En status på arbejdet med Handleplanen for balance imellem almen- og specialområdet.
Intet
Udvalget for Læring behandlede på møde den 2. maj 2022 under pkt. 37 ’Status på udvikling i skolernes segregerede specialundervisning’. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en samlet handleplan for Læring.
Med Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget 2023 den 21. september 2022 indgik 'Reduktionsforslag nr. LÆ0' hvor øgede udgifter på 14,7 mio. til segregerede specialtilbud blev beskrevet.
Den 5. december 2022 godkendte Udvalg for Læring et kommissorium for balance imellem almen og special, hvor der blev peget på en række fokusområder.
Den 23. januar 2023 var der en temadag for Udvalg for Læring med fokus på balance imellem almen og special. Her blev udfordringsbilledet på området udfoldet, og der blev peget på mulige veje, anbefalinger og tiltag, der kan understøtte den rette balance imellem almen- og specialområdet (Vedhæftet sagen som bilag).
Udvalg for Læring har senest på udvalgsmøde 1. maj fået en status på ”Udviklingen i skolernes segregerede undervisning”. På udvalgsmøde den 7. juni blev udvalget desuden præsenteret for alternative greb omkring økonomistyring via eksempler på nye incitamentsmodeller. Der blev ikke truffet endelige beslutninger på junimødet omkring økonomien, da Udvalget ønskede at afvente tiltrædelse af den ny direktør for Læring.
På dette mødes gives en status på arbejdet med de enkelte punkter i handleplanen i forhold til anbefalinger og tiltag. Se vedhæftede bilag.
At fremlagte status for Læringsområdets indsatser ud fra 'Handleplan for balance imellem almen- og specialområdet' drøftes og tages til efterretning.
Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning.
Orientering om proces i forbindelse med analyse af ressourcetildelingsmodel.
Der er som udgangspunkt ingen økonomisk konsekvens, da formålet er en analyse af fordelingen af midler inden for dagtilbuds ramme.
I forbindelse med det fælles arbejde med skoleområdet omkring ”Handleplan for balance mellem almen og special” samt ”Stærke Børnefællesskaber” på dagtilbudsområdet, lægges der op til, at der skabes større transparens og sammenhæng i tildelingsmodellerne på dagtilbuds- og skoleområdet. På den baggrund ønsker dagtilbud i tæt samarbejde med dagtilbudslederne at igangsætte en proces, der undersøger hvordan en fremadrettet model kan se ud for at understøtte arbejdet med handleplanen og ”Stærke Børnefællesskaber”.
Læring i dagtilbud indgår i et partnerskab med KL omkring ”Stærke Børnefællesskaber”. Her er der udarbejdet en foranalyse af dagtilbudsområdet i Hedensted Kommune, hvoraf det fremgår af konklusionen, at vi bør undersøge, om vores tildelingsmodel matcher de politiske og fagfaglige ambitioner.
Foranalysen fra Komponent fremhæver nedenstående potentialer og udfordringer:
På den baggrund ønskes igangsat en proces, der undersøger ovenstående forhold.
Orientering på dagtilbudsledermøde september 2023 og nedsættelse af arbejdsgruppe
At orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ændring af børns alder for start i børnehave
Lovkrav om vuggestuenormering frem til den 1. i måneden efter at barnet er fyldt 3 år vil (uanset om aldersgrænsen for overgang ændres eller ej) give en merudgift til personalenormering i 2024 og fremover.
Merudgift er beregnet på et skøn på 425 børn, der starter i børnehave hvert år. Merudgift ved 1 måneds ændret børnehavealder:
Samlet merudgift på 5,7 mio. kr. (Hvis børnetallet ændrer sig, vil det også ændre merudgiften for dagtilbud).
Merudgiften er oversendt til budgetforhandlingerne for 2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Læring behandlede på møde den 12. april 2023 og 1. maj 2023 punkt vedr. Udmøntning af lov om minimumsnormering i dagtilbud.
