Udvalget for Fællesskab modtager en orientering om Pensionisthøjskolens aktiviteter i 2023 og kommende aktiviteter i 2024.
Pensionisthøjskolen er et kommunalt tilbud til alle efterlønnere og seniorer i Hedensted Kommune.
Pensionisthøjskolens formål er blandt andet:
Brugere af Pensionisthøjskolens tilbud er efterlønnere, pensionister og andre borgere i Hedensted kommune, der tager del i aktiviteterne.
Der er brugerbetaling til aktiviteteterne, men intet kontingent.
Pensionisthøjskolens tilbud udvikles i samarbejde med et brugerråd og pensionisthøjskolens program sammensættes ud fra brugergruppens ønsker.
Brugerrådet består af 7 personer, som vælges for 2 år ad gangen. Brugerrådets formål er at deltage i tilrettelæggelse og i udviklingen af Pensionisthøjskolens program. Lige som at Brugerrådet er med til at formulere og udvikle aktiviteter, der gennem ønsker og behov fremkommer fra brugergruppen.
Pensionisthøjskolens program præsenterer et bredt udbud af aktiviterer med højskolemøder, holdaktivitet, udflugter og rejser.
I 2023 er der blevet afholdt 20 højskolemøder med 10 højskolemøder i Lindved og 10 højskolemøder i Hedensted med gennemsnitligt 60 deltagere pr gang, som viser et fald i deltagerantallet.
Der er blevet udbudt 10 hold med i alt 500 deltagere og 730 deltagere har samlet deltaget i de 16 udflugter og ture.
I 2024 har Pensionisthøjskolen fokus på:
Annabel Hillestrøm præsenterer sagen på mødet.
Der er i 2024 pt. planlagt at udbyde 19 udflugter og ture, 10 hold og 10 højskolemøder.
Pensionisthøjskolens vedtægter er vedlagt som bilag.
Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Musikforeningen MidtI ansøger Udvalget for Fællesskab om honorarstøtte til ti koncerter i Hedensted Kommune i 2024.
Musikforeningen MidtI ansøger Udvalget for Fællesskab om honorarstøtte på 35.700 kr til ti koncerter. Et eventuelt tilsagn om honorarstøtte vil blive finansieret inden for udvalgets ramme til kulturområdet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Musikforeningen MIDTi blev stiftet i juli 2020 og ansøgte i 2020 og 2021 Kulturpuljen om honorarstøtte til foreningens aktiviteter. Den første ansøgning til Kulturpuljen blev behandlet på mødet i Fritidsudvalget den 1. december 2020, hvor musikforeningen fik tilsagn om 32.550 kr i kommunal honorarstøtte. Foreningens anden ansøgning blev behandlet på mødet i Fritidsudvalget den 31. november 2021, hvor Musikforeningen MidtI fik tilsagn om 18.410 kr i kommunal honorarstøtte. På baggrund af Musikforeningens anden ansøgning blev kriterierne for den nye Kulturpulje revideret, og det blev besluttet, at den samme forening kun kan ansøge Kulturpuljen om støtte til samme arrangement to gange. Derfor blev Musikforenings ansøgning om honorarstøtte på 34.500 kr i 2023 behandlet i Udvalget for Fælleskab på udvalgsmødet den 8. november 2022. Her fik musikforening tildelt de ansøgte midler.
Musikforeningen MIDTi´s primære aktivitet er centreret omkring planlægning og afholdelse af ti årlige koncerter med professionelle og kendte samt up-coming musikere og bands indenfor genren rytmisk musik (blandet andet country, blues, pop, folk og rock).
Foreningens formål er at bidrage til kulturel udvikling i Hedensted Kommune gennem koncerter, der opfylder lokale musikbehov og øger interessen for livemusik. Foreningen har i 2024 en aftale med Hedensted Sognegård om lån af lokaler, som kan rumme op til 100 siddende publikum. Foreningens primære indtjening kommer fra salg af koncertbilletter, hvilket også er årsagen til, at foreningen er rykket til større lokaler i Hedensted Sognegård. Derudover har foreningen en indtjening fra den honorarstøtte foreningen modtager.
Musikforeningen er i årene fra 2020-2022 blevet støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik med Honorarstøtte til rytmisk musik. Med honorarstøtte følger blandt andet krav om:
- afholdelse af minimum ti koncerter på et år
- et minimum for musikernes honorar
- at foreningen tager entré ved koncerterne, som skal være offentligt tilgængelige
- at der foreligger kommunal medfinansiering
Statens Kunstfonds mål med honorarstøtte er blandt andet at sikre adgangen til livemusik af høj kunstnerisk kvalitet i hele danmark året rundt. For at få statslig støtte fra Projektstøtteudvalg for Musik skal et rytmisk spillested/musikforening som minimum modtage tilsvarende kommunal støtte, som det ansøgte ved staten. Beløbet skal øremærkes honorarstøtte. Er det ikke muligt for foreningen at opnå tilsagn om kommunal støtte på minimum beløbet, frafalder den statsliges støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.
Musikforening MidtI har i perioden 2020-2022 modtaget kommunal honorarstøtte fra Hedensted Kommune. Dog betinget af at tilsagnet om midler frafalder, hvis foreningen ikke opnår tilsagn på honorarstøtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Musikforeningen MidtI får svar på ansøgning til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik i slutningen af november 2023.
Musikforening MIDTi ønsker at fortsætte sine aktiviteter i Hedensted Kommune og har fortsat brug for den kommunale og statslige honorarstøtte, for at kunne forsætte sine aktiviteter i Hedensted Kommune i 2024.
Vedhæftet er Musikforeningen MidtI´s ansøgning til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (Se bilag 1). Heraf fremgår blandt andet en foreløbig evalueringen af musikforeningens koncerter i 2023, koncertprogram for 2023/2024 samt et budget for 2024. Ansøgningens budget lyder på en indtægt på 251.400 kr og udgift på 248.650 kr.
Beslutningen meddelels Musikforening MidtI ved Claus Græsholm.
at Udvalget for Fællesskab tager stilling til, om ansøgning om honorarstøtte skal imødekommes. at eventuelt tilsagn om kommunal honorarstøtte frafalder i tilfælde af, at foreningen ikke opnår tilsagn om honorarstøtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. at eventuelt tilsagn om honorarstøtte vil blive finansieret inden for Udvalgets for Fællesskabs ramme til kulturområdet. | |
Udvalget for Fællesskab godkendte sagen som indstillet.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Udvalget for Fællesskab skal beslutte, om eksisterende kommunale arealer til boldbaner må omlægges til kunstgræsbane.
Der er i budgettet for Kultur og Fritid ikke afsat midler til anlæg eller drift af flere kunstgræsbaner.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
I Hedensted Kommune findes der fire kunstgræsbaner, hvor en bane ejes og driftes af Hedensted Kommune, mens de øvrige tre ejes og driftes af lokale efterskoler.
Kunstgræsbanen i Hedensted er etableret i 2014.
Forvaltningen er i dialog med foreninger i Tørring og Juelsminde, der har ønske om at etablere kunstgræsbaner. Foreningerne ønsker, at kunstgræsbanerne etableres på kommunale arealer, som i dag benyttes som en almindelig græs-fodboldbane.
Forvaltningen orienterer om, at EU i april 2023 har vedtaget et forbud mod bevidst tilsat mikroplast til sportsoverflader. Forbuddet træder i kraft efter 8 år, for at give tid til at udvikle alternative løsninger. Det vil sige, at der efter udgangen af 2031 ikke længere må bruges gummigranualt, som infill på kunstgræsbaner i EU.
Hvis en græsbane omlægges til kunstgræs, skal den forening, som etablerer kunstgræsbanen, være opmærksom på følgende punkter:
Der er i Rammeplanen for Grundvandsbeskyttelse i Hedensted Kommune 2020 lavet følgende retningslinjer, som gælder ved alle kunstgræsbaner:
Stk. 1: Vintervedligehold skal som udgangspunkt foregå uden brug af tømidler. Alternative tømidler kan i nogle tilfælde bruges, hvis der ikke udledes til recipient.
Stk. 2: Ukrudtsbekæmpelse og vedligehold af banen skal foregå manuelt uden brug af plantebekæmpelsesmidler med mere.
Stk. 3: Der skal på nye anlæg anlægges en minimum 2 meter bred bræmme med fast belægning langs kanterne omkring kunstgræsbaner til opsamling af infill-granulat.
Derudover anbefaler forvaltningen at følgende vilkår er gældende ved foreningers ansøgning om etablering af en kunstgræsbane:
at | Udvalget for Fællesskab godkender følgende: |
1. at eksisterende areal til brug af kommunal boldbane må omlægges til foreningsdrevne kunstgræsbane.
2. at der ikke etableres nye kunstgræsbaner med gummigranulat, men at de etableres med alternative løsninger.
Udvalget for Fællesskab:
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til udmøntning af reduktion på lokaletilskud på baggrund af en delvis tilbagerulning af reduktionen på 2 mio. kr årligt.
Intet at bemærke
Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. september 2023 ændringsforslag til reduktion i lokaletilskud, som blev besluttet i forbindelse med Budget 2023 - 2026.
Ændringsforslaget indebar at:
I forbindelse med vedtagelse af Budget 2024 - 2027 blev det besluttet at tilbagerulle en del af reduktionen i lokaletilskud, svarende til 2 mio. kr. årligt.
Den årlige reduktion på lokaletilskud er fra 2024 svarende til 2,4 mio. kr.
Udvalget for Fællesskab skal drøfte og beslutte hvordan udmøntningen af den delvise tilbagerulning af reduktionen skal fordeles.
Beslutning meddeles de folkeoplysende foreninger, Fritidsudvalget og de selvejende idrætshaller.
Folkeoplysningsloven
at | Udvalget for Fællesskab tager stilling til udmøntning af reduktion på lokaletilskud. |
Udvalget for Fællesskab sender vedhæftede ændringsforslag til udmøntningen af den delvise tilbagerulning i høring hos de folkeoplysende foreninger, Fritidsudvalget og de selvejende idrætshaller i perioden 8-25. november.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Udvalget for Fælleskab skal tage stilling til en ansøgning fra Glud Museum om tilskud på 100.000 kr til udarbejdelse af et nyt udstillingsdesign for fremadrettede særudstillinger på museet.
Der er på budgettet til museumsområdet ingen ledige midler. Et eventuelt tilskud til ansøgningen fra Glud Museum skal derfor findes et andet sted indenfor udvalgets ramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Glud Museum har igangsat en række nye initiativer for udviklingen af Glud Museums formidlingsvirksomhed de kommende år.
Som et led i den udvikling, ønsker Glud Museum at få udarbejdet et udstillingsdesign for fremadrettede særudstillinger. Udstillingsdesignet skal skabes i samarbejde med virksomheden Yoke, der har specialiseret sig i at designe udstillings- og formidlingskoncepter til museer.
Glud Museum og Yoke vil sammen udarbejde et prospekt for en ny udstillingsprofil på Glud Museum, der skal bruges til at ansøge om fondsmidler i efteråret 2023. Projektet løber i perioden efterår 2023 til ultimo 2026, hvor der i perioden er planlagt to særudstillinger.
Prospektet skal præsentere et nyt modulært og bæredygtigt særudstillingskoncept, der tænkes ind i museets langsigtede udstillingsprofil.
