Orienteringspunkt om FØP- og FLEKS-reform
Ingen bemækrninger.
Lovændring om førtidspension og ressourceforløb
En delevaluering af førtidspension og fleksjob reformen peger på, at det i lovgivningen har været uklart, hvilke borgere der kan tilkendes førtidspension, uden at de først har været i ressourceforløb. Uklarheden har betydet, at nogle kommuner har fortolket reglerne strammere end andre.
På denne baggrund har forligskredsen bag reformen besluttet at præcisere reglerne.
Lovforslaget har til formål at præciserer to ting:
1. Dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan være opfyldt, uden at borgerne har deltaget i et ressourceforløb
2. At det bliver en forudsætning for kommunerne, at de kan påpege indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne.
Det forventes, at lovforslaget vil medføre en praksisændring i de kommuner, som har tolket reglerne meget stramt.
Kort opsamling på de tre analyser
Overordnet viser de 3 analyser, at der findes et grundlag for at præcisere reglerne ift. hvilke borgere, der kan tilkendes førtidspension.
Analysen: ”kommunal variation i tilkendelser af førtidspension” viser, at der findes en variation mellem kommunernes tilkendelser af førtidspension. Helt overordnet er der en gennemsnitslig tilkendelsesandel på 0,7% i den laveste tredjedel af kommunerne og en gennemsnitslig tilkendelsesandel på 1,4% i den tredjedel af kommunerne, der tilkender flest. Altså en variation på 0,7 procentpoint.
For ydelsesmodtagere over 40 år findes der en variation på 2,3 procentpoint
For ydelsesmodtager under 40 år findes det en variation på 0,3 procentpoint
Hedensted Kommune placerer sig et sted imellem placering 25 – 30 ud af landets kommuner, når det angår tilkendelser af førtidspension og altså inden for den tredjedel, der giver færrest tilkendelser af førtidspension.
Til sammenligning placerer Skanderborg sig et sted imellem placering 10 – 30 og Favrskov et sted imellem placering 65 – 70.
Analysen: ”Analyse af konkrete sager der har været behandlet i de kommunale rehabiliteringsteam” påpeger, at der i 15 ud af 78 sager (19%) kan være tale om ”Stram praksis”.
I disse sager har været iværksat forebyggende eller udviklende indsatser i det omfang, det har været muligt under hensyntagen til borgerens helbredsmæssige situation. Desuden er der dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i et omfang, der tyder på, at der kunne have været tilkendt førtidspension. Det vurderes, at kommunen på trods af dokumentation for varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, i disse sager iværksætter ressourceforløb og indhenter yderligere dokumentation, selvom det er vanskeligt at pege på relevante og realistiske udviklingsmuligheder.
Redegørelsen: ”Når borger har klaget over, at der ikke er tilkendt førtidspension”, viser, at Ankestyrelsen i 20 ud af 40 sager har ændret kommunes afgørelse, enten fordi de har vurderet, at det er åbenbart formålsmålsløst at udvikle arbejdsevnen yderligere eller fordi dokumentationskravet har været tilstrækkeligt opfyldt. I resten af sagerne vurderes det, at der forsat er udviklingsmuligheder i ressourceforløb.
Klagesager i Hedensted Kommune
I Hedensted kommune har der været 20 klagesager, og af disse er ingen blevet omstødt.
Ingen bemærkninger.
| at | orienteringen tages til efterretning. |
Orienteringen taget til efterretning.