Udvalget for Teknik skal tage stilling til igangsætning/opstart af planlægningen for et område mellem Sneppevej, Vandmøllevej og Nordre Alle i Løsning.
Ingen bemærkninger
Inden for et mindre område i Løsning har flere ejere henvendt sig med ønske for at få mulighed for at bygge boliger på deres matrikler. For at sikre optimal udnyttelse af arealet, adgang og flow samt undgå miljøkonflikter i fremtiden, anbefales det, at der udarbejdes en ny samlet plan for hele området.
Formålet med planlægningen er at lave en samlet plan for åben-lav bebyggelse i området og ændre områdets status fra erhvervsområde til let industri samt boligområde med etagebyggeri til boligområde for åben-lav bebyggelse. Ændringen vil være med til at sikre en boligudvikling i Løsning samt give mulighed for at omdanne et ældre erhvervsområde til boliger placeret i Løsning by i nærheden af skole, centrum mv.
Der skal afholdes foroffentlighed og indkaldelse af ideer og forslag i forbindelse med kommuneplantillægget.
Det anbefales, at der indledes en dialog med borgerne i Løsning. Derudover anbefales, at der indbydes til møde med de berørte erhvervsvirksomheder og borgere.
Beslutningen meddeles ansøgerne.
· Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, § 13 stk. 2 (lokalplan)
· Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, § 23 c (kommuneplantillæg)
at der afholdes foroffentlighed med indkaldelse af ideer og forslag til kommuneplantillægget at borgerdeltagelse drøftes at det drøftes, hvorvidt de berørte virksomheder og borgere skal indbydes til møde(r) at der udarbejdes en samlet plan for området at området udlægges til åben-lav boligområde |
Fraværende: Steen Christensen
Der udarbejdes et konkret forslag til lokalplan, idet der forinden optages drøftelser med nogel af de berørte lodsejere.
Byrådet skal tage stilling til den endelige vedtagelse af lokalplan 1098 for Castberggård i Urlev med tilhørende kommuneplantillæg nr. 15. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Teknik godkendte den 6. oktober 2015 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslaget.
Forslaget blev vedtaget af Byrådet den 16. december 2015, og forslaget blev sendt i 8 ugers høring.
Formålet med lokalplanen er at muliggøre en udbygning af Castberggård Højskole for døve og hørehæmmede, så det fremtidigt kan fungere som højskole, jobcenter, døvehistoriskmuseum, kursus- og feriecenter, idrætsanlæg samt socialøkonomisk virksomhed. Lokalplanen er udarbejdet med udgangspunkt i en helhedsplan for Castberggård Højskole.
Kommuneplantillæg nr. 15 er udarbejdet i forbindelse med lokalplanen. Kommuneplantillæg udvider den eksisterende kommuneplanramme.
Der er i høringsperioden indkommet 5 bemærkninger og indsigelser til planforslaget. Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – Bilag 3.
Bemærkninger og indsigelser har foranlediget følgende forslag til ændringer:
Lokalplan 1098:
Kommuneplantillæg 15:
at bebyggelsesprocenten ændres fra 50 til 20
at lokalplanområdets samlede areal på 6.8 ha benævnes
at der ikke må opføres byggeri, anlæg eller foretages terrænændringer i fredskoven.
Castberggård har med rådgivning fra E+N Arkitekter afholdt workshops med brugerinddragelse, som har dannet baggrund for en illustrationsplan. Indledende til dette arbejde har By & Landskab præsenteret, hvorledes Hedensted Kommunes rolle er i planlægningen i forhold til kulturarv, beskyttelseslinjer, lokalplanlægning, kommuneplantillæg og kommuneplanens retningslinjer. Dette materiale er indarbejdet i lokalplanforslaget.
Forslagene har været offentliggjorte i overensstemmelse med lov om planlægning, hvor borgerdeltagelse har bestået i høringssvar.
Forslaget har været i høring i perioden fra den 16. december 2015 til den 11. februar 2016.