Med finansloven for 2020 og 2021 indgik regeringen og støttepartierne en aftale om at indføre lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Der stilles således lovkrav om, at der fra 1. januar 2024 på kommuneniveau skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.
Med loven følger et krav om, at normeringen følger barnets alder. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3 år indgår med vuggestuenormering, frem til den 1. i måneden efter at barnet er fyldt 3 år. I Hedensted Kommune starter børnene i børnehave den 1. i den måned, hvor de fylder 2 år og 11 måneder. Med nuværende praksis starter børn i børnehave 2 måneder før den alder, som loven omkring minimumsnormeringer fastlægger.
Det betyder, at Hedensted Kommune fra 1. januar 2024 skal sikre, at der følger en vuggestuenormering med i 2 måneder i børnehaven og/eller at alderen ved børnehavestart øges med 2 måneder.
Udmøntningen af loven omkring minimumsnormering har konsekvenser for en række forhold, hvoraf flere forhold påvirker hinanden indbyrdes. Udvalget for Læring blev på møde i april orienteret om de faglige, økonomiske, kapacitetsmæssige og administrative konsekvenser og mulige scenarier for lovens implementering.
En ændring af alderen for start i børnehave med 2 måneder vil i Hedensted Kommune skulle indfases over en periode. Almindeligvis starter der hver måned ca. 40 børn i børnehave, hvorved der tilsvarende frigives 40 pladser i dagpleje og vuggestue. På baggrund af de aktuelle ventelister til dagpleje og vuggestue vil det ikke være muligt at overholde pasningsgarantien, hvis der to måneder i træk mangler 40 ledige pladser i dagpleje og vuggestuer.
En ændring af alder for børnehavestart vil medføre flere børn i dagpleje og vuggestue og i en overgangsfase betyde et øget pres på behovet for dagpleje- og vuggestuepladser. Dette pres vil skulle håndteres ved oprettelse af flere dagpleje- og vuggestuepladser. Noget af presset på fx lokaler til vuggestuepladser vil kunne udlignes af, at løsningen vil betyde tilsvarende færre børnehavepladser.
På baggrund af de aktuelle kapacitetsudfordringer, foreslår forvaltningen en ændring af alder for børnehavestart, således startalderen ændres med én måned med virkning fra 1. januar 2024 og ændres yderligere med én måned på det tidspunkt, hvor kapacitetsudfordringerne er aftagende qua den igangværende udvidelse af kapaciteten og ibrugtagning af de nye dagtilbud i Lille Dalby og Børnehuset Årupvej. Dvs. pr. 1. januar 2024 ændres den nuværende aldersgrænse for start i børnehave fra 2 år og 11 måneder til 3 år. Forvaltningen vurderer aktuelt, at det med virkning fra 1. januar 2024 vil være realistisk at øge børnehavealderen med 1 måned, og samtidig leve op til pasningsgarantien.
Frem til det tidspunkt, hvor aldersgrænse for start i børnehave ændres til 3 år og 1 måned, vil der være behov for at tilføre børnehaverne vuggestuenormering i én måned - dvs. frem til den 1. i måneden efter at barnet er fyldt 3 år.
Der vil derfor i en periode være behov for at opbygge en administrativ praksis for tildeling af 1 måneds vuggestuenormering til børnehaverne til deres varierende antal af børn under 3 år og 1 md.
Forældre til kommende børnehavebørn skal informeres om Kommunalbestyrelsens beslutning. Endvidere informeres kommunale og private institutioner.
Lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) LOV nr 2594 af 28/12/2021
at alderen for start i børnehave fra 1. januar 2024 ændres med 1 måned til den 1. i måneden, hvor barnet fylder 3 år.
Godkendt.
Gennemgang af de centrale elementer i reformen Børnene Først og sagsbehandlingskrav jf. Ny Barnets Lov.
Hedensted Kommune kompenseres for udgiftsændringerne som følge af den nye lovgivning med:
2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
2.648.373 | 3.064.208 | 3.876.040 | 4.221.679 |
Det forventes, at midlerne tilføres området ved Kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Reformen Børnene Først blev besluttet i maj 2021 med det overordnede formål, at udsatte børn og unge ikke skal blive udsatte voksne samt at udsatte børn og familier skal hjælpes tidligere og bedre end i dag.