Formålet med det modulære produkt er at muliggøre, at museet i fremtiden med få greb og justeringer kan gentænke brugen af modulerne til at danne rammen for forskellige udstillingsformater og udskiftelige indholdselementer i forbindelse med nye udstillinger. Særudstillingerne skal være med til at øge antallet af gæster i sommerugerne inden og efter højsæsonen samt forlænge åbningssæsonen. Ambitionen er at udvikle et koncept, som kan realiseres med fondsmidler, hvorefter de løbende særudstillinger kan realiseres for færre midler, som primært vil kunne gå til udvikling af indhold og unikke nedslag.
Projektet er budgetteret til 2,26 mio. kr, hvor Glud Museums egenfinansiering er 0,1 mio. kr. Det resterende beløb skal findes gennem fondsmidler.
I bilag 1-3 fremgår et oplæg til en proces, overordnet prospekt med beskrivelser, skitser og referencer samt økonomi for det videre forløb.
Beslutningen meddeles Glud Museum, Museumsleder Kasper Rathjen samt bestyrelsesformand John Madsen.
at | Udvalget for Fællesskab tager stilling til om ansøgningen om tilskud på 100.000 kr. |
at | finansiering skal ske inden for udvalgets ramme, hvis ansøgningen imødekommes. |
Udvalget for Fællesskab besluttede, at imødekomme ansøgningen og finansiering sker inden for udvalgets ramme, hvis projektet realiseres.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til en ansøgning fra Lokalforeningen Talentspejderne Hedensted, som søger om støtte til blandt andet en pavillon, dekorationsmaterialer til skolerne, profilveste til mentorer samt beachflag.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres af §18-Initiativpuljen, hvori der er 31.994 kr tilbage at bruge i 2023. Der ansøges om et beløb på 15.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Lokalforeningen Talentspejderne Hedensted har som mål i 2024 at hverve mentorer til en fordobling fra 15 til 30 forløb. Dette kræver blandt andet, at de synliggør sig betydeligt mere, så unge, forældre og potentielle mentorer får øje på dem og kommer i dialog. De vil gerne være permanent synlige på skolerne, medvirke ved events for at rekruttere frivillige mentorer samt opnå øget synlighed via deres frivillige mentorer som ambassadører.
Talentspejdernes mission er at hjælpe unge med at relisere deres potentiale. Lokalforeningen Talentspejderne Hedensted har siden 2017 gennemført mellem 8 og 15 mentorforløb per år for unge 12-15-årige. Frivillige mentorer gennemfører 24 møder efter et nøje sammensat program med unge, som har behov for en hjælpende hånd for at finde troen på egne evner og talenter. 80% af de unge, der har gennemført et Talentspejderforløb, udvikler sig til at blive parate til en ungdomsuddannelse og job.
Som lokalforening er de en del af landsorganisationen - www.talentspejderne.dk. Deres opgaver er:
Udover denne ansøgning søger foreningen også tilskud fra lokale fonde, da deres kampagnebudget lyder på 60-70.000 kr. Deres egenfinansiering er 30.000 kr.
Beslutningen meddeles Lokalforeningen Talentspejderne Hedensted ved Johannes Grane Larsen.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
at | ansøgningen godkendes. |
Udvalget for Fællesskab godkendte ansøgningen som indstillet.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Landdistriktsrådet og Udvalget for Fællesskab skal drøfte emner til dagsordenen på fællesmødet i november måned
Ingen bemærkninger
Landdistriktsrådet og Udvalget for Fællesskab mødes to gange om året til fællesmøde. Møderne foregår typisk i maj og november måned.
Både udvalg og råd kan forud for møderne bidrage med emner, de ønsker at drøfte på fællesmødet.
Fællesmødet forslås afholdt den 23. november fra kl. 19.00-21.00 i umiddelbar forlængelse af Landdistriktsrådets ordinære møde i Administrationshuset i Tørring.