Planerne offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
at | lokalplan 1098 vedtages endeligt med ændringerne beskrevet i bilag 3 |
at | kommuneplantillæg nr. 15 vedtages med ændringerne beskrevet i bilag 3. |
Fraværende: Steen Christensen
Anbefales endeligt godkendt.
Ophævelse af Lokalplan 1036 for et boligområde ved Museumsvej i Glud
Ingen bemærkninger
Lokalplan 1036 blev vedtaget den 24. september 2008. Den gav mulighed for at bygge 8 boliger på små grunde. Hensigten var at opføre boligerne som et samlet projekt. Det er ikke sket. Derfor ønsker ejeren Lokalplan 1036 ophævet.
Byrådet har mulighed for, jf. planlovens § 33, at ophæve lokalplanen, når planlægningen for området ikke længere findes nødvendig. Herefter gælder alene kommuneplanens rammebestemmelser for området. Byggemulighederne vil blive reguleret af bygningsreglementet og Planlovens § 35 (landzonebestemmelser).
Lokalplanområdet er ubebygget.
Ophævelsen meddeles ejer og gennem PlansystemDK til Erhvervs- og Vækstministeren
Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, § 33, stk. 1, nr. 1
at | Lokalplan 1036 for et boligområde ved Museumsvej i Glud ophæves |
Fraværende: Steen Christensen
Anbefales godkendt
Udvalget for Teknik skal tage stilling til lovliggørelse af udhusbyggeri og ridebane/luftefold med dertilhørende lystmast på ejendommen.
Ingen bemærkninger.
Landzonesagen var på Udvalget for Teknik den 2. februar 2016, hvor udvalget besluttede at udsætte sagen.
Der ansøges om lovliggørelse af udhusbyggeri og ridebane med belysning på matr. 23, Ørum By, Ørum med adressen Ørumvej 80, 8721 Daugård.
Den pågældende sag er opstået på baggrund af en klagesag vedrørende terrænregulering, affaldshåndtering og byggeri i skel. Klagen er indsendt fra en nabo i 2013. Ejendommen er på ca. 2 ha og beliggende i landzone. Der er ikke landbrugspligt på ejendommen. På ejendommen er der opført en bolig og et udhus på 197 m² med tilladelser.
Der ansøges om lovliggørelse på 4 udhusbygninger på samlet 824 m² samt en ridebane/luftefold med belysning. Sagen har været i naboorientering og i partshøring.
Efter udvalgsbehandligen den 2. februar 2016 har administrationen været på besigtigelse den 11. marts 2016 samt i dialog med ejer af ejendommen. Se sagsfremstillingen i indstillingsnotatet.
Beslutningen meddeles ansøger.
Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, § 35, stk. 1
Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der går ud over Natur- og Miljøklagenævnets praksis behandles i Udvalget for Teknik.
at | Udvalget for Teknik drøfter og tager stilling til sagen. |
Fraværende: Steen Christensen
Læskur, lysmast og ladebygning skal fjernes, idet der samtidig gives tilladelse til at genopføre ny lade på 480 m² i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Nybyggeri skal opføres i materialer, der harmonerer med landskabet.
Tilbygningen til stald godkendes.
Herved opnås en harmonisk bebyggelse, der naturligt er tilpasset landskabet i området.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til, hvorvidt et ansøgt højlager til Jysk i Uldum må opføres nærmere midte af Haurumvej end 100 m.
Ingen bemærkninger
Byggelinien langs Haurumvej blev indføjet i lokalplanen som en "nabobeskyttelseslinie, efter ønske fra beboerne langs Haurumvej.
Jysk ønsker at opføre et højlager nr. 4 på ca. 14.200 m² og 45 m. højt. (Eks. højlagre er ca. 10.000 m² og 38 m. høje).
Det ansøgte byggeri ønskes opført 75 m fra Haurumvej, og kræver dermed dispensation fra lokalplan 95 § 6.3, som foreskriver at byggeret ikke må placeres nærmere midte af Haurumvej end 100 m.