I forlængelse af reformen blev Barnets ny Lov besluttet juni 2023 med virkning 1. januar 2024. Formålet er at øge barnets rettigheder, hurtigere indsats, enklere regelsæt og et dynamisk sagsforløb. Der er bl.a. lovkrav om:
Endvidere skal anbringelse benyttes til forebyggelse af omsorgssigt, og derfor forventes en stigning i valget af denne foranstaltning, både ift. børn og unge men også deres søskende. Ligesom der forventes en stigning i antallet af forebyggende indsatser som konsekvens af de obligatoriske børnefaglige undersøgelser.
Statstilskuddet til finansiering af følgerne af den ændrede lovgivning er afsat til at dække de øgede aktiviteter for medarbejderne i sagsbehandlingen. Der medfølger ikke finansiering af de øgede indsatser og foranstaltninger som følge af reform og lovgivning.
At orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling til modulløsning i forbindelse med ny dagsinstitution i Hedensted Øst.
Der søges et tillæg til anlægsbevilling på 2.636.000 kr.
I investeringsoversigten for 2023 er der afsat 8.500.000 kr. afsat midler til dette formål.
Merudgiften på 2.636.000 kr. foreslås finansieret med 2 mio. kr. af overførte driftsmidler fra 2022, og 636.000 kr. inden for Udvalget for Lærings ramme 2023 fra konto under direktøren for Læring.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 30. november 2022 at meddele anlægsbevilling på 8,5 mio. kr. til udbygning af dagtilbudskapaciteten i Hedensted og godkendte placering af en ny institution på grunden ved Børnehuset Lille Dalby.
Den ekstra kapacitet blev forventet klar til ibrugtagning juni 2023. Modulerne er nu blevet opstillet på punktfundament i tilknytning til de eksisterende institutioner. Modulbyggeriet er kvalitativt at sidestille med konventionelt byggeri, men fordelen er, at det er mobilt, og derfor kan flyttes i forbindelse med bygning af ny permanent daginstitution. Modulet kan med andre ord flyttes og indgå som en del af den fremtidige institution.
Anlægsrammen for modulløsning i forbindelse med ny daginstitution i Hedensted Øst blev med vedtagelsen af budget 2023 fastsat til 8,5 mio. kr.
I forbindelse med behandling af overførsler fra 2022 til 2023 blev der reserveret 2 mio. kr. til forventede merudgifter til projektet.
Modulløsning er nu anskaffet og etableret, så der fra september 2023 vil være en gradvis ibrugtagning. Den samlede anlægssum beløber sig som beskrevet i bilag til kr. 11.136.000, hvilket nødvendiggør en godkendelse af tillæg til oprindelig anlægsbevilling.
at udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele tillæg til anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på kr. 2.636.000 til modulløsning i forbindelse med ny dagsinstitution i Hedensted Øst.
at finansiering sker som beskrevet under Økonomi.
Godkendt.
Orientering om kommunens forventede regnskab for 2023 holdt op imod budgettet for 2023.
Det forventede regnskab og budgetopfølgningen for 2023 er beskrevet overordnet i afsnittet nedenfor og uddybet i de to vedlagte bilag.
Juni/juli opfølgningen viser forventede mindreudgifter på netto 38 mio. kr. i 2023 i forhold til det korrigerede budget.
I forhold til oprindeligt budget forventes nu et merforbrug på 33 mio. kr. idet der indtil nu er bevilliget 71 mio. kr. i 2023, hvoraf størstedelen skyldes overførsler fra 2022.
