagen, så du oplever reel medbestemmelse – eksempelvis i forhold til døgnrytme, aktiviteter, fællesskaber, måltider og personlig pleje.
At bo på Birkelund skal være præget af åben og ærlig dialog, hvor du og dine pårørende altid kan spørge, drøfte og give input. Det danner rammen for værdighed, respekt og et samarbejde, hvor vi sammen skaber et trygt og livsbekræftende hverdagsliv.
På Birkelund Plejehjem bygger vi vores hverdag på et værdigrundlag, der sikrer, at du oplever tryghed, respekt og medbestemmelse – og at livet hos os føles som dit eget hjem.
Det er afgørende for os
-
- At du og dine pårørende oplever tryghed, åbenhed og rummelighed, så Birkelund er et sted, hvor man trives og føler sig velkommen – i dit eget tempo og på dine præmisser.
- At du møder en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang, hvor dine ressourcer og præferencer bliver brugt og respekteret, i det omfang du ønsker og kan.
- At vi aktivt medvirker til at skabe gode sociale rammer og fællesskaber, så du har mulighed for at indgå i meningsfulde relationer og aktiviteter.
- At du oplever, at Birkelund er dit hjem – med plads til dine vaner, traditioner og prioriteringer, og med støtte til at leve livet på den måde, der giver mening for dig.
- At du altid mødes med værdighed, respekt og medbestemmelse, for at sikre at du har en tydelig stemme i egen pleje.
- At du møder et personale med høj faglighed, ansvarlighed og professionalisme, som arbejder i et åbent og respektfuldt samarbejde med dig og dine pårørende.
Det er rigtig vigtigt for os, at du gennem vores aktiviteter får mulighed for at være en del af et fællesskab. Birkelund tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, som har til formål at mindske ensomhed, styrke relationer og skabe gode stunder sammen. Samtidig arbejder vi gennem fællesskaber og aktiviteter på at støtte dig i at bevare dit fysiske og mentale funktionsniveau.
Aktiviteterne planlægges og afholdes af vores aktivitetsmedarbejder i tæt samarbejde med Birkelunds Venner. Derudover har vi også unge medarbejdere under 18 år – vores “Spirer” – som bidrager med ekstra eftermiddagsaktiviteter.
Hver måned udarbejder vi en aktivitetsoversigt, som uddeles til alle beboere.
Eksempler på aktiviteter hos os:
- Sæson- og højtidsaktiviteter
- Bankospil
- Besøg fra lokale børn – skole, børnehave og dagpleje
- Sang, musik, dans, gymnastik og gåture
- Kreative pop-up værksteder
- Besøgshund
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Birkelunds aktivitetsmedarbejder på: charlotte.pedersen2@hedensted.dk
Birkelunds Venner er plejehjemmets aktive støtteforening. De søger fondsmidler, bidrager økonomisk til arrangementer og hjælper som frivillige ved forskellige aktiviteter. Foreningen er med til at skabe livsglæde og rammer for gode oplevelser. Alle kan blive medlem af Birkelunds Venner – kontakt aktivitetsmedarbejderen, hvis du vil vide mere eller ønsker at melde dig ind.
På Birkelund har vi verdens bedste beboere. Men vi har også verdens bedste medarbejdere.
På Birkelund er der ansat social- og sundhedshjælpere (SSH), social- og sundhedsassistenter (SSA), ergoterapeuter og sygeplejersker.
Om at arbejde på Birkelund Plejehjem
Birkelunds Venner er en aktiv forening, som arrangerer forskellige oplevelser for beboerne. De frivillige deltager ved behov i forskellige arrangementer i huset.
For eksempel kommer der hver tirsdag en gruppe frivillige for at gå en tur med beboerne.
Beboerne og Pårørenderådet samarbejder med medarbejderne om at skabe de bedste ramme for beboerne.
Rousthøjs Allé 5+7
7130 Juelsminde
Telefonnummer: 79 74 16 00
Antal plejeboliger: 69
Boligstørrelse: 48 - 72 m2
Husleje: 4.519 - 8.282 kr.
Indskud: 13.958 - 19.815 kr.
Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab
Rousthøjs Allé 8C
7130 Juelsminde
Telefonnummer: 75 69 53 80
Telefontid: Kl. 10.00 til 14.00 mandag til torsdag
I filmen herunder kan du se meget mere om Birkelund Plejehjem
Herunder kan du se lidt stemningsbilleder fra Birkelund Plejehjem. Vil du følge mere med i vores hverdag, kan du følge os på Facebook.
Kontakt
Center for Visitation & Hjælpemidler
Ny Skolegade 4
8723 Løsning
Telefon 79 75 58 20
Telefontider
| Mandag | 09:00 – 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 – 12:00 |
| Onsdag | 09:00 – 12:00 |
| Torsdag | 09:00 – 12:00 |
| Fredag | 09:00 – 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben