Præsentation af borgervejlederfunktion.
Byrådet vedtog ved budgetlægning 2021 at oprette en borger- og pårørendevejlederfunktion i Social Omsorg.
Vejleder for borgere og pårørende - borgervejleder:
Borgervejlederfunktionen starter efter sommerferien, den 16. august. Der vil ske annoncering af ordningen via plakater, hjemmeside og annonce i aviser.
Borgervejleder Michael Bendixen vil deltage under punktet.
Beskrivelse af funktionen, der er gjort klar til kommunens hjemmeside:
Vejleder for borgere og pårørende - Social Omsorg
Vil du gerne have hjælp til at finde rundt i regler eller forstå en afgørelse? Eller er du usikker på, hvem du skal kontakte for at komme videre med din sag? Så kan du få hjælp hos Social Omsorgs vejleder for borgere og pårørende.
Borgervejlederen er et gratis tilbud for dig, der har en tilknytning til det område, som Hedensted Kommune kalder Social Omsorg (læs nærmere i boksen her på siden). Du kan kontakte borgervejlederen, hvis du har svært ved at:
Her er det borgervejlederens opgave at være en god og tryg samarbejdspartner for dig og at være et bindeled til Social Omsorg. Både du og dine pårørende er velkomne til at kontakte borgervejlederen.
Social Omsorgs borgervejleder hedder Michael Islin Bendixen. Du er velkommen til at kontakte Michael via e-mail eller telefon. Hvis du har brug for en personlig samtale, skal du lave en aftale på forhånd.
Telefon: 24 52 70 64
Telefontid:
Tirsdag 09.30 – 11.30
E-mail: [email protected]
Michael tjekker mail tirsdag og torsdag, og du kan forvente svar hurtigst muligt derefter. Der mulighed for at booke fysiske møder torsdag mellem kl. 15.00 og 17.00. Dette sker efter aftale.
at udvalget godkender præsentation af borgervejlederfunktionen.
Indstilling godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen
Drøftelse af arbejde med antal medarbejdere i borgerens hjem.
Ved flere lejligheder har nogle borgere tilkendegivet, at de synes, at der kommer mange forskellige personaler i hjemmet for at yde praktisk hjælp og personlig pleje. Der blev sagt ved borgermøderne om pårørendepolitik, i arbejdsgruppen for respekt- og omsorgsfuld pleje og ved brugertilfredshedsundersøgelsen.
Udvalget for Social Omsorg har tilkendegivet, at de gerne vil have sagen på dagsordenen med henblik på en afdækning af omfanget af mange forskellige personaler i borgerens hjem, og en drøftelse af, hvordan der kan arbejdes med mindske antallet af medarbejdere i borgerens hjem.
På mødet vil blive fremlagt i hvilket omfang der kommer forskellige personaler i borgernes hjem, og hvordan der på nuværende tidspunkt, og hvordan der fremadrettet kan arbejdes med at mindske antallet af forskellige medarbejdere i borgerens hjem.
Leder af Sundhed, Rehab og Pleje Christina Bjerking og chefkonsulent Heidi Jul Nielsen deltager under punktet.
at udvalget drøftet oplægget om initiativerne for at mindske antallet af forskellige medarbejdere i borgerens hjem.
Udvalget ønsker at følge projektet "Nærhed i omsorg" løbende.
Fraværende: Bent Poulsen
Godkendelse af Handicapundersøgelsens anbefalinger.
Byrådet besluttede i august 2020 at lave en ekstern undersøgelse af myndighedsarbejdet på handicapområdet. Der blev nedsat en styregruppe med repræsentanter fra alle byrådets partier, Handicapråd og administrationen. Undersøgelsen er blevet gennemført af Konsulenthuset Marselisborg.
Undersøgelsen er baseret på sagsgennemgang af konkrete sager, spørgeskemaundersøgelse ved og interview af borgere og pårørende, interview af personale og gennemgang af retningslinjer, procedurer mv. for sagsbehandlingsarbejdet.