Der er mellem regeringen og KL indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2024, hvori der også indgår aftale om midtvejsregulering af de generelle tilskud (bloktilskud) i 2023 på i alt 7,45 mia. kr. Hedensted Kommunes andel heraf udgør 62 mio. kr., heraf udgør tilskud til Ukraine-relaterede udgifter i 2023 7 mio. kr. Herudover får Hedensted Kommune 4 mio. kr. i særtilskud til kommuner med høj udvikling i ledigheden i 2022. Hedensted Kommune modtager fra midtvejsreguleringen i alt ca. 66 mio. kr. i løbet af 4. kvartal 2023, som der ikke oprindeligt var budgetteret med.
Den næste månedsopfølgning som behandles politisk i september måned 2023 forventes at indeholde en del af årets bevillingsmæssige korrektioner på tværs af finansiering, drift og anlægsvirksomhed. Dermed er de bevillingsmæssige korrektioner så vidt muligt samlet i en sag, hvor en række økonomisk ubekendte er mere afklarede, ligesom den aktuelle viden herfra kan bringes i spil i forbindelse med budgetlægningen for 2024.
Social Omsorg:
Der er fortsat skærpet opmærksomhed omkring voksenhandicapområdet, hvilket er baggrunden for en iværksat handleplan på området som overordnet set følger planen. Udgiftspresområderne er hovedsageligt myndighedsområderne i henhold til § 85, § 107 og §108. Den afsatte reserve til handleplanen afsat under Økonomiudvalget (Økonomi, Personale og IT) på 25,3 mio. kr. i 2023 forventes fuldt disponeret af området.
Staben er i gang med at overgå til KMD Opus vagtplan og forbruget hertil i overgangs fasen er højere end budgetteret.
Eventuelt bevillingsmæssige konsekvenser forventes drøftet og behandlet politisk i september måned.
Læring:
Størstedelen af kommunens skoler har flere udgifter til betaling for segregerede elever, end der er budgetteret med, og der er en generel tendens til øget segregering, som presser skoleområdets økonomi betydeligt. Forventede merudgifter på segregeret specialundervisning beløber sig til ca. 1,5 mio. kr. om måneden. I Læring arbejdes der løbende med dette og der er gang i udarbejdelse af en handleplan.
Økonomi, Personale & IT:
Handleplanen under Social Omsorg peger på, at der vil blive brug for at afdække udgifter for 25,3 mio. kr. i 2023, 22,3 mio. kr. i 2024 og 15,3 mio. kr. i 2025. I alt 62,9 mio. kr. over 3 år. Beløbene er bevillingsmæssigt afsat under Økonomi, Personale & IT under Økonomiudvalget og Udvalget for Social Omsorg, skal fremsende bevillingsansøgning til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen for at få frigivet beløbene helt eller delvist.
Ukraine og Energi:
Der afholdes fortsat Ukraine-relaterede udgifter samt forhøjede udgifter til energi i 2023. Samlet set forventes der at blive afholdt udgifter for 14 mio. kr., ud over det budgetlagte, heraf ca. 7 mio. kr. vedrørende Ukraine-relaterede udgifter som stort set er svarende til tilskuddet fra staten. Udgifterne bliver hovedsageligt afholdt af Læring samt Vækst, Teknik & Fællesskab.
Likviditet:
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen udgør ultimo juni 2023, 177 mio. kr., hvilket er 11 mio. kr. mindre end ved udgangen af maj måned. Likviditeten forventes fortsat at falde støt igennem 2023 til et niveau på mellem 120-140 mio. kr. ultimo året.
Forvaltningen indstiller, 21. august 2023, pkt. 137:
at månedsopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 21. august 2023, pkt. 137:
Orienteringen blev taget til efterretning.
Forvaltningen indstiller, 30. august 2023, pkt. 121:
Beslutning fra Kommunalbestyrelsen 2022-2025, 30. august 2023, pkt. 121:
at månedsopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.
Taget til efterretning.
Kommunalbestyrelsen skal drøfte og godkende mødekalenderen for 2024.
Udgifter til afvikling af møder indgår i det eksisterende budget for 2024.
Udkast til mødeplan har forud for den politiske behandling været præsenteret for Direktionen i august måned 2023.
