Præsentation af 5 disruption projekter fra Social Omsorg, herunder drøftelse af perspektiverne for et videre arbejde.
På møde den 11. november 2016 i Den-Fælleskommunale Ledergruppe var et af emnerne disruption. Der blev iværksat en idé-konkurrence, hvor der i alt fremkom 13 idéer.
Social Omsorg bød ind med 5 disruption projekter, hvoraf 2 af projektideerne omhandlede det samme emne, og de vandt konkurrencen sammen med 2 andre ideer, så der i alt er 3 vindere. Disse ideer skal nu produktudvikles, hvilket præmien på i alt 100.000 kr. skal bruges på. Efter produktudvikling sker en reel politisk behandling. Ud over en pulje på 100.000 kr. vandt idé ejerne 3 timers sparring med Rugekassen.dk.
De resterende 10 ideer drøftes i de politiske udvalg med det samme.
Dommerpanelets deltagere fra den private sektor var i øvrigt imponerede over kvaliteten af idéerne.
at | udvalget præsenteres for 5 disruption projekter fra Social Omsorg. |
.
Orientering af udvalget om omorganisering af den målrettede rahabiliterende indsats ved rehabiliteringsteam.
Den rehabiliterende tilgang til borgerene i hele Social Omsorg er afgørende vigtigt, da det afspejler vores syn på borgeren. Vi tror på, at alle voksne mennesker ønsker at klare sig selv mest og længst muligt selv, da der ligge stor værdighed og identitet i det. Det betyder, at tilgangen til borgeren altid er, at støtte op om et rehabiliteringspotentiale. Samtidig er det også sådan at nogle borgere vil have behov for mere fast støtte, hvilket naturligvis skal tilgodeses.
Det er afgørende vigtigt for borgeren selv og for udviklingen af udgiftsniveauet i Social Omsorg, at flest mulig borgere hurtigt bliver selvhjulpne ved rehabiliterende forløb, og at de borgere, der fortsætter i Frit Valg kan klare sig mest muligt selv. Derfor omorganiseres arbejdet med rehabilitering i Social Omsorg, så de organisatoriske rammebetingelser for at lykkes optimeres.
De største organisatoriske tiltage er, at i dag er der tre rehabiliterende team i hvert distrikt under hver sin områdeleder, og sygeplejersker og terapeuter er organiseret i distriktets sygeplejeskegruppe og under Huset i Løsning.
Fremadrettet bliver der én rehabiliterende enhed i tre decentrale team med én leder, der har referenceforhold til Chefen for Social Omsorg, og sygeplejersker og terapeuter, der arbejder i de rehabiliterende forløb organiseres i den rehabiliterende enhed.
at | udvalget orienteres om omorganisering af den målrettede rahabiliterende indsats ved rehabiliteringsteam. |
.
Orientering om tildelte midler til nedbringelse af ventetid til træning.
I Satspuljen 2016 blev afsat 90 mio. kr. i perioden 2016-2018 til nedbringelse af ventetid til træning. Fordelingen mellem kommunerne blev fastsat efter en fordelingsnøgle, hvor Hedensted Kommunes andel udgør 730.611 kr.
Midlerne er tildelt kommunen til kapacitetsopbygning og optimering af arbejdsgange.
Kapacitetsopbygningen består i etablering af et træningslokale på Juelsminde Rådhus, således at der er let adgang til træning i kommunens østlige del. Midlerne anvendes til indkøb af træningsmaskiner.
Optimeringen af arbejdsgange vil ske gennem etablering af en 'virtuel receptionist', hvor borgerne kan finde relevant information, og hvor der kan kommunikeres med borgerne via videoopkald. Træningspersonalet kan optage og distribuere træningsvideoer målrettet individuelle borgere, pårørende eller øvrige interessenter.
Kapacitetsopbygningen og optimeringen af arbejdsgange vil ikke medføre merudgifter for Hedensted Kommune.
at | orienteringen tages til efterretning. |
.
Månedsopsamling september måned budget 2016 - hvordan forventes regnskab 2016 at holde i forhold til budgettet?
.
.