Marselisborg har afleveret en rapport med undersøgelsens resultater og anbefalinger. Rapporten er præsenteret for styregruppen og Byrådet.
Rapportens anbefalinger er udgangspunktet for en udviklingsplan, som er planlagt til politisk behandling den 9. august 2021. Udvalgene for Social Omsorg, Læring og Beskæftigelse bedes derfor godkende anbefalingerne, som grundlag for udviklingsplanen.
Undersøgelsens anbefalinger på tværs af både børne-og voksenområdet:
1. Skab gennemsigtighed i sagsbehandlingen
2. Styrk kommunikationen med borgere/pårørende
3. Systematiser overlevering af sager ved sagsbehandlerskift
4. Systematiser administrationsgrundlag, så procedure- og arbejdsgangsbeskrivelser er klare og handlingsanvisende
5. Styrk sammenhæng i forløb på tværs af ydelser
6. Styrk samarbejdet om overgangen
at Udvalget godkender anbefalingerne som grundlag for udarbejdelse af en udviklingsplan.
Indstilling godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen
Godkendelse af oplæg til Pårørendepolitik.
Pårørendepolitikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Seniorrådet, Handicaprådet og Udvalget for Social Omsorg, og med sparring fra Psykiatri og Rusmiddel, samt Børn og Familie.
Processen startede i foråret 2019 og har været pauseret på grund af corona.
Der har været afholdt tre åbne borgermøder, i henholdsvis Juelsminde, Hedensted, og Tørring. Det er input fra borgermøderne, der danner grundlaget for arbejdsgruppens arbejde. Derudover har et udkast til Pårørendepolitikken været sendt til kommentering ved de borgere, der oplyste mail på borgermøderne, borgerbanken, Seniorrådet, Handicaprådet, Kræftens Bekæmpelse og internt i organisationen.
Pårørendepolitikken er tænkt som en overordnet politik for Hedensted Kommune, hvor hvert kerneområde udarbejder handlepunkter for, hvordan man følger op på politikken. Samtidigt kan der laves pixi-udgaver af politikken med udgangspunkt i udvalgte målgrupper.
Forslag til Pårørendepolitik er til politisk behandling i udvalgene Social Omsorg, Læring og Beskæftigelse og sendes til høring fra fagudvalgene med henblik på 2. behandling den 6. september 2021.
at udvalget sender forslag til Pårørendepolitik til høring ved relevante aktører.
Indstilling godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen
Opsamling på dialogmøder med Seniorrådet og Handicaprådet og temadrøftelse om privat- / friplejehjem.
Udvalget havde dialogmøde med Seniorrådet og Handicaprådet og temadrøftelse om privat- / friplejehjem den 31. maj 2021.
Dagsorden til dialogmødet med Seniorråd:
1. Ledelsen på plejehjemmene
2. Drøftelse af brugerundersøgelse
3. Budget 2022 – demografisk budgetlægning
4. Drøftelse af fremtidige boliger for seniorer
5. Eventuelt
Dagsorden til dialogmøde med Handicapråd:
1. Den nedsatte arbejdsgruppe kommer med oplæg til løsning og finansiering af fremtidig struktur og strategi for ældre udviklingshæmmede med alderdomsbetingede sygdomme herunder demens
3 bilag vedlagt.
Budgetønsker 2022:
1. Tilgængelighed på Storstranden ved Juelsminde - strandkørestol(e); letvægts rulle-stol til strand/ hav - model og pris vises på mødet
2. Sikring af borgernes retssikkerhed ved ansættelse af en borgerrådgiver/ 'borgerom-budsmand' for Hedensted Kommune jf. pulje på Finansloven 2021
3. Eventuelt
Temadrøftelse om privat- / friplejehjem
Gav de tre møder anledning til politiske spørgsmål eller opfølgning, som der skal arbejdes videre med?
at udvalget drøfter møderne med henblik på eventuelle punkter til opfølgning.
Seniorråd og Handicapråd fremsender budgetønsker til udvalgets møde den 9. august.
