Forslag til løsning på adressen Højballevej 3, 7130 Juelsminde, drøftes.
Ingen bemærkninger
Sagen blev drøftet på udvalgsmødet i juni under Orientering, og her besluttede man at tage den op igen på mødet i august som ordinært punkt.
Stedet besigtiges før herværende møde.
Vagn Nielsen, Højballevej 3, 7130 Juelsminde kontaktede den 13. april 2018 Hedensted Kommune. Vagn Nielsen ønsker, at kommunen skal sørge for, at afvandingsforholdene bliver forbedret i grøften/vandløbet på Højballevej 3. Vagn Nielsen mener, at afvandingsforholdene blev forringet i 2011, da den rørlagte del af vandløbet langs ejendommen Snaptun Strandvej 10 blev fornyet.
Vandløbet er et mindre vandløb, ca. 250 m langt. Vandløbet afvander en eng og i mindre grad en mose, hvor trykvand siver ud af skråningerne på grund af vandspærrende lerlag. Ved at bevare vandspejlet i vandløbet og dermed mosen, fastholdes mosen som våd natur, og områdets artsrigdom bevares.
Vagn Nielsen har fået foretaget GPS målinger af vandspejl i grøften/vandløbet i hans eng, i vandspejlkoterne og bundkoterne i samlebrøndene i hver ende af det rørlagte vandløbsstræk langs Snaptun Strandvej 10.
Hedensted Spildevand (HSPV) etablerede i 2008 en regnvandsledning langs Snaptun Strandvej, da Snaptun blev separatkloakeret. Vagn Nielsen og administrationen har konstateret, at der står mere vand i brønden opstrøms (ved grøften/engen), end hvis der har været et jævnt fald hen til samlebrønden i HSPV's regnvandsledning nedstrøms Snaptun Strandvej 10. Vagn Nielsen tager det som udtryk for, at der er en lunke/toppunkt i den rørførte vandløbsstrækning, og at vandet derfor skal "op ad bakke" på vej ud til HSPV's regnvandsledning. Vagn Nielsen mener derfor, at røret langs Snaptun Strandvej 10 er blevet lagt forkert i 2011.
Vagn Nielsen ønsker desuden, at den mur, der tidligere var opført foran afløbsbrønden ved engen/haven på Snaptun Strandvej 10, bliver genopført. Muren gjorde det lettere at oprense vandløbet ved samlebrønden.
En omlægning af rørføringen med udgangspunkt i HSPV's samlebrønd ved Snaptun Strandvej sammenholdt med en 3 promille hældning på rørføringen vil betyde, at vandspejlet i grøften og dermed mosen vil blive sænket med ca. 25 cm.
Administrationen har været i dialog med Vagn Nielsen og nabo Peter Altenborg, der ejer Snaptun Strandvej 10. Administrationen har foretaget GPS opmålinger, der har bekræftet Vagn Nielsens opmålinger. Det er imidlertid administrationens vurdering, at afvandingsforholdene ikke er blevet forringet i forbindelse med fornyelsen af rørlægningen i 2011.
Ud fra luftfotos ses, at der har vokset tagrør og andet plantevækst relateret til mose på mosearealet på nordsiden af vandløbet siden 1992. Mosen har således været beskyttet jfr. Naturbeskyttelsesloven siden. En beskyttelse, der betyder, at der ikke må foretages tiltag, der ændrer tilstanden i mosen herunder en afvanding. En forbedret afvanding, som ønsket af Vagn Nielsen, vil netop øge afvandingen af mosen. Dette vil kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven grundet, at afvandingen af vandløb og mose øges, og tilstanden dermed forringes. En sådan dispensation gives normalt ikke.
Administrationen har tidligere i 2014 taget stilling til spørgsmålet om forringet afvandingsforhold. Også dengang blev det vurderet, at udskiftningen af rørene langs Snaptun Strandvej 10 ikke havde medført ringere afvandingsforhold på Vagn Nielsens eng. Administrationen oplyste til Vagn Nielsen, at hvis han var uenig i administrationens vurdering, kunne han klage til ombudsmanden. Der blev ikke klaget over administrationens vurdering.
Udgifter til en eventuel omlægning vil blive pålagt Vagn Nielsen, da han får fordel af projektet, og at det ikke kan påvises, at afvandingsforholdene er forringet over årene.
Kommunens afgørelser vil blive kommunikeret til
Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb, §27, stk. 1, §35, stk. 1 og §54, stk. 1
Lovbekendtgørelse nr. 934 af 24. juni 2017 om naturbeskyttelse, §3
at | der drøftes om |
1. Der meddeles afslag til det ønskede efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven eller
2. at der meddeles et undersøgelsespåbud til naboen og efterfølgende et påbud til samme om at omlægge rørføringen.
Sagen udsættes, idet det undersøges om ledningsanlægget er korrekt udført ved hjælp af videoudstyr.
Udvalget skal tage stilling til, om projektet med arbejdstitlen "Hedensted Søerne" skal sættes i gang.
Afholdes af Naturpuljen
Søerne i Kildeparken ligger i et gammelt grusgravsområde og ejes af Kommunen. Søerne har tidligere fungeret som bl.a fiskesø med udsatte regnbueørreder og er i dag forpagtet ud og benyttes i et vist omfang bl.a til jagt. I området er der enkelte plejede vildtstriber, men også mange naturværdier, som kræver pleje for at bestå/blive bedre.
Projektområdet er omfattet af lokalplanområde 179, og en eventuel udvikling hen mod et rekreativt område ligger i tråd med lokalplanen. Projektet ligger i forlængelse af projektet ved Hedensted Tracks og kan dermed være med til at skabe et endnu større rekreativt område helt inde fra Hedensted Centret. Projektet ligger 500-1000 meter fra nærmeste boligområde ved Årupparken, Skovparken m.v.
Fase 1 af projektet vil være at rydde op i området, retablere stier og renovere/opdatere de eksisterende madpakkehuse, toilet m.v. Renovering af eksisterende faciliteter vil foregå i en cirkulær tænkning, så mest muligt genbruges eller upcycles (værdien af materialet øges).
De efterfølgende faser, og hvad området egentlig skal udvikle sig til, vil ske i tæt dialog/samskabelse med borgerne i Hedensted.
Hvis projektet udbygges med et samlende stisystem, kan der laves forbindelse gennem Hedensted Tracks og via cykelstien vest for Stjernekvarteret, kan der skabes forbindelse helt ud i Skærven ved Løsning. Det kan betyde, at den nord-vestlige del af Hedensted kan få et større stisystem på samme måde, som der er ved hjertestien omkring Hedensted Golfklub, der dækker den syd-østlige del af byen.
Yderligere kan der laves aktiviteter i området, og det kan udbygges med forskellige faciliteter.
Arealet er pt. forpagtet ud. Aftalen udløber pr. 31. januar 2019.
På udvalgsmødet vil der være besøg på stedet med præsentation fra administrationen.
at | projektet sættes i gang ved at starte med oprydning og renovering/ opgradering af eksisterende faciliteter og stier. |
Udsættes.
Det skal drøftes og besluttes, hvad den kommende indsats skal være for at forbedre kommunens mulighed for øget og mere sikker kontrol af havbrug.
Ingen bemærkninger
Der har gennem flere år været klager fra borgere og lokale organisationer over forskellige forhold i forbindelse med havbrugsdrift. Klagerne har drejet sig om flere forhold, som ligger uden for kommunens myndighedskompetence, som f.eks. at havbrug lægger beslag på store arealer uden at betale grundskyld, at havbrug ødelægger turismen og badevandet m.m. Der er desuden sat spørgsmålstegn ved, om virksomheden har givet de korrekte oplysninger til kommunen.
Det seneste år har der været klager over opdræt af andre fiskearter end regnbueørreder samt overvintring af fisk, og senest klager over produktionsstørrelsen på havbrugene. De emner, der har ligget inden for kommunens kompetenceområde, er blevet undersøgt i henhold til det regelsæt, som omfatter tilsyn med virksomheder, og der er ikke fundet tilstrækkelig dokumentation, som har givet begrundet mistanke om overtrædelse af miljøgodkendelse og tilladelse. Der kræves begrundet mistanke for, at der kan meddeles påbud.
Sportsfiskerforbundet har nu meldt havbrugsejer til politiet med påstand om overproduktion. Politiet har med en dommerkendelse derefter ransaget virksomheden og beslaglagt alle regnskaber. Politiets efterforskning er stadig i gang.
Miljøpåvirkningen fra havbrug reguleres gennem den udledte mængde kvælstof (N) og fosfor (P), men ikke selve produktionens størrelse. Hvert havbrug har i deres tilladelse en fastsat kvote af N og P, som skal overholdes. I modsætning til tidligere er der nu - med oplysninger fra politiet - begrundet mistanke om, at havbrugene Hundhage og Hjarnø kan have udledt større mængde kvælstof og fosfor, end det er tilladt i henhold til deres miljøgodkendelse og driftstilladelse, og derefter modregnet de næringsstoffer, der er fjernet gennem høst af muslinger og tang.
Den begrundede mistanke giver nu mulighed for at meddele påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 72 om fremsendelse af yderligere oplysninger om og dokumentation for driften, herunder beskrivelse af hvordan virksomheden vil sikre, at egenkontrol er korrekt og tilstrækkelig. Dette kan danne baggrund for at meddele påbud efter Miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42 og fastsætte nye og supplerende drifts- og indberetningsvilkår.
Hjarnø Havbrug er i gang med at etablere et kvalitetsstyringssystem, og det vil være en fordel at inddrage dette i nye vilkår – dels fordi det så i procedurer er tydeligt beskrevet, hvordan virksomheden skal agere i forhold til registrering af driftsforhold samt indberetning og dokumentation til kommunen – og dels fordi der med et certificeret kvalitetsstyringssystem mindst en gang årligt er ekstern kontrol af, at procedurerne efterleves. Inddragelse af en virksomheds kvalitetsstyringssystem anbefales i øvrigt også i Miljøstyrelsens vejledning om udarbejdelse af vilkår i en miljøgodkendelse.
Administrationen foreslår følgende proces:
Der varsles påbud efter § 72 (et såkaldt undersøgelsespåbud) om, at virksomheden skal udarbejde og indsende procedurer, der beskriver:
Administrationen anbefaler i så tilfælde, at der holdes et teknikermøde med virksomheden og med afsætning af god tid, så kommunen kan bidrage til procedurernes udformning. Derved kan det sikres, at løsningen tilgodeser kommunens behov for dokumentation og samtidig ikke pålægger virksomheden større administrativt arbejde end nødvendigt.
På baggrund af disse procedurer kan der varsles og meddeles påbud efter §§ 41 og 42, om fastsættelse af nye egenkontrolvilkår, herunder vilkår om
Det skal desuden undersøges, hvordan næringsstoffjernelse gennem optag og fjernelse af muslinger og tang kan foregå, samt påbydes vilkår herom. Der er en bekendtgørelse om kompenserende marine virkemidler under udarbejdelse.
Der meddeles derefter påbud, som kan sikre en bedre fremtidig kontrol med havbrug.
Alternativt kan kommunen afvente resultatet af en eventuelt kommende retssag. Hvis virksomheden bliver dømt for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller straffeloven, vil det være for det, der er sket, men ikke noget fremadrettet. Det betyder, at kommunen alligevel er nødt til at påbyde forbedret egenkontrol.
Hvis virksomheden derimod bliver frikendt, har kommunen ikke nogen vægtig argumentation for at få sikret en bedre fremtidig kontrol gennem påbud.
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 966 23. juni 2017.
udvalget drøfter sagen og dens alternativer for fremtidig regulering
Udvalget besluttede jvf. §§ 41 og 42 at foretage en markant ændring af kontrol af den fremtidige drift med følgende indhold:
Produktionstal skal indtil videre forelægges udvalget. Optag af næringsstoffer fra tang og musling undersøges.
Steen Christensen ønsker sagen oversendt til Byrådet, idet han ønsker at produktionen skal nedsættes de næste 6 år med 50%.
Byrådet skal tage stilling til, om varmeprojektforslag skal sendes i høring på grundlag af indsendt ansøgning fra Hedensted Fjernvarme.
Byrådet skal endvidere tage stilling til i denne sag at uddelegere kompetencen til at træffe endelig beslutning om at godkende ansøgningen efter endt høring til Udvalget for Teknik.
Ingen bemærkninger
Hedensted Fjernvarme har ansøgt om godkendelse af et projekt om udnyttelse af overskudsvarme fra to virksomheder. Gennemføres projektet, vil det medføre en årlig besparelse for forbrugerne og give en reduktion i Hedensted Fjernvarmes CO2 udslip på ca. 1.080 tons/år. Godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Byrådet skal beslutte, om projektet skal sendes i høring.
Administrationen anbefaler, at projektet godkendes, da projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal omlægge til CO2 fri brændsel. Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi.
På nuværende tidspunkt skal der kun tages stilling til at udsende projektforslaget i høring hos berørte parter. I denne sag er de berørte parter Dansk Gas Distribution A/S, Polyprint og Glud & Marstrand. Efter endt høring vil sagen blive behandlet politisk igen.
Dansk Gas Distribution A/S er høringsberettiget part, da projektet erstatter et gasforbrug.
Byrådet kan beslutte, at Udvalget for Teknik godkender forslaget endeligt efter endt høring.
Projektforslaget sendes i fire ugers høring hos berørte parter.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 825 af 24. juni 2016 §§3 og 10.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr. 523 af 22. maj 2017 §4.
at | projektforslaget sendes i høring |
at | Byrådet delegerer kompentencen til at træffe endelig beslutning i denne sag til Udvalget for Teknik. |
Indstilling godkendes.
Byrådet skal tage stilling til, om der skal ske delegation til Udvalget for Teknik af beslutninger om godkendelse af projektforslag efter Lov om varmeforsyning inklusiv tilhørende bekendtgørelser.
Ingen bemærkninger
Emnet har kun ad hoc været behandlet i forbindelse med konkrete sager. For eksempel godkendelse af
Godkendelser af projektforslag skal forelægges Byrådet til godkendelse jfr. lov om varmeforsyning. Byrådet har dog mulighed for at delegere beslutningskompetencen til et politisk udvalg, men ikke til administrationen.
Proceduren bevirker, at sagen skal behandles op til 6 gange i et politisk forum. Sagen behandles først principielt i forbindelse høringen (Udvalget for Teknik, Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi samt Byrådet) og derefter igen i samme 3 fora for endelig godkendelse. Dvs. politiske behandlinger i 2 udvalg samt Byrådet 2 gange.
Med henblik på at kunne yde en bedre erhversservice ved at reducere sagsbehandlingstiden foreslås, at Udvalget for Teknik får en øget adgang til at godkende projektforslag efter varmeforsyningsloven.
Såfremt ændringerne ikke strider imod kommunens overordnede målsætninger eller er af væsentlig principiel karakter foreslås, at Udvalget for Teknik bemyndiges til at godkende udsendelse af forslag i høring, og efterfølgende endelig godkende projektforslaget. Udvalget for Teknik skal i hver enkelt sag tage stilling til, om sagen skal oversendes til Byrådet.
Byrådet kan efterfølgende beslutte, at Udvalget for Teknik selv færdiggør sagen efter endt høring.
Bekendtgørelse om godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyninganlæg, BEK nr. 825 af 24. juni 2016, §23
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr. 523 af 22. maj 2017 §4.
At Udvalget for Teknik bemyndiges til at godkende godkende projektforslag efter lov om Varmeforsyning, såfremt ændringerne ikke strider imod kommunens overordnede målsætninger eller er af væsentlig principiel karakter |
Indstilling godkendt.
Byrådet skal beslutte, om forslag til lokalplan 1102 for dagligvarebutik og grønt område i Juelsminde med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 3 skal sendes i høring. Samtidigt skal Byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Teknik godkendte den 5. april 2016 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Lokalplanen udarbejdes på baggrund af et ønske om at udvikle området til en dagligvarebutik samt et grønt parkareal med mulighed for en legeplads ved indgangen til Juelsminde.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet ligger i den vestlige del af Juelsminde afgrænset af Vejlevej mod nord, Hotel Juelsminde Strand mod vest, Ringvejen mod øst samt Tofteskov mod syd og udgør et areal på ca. 14.000 m2. I lokalplanområdets østlige del er der en tankstation og en bolig. Resten af området er ubebygget.
Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan 01.B26.01. Lokalplan 01.B26.01, som vil blive aflyst ved vedtagelsen af den nye lokalplan 1102. Området ønskes udlagt delvist til centerområde med mulighed for dagligvarebutik samt delvist til offentlige formål i form af et parkareal.
Fremtidige forhold
Lokalplanen giver mulighed for at anvende arealet til detailhandel med dagligvarer.
Hovedparten af lokalplanområdet ligger i byzone. Tankstationen ligger dog i landzone. Efter planens vedtagelse vil hele lokalplanområdet ligge i byzone.
Den sydlige del af lokalplanområdet udlægges til offentlige formål og skal fremover anvendes som grønt parkareal af byens borgere.
Butikken placeres langs det vestlige skel ud mod Vejlevej. Imellem butikken og det eksisterende tankanlæg etableres der fælles parkeringspladser mv.
Der må maksimalt opføres 1.200 m2 bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplanområdet. Dog må der opføres små overdækkede arealer som blomsterhus, cykelparkering, kundevognskjul mv.
Lokalplanen fastlægger bebyggelsens omfang til en bebyggelsesprocent på maksimalt 40 for den enkelte ejendom. Bebyggelsens højde må ikke overstige 1 etage og 6 meter.
Facaderne skal primært fremstå i blankt murværk i mørke eller rødlige farver.
Lokalplanområdet får vejadgang fra Vejlevej og Ringvejen fra i alt tre overkørsler. Heraf giver den sydligste overkørsel på Ringvejen primært adgang til varelevering, mens den nordligste overkørsel fra Ringvejen primært skal bruges til tankanlægget. Det vil derfor være overkørslen fra Vejlevej, der hyppigst vil blive anvendt til dagligvarebutikken og kundeparkeringen.
Kommuneplantillæg nr. 3 skal sikre overensstemmelse mellem Hedensted Kommuneplan 2017-2029 og Lokalplan 1102 og tilpasser rammeområdet 1.E.02 samt udlægger to nye rammeområder 1.C.07 og 1.O.08, således at de stemmer overens med den fremtidige anvendelse.
Lokalplan 1102 kan ses her:
https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/lokalplanid/482
Kommuneplantillæg nr. 3 kan ses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=328
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 23. maj til den 6. juni 2018 haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Der vil på mødet blive fremlagt visualiering.
Kommuneplantillægget har været i foroffentlig høring, hvor der har været indkaldt til idéer og forslag i perioden fra den 1. juni til den 15. juni 2016. Der er ikke indkommet bemærkninger i foroffentlighedsfasen.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
at | forslag til lokalplan 1102 fremlægges i 8 ugers offentlig høring, |
at | forslag til kommuneplantillæg nr. 3 fremlægges i 8 ugers offentlig høring |
at | afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig, |
Indstilling godkendt, idet bygningshøjden fastsættes til 8,5 meter.
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1119 for Trabjerggaard i Hjortsvang med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 skal sendes i høring. Samtidigt skal Byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Ingen bemærkninger.
Trabjerggård er et bo- og beskæftigelsestilbud for unge mennesker med særlige behov og tilbyder afklaringsforløb og ressourceforløb til unge i dagtilbud. Institutionen er i en udvikling med en øget efterspørgsel på faciliteterne. Trabjerggård ønsker derfor at muliggøre fremtidige udvidelser af bolig- og institutionsformål samt ride- og kursusfaciliteter gennem en planlægning.
Planområdet ligger i udkanten af Hjortsvang og udgør et areal på cirka 12 hektar.
Lokalplanens indhold
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for en anvendelse af området til institutionsformål med bosted, ridecenter og hestefaciliteter samt mulighed for at opføre én ny helårsbolig, der kan anvendes som bestyrerbolig. Lokalplanen har desuden til formål at sikre fremtidige udvidelsesmuligheder for institutionen, og at ny bebyggelse og nye anlæg opføres, så de ikke medfører en væsentlig negativ landskabelig eller miljømæssig påvirkning.
I lokalplanområdet udlægges fire byggefelter. Inden for byggefelterne må der ændres anvendelse af den eksisterende bebyggelse og opføres ny bebyggelse og anlæg til driften af institutionen samt heste- og ridefaciliteterne. Byggefelterne skal være med til at holde bebyggelsen samlet og defineret som en helhed, der fortsætter områdets landsbystruktur. Der fastsættes en bebyggelsesprocent på 10 for den enkelte ejendom med mulighed for at bygge op til 8,5 meter og i 2 etager. Alt bebyggelse skal opføres inden for byggefelterne undtagen mindre bygninger under 50 m2, der er nødvendige for driften af hesteaktiviteterne og institutionen. Eksisterende bebyggelse uden for byggefelterne kan genopføres med samme placering.
Inden for byggefelt 2 kan der opføres en ny helårsbolig, der kan anvendes som bestyrerbolig med et maksimalt etageareal på 500 m2.
I den sydlige del af lokalplanens område må der opføres en ny ridehal og en ny ridebane. Ridehallen må opføres med et grundareal på cirka 22 x 65 meter og skal fremtræde i mørke, afdæmpende farver, så bebyggelsen ikke virker skæmmende i landskabet. Der må foretages terrænregulering omkring ridebaner i form af jordvolde i op til 2 meter.
Ubebyggede arealer uden for de fastsatte byggefelter må benyttes til hesteaktiviteter såsom folde, springbaner mv. og til driften af institutionen, bostedet og bestyrerboligen. Det betyder, at der kan opføres mindre bygninger og anlæg som eksempelvis skure, udekøkken, drivhuse, rekreative faciliteter til brug for områdets brugere og beboere samt opstilles nødvendige mobile læskure på maksimalt 50 m2 pr stk. Såfremt læskurene ikke længere er nødvendige for dyrene, skal skurene fjernes.
Inden for lokalplanens område kan der ske belysning af brugsarealer. Der kan sættes lys på facaderne med en maksimal lyspunkthøjde på 3 meter og med nedadrettet belysning. Forbindelsesgange må belyses med lavere pullertbelysning med en højde på maksimum 1 meter, dog kan der inden for byggefelterne opsættes master med en højde på maksimum 2 meter med nedadrettet belysning.
Nye anlæg og bebyggelser skal tilpasses det eksisterende terræn, så landskabet påvirkes mindst muligt. Inden for lokalplanens område må der ske terrænregulering med +/- 1 meter. Der gives dog mulighed for, at der omkring ridebanerne kan etableres jordvolde med en højde op til 2 meter.
Forslag til Lokalplan 1119 for Trabjerggaard i Hjortsvang kan ses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=461
Kommuneplantillæg nr 5
Området er delvist omfattet af kommuneplanramme 7.L.01 for landsbyområdet Hjortsvang. Kommuneplantillæg er udarbejdet, så rammen kommer til at omfatte hele ejendommen.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 til Hedensted Kommuneplan 2017-2029 kan ses her: http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=319
Det anbefales, at beslutningskompetencen til den endelige vedtagelse af planerne uddelegeres til Udvalget for Teknik.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 18. april til den 3. maj 2018 har haft mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, men VejleMuseerne har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i lokalplanens/kommuneplantillæggets redegørelse. Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, offentliggøres samtidigt. Høringsperioden for forslag til kommuneplantillægget og lokalplanen sættes til 4 uger, idet der ikke er truffet beslutning om ændringen af kommuneplanen i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23a. Der alene er tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, og der planlægges for en eksisterende lovlig anvendelse, der vil udvide inden for det allerede inddragede areal.
at | forslag til lokalplan 1119 fremlægges i 4 ugers offentlig høring, |
at | forslag til kommuneplantillæg nr. 5 fremlægges i 4 ugers offentlig høring, |
at | afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig. |
at | beslutningskompetencen til den endelige vedtagelse af planerne uddelegeres til Udvalget for Teknik. |
Indstilling godkendt.
Byrådet skal beslutte, om lokalplan 1117 for boligområde ved Thyras Vænge i Lindved skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger
Forslaget blev vedtaget af Byrådet den 30. maj 2018 og derefter sendt i 4 ugers offentlig høring.
Lokalplan 1117 har til formål at muliggøre opførelsen af tæt-lav bebyggelse inden for lokalplanområdet.
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 7. juni til den 5. juli 2018.
Der er i høringsperioden indkommet 6 bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 2. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
· Vejadgang og eksisterende trafikforhold
· Bebyggelsens højde
· Ejerboliger kontra lejeboliger
Med henvisning til overnævnte bemærkninger foreslås det, at der foretages følgende ændringer ved den endelige vedtagelse planen:
Beboerne ved Thyras Vænge er bekymret for den øgede trafik planlægningen medfører. De frygter, at det vil udgøre en fare for de fodgængere og cyklister, i særdeleshed børn, der i dag færdes på vejen. Det foreslås derfor, at den planlagte stiforbindelse langs forsyningsvejen ved Thyras Vænge indskrives under § 10 - Forudsætninger for ibrugtagelse, og præciseres som en kombineret cykel- og gangsti. Således det sikres, at stien etableres inden det nye boligområde tages i brug.
Det foreslås, at der foretages følgende rettelser vedrørende grundejerforening. Administrationen foreslår, at grundejerne omfattet af lokalplan 1117 og lokalplan 98, Lindved Skovby skal gå sammen om at stifte en fælles grundejerforening frem for 2 grundejerforeninger, som der ellers er langt op til i forslaget til lokalplan 1117. Ændringen ønskes foretaget for at gøre det administrativt lettere for grundejerforeningen at forestå drift og vedligehold af fællesanlæg, som f.eks. friarealer, regnvandsbassiner/LAR, veje og skovområdet, når det overdrages til grundejerforeningen.
I den forbindelse indstilles det ligeledes, at lokalplan 98 ikke ophæves for den del, der er omfattet af lokalplan 1117.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Lokalplanen kan ses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=458
Lokalplanen tager udgangspunkt i rammerne (principperne) fastsat i den eksisterende lokalplan for området, lokalplan 98.
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 7. juni 2018 til den 5. juli 2018.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
at | lokalplan 1117 vedtages endeligt med følgende ændringer, |
- at etablering af en stiforbindelse indskrives under §10 Forudsætninger for ibrugtagelse, og præciseres som en kombineret cykel- og gangsti
- at grundejerne omfattet af lokalplan 1117 og lokalplan 98, Lindved Skovby skal gå sammen om at stifte en fælles grundejerforening
- at lokalplan 98 ikke ophæves for den del, der er omfattet af lokalplan 1117.
Indstilling godkendt.
Udvalget for Teknik bedes tage stilling til ansøgning om ny erhvervsbygning på Flemmingvej 25, 8762 Flemming.
Ingen bemærkninger
Der søges om ny erhvervsbygning, som erstatning for eksisterende på Flemmingvej i Flemming (Bilag 1 - Oversigtskort). Tidligere blev bygningerne benyttet af DLG (foderstoffabrik). Ansøger oplyser, at de ønsker at opføre en kontor-/lagerbygning på 166 m2. Kontoret opmures i teglsten, som eksisterende, for at bevare udtrykket – bygningen udformes også mest muligt i henhold til eksisterende (Bilag 2 - Ansøgning om landzonetilladelse og tegninger). Derudover skal der bygges en hal på 1098 m2. Lagerhallen udføres i metalplader, delvis isoleret. Eksisterende vartegn i form af silo bibeholdes som mobilmast for teleselskaber. Ligeså bibeholdes eksisterende silobygning, sydligste bygning på 692 m2 jf. situationsplan. Der tilkøbes areal ved nabo mod øst (del af matr. nr. 6a Flemming By, Hornborg), samt eksisterende skel mellem matr. nr. 6o og 6p Flemming By, Hornborg ophæves/sammenlægges til én matrikel (Bilag 3 - Situationsplan).
Ejendommen ligger i landzone, i kulturmiljø nr. 92 "Flemming" og inden for kommuneplanramme 6.L.03 for landsbyen Flemming, som udlægger ejendommen, hvorpå der ønskes bygget, til blandet bolig og erhverv. Der henvises i kommuneplanen til særlige bestemmelser vedrørende Flemming, idet der i 2008 er udarbejdet en Udviklingsplan for Flemming, hvis anbefalinger skal tages i betragtning i sagsbehandlingen (Bilag 4 - Udviklingsplan for Flemming).
Sagen har været i nabohøring i perioden 13. juni til 26. juni 2018 (Bilag 5 - Nabobemærkninger). Der er kommet nabobemærkninger i ét samlet brev fra: Hornborgvej 27, 28, 30, 32, 34 samt Flemmingvej 26. Nabobemærkningerne er efterfølgende sendt til ansøgerne i partshøring. Overordnet handler bemærkningerne om bekymring for støjgener og den visuelle påvirkning af resten af byen. Naboerne kommer endvidere med løsningsforslag til de problemstillinger, de nævner.
I beskrivelsen af kulturmiljøet nævnes det, at betonsiloen står som et vartegn i byens østlige udkant. Siloen nævnes også som et fysisk vartegn og pejlemærke i udviklingsplanen for Flemming fra 2008. Administrationen vil derfor anbefale, at siloen ikke står og forfalder yderligere, men bliver istandsat, sådan som naboerne foreslår i høringsbrevet (Bilag 6 - Fotos af silo og erhvervsbygning).
Administrationen og ansøgere er opmærksomme på eventuelle støjgener til nærmeste naboer (Bilag 7 - Vurdering af miljøforhold). Ansøgere oplyser, at de vil søge om en ny indkørsel til ejendommen, væk fra boligområdet, så trafikstøj afhjælpes. Det vil eventuelt være muligt med en ændret placering af den nye bygning at forebygge støjproblemer i forhold til især boligerne på vestsiden af virksomheden. Dette kunne f.eks. være ved at vende bygningen nord-syd og kun have tilkørsel og porte på østsiden. Bygningen bliver dermed en støjskærm mod vest. Administrationen vil ikke anbefale en støjskærm eller støjvold af hensyn til den negative landskabelige påvirkning et sådan fremmedelement vil være. Administrationen foreslår, at der etableres et plantebælte for at skærme visuelt mod naboer og landskab – også for at sikre en klar afgrænsning af Flemming ved ankomst til byen fra syd (Hornborgvej) og mod øst (Flemmingvej). Et beplantningsbælte er også vist i Udviklingsplanen for Flemming, hvor idéoplæg til et erhvervsområde i forlængelse af eksisterende erhvervsejendom præsenteres. I udviklingsplanen nævnes det, at hvis DLG skulle vælge at lukke den lokale Flemming-afdeling, bør bygningerne anvendes til andre funktioner eller genanvendes til nyt erhverv.
At beslutningen meddeles til ansøgere/ejere
Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 35. stk. 1.
at | ansøgningen imødekommes med vilkår om beplantningsbælte rundt om ejendommen. |
Godkendes.
Udvalget skal udstikke rammerne for indsamling af tekstilaffald i Hedensted kommune og opstilling af containere til dette formål.
Ingen bemærkninger
Indsamling af tekstilaffald sker primær på følgende måder i Hedensted kommune:
På tre af kommunens genbrugsstationer indsamler Frelsens Hær tekstiler. Dette beror på gamle aftaler helt tilbage fra før kommunesammenlægningen. Det samme gælder aftalen på pladsen i Kalhave, hvor indsamlingen foretages af Den lokale Røde Kors butik i Rask Mølle.
Indsamlingscontainerne andre steder i kommunen tilhører en række forskellige aktører på markedet: Røde Kors, Blå Kors, Kirkens Korshær, Frelsens Hær, UFF Humana og Folkekirkens Nødhjælp.
Indtil nu har der for kommunen været tale om nul-løsning. Organisationerne har stillet containere op og tømt dem uden beregning. Udviklingen gør imidlertid, at tekstilerne er blevet mere værd. Det gør også, at administrationen er vidne til en mere aggressiv markedsføring fra organisationernes side. Kommunen kan derfor overveje at lade AFLD afsætte tekstilerne på linje med andre fraktioner - med udgangspunkt i udbud.
Der er sket en udvikling i fraktionen, så alle tekstiler i dag skal udsorteres og genanvendes - enten direkte eller som fibre. Fraktionen omfatter således også sengetøj, tæpper, gardiner og lignende, som ikke kan genbruges direkte.
Der er således brug for en politisk drøftelse af, hvorvidt kommunen fortsat skal benytte de humanitære organisatoioner til indsamling af tekstiler, eller om man skal overføre opgaven til AFLD.
Forvaltningen har modtaget henvendelser fra borgere, som har stillet spørgsmålstegn ved kommunens praksis med at give tilladelse til opsætning af indsamlingscontainere fra UFF Humana. Forvaltningen har netop ikke taget hensyn til ideologiske eller politiske tilhørsforhold, men kun den praktiske opgaveløsning og placeringen. Hvis der skal ageres anderledes, skal det netop være på grundlag af en politisk beslutning.
UFF Humana er ikke en del af paraplyorganisationen ISOBRO (indsamlingsorganisationernes brancheorganisation).
I EU´s affaldsdirektiv lægges der op til en separat indsamling af tekstiler senest i 2025, og indsamlingen indgår derfor som en del af den kommende affaldsplanlægning.
De involverede organisationer orienteres om vedtagelsen.
at | indsamling og afsætning af tekstiler fra genbrugsstationer og affaldsøer fortsat tilbydes de humanitære organisationer uden at skele til den enkelte organisations tilhørsforhold |
at | der stilles krav om, at aftagere af tekstiler fra genbrugsstationerne skal aftage alle tekstiler - også til fiberudnyttelse. |
Indstilling godkendt, idet kommunen vil aftage tekstiler til fiberudnyttelse.
Energnist ønsker forvaltningernes skriftlige bemærkninger og kommentarer til temadag afholdt 31. maj 2018 og tidligere udsendt materiale "Plan for fremtidig forsyningssikkerhed".
Ingen bemærkninger
Tilbage i 2011-2013 var der planer for et fremtidigt forbrændingsanlæg "Affaldsforbrænding II" i daværende forsyningsselskab L90. Disse planer blev udsat og i sidste ende annulleret. Årsagen til dette var usikkerhed omkring medlemskab af ejerkommunerne samt et usikkert grundlag for udregning af fremtidig affaldsmængder grundet bl.a. kommunesammenlægning og finanskrise.
I løbet af 2015/2016 blev der udarbejdet en strategi for Energnist. Strategiens fokus omhandler sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed for ejerkommunerne.
Til kortlægning af løsningsforslag for opfyldelse af strategien er der udarbejdet en rapport ”Forsyningssikkerhed for energiudnyttelse af affald i Energnist’s opland”, som beskriver hvilke muligheder Energnist har til sikring af fremtidig forbrændingskapacitet.
Energnist oplyser, at der:
Den 31. maj 2018 blev afholdt temadag om ”Plan for fremtidig forsyningssikkerhed”.
Dagen omhandlede strategiarbejdet omkring forsyningssikkerhed. Arbejdet vedrører perioden fra 2023 til 2030, og særligt status og forventet levetid på forbrændingsanlæggene.
Horisonten på de nuværende ovnlinjer efter 2023 oplyses at være således:
· Kolding EGK2. Driftes minimum indtil 2023. Herefter skal linjen sandsynligvis levetidsforlænges for at overholde nye krav stillet af EU.
· Kolding EGK5. Driftes i hele planperioden.
· Esbjerg EGK1. Driftes i hele planperioden.
For at sikre et godt og velbelyst grundlag i en beslutningsproces omkring fremtidig strategi for forsyningssikkerhed har Energnist hyret Rambøll til at svare på spørgsmål omkring forsyningssikkerhed og økonomi. Energnist ønsker forvaltningernes skriftlige bemærkninger og/eller kommentarer til temadagen og tidligere udsendt materiale. Modtagne bemærkninger vil herefter blive behandlet i materialet udarbejdet af Rambøll.
Da materialet omhandler fremtidig strategi og udvikling af Energnist, ønsker forvaltningen ikke at komme med kommentarer uden Udvalget for Tekniks godkendelse af kommentarerne.
Forvaltningen var ikke tilstede til temadagen den 31. maj 2018, hvorfor foreslåede kommentar er udarbejdet på baggrund af rapporten ”Forsyningssikkerhed for energiudnyttelse af affald i Energnist’s opland”.
I rapporten er der fremstillet to løsningsforslag på fremtidig underkapacitet og en kombination af de to løsninger.
De to løsninger er:
· Medejerskab af MEC-BHP i Holstebro
· Nyt affalds/biomasseværk i Esbjerg
Fremtidig underkapacitet er beregnet på baggrund af tal fra Energistyrelsen.
Affaldsbekendtgørelsen og Varmeforsyningsloven
at | sagen drøftes politisk |
Ved vurdering af fremtidig strategi indgår:
Administrationen anbefaler igangsættelse af pilotprojektet 'Central affaldssorteringsløsning i sommerhusområdet As Hedegård'.
Affaldsområdet skal hvile i sig selv og finansieres dermed gennem takster. Projektets budget afhænger af hvilke løsninger, der vælges.
Pilotprojektet 'Central affaldssorteringsløsning i sommerhusområdet As Hedegård' inddrager områdets interessenter i etableringen af en ny affaldsløsning i form af en central station. Stationen forventes at have containere til organisk affald, pap, papir, glas, metal, hård plast, blød plast og tekstil - udover dagrenovation/restaffald, som husstandene får afhentet i dag med vægtbaseret betaling.
