Stillingtagen til revision af Hedensted Kommunes svarfrister jævnfør Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Sidste revision af svarfristerne blev foretaget i januar 2012.
I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal endvidere fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
I det vedhæftede udkast til reviderede svarfrister er der foretaget en markering af de områder og paragraffer hvor der er foretaget ændringer, justeringer og/ eller tilføjelser. Samtidig er en del lovgivning overdraget til Udbetaling Danmark.
Administrationen indstiller, 2. marts 2015, pkt. 37:
at udkast til reviderede svarfrister godkendes.
Svarfristerne behandles i henholdsvis Udvalget for Social Omsorg, Udvalget for Beskæftigelse, Udvalget for Læring samt Udvalget for Fritid & Fællesskab samt efterfølgende i udvalget for PKØ og Byråd. Dernæst lægges svarfristerne på kommunens hjemmeside.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3.
Godkendt.
Der skal tages stilling til den lovpligtige kvalitetsrapport for folkeskolen.
De resterende høringssvar som er modtaget efter udsendelse af dagsorden til Udvalget for Læring er indarbejdet i kvalitetsrapporten.
Folkeskolereformen betyder en markant omstilling af folkeskolen. Folkeskolereformen ændrer fokus for den politiske og administrative ledelse og styring af folkeskolen. Fra hidtidigt fokus på aktiviteter og rammer til fremadrettet fokus på resultater og effekter.
Udgangspunktet er tydelige nationale mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, uanset social baggrund, samtidig med at trivslen skal være i top. I tilknytning hertil er fastlagt operationelle resultatindikatorer, som alle kommuner årligt bliver målt på. Kvalitetsrapport 2.0 er et kommunalt mål- og resultatstyringsværkstøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.
Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår og skal fremover udarbejdes hvert andet år i stedet for årligt. Som en overgangsordning udarbejdes der kvalitetsrapporter både i skoleårene 2014/2015 og 2015/16. Dermed kan resultat- og styringsdata i kvalitetsrapporten for 2014/15 fungere som nulpunktmåling for de kommende års vurdering af, om skolerne når i mål med folkeskolereformens målsætninger.
Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i data, der stilles til rådighed i et webbaseret ledelsesinformationssystem for folkeskolen (LIS), og beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål.
Fokus for denne nye kvalitetsrapport er de fremadrettede tiltag. Derfor bliver opfølgende initiativer en del af den nye kvalitetsrapport. Beskrivelser af de initiativer, der iværksættes for at opnå de opstillede mål og dermed fremme kvalitetsudviklingen på skolerne, skal derfor fremgå af selve kvalitetsrapporten.
Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.
Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet.
Konklusionen på helhedsvurderingen for skolevæsnet og de enkelte skoler er, at der er præsteret tilfredsstillende resultater. Vurderingen har ikke givet anledning til udarbejdelse af specielle handlingsplaner.
Som opfølgning på kvalitetsbeskrivelserne i rapporten anbefales som omtalt i kap. 11 følgende fremadrettede initiativer og arbejde med mål og indsatser:
Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af de nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten beskriver dernæst de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet på en række områder samt en redegørelse for de påtænkte opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten består af følgende materiale:
Kvalitetsrapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr 698 af 23/06/2014 i medfør af §40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014.
| at | kvalitetsrapporten anbefales godkendt af Byrådet. |
Anbefales godkendt.
Elementerne, der indgår i evalueringen af implementeringen af folkeskolereformen, ønskes drøftet.
Ingen bemærkninger.
Byrådet besluttede på sit møde i februar 2014, at "der gennemføres en evaluering af implementeringen af folkeskolereformen inden 1. marts 2015".
