Dagsordener og referater

Beslutningstema

Månedsopfølgning - November måned. Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet?

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGMånedsopfølgning - November måned. Budget 2018 .

Beslutningstema

Orientering om bevilling af projekt, som skal afhjælpe og forebygge hjemløshed

Økonomi

Bevilling fra Socialstyrelsen på 2 millioner kr. i perioden fra 2018 til 2021.

Historik

Orientering om projektansøgning blev forelagt Udvalget for Beskæftigelse den 13. august 2018.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har af Socialstyrelsen fået bevilget et projekt, som dels skal afhjælpe hjemløshed, dels forebygge hjemløshed. Formålet med omlægningen af den kommunale indsats mod hjemløshed er at sikre velfungerende rammer for en hjemløsesatsning samt at implementere/styrke virksomme indsatser og metodiske tilgange, så væsentligt færre i fremtiden bliver hjemløse. Samtidig skal omlægningen sikre, at de, som bliver hjemløse, hurtigere opnår hjælp til at blive bosiddende i egen bolig, får en helhedsorienteret plan, tværfaglig støtte og behandling, hvorved deres funktionsevne styrkes og bliver helt eller delvist selvforsørgende, i stand til på længere sigt at fastholde bolig og arbejde. 

Ud fra et samfunds- og kommunaløkonomisk perspektiv skal omlægningen af den kommunale indsats have et økonomisk potentiale, som betyder forankring og fastholdelse af de nye rammer, den nye indsats og tilgang ved en bevist økonomisk og politisk prioritering af området. De menneskelige og økonomiske gevinster ved omlægningen skal synliggøres og formidles på tværs af den kommunale organisering.

Målgrupperne for projektet er:

Kommunens borgere, som har ophold på forsorgshjem (§ 110) og borgere, som i særlig grad er i risikogruppen for hjemløshed, herunder unge sofasurfere. Borgere i § 110 tilbud er en kompleks sammensat gruppe med behov for langstrakt individuel skræddersyet tilgang. De hjemløse borgere kendetegnes ved et større støttebehov end andre, bl.a. som følge af misbrug, ustabil personlighedsstruktur, dobbelt diagnoser og manglende social tilknytning. Det anslås, at op mod ¾ af hjemløse borgere med et § 110 tilbud har en psykiatrisk lidelse kombineret med en rusmiddelproblematik. Endvidere vil målgruppen primært være mænd på kontanthjælp. Den sekundære målgruppe er borgere, som har støttebehov i forhold til at blive fastholdt i egen bolig med henblik på en forbyggende indsats ift. hjemløshed. Denne målgruppe vil ofte have et § 85 tilbud, med henblik på støtte til og optræning af personlige færdigheder, og består af to delmålgrupper. En delmålgruppe er unge sofasurfere, der som regel er unge borgere med sociale problemer, der får tilbudt en sofa at sove på hos anden familie, kammerater eller andet, og som ikke har et reelt sted at bo. De har ofte psykiske problemer og misbrug. Det vurderes, at en forebyggende og tidlig indsats vil kunne mindske risikoen for hjemløshed på længere sigt. En yderligere delmålgruppe er mænd over 30 år på forsørgelsesydelse, som kendetegnes ved misbrug og psykiske problematikker samt usikker social tilknytning. De vil være i kontakt med Jobcentret og eventuelt andre afdelinger i kommunen.

Målsætninger for projektet er bl.a.:

• Den gennemsnitlige tid på forsorgshjem (§ 110 tilbud) nedbringes med 30% inden for projektets første 2 år og samlet 60% ved projektets afslutning.
• Den gennemsnitlige udgift til forsorgshjem reduceres med 30% efter to år og samlet 60% efter 3 år.
•  Alle i §110 tilbud tager imod kommunens tilbud om bolig senest ved 2. tilbud. Målet er med afsæt i afgørelse fra Ankestyrelsen på en afgørelse fra Vejle, hvor borger efter afvisning af det 2. relevante boligtilbud selv vil stå med betaling af udgiften til forsorgshjem.
• 90% af de hjemløse borgere forbliver bosiddende i egen lejebolig.
• Alle tidligere hjemløse §110 tilbudsmodtagere får udarbejdet helhedsplan og indgår herefter i CTI behandling.
• Gennemsnitlig 50% af de hjemløse kontanthjælpsmodtagere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnede timer indenfor 1 år fra etablering i egen bolig.
• Det samlede antal borgere, som søger ophold på forsorgshjem, nedbringes med 60%.