Til vurdering af skyggegenerne på naboejendommene er der udarbejdet en række skyggeillustrationer, der er vedhæftet som bilag.
Naboejendommene på Haurumvej har på møde fået forelagt projektet og skyggeillustrationerne, og Haurumvej 9, 11, 13, 14 og 15 er blevet naboorienteret om projektet. De har fremsendt en samlet indsigelse mod byggeriet, der er vedhæftet som bilag.
Naboernes indsigelse mod højlageret går primært på forventet værditab, som følge af skyggepåvirkningerne, hvorfor kommunen tilbød lodsejerne en uvildig vurdering af deres ejendomme, som de alle har taget i mod. Ejendomsvurderingerne er vedhæftet som bilag.
På mødet vil der blive udleveret et notat fra Jysk, angående de privatretlige spørgsmål i forhold til naboerne.
Afgørelsen sendes til Jysk og de naboer, der har afgivet høringssvar.
Lokalplan nr. 95 § 6.3: "I delområde A kan der dog tillades en bygningshøjde på op til 45 m i en afstand af 150 m fra vejmidte i motortrafikvejen og i en afstand af 100 meter fra vejmidte i Haurumvej såfremt særlige hensyn til en bygnings indretning og drift nødvendiggør dette". Lokalplanen er vedhæftet som bilag.
at | der meddeles dispensation til det ansøgte. |
Fraværende: Steen Christensen
Godkendes.
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling til projektering og anlæg af byggemodning Friggsvej, Ølsted - etape 2.
Anlægsbevillingen på 5,50 mio. kr. foreslås finansieret ved øgede salgsindtægter fra salg af byggegrunde på 4,35 mio.kr. samt en indtægt fra Hedensted Spildevand på 1,15 mio. kr. for kloakanlægget.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
De sidste grunde af etape 1 i Friggsvej i Ølsted er tæt ved at være solgt, og detailprojektering af etape 2 kan sendes i udbud og igangsættes. Etape 2 forventes at blive til 10 grunde og er planlagt i lokalplan 1061.
Der er registreret arkæologi på arealet, og Horsens Museum skal inden anlægsarbejdet udføre udgravninger med en maksimal omkostning på 936.000 kr. Det forventes, at dette kan udføres i løbet af sommeren, anlægsarbejdet kan igangsættes umiddelbart efter.
Byggemodningen udføres som vist i den vedlagte skitse fra lokalplan 1061.
Overslagsmæssigt er udgifterne til byggemodningen vurderet således:
Anlægsudgifter inklusiv projektering | 2.008.000 kr. |
|
|
Udgifter til arkæologi | 936.000 kr. |
|
|
Udgifter til forsyningsselskaber | 1.150.000 kr. |
|
|
Udgift til kloakanlæg | 1.406.000 kr. |
|
|
I alt | 5.500.000 kr. |
|
|
For at holde byggemodningen præsentabel i salgsperioden indtil overdragelse til grundejerforening, er der afsat 60.000 kr til planering og græssåning samt græsklipning i ca. 5 år.
Kommunen har pt. 1 ledig grund tilbage på Friggsvej i Ølsted.
at | der meddeles anlægsbevilling |
at | finansiering sker som beskrevet under Økonomi. |
Fraværende: Steen Christensen
På grund af de økonomiske forudsætninger oversendes sagen til PKØ.
Der skal tages stilling til ansøgning om tillægsbevilling til anlægsbevilling i 2016 til projektering af byggemodning af Rugmarken, Hedensted omfattende 14 parceller planlagt i lokalplan 1079.
Anlægsbevillingen på 6,80 mio. kr. foreslås finansieret ved forventede øgede salgsindtægter ved salg af byggegrunde på 5,11 mio.kr. samt en indtægt fra Hedensted Spildevand på 1,69 mio. kr. for kloakanlægget.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udbuddet af kommunale byggegrunde i Hedensted er tæt på udsolgt. For at opretholde et udbud af kommunale grunde søges derfor om igangsættelse byggemodning af Rugmarken ved Daugårdvej i lokalplan 1079. Der forventes anlagt 14 byggegrunde på stedet. Antallet af grunde vil afhænge af, om der skal håndteres regnvand inden for lokalplanområdet eller på naboareal inden for lokalplan 1033. Dette vil blive afklaret i projekteringen.
