Orientering om sag tabt i Ligebehandlingsnævnet.
Orienteringen taget til efterretning.
Drøftelse af genopretningsplan for samtaleafholdelse i den tidlige indsats.
Ingen bemærkninger.
Resume
Hedensted kommune er i brev af 2. januar 2023 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rkruttering (STAR) blevet bedt om en redegørelse og genopretningsplan for den tidligere beskæftigelsesindsats på sygedagpenge, da kommunen ikke har overholdt de opstillede fokusmål på området om afvikling af minimum 4 personlige samtaler inden for de første 6 måneders sygemelding.
Udvalget for Beskæftigelse orienteres hermed om redegørelse for årsagerne til den manglende tidlige beskæftigelsesindsats og genopretningsplanen, som administrationen igangsætter umiddelbart efter orienteringen d.d.
Der er allerede iværksat flere initiativer i løbet af efteråret 2022 sammen med et øget fokus, som har betydet at udviklingen er vendt og i seneste data fra STAR af oktober 2022 viser at vi i 76,8% når de afholdte samtaler, hvilket betyder at vi er 3,2% fra målet.
Genopretningsplanens initiativer forventes derfor også at sikre at vi allerede inden udgangen af marts 2023 er i mål med 80%.
Sagsfremstilling
I forlængelse af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats fra 2018 har kommunerne pr. 1. januar 2020 fået større fleksibilitet til at tilrettelægge beskæftigelsesindsats ud fra den enkeltes behov, fordi en række proceskrav blev lempet. I den forbindelse følger STAR løbende op på kommunerne resultater inden for følgende parameter:
1) om kommunen har færre på offentlig forsørgelse end forventet
2) i hvilket omfang kommunen giver borgerne en tidlig indsats
3) i hvilket omfang kommunen efterlader borgerne passive uden indsats og kontakt med jobcenteret
Såfremt en kommune har en højere ydelsesgrad end forventede ift. deres beregnede rammevilkår og ikke opfylder de fastlagte fokusmål ang. aktivering og samtaler vil komme under skærpet tilsyn.
Tidlig indsats for sygedagpengemodtagere
Hedensted Kommune er ikke lykkes med at genimplementere den lovpligtige indsats på 4 samtaler inden for de første 6 måneder for sygedagpengemodtagere efter fritagelserne på samtaleformen i forbindelse med COVID-og på den baggrund har STAR henvendt sig og bedt om en redegørelse for årsagen til dette samt en genopretningsplan for området.
Årsager til den manglende indsats kan bl.a. tilskrives:
• Prioritering af ressourcer til at nedbringe antallet af sygedagpengesager, som både som følge af COVID-19 var meget højt og som sammenlignet med landsgennemsnittet – se figur 1 i Bilag til UFB vedrørende manglende samtaler.
• At kontakten til borgerne har været telefonisk eller digital i tilfælde, hvor der har været krav om en personlig samtale
• Registreringsfejl i forhold til årsager for fritagelse af personlige samtaler – bl.a. standby og delvist raskmeldte.
• Processen i afdelingen med fokus på genopretning af trivsel og arbejdsmiljø
• Udskiftning af både leder og på medarbejdersiden, hvilket har betydet høje sagstal og oplæring af mange nye i perioden.
• Prioritering af fokus på at få visiteret borgere til Marselisborg projektet
• Fokus på at skabe resultater frem for proceskrav, hvilket bl.a. har ført til at Hedensted kommune på Beskæftigelsesministeriets seneste bechmark af november 2022 indplaceres på rang nr. 16 på sygedagpenge ud af landes 98 kommuner.
Som beskrevet ovenover er der allerede iværksat en række initiativer for at genoprette samtale indsatsen:
• Der har været fokus på at få rettet op på manglende registrering af fritagelser og andre registreringsfejl og gennemført undervisning af dette.
• Forøget fokus på samtaleformen, så flere samtaler nu afvikles ved personlig samtale.
• Igangsættelse af Marselisborg projektet, som dels giver aflastning på sags presset hos hver medarbejder og dels skaber læring i forhold til det gode sags arbejde fremover.
Initiativerne har betydet at udviklingen er vendt, som det fremgår af figur 2 i Bilag til UFB vedrørende manglende samtaler.
Genopretningsplanen
Administrationen vil i forbindelse med genopretningsplanen iværksætte følgende initiativer for at sikre at vi inden marts 2023 har fuldt genoprettet beskæftigelsesindsatsen i forhold til 4 personlige samtaler indenfor de første 6 måneders sygemelding:
• Fuld implementering i Marselisborg projektet med henblik på både læringsspor og indsatsspor
• Milepæle og opfølgning ledelsesmæssigt herpå i forhold til rettidig afvikling af samtaler
• Implementering af ledelses dataunderstøttelse i form af Expose med henblik på sikre at udviklingen forsat går det rigtige vej samt at identificere borgere, der er i fare for ikke at få de 4 lovpligtige samtaler indenfor de første 6 mdr. samt udarbejdelse af arbejdsgang, så disse borgere indkaldes og der sikres afholdelse af samtaler.
• Iværksættelse af yderligere initiativer efter proces med medarbejderinddragelse i slutningen af uge 1 for at skabe ejerskab og forankring.