Fraværende: Bent Poulsen
Udvalget skal drøfte, om der skal foreslås nye anlægsprojekter, eller revideres bestående anlægsprojekter, til brug for udarbejdelse af forslag til anlægsbudget 2022-2025.
Fremgår af sagsfremstilling
Til brug for den politiske godkendelse af investeringsoversigten i Budgetforslag 2022-2025 skal udvalget i 2 møder, henholdsvis juni 2021 og august 2021, drøfte og beslutte, om udvalget skal foreslå justeringer af den ajourførte investeringsoversigt fra Budget 2021-2024.
Disse justeringer kan enten være nye ønsker til anlægsprojekter, men kan også være forslag om ændringer i allerede indarbejde anlægsprojekter i investeringsoversigten.
Kommunen økonomiske strategi fastlægger en årlig anlægsramme på netto 70 mio. kr. Nedenstående tabel viser på overordnet niveau henholdsvis den oprindeligt vedtagne investeringsoversigt og den korrigerede investeringsoversigt baseret på politiske beslutninger til og med Byrådets møde i maj 2021:
Den korrigerede investeringsoversigt fremgår af vedlagte bilag. Det fremgår ligeledes, at der i enkelte år er ufordelte anlægsmidler, svarende til forskellen mellem anlægsrammen på 70 mio. kr. og summen af anlægsprojekterne i de enkelte år. Disse ufordelte, og "ledige", anlægsmidler fremgår ligeledes af tabellen ovenfor.
Administrationen kan til brug for udvalgets drøftelser anføre følgende overvejelser, der samlet beløber sig til 1,0 mio. kr.:
Udvalget får en opfølgende anlægsdrøftelse i mødet i august 2021.
På Aktørdagen den 18. august 2021 vil der blive vist en opsamling på udvalgenes input til anlægsprioriteringen, der efterfølgende indgår som grundlag for budgetdrøftelserne i møderækken mellem borgmesteren og de enkelte partier i ugerne 33-34 samt på budgetseminaret den 15. september 2021.
Afdelingsleder for Plan & Udvikling Karina Kisum Jensen og Økonomichef Søren D. Carlsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi.
at udvalget drøfter de aktuelle anlægsprojekter på udvalgets område, og
at udvalget beslutter, om der skal ske justeringer eller tilføjelser i udvalgets anlægsprojekter i budgetperioden 2022-2025.
Drøftelse genoptages på udvalgsmøde i august.
Fraværende: Bent Poulsen
Godkendelse af ny samarbejdsaftale om den palliative indsats.
Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på møde 26. april en ny samarbejdsaftale om den palliative indsats i Region Midtjylland. Med baggrund heri fremsendes samarbejdsaftalen til godkendelse i de 19 midtjyske kommuner og i regionsrådet i Midtjylland.
Samarbejdsaftalen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hospitalerne, kommunerne, hospice, almen praksis, og Patientinddragelsesudvalget.
Samarbejdsaftalen har været i høring og er blevet justeret på baggrund af høringssvarene. Samarbejdsaftalen erstatter "Sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland", indgået i 2011.
Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre en bedre sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne for patienter og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en palliativ indsats, som tager udgangspunkt i de behov og ønsker, den enkelte patient har. De involverede aktører på tværs af hospitaler, hospicer, almen praksis og kommuner har et fælles ansvar for at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne. Derudover tydeliggør samarbejdsaftalen de særlige opgaver, som hver enkelt aktør forventes at løfte til gavn for borgere og patienter med behov for såvel basal som specialiseret palliativ indsats. Hertil kommer opmærksomhed på inddragelse af civilsamfundets ressourcer. Samarbejdsaftalens implementering understøttes desuden af en række redskaber beregnet til dialog, screening og vurdering i forskellige faser og situationer.
Samarbejdsaftalen omfatter alle patienter uanset alder, diagnose og social baggrund, som har en livstruende eller livsbegrænsende (for børn og unge) sygdom. Patienterne kan være i enten den tidlige eller sene palliative fase samt i den terminale fase. Den palliative indsats begynder således, når patienten får diagnosticeret en livstruende sygdom. Derudover omfatter samarbejdsaftalen de pårørende og de behov, de pårørende har.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats danner grundlaget for samarbejdsaftalen.
Økonomi vedrørende samarbejdsaftalen
Sundhedsstyregruppen godkendte 26. marts 2021 samarbejdsaftalen administrativt med henblik på politisk godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget 26. april. Af referatet fra mødet i Sundhedsstyregruppen fremgår det, at implementeringen af samarbejdsaftalen kan opstartes pr. 1. august 2021, men at en fuld implementering senest medio 2022 forudsætter, at der afsættes midler i de kommende budgetter i region og kommuner. Baggrunden er bl.a., at implementeringen af særligt de fire nedenstående indsatsområder vil kræve tilførelse af ekstra midler til palliations-området.
Regionsrådet godkendte hensigtserklæringen "Værdig afslutning på livet" i budget 2021 og skal, når samarbejdsaftalen forelægges i maj måned vurdere i hvilket omfang, man vil afsætte midler til aftalen og det palliative område.
PLO-Midtjylland har i sit høringssvar påpeget, at hvis PLO-Midtjylland skal indgå som part i denne samarbejdsaftale, vil det kræve en særskilt aftale i forhold til forpligtelser og rammer. PLO-Midtjylland og regionen er i dialog om mulighederne.
Udvalgte indsatsområder i samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen er ambitiøs og indeholder en række elementer, der tilsammen vil kunne løfte den tværfaglige og sektorielle palliationsindsats markant. Blandt det væsentligste indsatser er:
Tidlig opsporing
Samarbejdsaftalen har et særligt fokus på tidlig opsporing og understøttelse af, at alle patienter (uanset diagnose og social baggrund), får vurderet deres behov løbende og systematisk samt får en palliativ indsats svarende til deres ønsker og behov - på det rette specialiseringsniveau. Den palliative indsats starter, når patienten diagnosticeres med en livstruende sygdom.
Indsatser:
Kompetenceudvikling
Personale på hospitalerne, i kommunerne og almen praksis skal uddannes til at opspore patienter med behov for en palliativ indsats, og herunder til at anvende de redskaber der anbefales i samarbejdsaftalen (redskaber til at identificere patienter med basalt palliativt behov, til symptomscreening og til afklaring af den palliative patients ønsker til fremtidig behandling og pleje). Det er forventningen, at undervisningen vil kunne gennemføres på en halv dag (fire timer).
Palliativ beredskabsvagt
I dagtid kan praktiserende læge, hospitalslæger, terapeuter og hjemmesygeplejersker kontakte Enhed for Lindrende Behandling vedrørende specifikke og generelle problemstillinger. Det foreslås i samarbejdsaftalen, at hjemmesygeplejersker kan kontakte den palliative beredskabsvagt ift. patienter, der er tilknyttet Enhed for lindrende behandling uden for dagtid angående patientens palliative problemstillinger. Det er en ændring, idet kun bagvagter og vagtlæger i dag kan kontakte den palliative beredskabsvagt uden for dagtid. Ordningen planlægges evalueret efter ét år.
Planlægningsmøde
Det anbefales i samarbejdsaftalen, at der aftales planlægningsmøder, hvor de forskellige relevante aktører fra hospital, kommune, hospice, praktiserende læge, samt patienten og dennes pårørende mødes fysisk i patientens eget hjem eller virtuelt. Formålet med planlægningsmøderne er at koordinere indsatserne med henblik på at skabe kontinuitet i patientforløbet, aftale ansvarsfordeling og navngiven kontaktperson samt afdække de behov, patienten og de pårørende har.
Videre proces
Under forudsætning af politisk godkendelse i byrådene og regionsrådet forventes det, at implementeringen af samarbejdsaftalen kunne ske løbende fra 1. august 2021.
