Der skal tages stilling til valg af formandsskab for udvalget for Social Omsorg.
Udgifter til vederlag mv., herunder aflønning af formand og næstformand, er indeholdt i budgettet.
På møde i Udvalget for Social Omsorg 10. januar 2022 punkt 1 besluttede udvalget følgende;
Allan Petersen vælges som formand og Jeppe Mouritsen som næstformand.
Kommunalbestyrelsen tager stilling til flertalsgruppens omfordeling af pladser i Udvalget for Teknik & Miljø, Udvalget for Vækst & Klima samt Udvalget for Social Omsorg på sit møde den 30. marts 2022.
I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse, § 22, stk. 1, vælger udvalgene selv deres formand.
I forbindelse med Allan Petersens dødsfald foretager flertalsgruppen bestående af V,C,D O samt Hans Kristian Skibby en justering af flertalsgruppens pladser i henholdsvis Udvalget for Teknik & Miljø, Udvalget for Vækst & Klima samt Udvalget for Social Omsorg. Rokaden indebærer at Hans Kristian Skibby rykker fra Udvalget for Vækst & Klima til Udvalget for Social Omsorg. Lars Poulsen rykker fra Udvalget for Teknik & Miljø til Udvalget for Vækst & Klima, og Ove Kjærskov Nielsen indtræder i Udvalget for Teknik & Miljø.
Udvalget skal på den baggrund tage stilling til formandskabet i Social Omsorg.
Beslutningen offentliggøres på hjemmesiden.
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, § 22, stk. 1. (se bilag).
at | Udvalget for Social Omsorg tager stilling til formandsskabet i Udvalget for Social Omsorg, |
Hans Kristian Skibby blev valgt til formand for Udvalget og Jeppe Mouritsen fortsætter som næstformand for Udvalget.
Status for Sundhedspolitikken og samarbejdet med private udbydere efter endt forløb i kommunalt regi.
Ad. sundhedspolitikken, så besluttede byrådet tilbage i 2019, at Hedensted Kommune skulle have en fælles sundhedspolitik. En tværgående administrativ arbejdsgruppe udarbejdede et forslag til sundhedspolitikken ” Sammen skaber vi det gode og sunde liv”. Politikken blev endelig godkendt d. 24.11.2021 på byrådsmødet.
Ad. Samarbejdet med private udbydere efter endt forløb i kommunalt regi: Der har tidligere været tale om meget lidt dialog mellem den trænende enhed i Hedensted Kommune og de private aktører. Dette har der været arbejdet målrettet med at styrke de sidste 4 år.
Ad. Sundhedspolitikken: Præsentation af tidsplan for det videre forløb, samt eksempler på metodiske greb for den videre implementeringsfase.
Ad. Samarbejdet med de private udbydere efter endt forløb i kommunalt regi: En fremlæggelse af de fælles samarbejdsplatforme og foraer som Hedensted Kommune indgår i med vores private kolleger, samt en kort introduktion til de bagvedliggende aftaler på genoptræningsområdet generelt.
Chef for Sundhed, rehab og pleje, Christina Bjerking samt leder af Sundhedsfremme, forebyggelse og træning, Pernille Frydensbjerg deltager under punktet.
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
Pernille Frydensbjerg fremlægger hvordan der samarbedes med de private aktører omkring genoptræning - oplæg er vedlagt referatet.
Pernille fortæller om de forskellige former for genoptræning. Flere vil gerne takke 'ja' til at få mulighed for at deltage i kommende netværksmøde og Pernille sender invitation, som udvalgsmedlemmerne er velkomne til at benytte sig af.
Derudover kommer en invitation med teamaet "Hvordan har du det?" den 5. maj kl. 17.00.
Der gives derudover en status over hvor vi er med Sundhedspolitikken 2021-2030. Pjecen "Sammen skaber vi det gode og sunde liv", udleveres på mødet.
Orientering om at der åbner en sundhedssatellit i Juelsminde på rådhuset efter påske.
Opfølgning på Den Sociale Dimension.
Som opfølgning på punktet om Den Sociale Dimension i marts, ønskede Udvalget en yderligere uddybning af en række spørgsmål, fremsat af Hanne Grangaard.
