Udvalget for Teknik bedes tage stilling til ansøgning om byggetilladelse til enfamiliehus på Skovbrynet 28, 7130 Juelsminde.
Ingen bemærkninger
Der er søgt byggetilladelse til opførelse af nyt enfamiliehus på Skovbrynet 28, 7130 Juelsminde (Bilag 1 - Oversigtskort).
Ansøger ønsker at anvende træbeklædning af teak eller mahogni til dele af facaden/ydervæggen. Endvidere ønsker ansøger at benytte teglspån af typen Vidar Teglspån Aarhus med rustik/rillet overflade, som tagbeklædning til ansøgte bebyggelse (Bilag 2 - Tagbeklædning og facade).
Ejendommen er beliggende i et boligområde i Juelsminde, hvor lokalplan nr. 01.B9.02 er gældende (Bilag 3 - Lokalplan). I lokalplanens formål står der: "Det er lokalplanens formål at sikre, at boligbebyggelsen indpasses på en harmonisk måde i området". Det er fulgt op af den efterfølgende bestemmelse § 9, hvor det er meget tydeligt beskrevet, hvad der skal til for, at bebyggelse lever op til formålsparagraffen.
Jf. lokalplanens § 9 stk. 2, skal ydervægge på boligen fremstå som gule teglsten.
Jf. lokalplanens § 9 stk. 3, skal taget på boligen beklædes med hollandske vingeteglsten, i farven gul.
Da ansøger ønsker at anvende anden facadebeklædning på dele af ydervæggen i stueetagen samt anden tagbeklædning, end lokalplanen foreskriver, så kræver det en dispensation fra lokalplanen.
Sagen har været sendt til vurdering hos By & Landskab, som har vurderet, at der ikke kan meddeles dispensation fra de materialer, der er foreskrevet i gældende lokalplan. By & Landskab bemærker i øvrigt, at der nu er opført 6 ud af 9 huse i området, hvor de 6 opførte boliger overholder lokalplanens overordnede bestemmelser samt lokalplanens formåls bestemmelser. En dispensation vil derfor være forskelsbehandling, og områdets karakter i bebyggelse som helhed (som lokalplanen forsøger at opnå) vil blive sløret.
Sagen har været i naboorientering jf. forvaltningslovens § 19 stk.1, fra den 2. til den 16. februar 2017. Der er indkommet 1 bemærkning fra Skovbrynet 24 (Bilag 4). Naboen bemærker, at valget af tagbeklædning vil bryde væsentligt med den harmoni og ensartethed, som der med lokalplanen ønskes skabt i området, idet det vil afvige meget i både form og farve fra de gule ”hollandske vingetegl”. Indkomne bemærkning fra naboorienteringen har været ansøger i hænde fra den 22. februar 2017, og ansøger har udarbejdet gensvar til bemærkning (Bilag 5).
Beslutningen meddeles ansøger.
Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, § 19 stk.1.
at | der gives afslag på ansøgningen. |
Ansøgningen imødekommes.
Fraværende: Jeppe Mouritsen