Den konkrete implementering og tilrettelæggelse af samarbejdsaftalen vil skulle ske lokalt i de fem somatiske klynger i Region Midtjylland. I den lokale implementering bør man tilpasse implementeringen, så den bliver afstemt med de muligheder, man har i den enkelte klynge. Det vil deraf følge, at implementeringen af aftalen vil kunne ske gradueret men samtidig med, at ambitionsniveauet i samarbejdsaftalen fastholdes. Derudover anbefales det, at man i klyngerne og på tværs af klyngerne arbejder for at reducere udgifterne til f.eks. kompetenceudviklingen ved at samarbejde herom.
at udvalget indstiller ny samarbejdsaftale om den palliative indsats i den midtjyske region til godkendelse i Byrådet.
Indstilling godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen
Godkendelse af Praksisplan for almen praksis.
Praksisplan for almen praksis foreligger efter høring nu i en endelig udgave. Praksisplanen er godkendt af Praksisplanudvalget, og indstilles til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd forud for dens ikrafttrædelse den 1. juni 2021.
Praksisplanen for almen praksis udgør det lokale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis. Praksisplanudvalget er ansvarlig for i hver valgperiode at udarbejde en praksisplan for almen praksis og i udarbejdelsen understøtte, at den kan godkendes af regionsrådet og de 19 byråd. I Praksisplanudvalget sidder der politiske repræsentanter fra PLO-Midtjylland, kommunerne og regionen.
Proces og ændringer på baggrund af høring
Praksisplan for almen praksis har været i høring 5. oktober - 7. december 2020. I den forbindelse har bl.a. de 19 kommuner og Sundhedskoordinationsudvalget haft mulighed for at give bemærkninger til høringsversionen, ligesom Sundhedsstyrelsen har sendt deres anbefalinger (det er lovpligtigt). Der er modtaget i alt 35 høringssvar, som blev behandlet af Praksisplanudvalget den 23. februar 2021.
Alle indkomne Høringssvar kan læses på: https://www.rm.dk/politik/udvalg/praksisplan-udvalg/praksisplan-for-almen-praksis-2020/
Høringssvarene udtrykker generelt opbakning til praksisplanen, idet de bl.a. understreger sammenhængen til Sundhedsaftalen som værende positiv, ligesom der er tilslutning til de overordnede visioner og de valgte indsatsområder.
Blandt kommunerne er der især blevet lagt vægt på
Nogle af høringssvarene har givet anledning til, at der er foretaget justeringer og præciseringer i aftalen, mens andre af svarene kommer til at indgå som baggrund for det videre arbejde med implementering af aftalen.
Indhold i praksisplanen for almen praksis
Praksisplanen beskriver:
Praksisplanen skal bidrage til at understøtte konkrete indsatser, der er besluttet i sundhedsaftalen, og som involverer almen praksis, samt ved behov bidrage til underliggende aftaler. På den baggrund fastsætter praksisplanen konkrete anbefalinger inden for tre udvalgte temaer: 1) Lighed i sundhed og forebyggelse, 2) Tilgængelighed og digitalisering og 3) Lægedækning og rekruttering.
at udvalget indstiller Praksisplan for almen praksis til godkendelse i Byrådet.
Indstilling godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen
Orientering om månedsopfølgning for april måned - hvordan forventes forbruget at holde i forhold til budgettet.
Taget til efterretning.
Fraværende: Bent Poulsen
Ingenting.
Fraværende: Bent Poulsen
Merete Skovgaard deltager ved KL's ældrekonference den 21. september.
Birgit Jakobsen kører til KL's Social og Sundhedspolitisk forum den 10.-11. juni.
Invitation til temadag om styrkede fællesskaber den 20. august kl. 9.00 - 15.00.
Merete Skovgaard, Birgit Jakobsen og Allan Petersen har deltaget i møde med de private fysioterapeuter den 20. maj.
Fraværende: Bent Poulsen
Udvalget vil gerne mødes med den nedsatte gruppe med de private fysioterapeuter.
Kampagneuger i september om hverdagsteknologi.
Fraværende: Bent Poulsen
Ingenting.
Fraværende: Bent Poulsen
Udvalgets digitale godkendelse af referatet.
Digital underskriftsside.
Fraværende: Bent Poulsen