Mødeplanen er udarbejdet efter følgende principper og opmærksomhedsområder.
2. Hovedprincipperne for møderne er som udgangspunkt de samme som i 2022 og 2023 således der i begyndelsen af måneden holdes
3. Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.
4. 1. og 2. behandlingen af budgettet er indsat som foreløbige datoer med et ekstra møde i Økonomiudvalget i september måned.
I forbindelse med behandlingen af mødeplanen henledes opmærksomheden på følgende forhold:
A. Kommunalbestyrelsesmødet i Juni måned er flyttet fra sidste onsdag i måneden til næstsidste onsdag.
B. Grundet påskeugen holdes kommunalbestyrelsens møde i marts måned 20. marts
C. På grund af grundlovsdag i juni måned og fremrykningen af kommunalbestyrelsens mødedag i juni måned foreslås at udvalgene Beskæftigelse,Fællesskab og Teknik & Miljø afholder deres juni udvalgsmøde i slutningen af maj måned.
D. Som noget nyt i år er gruppeformandsmøderne også indsat mandagen forud for kommunalbestyrelsens mødedag.
E. Der er indlagt et forårsseminar for Kommunalbestyrelsen den 18. marts samt et budgetseminar den 30. september.
F. Temamødet den 29. maj starter kl. 9.00
Dette betyder at mødeplanen for for 2024 foreslås afholdt på følgende datoer;
Kommunalbestyrelsen (Temamøder fra 12-15.30, (dog fra kl. 9 den 29. marts),og kommunalbestyrelsesmøde fra kl. 16.00):
Møderne afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i marts, juni og december holdes den 2. sidste onsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
1. behandling af budgettet finder sted 18. september og 2. behandlingen af budgettet 9. oktober.
Økonomiudvalget (kl. 9:00):
Møderne holdes som udgangspunkt 3. mandag i måneden, dog således mødet i januar holdes 4. mandag i måneden, møderne i marts, juni og december holdes 2. mandag, og mødet i maj holdes tirsdag 21. maj. Juli er mødefri. Det betyder møderne afholdes på følgende datoer:
Det ekstraordinære møde i Økonomiudvalget i september måned i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet er fastsat til mandag den 9. september.
Udvalgsmøder i udvalgene for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således mødet i januar holdes 3. mandag i måneden, og møderne i april og august måned holdes 2. mandag. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
Udvalgsmøder i udvalgene for Beskæftigelse og Udvalget for Fællesskab:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. tirsdag i måneden, dog således mødet i januar holdes 3. tirsdag i måneden, og møderne i april og august holdes 2. tirsdag i måneden og mødet i juni holdes tirsdag 28. maj. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
Udvalgsmøder i udvalget for Teknik & Miljø:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. onsdag i måneden, dog således møderne i januar og maj måned holdes 3. onsdag i måneden, møderne i april og august måned 2. onsdag i måneden og mødet i juni holdes torsdag 30. maj. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
Mødeplanen lægges på kommunens hjemmeside. Medlemmer af Kommunalbestyrelsen og direktionen får fremsendt mødeinvitationer med henblik på at lægge møderne i deres outlookkalender.
Lov om Kommunernes Styrelse § 8 og 20
at mødeplanen drøftes og godkendes.
Godkendt.
Opfølgning på dialogmøde på handicapområdet den 23. august 2023.
Der var den 23. august 2023 inviteret til politisk stormøde med fokus på børne- og voksenhandicapområdet for hele Kommunalbestyrelsen, alle handicapgrupper, pårørende samt alle interesserede.
Mødet var besluttet for at give mere viden mellem politikerne og mennesker med forskellige handicaps, som møder forskelligartede udfordringer i deres dagligliv. På mødet fortalte flere deltagere om de udfordringer, muligheder og barrierer, de møder i deres hverdag.
Der vil på udvalgsmødet være en opfølgende drøftelse af perspektiver fra stormødet.
At punktet drøftes.
Punktet blev drøftet.
Til orientering
Orienteringen taget til efterretning.
Referatet godkendes digitalt.
.