Projektet afprøver henholdsvis praktiske løsninger i forbindelse med sorteringen (valg af fraktioner, containere, placeringer mv.), men også afprøvning af en ny betalingsmodel for sommerhuse. Der kommer større krav om øget sortering af genanvendeligt affald, hvilket også gælder sommerhuse - hvor der i forvejen er pladsmæssige udfordringer for renovationsbilerne. Interessenterne i området inddrages i relevante beslutninger vedrørende både praktiske og økonomiske forhold (i forhold til betalingsmodel), så vi opnår de bedste løsninger for sommerhusområdet.
Pilotprojektet undersøger blandt andet forskellige mulige betalingsmodeller for sommerhusejerne i området med det formål at drage erfaringer til eventuel udrulning af affaldsstationer i flere af sommerhusområderne i Hedensted Kommune. For at opnå den bedste løsning er interessenterne i As Hedegård selv med til at tage ejerskab over projektet ved at vælge mellem 4 betalingsmodeller:
Der kommunikeres med interessenterne gennem dialogmøder.
Regeringens affaldsplan 'Danmark uden affald' stiller krav om at 50% af husholdningsaffaldet genanvendes i 2022. Der kommer stigende krav hertil, ligesom EUs nye affaldsdirektiver blandt andet stiller krav om kildesortering af organisk affald inden 2023.
at | udvalget drøfter de 4 takstforslag, og |
at | pilotprojektet 'Central affaldssortering i sommerhusområdet As Hedegård' igangsættes. |
Der arbejdes videre med model nr. 3, idet registrering kun skal anvendes til den fremtidige affaldsplanlægning.
Der skal tages stilling til igangsættelse af "sluseprojekt" på genbrugsstationerne.
Ingen bemærkninger
Gennem øget fokus og hjælp til borgerne forventes det, at mængden af "Resten småt" kan reduceres og derved øge genanvendelsesprocenten. Tanken er gennem samarbejde og dialog at hjælpe borgerne til en bedre udsortering i fraktioner.
Der laves en nulpunktanalyse, hvor affaldet fra "Resten småt"-containererne gennemgås, og genanvendelige fraktioner udsorteres.
Analysen vil blive brugt til at fastsætte nuværende andel af fejlsorteret affald i "Resten småt". Ud fra kendskab til denne andel vil der blive fastsat mål for reduktion af fejlsortering. Analysen kan desuden anvendes i evaluering af 24/7-ordningen.
Metoden til at reducere fejlsorteringen i "Resten småt" vil være oprettelse af et sorteringsvejledningskorps. Korpset skal hjælpe borgerne med at sortere affaldet i en forsluse, hvor deres affald til "Resten småt" gennemgåes, inden det afleveres i containeren.
Korpset er på genbrugsstationerne i et par timer ad gangen. Det påtænkes, at korpset skal besøge flere genbrugsstationer på en dag.
”Sluseprojektet” skal kommunikeres ud til brugere af genbrugspladserne, inden projektet igangsættes via Facebook, hjemmeside, presse mv.
at | "Sluseprojekt for genbrugsstationer" igangsættes. |
Godkendes.
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 160.000 kr. (udgift og indtægt) vedrørende arbejde med Cirkulær Økonomi.
Der er bevilget 160.000 kr. gennem Circularity City til Hedensted kommunes arbejde med Cirkulær Økonomi.
Økonomi har ikke yderligere bemærninger til de økonomiske aspekter.
Klima- & Energirådet i Hedensted Kommune har ansøgt og fået bevilget støtte fra Kommunepuljen i Circularity City, som Region Midtjylland står bag.
Formålet med at søge puljen er at komme i gang med emnet Cirkulær Økonomi, og projektets primære leverancer er nogle workshops for virksomheder og borgere, med forskellige tilgange til cirkulær økonomi. Projektet laves i samarbejde med Dansk Produktions Univers, Daka Danmark og iværksættervirksomheden Træls. Projektet skal desuden bruges som eksempelprojekt for andre kommuner i regionen, og gerne i hele Danmark.
Projektet kører indtil februar 2020.
at | bevillingen godkendes |
Anbefales godkendt.
Der skal tages stilling til nyt vejnavn i forbindelse med etablering af 6 boliger på areal Gl. Landevej 36a, Lindved.
Ingen bemærkninger
I forbindelse med salg af Gl. Landevej 36a, Lindved, hvor køber etablerer 6 boliger (tæt/lav), har køber et ønske om, at områdets vej navngives Ellipsen. Det ønskede navn skyldes, at det er en ellipse, der danner centrum for bebyggelsen. Udstykningen skal have ny adresse, da boligerne får udkørsel til Langemarksvej - og ikke til Gl. Landevej.
Der må ikke fastsættes et nyt vejnavn, hvis det samme eller næsten enslydende vejnavn er fastsat for en anden navngiven vej inden for det pågældende postnummer eller allerede er fastsat for en anden navngiven vej inden for en radius af 15 km.
Vejnavnet Ellipsen opfylder ovennævnte krav i gældende lovgivning.
Afgørelsen sendes til godkendelse hos Danmarks Adresseregister (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering). Når godkendelsen foreligger, gives endelig besked til ejer samt forsyningsselskaber, Post Nord, Alarmcentral mv.
Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering, LBK nr. 1080 af 5. september 2013, § 3
Bekendtgørelse om vejnavne og adresse, BEK nr. 271 af 13. april 2018, § 3
at | vejen navngives Ellipsen |
Godkendes.
Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet ( maj måned 2018)
Til efterretning.
Møde med Landbrugsforum: minivådområder
Møde med Fjernvarme: minivarmeværker
Til efterretning
Drøftelse af byggesag i Ølsted.
Ved næste møde drøftelse af døgnåbent på alle genbrugsstationer.