Udvalget for Læring besluttede på sit møde 2. februar 2015 at følgende elementer indgår i evalueringen:
Det er 7 måneder siden folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler trådte i kraft. Det er således tidligt at skulle evaluere implementeringen heraf, men det er "Læring i Skolens" opfattelse, at den meget store arbejdsindsats, skoleledelser, lærere, pædagoger - ja alle ansatte - lægger for dagen i denne store forandringsproces, bærer frugt. Det er således vurderingen, at alle skoler er kommet godt i gang med at implementere folkeskolereformens intentioner.
| at | evalueringens enkelte elementer gennemgåes og drøftes |
| at | evalueringen drøftes med formænd og næstformænd for skolebestyrelserne på dialogmødet den 17. marts 2015 |
| at | evalueringen drøftes med Sektorudvalget for Undervisning i forbindelse med Udvalgsmødet den 13. april 2015 |
| at | skolernes årsregnskab 2014 drøftes på dialogmødet med skolelederne senere på året. |
Indstilling godkendt.
Fremsendes til drøftelse i Byrådet.
Der skal tages stilling til et forslag om at styrke undervisningen i "Uddannelse og Job" i folkeskolerne i Hedensted Kommune ved nedsættelse af en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til værktøjer, krav og minimumsstandarder til undervisningen i UJ.
Styrkelsen af undervisningen i UJ vil ske inden for den eksisterende økonomiske ramme evt. ved anvendelse af midler fra puljen: "Sæt Hedensted Kommune på landkortet".
Kerneopgaven inden for Læring er, at barnet eller den unge bliver klar til en uddannelse eller et job.
For at understøtte denne bevægelse for borgeren ønskes en styrket ledelsesmæssig og faglig prioritering af det obligatoriske emne, Uddannelse og job, i folkeskolerne i Hedensted Kommune med henblik på, at effekten af UJ-undervisningen bliver synlig og målbar.
Styrkelsen af UJ skal også ses i lyset af, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) efter erhvervsskolereformen har som hovedopgave at vejlede de 20 % af en årgang, der umiddelbart ikke er uddannelsesparate.
Den bredere vejledningsopgave over for eleverne påhviler den enkelte skole, og med den påtænkte styrkelse af UJ sikres, at alle skoler er rustet til at påtage sig og varetage denne.
Det foreslås, at en arbejdsgruppe udarbejder forslag til styrkelse af UJ med særligt fokus på:
Desuden skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til lokal udmøntning angivet i et supplerende bilag til Undervisningsministeriets vejledende læseplan til anvendelse i Hedensted Kommune. Her angives minimumskrav, undervisningsforløb, vejledningstiltag og andet dækkende kommunens særlige fokus og indsats i UJ.
Der foreslås følgende tidsplan:
02.03.2015 | Orientering i Udvalget for Læring |
Marts - okt. 2015 | Arbejdsgruppen udarbejder oplæg |
Nov. - dec. 2015 | Høringsrunde: I skolebestyrelser Hos ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter, relevante organisationer (i samarbejde med Hedensted Erhverv) |
Primo 2016 | Politisk behandling i Udvalget for Læring |
I arbejdsgruppen deltager følgende personer:
Skolerne og Hedensted Erhverv orienteres om, at udvalgsarbejdet igangsættes.
| at | bsp;at der nedsættes en arbejdsgruppe som beskrevet i sagsfremstillingen med henblik på at udarbejde forslag, der styrker undervisningen i "Uddannelse og Job". |
Godkendt.
Der skal tages stilling til evalueringen af færre lukkedage i 2014.
Ingen bemærkninger.
I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 blev det besluttet at afskaffe 15 lukkedage i børnehaver og SFO på følgende vis:
Det forudsættes, at i gennemsnit max. 2/3 af de indskrevne børn tilmelder sig/møder op til pasning på disse dage.
Børnehaver og SFO kan de steder, hvor det findes naturligt, samarbejde om pasning disse dage i stil med de aftaler, der i dag kendes i uge 7 og uge 42.
Ordningen har fungeret i 2014 og er nu blevet evalueret via indhentning af talmateriale og drøftelser på ledermøder og Sektorudvalgsmøder.
Evalueringen viser følgende:
Institutioner og bestyrelser skal orienteres om udvalgets beslutning.
Godkendt.
Læring i dagtilbud har indsendt ansøgning til ministeriet om Hedensted kommunes andel af de 250 mio. kr. på landsplan.
Sagen er en orientering om, hvordan Hedensted Kommune udmønter sin andel på 2.016 mio. kr.
