Udvalget for Fritid & Fællesskab skal beslutte, hvilken entreprenør der skal have tildelt den lukkede skolebuskørsel for 5 ruter i Hedensted Kommune i køreplanåret 2014-15.
Udgiften for de 5 ruter i den gamle kontrakt ville for 2. ½-år 2014 være 1.350.000 kr., og udgiften i den nye kontrakt bliver 1.035.000, dvs. en forventet besparelse på 315.000 kr.
Besparelsen i 2015 forventes at blive 720.000 kr. Der er flere køreplandage i foråret, hvorfor besparelsen ikke bare er det dobbelt af besparelsen i 2014.
Besparelserne er medregnet i den generelle besparelse for Kørselskontoret.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
De 5 lukkede skolebusruter i Gl. Juelsminde Kommune var i udbud i 2008, hvor JumBus A/S ved Henning Wulff vandt kørslen.
Der er ikke mulighed for at forlænge kontrakten med JumBus A/S yderligere, hvorfor kørslen fra køreplanåret 2014-15 skal i EU-udbud, da kontraktsummen overskrider tærskelværdien.
Kopi af udbudsbekendtgørelsen er sendt til Europæiske Tidende d. 31-03-2014. Bekendtgørelsen har nummer 2014/S 066-113166.
Tilbudsfrist var den 20. maj 2014 kl. 12.00.
Af udbudsbekendtgørelsens punkt 10. Tildeling fremgår:
For udbuddet som helhed vil der alene blive vurderet tilbud fra tilbudsgivere, der opfylder udbudsmaterialets konditioner, med vedlæggelse af de krævede bilag og korrekt udformede tilbud.
Blandt de egnede og konditionsmæssige tilbud vælges det tilbud, der har den laveste pris.
Ved tilbudsfristens udløb var der indkommet 3 tilbud, der alle opfylder udbudsmaterialets konditioner.
Der skal angives en timepris for henholdsvis rutekørsel og svømmekørsel og en samlet pris per år. Det er den samlede pris per år der er afgørende for tildeling af kørsel. Alle priser er i danske kroner uden moms og eventuelle afgifter.
Rutekørsel Svømmekørsel Samlet pris
Thykjær A/S 560,00 350,00 2.249.100,00
Skjern Biler Regio A/S 647,00 647,00 2.958.084,00
JumBus A/S 850,00 600,00 3.151.480,29
Thykjær A/S har således afgivet det billigste tilbud.
Efterfølgende udfyldes kontrakten, der er en del af udbudsbekendtgørelsen, med de relevante satser.
Kontrakten gælder for køreplanåret 2014-15, med mulighed for forlængelse i 2 gange 1 år.
Sagen videresendes til Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, og der udarbejdes efterfølgende kontrakt med mellem Thykjær A/S og Hedensted Kommune.
Udbuddet foretages som et offentligt udbud i henhold til EU- direktiv 2004/18/EF, jf. bekendt-gørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareind-købskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Lov om trafikselskaber.
at | der indgås kontrakt med Thykjær A/S for køreplanåret 2014-15. |
Indstillingen godkendt.
Udvalget skal vedtage reglement for taxikørsel i Hedensted Kommune.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
I henhold til lovbekendtgørelse for taxikørsel kan Hedensted Kommune vedtage et reglement som fastsætter regler om bl.a. chaufførers optræden, fremtræden og pligter, vognens rengøringsstandard, betaling, tvister mellem chauffør og passagerer m.v. Reglementet skal blandt andet bruges af politiet, som har efterspurgt reglementet.
Reglementet bliver fremsendt til vognmændene.
Lovbekendtgørelse nr. 1039 af 8. oktober 2009, § 13, stk. 2.
at | Udvalget vedtager reglementet. |
Indstillingen godkendt.
Rapport og vejledninger til energibesparende foranstaltninger i de selvejende haller fremlægges til drøftelse.
Initiativer vedr. energibesparende foranstaltninger i halsektoren ville i de fleste tilfælde skulle lånefinansieres gennem Kommunekredit. Disse låns kommunegaranti vil ikke belaste kommunens låneramme.
Fremgår af rapporten, der vedhæftet som bilag.
Der har været arbejdet med projektet i mere end 1½ år. Projektet afsluttes nu med, at alle haller modtager en individuel vejledning/anbefaling til energibesparende foranstaltninger hvor tilbagebetalingstiden er rimelig kort. Nævnte vejledning er endeligt udformet på et møde med den enkelte hal (ansatte og bestyrelsesrepræsentation). Dette sikrer, at forslagene er i overensstemmelse med muligheder og behov.
Efterfølgende er det hallernes egne initiativer, der kan igangsætte foranstaltninger i prioriteret rækkefølge. Hallerne opfordres til at kontakte Kultur og Fritid, hvis de igangsætter foranstaltninger. Der vil så kunne koordineres fælles udbud. Endelig ville hallerne også selvstændigt kunne koordinere i eget netværk. Den afsluttende fase er kørt i et snævert samarbejde mellem Intern Byg og Kultur og Fritid.
Hallerne modtager efterfølgende rapporten og individuel vejledning/anbefaling til energibesparende foranstaltning.
at | orienteringen tages til efterretning, projektet afsluttes og resultaterne formidles til brug for hallerne. |
Indstillingen godkendt.