I forbindelse med byggemodningen lukkes den eksisterende vejadgang ud til Daugårdvej og flyttes til lige syd for det nye bofælleskab, hvorfra der skal være fælles adgang til institutionerne og og boligområderne i lokalplan 1079 og en fremtidig lokalplan 1033 (550.000 kr.), se vedlagte skitse.
Der søges dispensation fra lokalplanerne til etablering af ændret vejadgang og vandafledning.
Der er indregnet omkostning til arkæologisk forundersøgelse (75.000 kr) samt beplantningsbælter og beplantning af støjvold (310.000 kr) i anlægsregnskabet.
Projektering og myndighedsgodkendelser vurderes at tage 6-8 måneder, og anlægsarbejdet forventes igangsat sidst på året i 2016. Salg af grunde kan udbydes samtidigt.
Overslagsmæssigt er udgifterne til byggemodningen vurderet således:
Anlægsudgift til byggemodning | 3.749.000 |
Udgift til forsyningsselskaber | 1.361.120 |
Anlægsudgift til kloakanlægget | 1.690.000 |
I alt eksl. moms | 6.800.120 |
For at holde byggemodningen præsentabel i salgsperioden indtil overdragelse til grundejerforening, er der afsat 60.000 kr til planering og græssåning samt græsklipning i ca. 5 år.
at | der meddeles tillægsbevlling til anlægsbevilling og |
at | finansiering sker som beskrevet under Økonomi |
Fraværende: Steen Christensen
Anbefales godkendt.
Der skal tages stilling til gennemførelse af arkæologiske udgravninger efter arkæologiske fund i Grønlund i Tørring.
Der skal tages stilling til tillæg til anlægsbevilling til byggemodning af Grønlund samt øgede indtægter.
En fuld udgravning vil have en omkostning på op til 2,42 mio. kr. og foreslås finansieret af forventede øgede indtægter fra grundsalg.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet bevilgede anlægsbevilling til Grønlund på mødet den 30. marts 2016
Der er fundet omfattende arkæologiske spor i den planlagte byggemodning Grønlund i Tørring, som det ses af vedlagte bilag. En fuld udgravning vil have en omkostning på op til 2,42 mio. kr., hvilket vil give en øget omkostning pr. grund på ca. 140.000 kr., ligesom anlægsstart vil blive udskudt væsentligt.
For at nedbringe omkostningen til udgravninger vil det være muligt at ændre adgangsvejen til boligområdet og udtage grunde på nogle af de mest omkostningstunge udgravningsarealer fra byggemodning. Modsat vil udnyttelsen af Grønlund så blive tilsvarende mindre. De udtagne grunde kan senere besluttes at blive udgravet, hvis salgspriserne på grundene tilsiger, at det kan finansieres.
På mødet drøftes, om der skal igangsættes udgravning af arkæologi efter den planlagte plan for byggemodningen eller, om vejføringen skal ændres, og antallet af byggegrunde skal justeres ned, så udgiften hertil minimeres. Der skal søges dispensation til lokalplanen, hvis vejføringen ændres.
Udvalget skal på mødet drøfte mulige modeller for finansiering af arkæologiske fund i byggemodninger.
Horsens Museum meddeles om beslutning for udgravning.
at | udvalget drøfter principper for finansiering af udgifter til arkæologi og alt efter beslutning meddeler anlægsbevilling samt finansiering som beskrevet under Økonomi. |
Fraværende: Steen Christensen
Sagen tilbagesendes til administrationen med henblik på ændring af projektet.
Samtidig ønskes der formuleret et regelsæt for dannelse af en fond, der kan udligne udgifterne til arkæologi.
Der skal tages stilling til ansøgning om tillæg til anlægsbevilling til anlæg af omfartsvej omkring Ørum.
Tillæg til anlægsbevillingen på 8,70 mio. kr. kan finansieres ved afsat beløb på 10,5 mio. kr på investeringsoversigten til omfartsvej vest om Ørum.
Byrådet bevilgede 28. marts 2012 0,5 mio. kr til forprojektering af omfartsvejen.
Byrådet bevilgede 30. januar 2013 1,3 mio. kr til projektering af omfartsvejen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet vedtog den 5. marts 2012 at igangsætte forarbejde med myndighedsgodkendelser og nødvendige arealreservationer for anlæg af en omfartsvej vest om Ørum til afhjælpning af lastbiltrafikken gennem byen, samt at der skulle indledes forhandlinger med grusgravsejerne i området om medfinansiering af anlægget. Der blev bevilget 500.000 kr til udarbejdelse af forprojekt.
Byrådet besluttede den 14. januar 2013 at bevilge 1,3 mio. kr. til myndighedsgodkendelser og nødvendige arealreservationer for anlæg af en omfartsvej.
Byrådet godkendte ekspropriation af arealudlæg til omfartsvejen den 30. marts 2016.
Der blev afholdt licitation på omfartsvejen den 19. april 2016. Denne blev vundet af HM Entreprenør A/S med et tilbud på 6,0 mio. kr.
Anlægsarbejdet igangsættes herefter hurtigst muligt og skal være afsluttet senest den 31. oktober 2016, bortset fra et slidlag og afsluttende opstribning, der udføres i foråret 2017.
Det opdaterede forventede anlægsregnskab for omfartsvejen ser således ud:
Forundersøgelser og projektering, (inklusiv landinspektør, arkæologi) | 2,9 mio. kr. |
| ||
Arealerhvervelser, før behandling af taksationsmyndighed | 1,3 mio. kr. |
| ||
Anlæg | 6,0 mio. kr. |
| ||
Uforudsete udgifter | 0,3 mio. kr. |
| ||
I alt |
|
| 10,5 mio. kr. |
|
at | der meddeles tillæg til anlægsbevilling |
at | finansiering sker som foreslået |
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Oversendes til Byrådet med anbefaling af godkendelse.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgning om lovliggørende dispensation til fjernelse af ca. 390 meter beskyttet jorddige. Diget er allerede fjernet.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Teknik har tidligere (14. april 2015) behandlet en lignende sag, 'Anmeldelse af fjernelse af jorddiger, Sindbjerglundvej 10', sags. nr. 01.05.25-P19-3-10. Udvalget traf afgørelse om at imødekomme ansøgning om dispensation til at nedlægge diger. Afgørelsen blev påklaget af Kulturstyrelsen. Sagen er endnu ikke afgjort i Natur- og Miljøklagenævnet.
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning om lovliggørende dispensation til at fjerne et dige mellem matr. nr. 21 og 14f, Stubberup by, Løsning. Diget blev fjernet i perioden 2006-2008.
I november 2009 meddelte Hedensted Kommune ejeren, at der var konstateret et ulovligt forhold i form af fjernelse af diget, samt at sagen var sendt videre til Kulturstyrelsen.
Kulturstyrelsen sendte den 15. december 2014 brev til ejer bl.a. om, at fjernelsen af diget vurderedes at være en overtrædelse af Museumsloven, at Kulturstyrelsen kan påbyde reetablering af diget, men at ejer havde mulighed for at søge Hedensted Kommune om retlig lovliggørelse. Kulturstyrelsen oplyste, at praksis for at opnå dispensation er restriktiv, og at det ikke er tilstrækkeligt begrundelse, at der er en væsentlig jordbrugs- eller økonomisk interesse i, at det pågældende indgreb i diget opretholdes.
Ejer har den 13. maj 2015 fremsendt ansøgning om retlig lovliggørelse. Ejer oplyser, at han vurderer, at diget aldrig har været et dige, samt at han efter brevet i 2009 kontaktede Kulturarvsstyrelsen, som ifølge ejer gav udtryk for, at de sandsynligvis ikke ville forfølge sagen, hvorfor ejer ikke forventede at høre yderligere.
Slots- og Kulturstyrelsen (tidligere Kulturarvsstyrelsen) har, adspurgt om de har udtalt sig i sagen, svaret, at der ikke er journaliseret notat om dette på sagen, samt at de ikke har haft praksis for at meddele, at de ikke agtede at forfølge sagerne.
Horsens Museum har udtalt om digets kulturhistoriske værdi, at diget stammer fra udskiftningstiden i starten af 1800-tallet, at digerne fortæller om de lokale forhold på denne tid, og de store strukturelle ændringer i landet er afspejlet i konkrete fysiske strukturer i landskabet i form af digerne - tilsammen forhold der gør, at digerne er af væsentlig betydning. Desuden vurdere Museet, at der har været tale om en væsentlig struktur i landskabet. Diget vurderes at have haft en væsentlig værdi som levested og vandringsvej for områdets dyreliv.
Tilladelse til at fjerne beskyttede diger kan, jf. vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, udelukkende gives i særlige tilfælde, hvor der findes en væsentlig samfundsmæssig interesse, eller hvis det vurderes at være uden kulturhistorisk, landskabelig eller biologisk betydning. Det faktum, at diget allerede er fjernet, bør ifølge vejledningen ikke gøre forskel på behandlingen af en ansøgning.
Diget er vurderet at have haft en væsentlig kulturhistorisk og landskabelig samt biologisk betydning, og fjernelsen kan ikke begrundes med en væsentlig samfundsmæssig interesse.
Afgørelsen meddeles ansøger.
Bekendtgørelse af museumsloven, § 29 j, stk. 2, jf. § 29a, lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014.
Museumslovens § 29 a, stk. 1, om beskyttede diger er en forbudsbestemmelse: ”Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- jorddiger og lignende”. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1.
Hvis kommunen ikke kan lovliggøre forholdet administrativt, skal Kulturstyrelsen sørge for reetablering.
at | udvalget drøfter ansøgning om lovliggørende dispensation til fjernelse af ca. 390 meter beskyttet dige. |
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Ansøgning godkendes, idet der er tvivl om, hvorvidt der har været et dige.
Udvalget skal beslutte om afviklingen af solidaritetspuljen i det tidligere L90 og kompensationen aftalt i fusionsgrundlaget fortsat skal anvendes til afvikling af kapitaludligningsbidraget til L90.
Affaldsområdet er takstfinansieret. Forbrændingsprisen har indflydelse på både dagrenovationstaksten og miljøgebyret.
Som en del af fusionsaftalen i forbindelse med fusion af TAS og L90 er behandlingsprisen til Energnist baseret på en solidaritetspulje samt en kompensation, som skal udlignes over de første 5 år - hvorefter både de tidligere TAS og L90 kommuner skal betale samme behandlingspris til Energnist i 2020. For de gamle L90 kommuner betyder det en lavere behandlingspris end kostprisen, da der er et relativt stort overskud, der skal afvikles inden 2020.
For Hedensted Kommunes vedkommende er der endvidere et tillæg til behandlingsprisen, der dækker aconto opkrævning af kapitaludligningsbidraget i henhold til aftalen af 6. oktober 2011 om fuldt medlemskab af det tidligere L90.
På udvalgsmødet den 5. maj 2015 besluttede udvalget som konsekvens af ændret behandlingspris for affald til forbrænding, at reduktionen i forbrændingsprisen blev anvendt til ekstra afdrag på kapitaludligningen til Energnist (tidligere L90). Taksten for affald til forbrænding for såvel 2015 og 2016 blev derfor fastholdt på 466 kr/tons.
Ved udgangen af 2015 er det skyldige kapitalindskud reduceret til 7,64 mio. kr. Kapitalindskuddet skal være afviklet ved udgangen af 2023.