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev der afsat 250 mio. kr. i 4 år til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Hedensted kommunes andel er 2.016 mio. kr. pr. år.
Det er et krav, at kommunerne skal udmønte deres andel af midlerne til pædagogisk personale ved dagtilbud, hvilket der skal redegøres for ved ansøgning og senere dokumenteres ved regnskab.
Institutionslederne i Hedensted Kommune har på institutionsledermøde drøftet, hvordan de ønsker de ekstra midler for Hedensted Kommune udmøntet.
Ansøgningen fra Hedensted Kommune bygger på institutionsledernes forslag, hvor der var bred opbakning til:
- Fordeling af ekstra ressourcer i forhold til socioøkonomiske forhold
- Fordeling af ekstra ressourcer til ressourcepædagoger med fokus på inklusion og læring
- Løft af den pædagogiske sparring i dagplejen, herunder forældrekurser afholdt af pædagoger ved dagplejen.
De 2.016 mio. kr. er fordelt således, at der fordeles 1 mio. kr. efter socioøkonomiske forhold. I dag får alle institutioner samme tildeling pr. barn. Skoleområdet har en socioøkonomisk tildelingsmodel, som dagtilbud har valgt at tage udgangspunkt i, og at midlerne fordeles på 10 institutioner.
Der fordeles 800.000 kr. til ekstra ressourcepædagoger med fokus på inklusion og læring. Det er to fokusområder, som dagtilbud allerede arbejder rigtigt godt med, og hvor ledere og medarbejdere har været på efteruddannelse, så for at sikre et fortsat fokus i den enkelte institution afsættes ressourcer til opgaven.
Der kommer mere og mere forskningsmæssig viden, der påpeger at tidlig indsats virker mange år frem, og vi tror på at forældrene har en vigtigt opgave i forhold til deres børn for sikring af trivsel, læring og udvikling. Af de ekstra midler anvendes 200.000 kr. til løft af den pædagogiske sparring i dagplejen herunder forældrekurser til forældre til 0-2 årige børn.
| at | Udvalget for Læring tager orienteringen til efterretning. |
Til efterretning.
Udvalget skal godkende oplæg til handlingsplan for børn og familie.
På udvalgsmøde den 2. februar 2015 fik udvalget gennemgået den økonomiske situation for børn og familie, hvor der med det afsatte budget for år 2015 og det nuværende udgiftsniveau vil komme et merforbrug på ca. 11.6 mio. kr. i år 2015.
Den fremlagte rapport indeholdt en række forslag til tiltag, med den hensigt at nedbringe udgiftsniveauet. Udvalget bad administrationen om, at udarbejde en konkret handlingsplan for tiltag til nedbringelse af udgiftsniveauet for børn og og familie.
Alle medarbejderne for børn og familie har været samlet og leveret input til handlingsplanen. Det var et konstruktivt og udbytterigt arbejde, hvor medarbejderne engagerede sig rigtigt positivt. Ledergruppen har på den baggrund udarbejdet handlingsplanen til politisk godkendelse.
Handlingsplanen eftersendes dagsordenen fredag den 27. februar 2015.
| at | bsp;at Udvalget for Læring godkender handlingsplanen. |
Godkendt.
Der skal tages stilling til ændring af navnet på Børnehaven Tjørnebo i Barrit.
Der er et ønske om, at det nye navn skal være Barrit Børnehus.
Forældrebestyrelsen i Børnehaven Tjørnebo har godkendt dette ønske, jvf. vedhæftede bilag.
Børnehaven Tjørnebo i Barrit har indsendt en ansøgning om navneændring til Barrit Børnehus.
Begrundelsen for ønsket er:
Bestyrelsen og institutionen orienteres om udvalgets beslutning.
| at | ansøgningen imødekommes. |
Godkendt.
Ad 3: Rask Mølle Skole udgår - der startes i Langskov kl. 8.00. Ny plan udarbejdes.
Ad 4: Formand og næstformand i udvalget inviteres til dialog med repræsentanter fra DLF og Skolelederforeningen efter den 17. marts.