Emnerne søges belyst ved et nyt oplæg omkring historik på området samt forslaget til fremtidig drift og til udmøntning af de 900.000 kr. i 2022, som grundlag for den politiske drøftelse af emnet.
Rikke Slot te Pas, chef for Senior Plejehjem og Christina Bjerking, Chef for Sundhed, rehab og pleje deltager under punktet.
at | udvalget drøfter oplægget. |
Heidi Jul Nielsen gennemgår historikken omkring økonomien fra 2016-2019 og den politiske beslutning om udmøntningen heraf - oplægget er vedlagt referatet.
Rikke Slot te Pas fortæller om projekt "Styrkede Fællesskaber" og rapporten herfra er udsendt til Udvalget i anden forbindelse.
Muligheden for at indtænke en "Ældretelefon" á la Børnetelefonen drøftes.
Arbejdsgruppen omkring 'Styrkede Fællesskaber' er i gang med at udarbejde forslag til organisering og tiltag fremadrettet. Tidsplanen herfor er august 2022.
Drøftelse af anvendelsen af de 0,9 millioner kr. bevilget i 2022 til Den Sociale Dimension. Det besluttes at pengene udmøntes i et samarbejde og dialog mellem Den Sociale Dimension og hjemmeplejen og at indsatsen visiteres og dokumenteres i Cura så vi har mulighed for at se, hvor mange vi kommer ud til. Det drøftes at det generelt vil være en god ide, at Den Sociale Dimension fremadrettet skal dokumenteres i Cura.
Evaluering i Udvalget februar 2023.
Udvalget for Social omsorg giver input til Klimaplan Hedensted Kommune.
Byrådet besluttede den 26. august 2020, at Hedensted Kommune skulle melde sig til projektet om DK2020 Klimahandlingsplaner, som handler om at danske kommuner arbejder for et klimaneutralt og robust Danmark i 2050. Projektet er et partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Realdania, og understøttes fagligt af den grønne tænketank, Concito, og af et regionalt sekretariat faciliteret af Region Midtjylland.
I Hedensted Kommune bliver DK2020 oversat til en Klimaplan Hedensted Kommune, som en aftale om klimaindsatser i samarbejde mellem kommunens ansatte, borgere og virksomheder.
Hedensted Kommune er midt i projektperioden for DK2020, og den færdige plan skal afleveres den 15. oktober 2022. De overordnede mål for arbejdet er, at Hedensted Kommune skal have en netto-nul CO2 udledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger, og at CO2 udledningen skal være reduceret med 70% i perioden 1990 til 2030. Arbejdet med klimaplanen indebærer en formulering af en samlet klimapolitik og handlingsplan for kommunens udvikling og grønne omstilling. Denne klimaplan skal sætte retning, mål og indeholde forslag til kommende projekter, som kan finansieres løbende gennem politiske budgetaftaler.
Indenfor Hedensted Kommunes grænser udleder vi i dag ca. 600.000 tons CO2. Dette tal skal inden 2030 ned på ca. 250.000 tons. CO2 reduktionerne skal findes i alle sektorer og hos alle målgrupper: Energi, transport, landbrug, borgere, virksomheder, og kommunen selv. Derfor står vi overfor en transformation eller et paradigmeskifte. Det er ikke en opgave vi kan løse alene ved hjælp af tekniske løsninger, men det handler om at alle skal bidrage, og alle skal hjælpe med at finde løsninger. Det er nemlig ikke alle løsninger vi kender endnu, hvorfor alt er på spil, alt skal med, alle skal involveres.
Proces frem mod aflevering:
30. marts 2022: Kommunalbestyrelsens temamøde. Her vil være en introduktion til arbejdet med en klimapolitik og handlingsplan, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at give input til visionen/politikken og det konkrete handlekatalog.
4. - 7. april 2022: Fagudvalgene kommer med deres input.
Maj 2022: Udvalget for Vækst & Klima præsenteres for de konkrete indsatser i handleplanen og får status på fagudvalgenes input til handleplanen. Herefter sendes Klimaplan Hedensted Kommune i offentlig høring og i høring hos fagudvalgene.
August-oktober 2022: Færdiggørelse af planen samt godkendelse hos Concito.
Der vil løbende være dialog med borgere og erhvervsliv, bl.a. igennem nedsættelsen af det nye Klimaråd. Implementering af indsatser kører ligeledes løbende, da flere indsatser bygger videre på allerede igangsatte handlinger.
Særligt for social omsorg:
Udvalget for Social omsorg bedes give deres input til særlige indsatser, som kan varetages indenfor udvalgets ansvarsområder. Eksempler kan være:
Klimavenlig kost til de ældre borgere, biodiversitet, frugttræer og natur på omgivende arealer til rekreation og glæde (healing), drift af plejehjem med fokus på klimavenlige løsninger. Fokus på hvordan klima kan skabe merværdi og sundhed i forhold til de borgere, som Kommunen drager omsorg for.
Øvrige indsatser: Vi vil bidrage til at borgere på vores bosteder, og i øvrigt er en del af kommunens tilbud, kan få et meningsfuldt arbejde eller tilbud, hvor de kan arbejde med fremtidens virksomheder, og bidrage til den grønne omstilling. Denne indsats kan i samarbejde med beskæftigelsesområdet gennemføres i samarbejde med Strategihuset Compas, som allerede har udviklet forløb til de mere sårbare borgere.
Øvrige indsatser kortlægges på mødet, baseret på udvalgets erfaring med fagområdet.
at | udvalget for Social omsorg drøfter hvilke tiltag de ønsker at arbejde med i Klimaplan Hedensted Kommune |
at | udvalget for Social omsorg drøfter næste skridt for deres involvering |
Der drøftes ideer til klima fokus for Social Omsorg - elbiler som er på vej, kampagner med landsbyhaver, kampagner som f.eks. "Sluk lyset" og lignende.
Der er et ønske om, at Udvalget får et oplæg fra Vækst og Klima med ideer til relevante fokusområder for Social Omsorg.
Introduktion til Voksenhandicap - del af introforløbet.
Udvalget har besluttet en introduktion til de fem funktionsområder i Social Omsorg, hvor udvalget får gennemgået ét område ad gangen.
På mødet præsenterer Chef for Voksenhandicap, Heidi Lindberg Jensen, området for Voksenhandicap.
at | Udvalget tager præsentationen til efterretning. |
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget skal drøfte og eventuelt kommentere på udkast til kommissorium for Ungestrategi under §17.4. udvalg.
Byrådet har i forbindelse med godkendelse af ny politisk og administrativ struktur den 23.06.2021 (punkt 114) besluttet at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg med opgaven at udarbejde en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted kommune.
Det fremgår af beskrivelsen af den fremtidige politiske organisering, at der skal udarbejdes en ”Strategi for samlet ungeindsats (2022-23). Der ønskes en styrkelse af indsatsen over for de unge i Hedensted Kommune. Opgaven handler i udgangspunkt om at få lagt en strategi for den samlede ungeindsats – herunder afklaring af målgruppe, opgaver, fremtidige tilbud og indsatser til de unge – og i forlængelse heraf organisering af indsatsen. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2023.”
§17.4. udvalget har udarbejdet et udkast til kommissorium for en kommende, samlet ungestrategi for Hedensted Kommune (se bilag). Kommissoriet sættes på samtlige udvalg til drøftelse og eventuel kommentering.
Ud over kommissoriet er bilaget 'bilag til kommissorium for ungestrategi' vedlagt. Bilaget har status af internt arbejdsdokument (lukket bilag), og vedlægges blot til orientering ift. uddybning af de fire fokusområder, som nævnes i kommissoriet.
§17.4. udvalget gennemgår eventuelt input fra udvalgene inden kommissoriet sendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen.
at | udkast til kommissorium for Ungestrategi drøftes og eventuelt kommenteres. |
Kommissoriet godkendt.
Interesse for deltagelse. otel Faaborg Fjord, torsdag den 15. september 2022 kl. 10:00 – 17:00.
Foreløbige punkter til næste møde:
Godkendt.
Punkter til eventuelt.
Årshjulet godkendt.
Dialogmøderne planlægges således, at Handicaprådet og Seniorrådet mødes med Udvalget den 13. juni i tidsrummet kl. 14.30 - 16.00, med 45 min. til hvert møde.
Referatet godkendes digitalt.
Digital underskriftsside.