Administrationen foreslår, at den lavere behandlingspris til Energnist, som følge af virkningen af overdækning mm., fortsat anvendes til at forhøje tillægget på afdraget på kapitaludligningen. Det vil betyde, at vi får mulighed for at holde taksterne jævnt på samme niveau i hele perioden fremfor henholdvis at sænke og hæve taksterne. Fastholdes en forbrændingspris på 466 kr./ton (som i 2014, 2015 og 2016) i 2017, 2018 og 2019 ser det med de nuværende budgetforslag ud til, at Hedensted Kommune undgår at hæve prisen. I 2020, hvor alle Energnist kommuner skal betale samme behandlingspris, vil der være afviklet en stor del af kapitalindskuddet, så der de resterende år vil være behov for at afbetale mindre, og prisen dermed vil være mere på højde med de øvrige kommuner.
at | forbrændingsprisen for 2017, 2018 og 2019 fastholdes på 466 kr./ton, så der sker en afvikling af kapitalindskud under forudsætning af, at de tilgængelige budgetforslag ikke ændres væsentligt. |
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Godkendes.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til høringsforslaget, og om der eventuelt er bemærkninger, der skal fremsendes til selskabet.
Ingen bemærkninger
Sagen vedrører høring af strategiforslag for det fælleskommunale affaldsselskab Energnist.
Hedensted Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist, der blev stiftet den 1. januar 2015, som resultat af fusionen af TAS I/S og L90. Selskabet ejer 2 affaldsforbrændingsanlæg beliggende i henholdsvis Kolding og Esbjerg.
Strategiprocessen for Energnist blev igangsat af selskabets bestyrelse den 29. januar 2015 og fulgt op af en temadag den 27. maj 2015, hvor en række fagspecialister gav en bred orientering omkring udfordringer og muligheder i affaldsbranchen og forbrændingssektoren de kommende år. I temadagen deltog både politikere og embedsfolk fra ejerkommunerne og selskabet, og hensigten var at etablere et fælles fundament for det videre strategiarbejde.
Bestyrelsen for Energnist godkendte den 23. februar 2016 forslag til strategi for Energnist. Forslaget er vedlagt som bilag 2.
Forud for det forslag, der nu foreligger, har pågået et arbejde, hvor såvel bestyrelsen, teknisk råd (ejerkommunernes direktørgruppe) og faggruppen (ejerkommunernes affaldsansvarlige) ad flere omgange har behandlet forslag til selskabets mission, visioner og strategier. Formålet har været at sikre en forankring af Energnists strategi hos de enkelte ejerkommuner.
Nærværende høring har således også til formål at give ejerkommuner mulighed for at komme med bemærkninger forud for bestyrelsens endelige behandling og fastlæggelse af strategien. Høringsperioden forventes afsluttet med udgangen af maj 2016.
Indstillingsnotat er vedlagt som bilag 1.
at Strategi for Energnist drøftes og tages til efterretning. Eventuelle bemærkninger tilføjes. |
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Godkendes.
Naturstyrelsen har i 2012 udsendt en statslig udmelding om byudvikling m.m. i OSD (Område for Særlige Drikkevandsinteresser) indvindingsoplande. Heri anføres, at kommunen skal udarbejde en redegørelse for byudvikling og anden ændret anvendelse i alle kommunens OSD og indvindingsoplande, hvis kommunen ønsker at byplanlægge herfor.
I foråret 2015 sendte administrationen en forenklet redegørelse til Naturstyrelsen, så den igangværende planlægning inden for OSD kunne fortsætte. Redegørelsen var forenklet, da den afventede afslutningen af den geologiske kortlægning for 1/3 af kommunen, som forventedes afsluttet i 2015.
Den sidste kortlægning blev afrapporteret omkring årsskiftet, så vi nu har det nødvendige grundlag for redegørelsen. Redegørelsen rummer intet nyt i forhold til kommuneplanen samt kommunens lokalplaner og indsatsplaner.
Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen og eventuelt kommuneplantillæg for OSD. Den har til formål, at Naturstyrelsen kan have fokus på alternative beliggenheder for lokalplaner inden for OSD.