Projektet understøtter kerneopgaven for Beskæftigelse ved at fremme målgruppens hurtigere vej til selvforvaltning og selvforsørgelse.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Beslutningstema

Orientering om bevilling af projekt Parat og i Job, et projekt for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Økonomi

Der er bevilget 1.265.000 kr. til projektet i perioden 1. januar 2019 til og med 31. december 2020.

Sagsfremstilling

Jobcenter Hedensted har fået bevilget et to-årigt projekt for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Projektets formål er at implementere en tilgang og organisering af indsatsen, hvorved væsentligt flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere hurtigere opnår lønnede timer og kommer ud af offentlig forsørgelse. De ændringsgivende aktiviteter er:

-       Sagsbehandler og Virksomhedskonsulent har fælles jobrettede samtaler med borger, herunder indbyrdes sparring på det jobrettede indhold.

-       Tavlemøder hver uge - formidling af konkrete jobåbninger og viden om virksomheder, som mangler medarbejdere. Gode historier deles.

-       Månedlige teammøder med gennemgang af alle, der ikke er i gang i en virksomhed. Teamsparring på de vanskeligste sager. Målstatus.

Projektets succeskriterier ved udgangen af 2020:

• 20% færre jobparate kontanthjælpsmodtagere.
• 42% har lønnede timer.
• 1 måned efter afsluttet forløb er 85% i job.

Projektet understøtter kerneopgaven for Beskæftigelse ved at arbejde målrettet med job og jobrettede forløb til flere jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Beslutningstema

Orientering om bevilling af projekt Uddannelsesambassadører.

Økonomi

Der er en bevilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 985.000 kr. over 2 år. Projektet gennemføres i 2019 og 2020.

Sagsfremstilling

Jobcenter Hedensted har fået bevilget et projekt Uddannelsesambassadør. Formål for projektet er:

• At fremme ufaglærte lediges viden om og motivation for uddannelse.
• At Jobcentermedarbejdere har indgående kendskab til uddannelsesordninger, de efterfølgende jobmuligheder, økonomien under uddannelse og konkrete gode eksempler.
• At Jobcentret har en klar model for, hvordan ledige motiveres til uddannelse.
• At etablere et lokalt virksomhedsambassadørkorps, som inspirerer og motiverer andre virksomheder til at ansætte ledige i uddannelsesordninger og/eller jobrotationsordninger.

Primære aktiviteter i projektet er:

• Workshop og temadage – viden, konkrete eksempler/cases og kortlægning af motivationsstrategier og praktiske veje for ledige i projektet. Informationsmaterialer udarbejdes.
• Udpegning og uddannelse af uddannelsesambassadør.
• Strategiske samarbejder (uddannelsesinstitutioner, VEU konsulenter, a-kasser, erfanetværk).
• Etablering af virksomhedsambassadører for styrket brug af uddannelsesordninger.
• Målrettede informationsmaterialer, herunder film med gode historier/løsninger.
• Bredt sammensat styregruppe med møde hver 3. måned.
• Månedlige målstatus og kvartalsvise nyhedsbreve med konkrete gode eksempler.
• Beregning af investeringspotentialet ved satsningen.

Målsætninger:

At alle medarbejdere, som er i berøring med målgruppen, har et indgående kendskab til de forskellige ordninger for uddannelsesløft og voksenlærling, tilkendegiver at de løbende har fået formidlet mange konkrete eksempler på, at en ufaglært er kommet i gang med uddannelse.

At der i 2020 er minimum 15 i uddannelsesløft og etableres 55 voksenlærlingeordninger.

Projektet vil understøtte kerneopgaven for Beskæftigelse om job og uddannelse til flere.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGUddannelsesambassadør i Hedensted_1_12122018_1057.pdf

Beslutningstema

Orientering om bevilling af Frontrunner projekt for Flere skal med 2.

Økonomi

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har givet tilsagn på 2.340.000 kr. til projektet i perioden 1.12.2018 til og med 31.12.2019.

Historik

Der blev orienteret om ansøgningen på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 3. december 2018.

Sagsfremstilling

STAR har givet tilsagn til frontrunner projekt for Flere skal med 2. Projektets målgruppe er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart står for at skulle have deres sag behandlet på rehabiliteringsteamet.

Indsatsen i projektet skal tilrettelægges, så alle i målgruppen får en personlig jobformidler, og denne maksimalt har 30 sager. Projektets indsats bygger videre på erfaringer fra bl.a. Job First projektet, Flere skal med 1, projekt Bedre Ressourceforløb og Væksthusets forskningsresultater, Beskæftigelsesindikator projektet.

Projektets omdrejningspunkt er den personlige jobformidler. Sammenfattende vil jobformidlerens primære roller og opgaver, med udgangspunkt i indsatsmodellen (se vedhæftede) og dennes redskaber, være følgende:

·         Via en jobcoachende tilgang at understøtte den ledige borgers selvformulerede realistiske jobmål - og egen tro på, at job er både en attraktiv og realistisk mulighed.

·         I borgers tilknytning til virksomhed er opgaven at sikre tydelige mål og rammer i arbejdsaftalen og opfølgning på denne, fokus på progression i lønnede timer og relevant støtte til at fastholde job.

·         At støtte den enkeltes arbejde med CV og jobsøgning ved at være tilgængelig,

·         Indgå i jobrettede holdforløb, støtte at ledige indgår i ledig til ledig jobsparring, deltager i virksomhedsbesøg, oplæg og sparring fra virksomhedsledere om jobmål, CV, jobsøgning, fremtoning mv.

·         At bidrage til tværfaglig step-up plan og realisering af indsats, herunder koordinering af tværgående paralle indsatser, understøtte Lær at takle job og sygdom forløb mv.

·         Bidrage til andre tværfaglige partneres indsigt i og tro på, at job er en realistisk og attraktiv mulighed – at job er fremmende for niveauet af selvforvaltning.

·         At indgå i et team og i teamsparring sammen med sagsbehandlere, herunder bidrage bredt til implementering af projektets indsatsmodel og en styrket jobrettet kultur.

·         Indgå aktivt i udviklende makkerskaber med borgernes sagsbehandlere, fællessamtaler.

·         Fastholdende støttende indsats for borger efter denne er kommet i job.

Et centralt element i projektet er organisering af indsatsen i et team og med månedlige teammøder, hvor sagsbehandlere og de personlige jobformidlere indgår, hvor de ledige hver måned indplaceres i 4 delt progressionsskema: "I gang, på spring, på vej og til opvarming" i forhold til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I skemaet tilføjes ud fra hver borger den tværgående indsats, som denne måtte deltage i. Teammøderne og skemaerne giver overblik, prioritering og en kontinuerlig synlighed på hver enkelt borgers vej mod beskæftigelse, fremme progressionen for borgerne i projektet.

Mål for projektet er bl.a.: Den samlede andel i virksomhedsrettet indsats øges til 50%, heraf har 22% lønnede timer. Passivandelen udgør højest 10%, minimum 85% af målgruppen har CV på Jobnet og højest 30% af målgruppen er undtaget for 225 timers reglen.

Projektet understøtter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres vej til beskæftigelse, kerneopgaven for Beskæftigelse.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGbilag-1-beskrivelse-af-indsatsmodel.pdf

Beslutningstema

Orientering om afslag på ansøgninger til puljerne Et mere rummeligt arbejdsmarked 2 og virksomhedsservicepulje til bedre match.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Jobcenter Hedensted ansøgte i december 2018 puljerne Et mere rummeligt arbejdsmarked 2 og Virksomhedsservicepulje til bedre match. Der blev givet afslag på begge disse.

Puljeansøgningen til Et mere rummeligt arbejdsmarkeds 2 indeholdt nedenstående beskrivelse af en screening for handicap og efterfølgende indsats for borgere i Jobafkarling, Ressourceforløb og Sygemeldte ledige:

Afslaget blev begrundet med, at målgruppen for screeningen for Handicap ikke var tilstrækkelig bred.

Puljeansøgningen til Virksomhedsservicepulje til bedre match blev ligeledes afslået. Satsning og forankringstænkningen blev ikke vurderet tilstrækkelig.

Projektets overordnede tænkning var:

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGDocument in 68930[Journal nr 2018-332-0017]_1_20122018_0956 AFSLAG
• BILAGE-Document in 68826[Journal nr2018-351-0027]_1_19122018_1502.docx

Beslutningstema

Overblik over eksternt finansierde projekter til orientering.

Økonomi

Aktuelt er der i 2019 bevilget projekter for 7.696.452 kr., heraf løn for 7.149.874 kr.

Historik

Der gives løbende overblik over eksternt finansierede projekter.

Sagsfremstilling

Vedhæftet er overblik over eksternt finansierede projekter for 2019.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGProjektoverblik pr. januar 2019

Beslutningstema

Orientering omkring ændring af produktionen på Årstiderne.

Økonomi

Der vil mangle indtjening fra Aktiveringsenheden i Klakring 2019 og fremefter. Beløbet kendes ikke endnu, men vil kunne beregnes ved budgetopfølgning 30.06.2019.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ændring af produktionen på Årstiderne, hjemtager Årstiderne rengøring af kasser til kød og fisk. Samtidig vil der være behov for mere fokus på vedligeholdelse af trækasser til frugt og grønt.

Ændringerne vil betyde, at opgaverne i Aktiveringsenheden Klakring også ændres.

Der vil være tale om en overgangsperiode, hvor Årstiderne fra uge 7 fuldt har overtaget opgaven med rengøring af kasser.

Kommunikation

Der har været en fælles udmelding på både Årstiderne og på Aktiveringsenheden Klakring den 07.01.2019

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Beslutningstema

Analyse af Jobafklaringsforløb og oplæg til omlægning af indsatsen fremlægges til drøftelse.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Jobafklaring er for de borgere, som ikke kan få forlænget sygedagpenge efter de eksisterende forlængelsesmuligheder. Jobafklaringsforløbene skal sikre en individuel tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Jobafklaringsforløb blev etableret medio 2014. Kendetegnende for Jobafklaringsforløbene er jævnfør data fra Jobindsats.dk og FACIT:

I Hedensted Kommune udgør borgere i Jobafklaringsforløb en andel på 0,7% af befolkningen pr. september 2018. Gennemsnittet for landet er 0,5%.

Offentlige udgifter til Jobafklaringsforløb pr. person i arbejdsstyrken er i Hedensted på 1.302 kr., hvilket er på niveau med gennemsnittet for RAR Østjylland, men væsentligt højere end gennemsnittet for landet, som er på 1.088 kr. pr. person i arbejdsstyrken (rullende år 4.kv.17 - 3.kv.18).

Status 1 måned efter afsluttet forløb er, at 55,6% er i beskæftigelse og 11,1% er på a-dagpenge. Samme for RAR Østjylland er 39,5% i beskæftigelse og 11,4 på a-dagpenge (4.kv.17-3.kv.18).

Gennemsnitlig varighed af sagerne svarer stort set til gennemsnittet for landet og RAR Østjylland (rullende år 4.kv.17 - 3.kv.18).

 Gennemsnitligt 30,7% deltager i aktivering (aktiveringsgrad) og ca. 50% deltager i løbet af en måned i aktivering. Aktiveringsgraden er dobbelt så høj som den for landet og RAR Østjylland (november 2018).

I Hedensted havde 34,2% af borgerne virksomhedspraktik mod 28% for RAR Østjylland og 24% for landet.

Aldersfordeling i de aktive JAF sager fordeler sig således, at 34,4% af borgere er imellem 40 – 49 år, og 67,4% af borgerne fordeler sig imellem 35 – 59 år.

Ud af 218 borgere med JAF sager har 124 borgere en placeringer, hvilket er en aktiveringsgrad på 56,9%.

Ud af de 218 borgere med JAF sager er 129 gift/registeret partnerskab/separeret. Hvilket svare til 59,2%.

Ud af de 218 borgere med JAF sager har 127 borgere en JAF sager over 52 uger, hvilket svare til 58,3% af JAF sagerne.

Ud af de 218 borgere med JAF sager, har 17 borgere en delvisbeskæftigelse /løntimer, hvilket svare til 7,8%.

Ud af de 218 borgere med JAF sager, har 59 borgere en virksomhedspraktik, hvilket svare til 31,6%.

Ud af de 218 borgere med en JAF sag, har 113 borgere en supplerende ansvarlig tilknyttet deres sag.

Ud af de 218 borgere med en JAF sager, har 8% fået udbetalt arbejdsskadeforsikring.

Ud over de borgere, som får udbetalt en arbejdsskadesforsikring, har 8 borgere en arbejdsskadesag kørende. 

Jobcentrets administration har overvejelser i forhold til omlægning og prioritering af indsatsen for Jobafklaringsforløb, som tager udgangspunkt i forskning på området og erfaringer fra forskellige projekter. Målet er at understøtte, at flere borgere i Jobafklaringsforløb hurtigere kan vende tilbage til selvforsørgelse - og at antal sager og udgifter dermed kan nedbringes. Overvejelserne omkring indsatsen går på følgende:

• Informationsmøder og forforløb mhp. afklaring af konkrete jobmål og plan for tilbagevenden til arbejdet.
• Tidlig tilknytning af virksomhedskonsulent og prioritering af virksomhedsrettet indsats.

• Hyppige samtaler, tidlig indsats og tæt opfølgning på indsatsen.
• At borger er i aktivt jobrettet tilbud parallelt med andet tilbud, fx helbreds-/ sundhedsmæssigt tilbud.

En prioriteret indsats for borgere i Jobafklaringsforløb vil understøtte kerneopgaven for Beskæftigelse ved at fremme tidligere og øget tilbagevenden til ordinær beskæftigelse.

Kommunikation

Ingen bemærkning.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Der udarbejdes beregning på et 2-årigt projekt, hvordan kan det finansieres?

Der skal være tale om individuelle forløb.

Business case.

Bilag

• BILAGAnalyse af Jobafklaringsforløb.doc

Beslutningstema

Justeringer i Beskæftigelsespolitiske mål for 2019.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren udmeldte i foråret 2018, at regeringen i 2018 ville komme med et nyt beskæftigelsespolitisk mål for personer med handicap, i tillæg til de udmeldte mål for 2019.

Ministeren skriver, at: "Regeringen og satspuljekredsen er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet blevet enige om en række initiativer, der skal sikre, at flere mennesker med handicap kommer i job og uddannelse. Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Alligevel er det kun hver tredje person med et større handicap, der er i job, og der florerer fortsat mange fordomme om, hvad personer med handicap kan bidrage med.

Som tilføjelse til de beskæftigelsespolitiske mål for 2019 udmelder jeg derfor et nyt beskæftigelsespolitisk mål for 2019 om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse".

Det nye mål lyder således:
Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (nyt mål)

Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel viser SFI (i dag VIVE) seneste rapport om handicap og beskæftigelse for 2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap 8 ud af 10 blandt personer uden handicap. Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap.

Målsætningen er, at frem til 2025 skal ca. 15% af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob. Det svarer til, at ca. 13.000 personer kommer i beskæftigelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har følgende bemærkning omkring indarbejdelse af målet i Beskæftigelsesplanen for 2019:

"Vi er opmærksomme på, at ministeren nyligt har udmeldt målsætning for at få flere personer med handicap i beskæftigelse og har fjernet målet der vedrører bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger.

Nogle kommuner har nået at få seneste udmelding af mål for 2019 med inden endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen, mens andre laver en tillægssag i det nye år. Vi vil meget gerne have alle godkendte Beskæftigelsesplaner tilsendt nu, uanset om der er taget højde for seneste udmelding af mål. Hvis kommunen ikke allerede har indsendt beskæftigelsesplanen, må I meget gerne lave en bemærkning om, hvorvidt planen har taget højde for ministerens seneste udmelding af mål for 2019 eller ej".

Beskæftigelsesplanen 2019 for Hedensted er indsendt til STAR før udmeldingen om det nye mål. Derfor indarbejdes det nye mål ikke eksplicit i planen. Men planen indeholder allerede de intentioner, der ligger bag det nye mål.

Bilag: Brev til kommuner om Beskæftigelsespolitiske mål for 2019.

Overblik over de Beskæftigelsespolitiske mål for 2019.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGBrev til kommuner om beskæftigelsespolitiske mål for 2019 - december 2018
• BILAGBilag 1 - Beskæftigelsespolitiske mål for 2019 - december 2018

Beslutningstema

Det sociale frikort.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Folketinget har vedtaget lov om forsøg med socialt frikort, som træder i kraft 1. januar 2019, hvorefter udsatte borgere kan blive visiteret til et socialt frikort.

Formålet med det sociale frikort er, at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at modtage et socialt frikort. Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det sociale frikort skal således give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.

Visitation

Det er kommunerne, der skal visitere borgerne til ordningen med det sociale frikort. Det forventes, at praksis for visitationen følger tilsvarende praksis i Lov om Social Service, idet målgruppen skal opfylde betingelserne for at kunne modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i denne lov.

Visitationen skal altid baseres på en konkret vurdering af den enkelte borgers situation, herunder ressourcer og behov. Det skal således vurderes, om den pågældende er i målgruppen for Servicelovens ydelser og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale problemer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og beskæftigelse. Det er ikke en betingelse, at vedkommende rent faktisk modtager en ydelse eller et tilbud. Et socialt frikort erstatter desuden ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren.

I Hedensted Kommune vil visitationen og den øvrige sagsbehandling ligge i samarbejdsrummet mellem Velfærdsrådgivningen og Jobcentret.

Målgruppe og kriterier for visitering

Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i Lov om Social Service. Det er vigtigt at understrege, at målgruppen for det sociale frikort er mere snæver end målgruppen for lovens afsnit V, da det kun er borgere med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskelligheder, der er i målgruppen for det sociale frikort. 

Målgruppen for det sociale frikort kan derfor eksempelvis være borgere, der er ramt af hjemløshed, og borgere med et behandlet eller ubehandlet massivt misbrug eller en behandlet eller ubehandlet psykisk lidelse. Det kan både være borgere, kommunen har kendskab til, men også borgere, som ikke møder til samtaler, ikke følger relevant behandling m.v.

Det skal bemærkes, at personer med fysisk eller kognitivt handicap ikke er i målgruppen for det sociale frikort med mindre de samtidigt har særlige sociale problemer. Dermed kan borgere, der alene modtager hjælp efter Lov om Social Service afsnit V, som følge af et fysisk eller kognitivt handicap fx muskelsvind, synsbesvær eller demens ikke blive visiteret til et socialt frikort, hvilket afgrænser målgruppen væsentligt.

Derudover er det er en forudsætning, at personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at man hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år. Ligeledes skal personerne opfylde opholdskravet i § 11 i Lov om Aktiv Socialpolitik.

En social indsats med kobling til beskæftigelsesområdet

Det sociale frikort er en social indsats med kobling til beskæftigelsesområdet, og vi skal derfor bruge de kontakter, som vi har til virksomhederne, når det sociale frikort skal udbredes.

For at komme i mål med at få det sociale frikort ud at virke, kan borgeren med det sociale frikort blive involveret i den allerede eksisterede virksomhedsrettede indsats, som jobcentrene udbyder i dag.

Særligt om ansættelsesforhold og udbetaling af feriepenge

Personer med et socialt frikort antages som udgangspunkt at være arbejdstagere, der udfører arbejde under instruktion, og de vil derfor være omfattet af samme rettigheder som øvrige lønmodtagere. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som ansætter en person efter ordningen om socialt frikort, leve op til de samme lovkrav som ved ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmiljølovgivningen og arbejdsskadelovgivningen. Kommunerne har således i forbindelse med ansættelse af en person efter ordningen om socialt frikort samme myndighedsforpligtelser i forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver som ved ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen

Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren. Der skal være samtidighedsferie for borgere med socialt frikort, og feriebetalingen skal ved fratræden udbetales direkte til borgeren uden indberetning til indkomstregistret. Feriebetalingen er en del af indtægten på det sociale frikort og skal medregnes i denne. 

Mulige udfordringer og barrierer ved ordningen

Ordningen om det sociale frikort har til hensigt at være let at anvende for både borgere og virksomheder. Hermed menes, at når en borger finder et job, som borgeren ønsker at udføre, eller hvis en virksomhed mangler arbejdskraft til en konkret arbejdsopgave, som typisk ellers ikke ville blive udført, så kan borgeren og virksomheden indgå en aftale med det samme.

Motivationen for borgerne for at indgå i et arbejdsforhold er udsigten til hurtig betaling for udført arbejde, som med socialt frikort kan udbetales kontant efter udført arbejde. Motivationen for virksomheden kan i høj grad handle om at få ordnet en arbejdsopgave med det samme og/eller profilere sig som en virksomhed, der tager et socialt ansvar (CSR). For at dette skal kunne lade sig gøre, skal borgeren have et aktivt socialt frikort på hånden, som borgeren på forhånd er visiteret til af kommunen inden mødet med virksomheden.

Der er udfordringer forbundet ved at få ovenstående til at fungere i praksis. Fx vil det fungere mest optimalt, hvis borgeren, for at tage højde for sagsbehandlingstiden, har ansøgt om at blive visiteret til et socialt frikort et stykke tid før det gode ”møde” mellem borger og virksomhed, hvor der bliver aftalt et arbejdsforhold, finder sted. Det er dog svært at forestille sig, at denne målgruppe vil være stærkt motiveret til at ansøge om et socialt frikort, der åbner op for en mulighed for at tjene et skattefrit beløb uden at have konkret job ved hånden. 

Vejledende løsning: Forhåndsvisitation

For at imødekomme ovenstående problemstilling kan kommunen vælge at implementere en proaktiv indsats og udnytte den viden, som allerede eksisterer i kommunen. Den proaktive visiteringsindsats handler om at få borgere til at ansøge om at blive visiteret til Det sociale Frikort uden, at borgerne oplever en tung og bureaukratisk proces.

Der skal være OBS på, at mange af de borgere, som vil kunne omfattes af ordningen, slet ikke er kendte i Jobcentret og måske heller ikke i Social Service. Der vil - for at kunne omfatte disse borgere af ordningen - skulle foretages en afklaring af, om de er i målgruppen.

Ordningen og it-løsning

Loven administreres via en fælleskommunal it-løsning, som KL og KOMBIT har ansvaret for. It-løsningen skal bruges af borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder.

Kommunerne skal visitere borgerne til ordningen med det sociale frikort. Virksomhederne indberetter borgenes aktivitet. Borgerne identificerer sig ved hjælp af et identifikationsnummer, der hænger sammen med det pågældende sociale frikort. Det er vigtigt, at både borger og virksomhed skal kunne danne sig et overblik over det optjente beløb.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Beslutningstema

Orientering om seneste tal vedrørende udviklingen i kontanthjælpsloftet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Statistik for udviklingen i kontanthjælpsloftet fremlægges løbende på Udvalgets møder.

Sagsfremstilling

Nedenfor fremgår statistikken vedrørende udviklingen i kontanthjælpsloftet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Beslutningstema

Evaluering af projekterne CYK18, MIT JOB, U18 og Løkkefondens Challenge.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Evaluering af CYK18:
Resultaterne for de unge, der har deltaget i projektet er på nuværende tidspunkt følgende:

Det skal ad ovenstående bemærkes, at den 30-årige ressourceforløbsydelsesmodtager ikke gennemførte

turen til Alpe d’Huez, da han blev meget alvorligt syg allerede i begyndelsen af turen og derfor

måtte transporteres hjem.

Evaluering af MIT JOB:

Der er 21 deltagere, som er startet i projektet.

Én er flyttet til en anden kommune, hvor han dog stadig modtager uddannelseshjælp og således fremgår

af oversigten nedenfor.

Evaluering af U18:

Der er 43 deltagere, som er startet i projektet.

Af disse er 21 udelukkende registrerede med at have deltaget i information og rådgivning, fordi de ikke

har villet underskrive samtykkeerklæring, så oplysninger kan overgå til Center for Rusmiddelforskning.

Ovenstående kan tilsammen med talrige registreringsvanskeligheder i projektperioden medføre, at der vil

være divergens mellem det faktiske antal deltagere i projektet og det antal, som registres af Center for

Rusmiddelforskning.

Af de i alt 43 deltagere er 21 (=48,8% altså over det ønskede mål på 40%) blevet helt stoffri, mens der

for 12 (= 27,9%, altså under det ønskede mål på 35%) er sket en betydelig nedgang i forbruget. For resten

af de unge er der ikke sket nogen ændring.

Af de 22 unge, der har givet samtykke til videregivelse af oplysninger bor én i Bjerre, 10 i Hedensted, to i

Hornsyld, to i Løsning, to i Tørring, én i Ølholm, to i Ølsted, én i Øster Snede og én i Aale.

De unge har på trods af deres unge alder også oplevet mange flytninger. Det er således kun én af de unge,

der stadig bor på den samme adresse som der, hvor han er født. Resten af de unge har haft mellem

to og 12 flytninger.

Herudover så er det ligeledes kun én, der aldrig har prøvet at skifte skole. De andre unge har oplevet

mellem et og seks skoleskift.

Endelig så har kun tre af de unge samlevende forældre. Resten af de unge har forældre, der ikke bor

sammen.

24 af den samlede gruppen på 43 unge er i dag godt i gang med uddannelse, mens otte er i arbejde

(samlet = 84,3%, altså over det ønskede mål på 60%) og én sidder i fængsel.

Én er flyttet til en anden kommune, og status i forhold til ovenstående er derfor ikke kendt.

De ”blødere” punkter i målopsætningen er der endnu ikke evalueret konkret på. Denne evaluering kommer

med Styrelsens og Aarhus Kommunes samlede evaluering af projekterne. De unge formulerer dog

selv, at de har fået det bedre, har en realistisk plan for fremtiden og har fået er bedre forhold til deres familier.

Der er i projektforløbet også lavet to forældreundervisningsforløb. Disse forløb har vist, at forældrenes

baggrund, ønske og evne til at samarbejde og hjemmets funktionsniveau har en meget stor indflydelse

på, om det kommer til at lykkes for den unge at blive stoffri.

Evalueringn af Løkkefondens Challenge:

Der er otte drenge, som er startet i projektet. En stoppede imidlertid allerede før træningen begyndte.

Syv af drengene gennemførte forløbet:

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGEVALUERING AF PROJEKT CYK18
• BILAGEVALUERING AF PROJEKT MIT JOB
• BILAGEVALUERING AF PROJEKT U18
• BILAGEVALUERING AF LØKKEFONDENS CHALLENGE 2018 - HEDENSTED

Beslutningstema

Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Månedsvise opgørelser.

Sagsfremstilling

Ledelsesinformation. Opgjort pr. 31. december 2018.
Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

Oversigten for december 2018 er vedlagt som bilag.

Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.

På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan vi ligger i forhold til måltallene.

Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.  

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Næste gang 13 mdr. med december 2017 januar 2019

Bilag

• BILAG1812Ledelsesinformation 2018 - til løbende opdatering (og forside til UFB)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Ingen bemærkninger.