Der orienteres om Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Glud Museum og om, hvordan der kan følges op på vurderingens anbefalinger.
Kulturstyrelsen anbefaler, at der findes forøget finansiering til både drift og udvikling.
Kvalitetsvurderinger er et led i Kulturstyrelsens tilsyn med rådgivning af de statsanerkendte museer.
Vurderingen foregår i en dialog mellem Styrelsen og det enkelte museum.
Dialogen er koncentreret om museets organisation, ledelse og faglige forpligtelser i henhold til museumsloven.
Det vil sige varetagelsen af museets ansvarsområde samt de opgaver, der knytter sig til museets samlinger:
Indsamling
Registrering
Bevaring
Forskning
Formidling.
Kvalitetsrapporten munder ud i en rapport, hvor styrelsen redegør for museets stærke og svage sider og giver sine anbefalinger til, hvor museets faglige niveau kan og bør styrkes.
På mødet redegør museumsleder Rasmus Kreth for resultatet af Glud Museums kvalitetsvurdering og for de anbefalinger, der er fremkommet som følge heraf.
Ligeledes orienteres om planer for museets udvikling.
Ingen bemærkninger.
at | resultatet af kvalitetsvurderingen drøftes. |
Rasmus Kreth gennemgik resultatet af kulturstyrelsens kvalitetsvurdering. Generelt er vurderingen fra Styrelsen "Tilfredsstillende", men der er dog områder som bør forbedres. Disse er følgende og det vurderes at medføre følgende udgifter:
1. Fastansættelse af personale 150.000 kr.
2. Vedligehold af gamle bygninger, ansættelse af tømrer 400.000 kr.
3. For spinkel økonomi til vedligehold 100.000 kr.
4. Mere videnskabeligt personale 450.000 kr.
5. Museets udstillinger fornys og moderniseres 100.000 kr.
Udvalget besluttede at genoptage drøftelsen i augustmødet med henblik på budget 2015.
Der skal tages stilling til strategi for nyt BMX-anlæg, der kan gør faciliteter til BMX-sporten i Hedensted Kommune til et landsdækkende center.
Hedensted Kommune stiller areal/grundstykke til rådighed og en bevilling på 3,0 mio. kr. som startramme. Efterfølgende arbejder en kommende selvejende institution videre med projektet. Institutionen skal i løbet af 2014 og 2015 skabe/skaffe resterende finansiering.
De individuelle idrætter har i de sidste år haft stor medlemsfremgang. Her kan nævnes Hedensted Kommunes foreninger, Østjysk BMX klub, Hedensted Cykelklub samt løbe- og motionsklubber. Disse foreninger markerer sig mere og mere på landkortet som arrangementsansvarlige af større events, der tiltrækker deltagere lokalt, nationalt og internationalt.
BMX- og Cykelsport er i stærk medlemsfremgang. Begge disse idrætsgrene er særdeles aktive medspillere i Aktiv Ferie og er fra august 2014 også aktive i projektet omkring talentklasser ved Stjernevejskolen. BMX-sporten er kommet for at blive i Hedensted Kommune. De nævnte sportsgrenes aktiviteter har bevågenhed fra borgere og foreninger fra andre kommuner, og deres arrangementer i fornyede, tidssvarende typegodkendte faciliteter vil forstærke tiltrækningen.
Idrætsgrene af denne karakter virker tiltrækkende på udøvere, der ikke trives i de traditionelle holdidrætter.
Den optimering, der arbejdes med i dette projekt vil gøre Hedensted Kommune til noget ganske særligt og sikkert landets førende indenfor BMX-faciliteter. I øjeblikket er Danmarks bedste anlæg i Roskilde, men dette ville kunne matches med dette projekt. Det vil kunne tiltrække udøvere fra hele landet samt få en international dimension, der vil vække meget opsigt og opmærksomhed samt danne den fysiske ramme for nationale og internationale mesterskaber for BMX-sporten.
Der henvises til vedhæftede bilag.
Interesserede foreninger informeres om processen.
at | anlægsstrategien drøftes. |
Udvalget besluttede at fremsende anlægsønsket til budget 2015. Der skal til budgetforhandlingerne foreligge en grundig beskrivelse af visionerne for anlægget, forbundets vurdering mv.
Orientering - Budgetopfølgning marts 2014- opsamling- hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.
Til efterretning.
Teknik & Miljø har gennem en lang årrække hvert år afholdt et fællesmøde med sommerhusforeningerne i kommunen.
I mødet deltager 1-2 repræsentanter for sommerhusforeningerne, udvalget samt administrativt personale. I år er også Udvalget for Fritid & Fællesskab inviteret med. I alt forventes der at møde ca. 50 personer.
Mødet omhandler aktuelle emner foreslået af sommerhusforeningerne eller administrationen.
Allan Petersen deltager.
Orientering vedr. Støttecentret i Hornsyld
Til efterretning.
Susanne Ernst orienterede om besøgsrunde til lokalrådene, og om status på Gudenå-projektet.
Under dette punkt blev udvalget orienteret om ansøgning til lokal udviklingspulje fra Glud Museum.
Til efterretning.