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Taget til efterretning.
Natur & Miljø afholder hvert år et fællesmøde med samtlige private, almene vandværker kommunen. Mødet afholdes efter ønske fra vandværkerne. Til mødet er inviteret vandværksfolk fra 49 vandværker og 2 institutioner. Desuden deltager politikere og administrativt personale.
Mødet omhandler forskellige aktuelle emner foreslået af vandværkerne eller administrationen, se bilag.
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Taget til efterretning.
Drøftelse og 1. behandling af udkast til Handicappolitik.
Handicaprådet har drøftet det foreløbige forslag til handicappolitik den 12. april, pkt. 12
Handicappolitikken og tidsplanen tilrettes med de bemærkninger der fremkom på mødet.
Der indkaldes til et ekstraordinært møde den 25. april 2016 kl. 13.00, hvor den reviderede Handicappolitik drøftes. På mødet modtages de sidste rettelser/ justeringer, som indarbejdes i Handicappolitikken inden fremsendelse til godkendelse i Udvalget for Social Omsorg den 2. maj 2016.
Udvalget for Social omsorg har taget initiativ til udarbejdelse af en handicappolitik, hvilket blev opstartet med en temadrøftelse mellem Byrådet og Handicaprådet. Ligeledes er der afholdt et dialogmøde med interessenter på området, som grundlag for det videre arbejde. Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der har udarbejdet medsendte forslag til Handicappolitik.
Handicaprådet ønsker at have focus på følgende værdier i Handicappolitikken:
Procesplanen er følgende:
Bemærkninger fra Handicaprådets møde d. 25. april 2016, pkt. 22:
Handicappolitikken drøftet, gennemgået og tilrettet.
Fraværende: chef for Social Omsorg Steen Dall-Hansen og afdelingsleder for Voksen Handicap Helle Vibeke Johansen.
Afdelingsleder for Staben Birgit Munk Hansen deltog i stedet for.
Punktet er sendt til:
Sendes efterfølgende til endelig godkendelse i Byrådet.
at | punktet drøftes og godkendes. |
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Anbefales godkendt.
Drøftelse af potentialepakke
Udvalgene drøfter elementer og muligheder i potentialepakkerne, og hvad man ønsker at få undersøgt nærmere.
I juni måned drøftes materialet igen i udvalgene i en mere uddybende version med udgangspunkt i ønskerne fra maj mødet.
at | Udvalget for Teknik drøfter elementer og muligheder i potentialepakken, og hvad man ønsker at få undersøgt nærmere. |
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Der arbejdes med vintertjeneste.
Opsamling fra månedsmøderne marts måned 2016 - Hvordan forventes regnskab 2016 at holde i forhold til budgettet.
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Taget til efterretning.
Der orienteres om overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2015 til 2016 på udvalgets område.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
På Byrådets møde den 27. april 2016 tages stilling til de foreslåede overførsler af uforbrugte drifts- og anlægsmidler m.v. fra 2015 til 2016.
På driftsområderne er der foreslået overførsler på i alt 96,457 mio. kr.
På udvalgsmøderne i maj måned gives en orientering om hovedforklaringerne på de overførte driftsbevillinger fra 2015 til 2016.
Af vedlagte Bilag 1 fremgår hovedforklaringer på overførte og ikke-overførte driftsbeløb fra 2015 til 2016 fordelt på udvalg.
I Bilag 2 er der fordelt på udvalg anført uddybende bemærkninger for en række udvalgte driftsposter (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger), og disse er sammenholdt med overførsler fra 2014 til 2015.
Endvidere er der i Bilag 3 en oversigt over driftsoverførsler fordelt på udvalg og funktionsniveauer.
Der kan endvidere indgå yderligere bilag til det enkelte udvalgsmøde. |
|
at | orienteringen tages til efterretning. |
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Taget til efterretning.
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Taget til efterretning.
Fraværende: Steen Christensen og Lars Poulsen
Drøftelse af vandafledning fra Sognevej i Juelsminde.