Opsamling fra månedsmøderne - Hvordan forventes regnskabet at holde i forhold til budgettet (november måned).
Orientering taget til efterretning.
Der skal tages stilling til et forslag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet der vil medføre, at Hedensted Kommunes CFU-betjening fremover vil blive varetaget af Professionshøjskolen VIA med "base" i Herning/Århus. Hedensted Kommune betjenes p.t. af UC Lillebælt med base i Vejle.
Opgaven som CFU varetages af professionshøjskolen for videregående uddannelser, som er godkendt af Undervisningsministeriet hertil.
Opgaven som CFU består i at:
Opgaven retter sig mod grundskole-, ungdomsuddannelses-, videregående uddannelses-, og voksenuddannelsesniveau, dog med særligt fokus på grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Opgaven som CFU kan bestå i:
Hedensted Kommunes CFU betjenes p.t. af UC Lillebælt med udgangspunkt i afdelingen i Vejle.
Det vides ikke, hvor mange lærere og pædagoger der besøger CFU i Vejle for at hente inspiration ved fysiske besøg.
Men følgende antal lærere har deltaget i kurser på CFU, Vejle:
2015: 318 lærere
2014: 358 lærere
2013: 326 lærere
Flyttes Hedensted Kommunes CFU-betjening fra UC Lillebælt til VIA vil det betyde, at CFU-betjeningen fremover vil ske på VIA's afdelinger i Herning eller Århus.
Det vil være en helt klar forringelse af CFU-betjeningen i Hedensted Kommune, hvorfor det foreslås, at der afgives et høringssvar, der påpeger dette og foreslår en uændret CFU-betjening i Hedensted Kommune.
at | der afgives et høringssvar som oven for beskrevet. |
Indstilling godkendt.
Musikskolens bestyrelse ønsker tilladelse til at fortsætte med en fripladsordning i Musikskolen.
Musikskolen financierer ordningen indenfor sit nuværende budget.
Musikskolens bestyrelse fik i august 2015 tilladelse til at etablere en fripladsordning i Musikskolen som forsøg i skoleåret 15-16. Baggrunden var, at Musikskolen gennem det øgede samarbejde med folkeskolerne efter folkeskolereformen får kontakt med et bredere udsnit af kommunens børn og unge. Musikskolen har oplevet, at flere interesserede familier har måttet vælge Musikskolens tilbud fra til deres børn pga. prisen for undervisningen.
Bestyrelsen ønsker nu tilladelse til at fortsætte ordningen fremover.
Der har vist sig at være et behov for en sådan ordning. Musikskolen har modtaget i alt 21 ansøgninger, hvoraf 11 har fået 75% friplads, 7 har fået 50% friplads og 3 har fået afslag, da deres indkomst var over fripladsgrænsen. Der er bevilliget delvise fripladser for i alt 29.759 kr., beløbsgrænsen for fripladser for sæson 15-16 er dermed nået.
Flere ansøgere har givet udtryk for, at deres børn ikke havde kunnet fortsætte / starte i musikskolen uden denne ordning. En af fripladsansøgningerne kommer f.eks. fra forældrene til en syrisk pige, som på denne måde får mulighed for at genoptage sin violinundervisning.
Musikskolens bestyrelse skal orienteres om udvalgets beslutning.
at | Musikskolens ansøgning drøftes. |
Ansøgning imødekommes for sæson 16/17.
Alle Folketingets partier har indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering. Til behandling i Rammeaftale 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 Central Udmelding vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.
DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med faglig følgegruppe.
KKR Midtjylland har på møde den 20. november 2015 behandlet udkast til afrapportering på Socialstyrelsens Central Udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.
Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen.
Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering.
Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner.
Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.
Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger:
- Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
- Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.
DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med en faglig følgegruppe.
Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 184 børn og unge. Dette tal adskiller sig fra Socialstyrelsens opgørelse af målgruppen via Synsregistret, som er på i alt 135 børn og unge i de midtjyske kommuner. Afvigelsen vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed, og at tallene skal læses og anvendes med dette in mente.
De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.
Indsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse sker via abonnementsaftaler, som fastsættes på årsbasis. Således har alle midtjyske kommuner samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre.
De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området.
I forhold til tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser peger de midtjyske kommuner på fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af det netværk af videnspersoner, der på tværs af kommunerne arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, som vigtige udviklingsområder.
DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015. KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i byråd og regionsråd. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts 2016.
at | Udvalget for Læring indstiller afrapporteringen fra kommunerne i Region Midtjylland på Socialstyrelsens Centrale Udmelding vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedsættelse godkendes. |
Indstilling godkendt.
Der gives en orientering om den samlede indsats over for to-sprogede børn inden for 0 - 16 års området og den deraf afledte økonomi.
Udarbejdede bilag gennemgås og udleveres på mødet.
Orientering taget til efterretning.
Taget til orientering.