Administrationen indstiller 26. oktober 2023, pkt. 11:
at forslag til dagsordenspunkter for fællesmødet drøftes
at dato og tidspunkt for fællesmødet godkendes
Beslutning fra Det fælles Landdistriktsråd, 26. oktober 2023, pkt. 11:
Emner til fællesmødet:
- Udbredelse af knudepunkter og kendskab til samme herunder blafferkulturen
- Naturfestivalen: Skal den afholdes igen?
- Frivillighed - hvordan kan der gøres en fælles indsatser?
- Udviklingsplaner eller forløb - Kan der laves noget sammen?
Mødedato og tidspunkt godkendt.
Bent Sørensen og Gert Winther deltog ikke i mødet.
at | forslag til dagsordenspunkter for fællesmødet drøftes |
at | dato og tidspunkt for fællesmødet godkendes |
Udvalget for Fællesskab godkendte forslag til dagsordenspunkter for fællesmødet og ønsker også en drøftelse af brug af kulturpuljen til honorarstøtte, samt godkendelse af dato og tidspunkt.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Udvalget for Fællesskab tog orienteringerne til efterretning.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Orientering om kommunens forventede regnskab for 2023 holdt op imod budgettet for 2023.
Det forventede regnskab og budgetopfølgningen for 2023 er beskrevet overordnet i afsnittet nedenfor og uddybet i de to vedlagte bilag.
Efter Kommunalbestyrelsesmødet den 27. august 2023, er budgettet blevet forhøjet med samlet 37,2 mio. kr, fordelt med 31,6 mio. kr på driften, 1,6 mio. kr på anlæg og 4 mio. kr til renter.
Midtvejsreguleringen medførte merindtægter på 65,6 mio. kr og der er tilført 28,5 mio. kr til kassebeholdningen i 2023.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
September opfølgningen viser forventede mindreudgifter på netto 20 mio. kr. i 2023 i forhold til det korrigerede budget.
I forhold til oprindeligt budget, forventes nu et merforbrug på 15 mio. kr. idet der nu er bevilliget 35 mio. kr. i 2023, som indeholder overførsler fra 2022, samt kommunalbestyrelsesgodkendt bevillingskorrektioner i september måned.
Social Omsorg:
Bevillingskorrektionerne har forhøjet budgettet med 25,3 mio. kr, som tidligere har været budgetlagt under Økonomi, Personale & IT og som omhandler handleplanen på voksenhandicapområdet.
Staben er i gang med at overgå til KMD Opus vagtplan og forbruget hertil i overgangsfasen er højere end budgetteret.
Læring:
Størstedelen af kommunens skoler har flere udgifter til betaling for segregerede elever, end der er budgetteret med, og der er en generel tendens til øget segregering, som presser skoleområdets økonomi betydeligt. Forventede merudgifter på segregeret specialundervisning beløber sig til ca. 1,5 mio. kr om måneden. I Læring arbejdes der løbende med, at balancere de faglige og økonomiske hensyn med afsæt i en balanceplan for området.
Ukraine og Energi:
Der afholdes fortsat Ukraine-relaterede udgifter samt forhøjede udgifter til energi i 2023.
Bevillingskorrektionerne i september måned, har derfor samlet set forhøjet budgetterne med 12,7 mio. kr i forventede afholdte udgifter, heraf 8,7 mio. kr vedrørende Ukraine-relaterede udgifter.
Bevillingen er hovedsageligt givet til Læring og Vækst, Teknik & Fællesskab.
Likviditet:
Likviditet opgjort efter kassekreditreglen udgør ultimo september 2023, 139 mio. kr, hvilket er 14 mio. kr mindre end ved udgangen af august måned. Likviditeten forventes fortsat at falde støt igennem 2023 til et niveau på mellem 100-120 mio. kr ultimo året.
at | månedsopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning. |
Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Intet at bemærke
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Udvalget for Fællesskab godkendte deltagelse i arrangementet.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.
Underskriftsside/godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen.