Udvalget for Teknik & Miljø præsenteres for projekt Naturpark Svanegrund af initiativtager og formand for “foreningen til etablering af Naturpark Svanegrund” Palle Holsting. På baggrund af præsentation og drøftelse tages stilling til om projektet støttes herunder økonomisk.
Naturpark Svanegrund ønsker en engangsbevilling, et tilskud på 75.000 kr. Midlerne skal anvendes til at finansiere ansøgningen om accept af status som Naturpark. Tilsvarende ansøgning er fremsendt til de 3 øvrige kommuner Horsens, Odder og Samsø.
Forvaltningen foreslår, at midlerne tages fra ”få-det-gjort-puljen” (anlægspulje).
Såfremt det besluttes, at midlerne skal finansieres fra "få-det-gjort-puljen" vil det være en del af den bevilling, der søges om i sag nr. 61.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
De 4 kommuner, Horsens, Odder, Samsø og Hedensted er blevet kontaktet af en gruppe af frivillige, der er gået sammen om at danne grundlaget for en ansøgning til Friluftrådet om etablering af Naturpark for området Svanegrund samt farvandet ud for Horsens, Odder, Samsø og Hedensted kommuner. Se kort i den vedlagte projektbeskrivelse.
Området Svanegrund har gennem flere år været et vigtigt område med flere kvaliteter, og hovedformålet med at arbejde på en udpegning til Naturpark er at rette fokus på det marine område og bidrage til at skabe en større indsats med hensyn til beskyttelse, benyttelse og formidling af området.
Begrebet Naturpark og dermed den endelige godkendelse af betegnelsen ligger hos Friluftsrådet.
Forslaget er også blevet præsenteret på Havsamarbejdets konference i Aarhus den 8. januar 2024 og Blåt Råds møde den 7. marts 2024.
Til præsentationen vil repræsentanter for de frivillige bag projektet uddybe og begrunde ansøgningen.
at | præsentationen tages til efterretning |
at | der bakkes op om en ansøgning af området til status som Naturpark. |
at | projektet støttes med en engangsbevilling på 75.000 kr i støtte til finansiering af udgifter forbundet med professionel udarbejdelse af ansøgningsmateriale. |
at | udgiften til støtte tages fra ”få-det-gjort-puljen” (anlægspulje). |
At forvaltningens indstilling godkendes.