Det er Hedensted kommunens overbevisning, at iværksættelse af ovenstående initiativer vil betyde, den tidlige beskæftigelsesrettede indsats i form af samtaler på sygedagpengeområdet er fuldt genoprettet inden udgangen af marts 2023.
Ingen bemærkninger.
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.
at | Udvalget for Beskæftigelse godkender genopretningsplanen, som er beskrevet i sagsfremstillingen. |
Indstillingen godkendt - Udvalget får en opfølgning på mødet i maj.
Evaluering af projekt KIRA - Flere indvandrerkvinder i beskæftigelse
Projektet blev gennemført med midler fra SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Projekt KIRA har haft som formål at udvikle og forankre en virksom beskæftigelsesrettet indsatsmodel for kvinder med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande. Projektets model har taget afsæt i en Job Først-tilgang og en tilgang, hvor troen på den enkeltes jobmuligheder er grundlæggende. Tilgangen er dog også tilrettelagt med afsæt i egne og andre projekters erfaringer om det nødvendige særlige fokus, når flygtninge- og indvandrerkvinder skal støttes til beskæftigelse.
Målgruppen har været flygtninge- og indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse samt efterkommere af disse, som er på offentlig forsørgelse. En stor del af målgruppen har været i landet i en del år. Målgruppen er primært på overgangsydelse, kontanthjælp eller i ressourceforløb. Fællesnævneren for målgruppen er, at den i langt mindre grad end gennemsnittet for målgruppen, har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, er passive i deres forsørgelse og i lang mindre grad har deltaget i virksomhedsrettede forløb.
Tæt ved halvdelen af målgruppen er over 45 år og oplever, at de har udfordringer med krop, helbred og smerter. Yderligere kendetegnes de erfaringsmæssigt ved sproglige og kulturelle udfordringer. Mange er splittede mellem værdier og normer i deres kulturelle baggrund, de familier de indgår i, og de konkrete krav det danske arbejdsmarkedssystem har til borgere på offentlig forsørgelse. Kvinderne har ofte mangelfulde kompetencer og/eller manglende erkendelse af egne jobrettede kompetencer og muligheder.
I projektperioden har 52 kvinder deltaget i forløbene i KIRA.
Aktiviteterne i projektet
Samarbejdspartnere har været mange, herunder Velfærdsrådgivningen i Social Omsorg, Børn og Familier, Integrationsteamet i Læring, frivillige mentorer, lokale virksomheder, praktiserende læger, Sundhedshuset.
Den beskæftigelsesrettede status for målgruppen ved projektets afslutning er:
23,1 % af deltagere er kommet i arbejde.
15,4 % af deltagere er i delvis beskæftigelse.
7,7 % af deltagere er påbegyndt uddannelse.
7,7 % af deltagere er i virksomhedspraktik.
Projektet har understøttet kerneopgaven for Beskæftigelse, bidraget til job og/eller uddannelse til flere.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at | evalueringen godkendes. |
Indstillingen godkendt.
Orientering om bevilling af projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til social bæredygtighed.
Jobcenter Hedensteds andel af bevillingen over projektperioden på 2 år og 3 måneder er 1.000.000 kr. Hedensted Erhverv modtager 375.000 kr. over den samlede projektperiode. Projektet medfinansieres af kommunen i form af medgåede timer og aktiviteter.
Den oprindelige ansøgning fra CABI til Erhvervsfremmestyelsen vedrørende projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til social bæredygtighed blev delvist imødekommet. Der har derfor pågået en proces, hvor budget, projektperiode og projektmål er blevet justeret til et lavere beløb.
Projektresumé:
”Grøn omstilling – en nøglebrik til social bæredygtighed” klæder virksomheder på til at rekruttere ledige fra kanten til grønne jobfunktioner. Projektet udvikler et mapping-værktøj til at identificere grønne opgaver i de deltagende virksomheder, som kan løses af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Med dette afsæt matches ledige med virksomhederne, og der designes et individuelt grønt inklusionsforløb.
Eksisterende værktøjer og tilbud til virksomheder og ledige suppleres og videreudvikles med fokus på at kunne bidrage til grøn omstilling. For at sikre høj kvalitet, koordinering og nytænkning samles alle gode kræfter ved, at projektet foregår i et tæt samarbejde mellem virksomheder, erhvervsorganisationer, erhvervsskoler, kommuner og Cabi.
Projektets primære samarbejdspartnere udover Hedensted kommune og Learnmark er følgende:
Dertil kommer et samarbejde med Esbjerg og Holstebro kommuner om en delvis implementering af projektets indsatser.
Projektet har 7 aktiviteter:
1. Rekruttering af virksomheder.
2. Afdækning af arbejdsopgaver og relaterede kompetencer.
3. Virksomheder klædes på til inklusions- og fastholdelsesopgaven.
4. Matchmaking - virksomheder - opgaver - ledige.
5. Design, test og implementering af indslusnings- og fastholdelsesforløb.
6. Udbredelse af projektets erfaringer og indsatser.
7. National udbredelse.
Det nærmere indhold gennemgås på mødet.
Oversigt over midler til Hedensted og Learnmark:
Resultatmål for Hedensted:
Projektet bidrager til kerneopgaven for beskæftigelse ved at bygge bro mellem virksomheder, grønne opgaver, kompetenceudvikling til den grønne omstilling og ledige. Fokus er på såvel grøn omstilling som social bæredygtighed.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.
Regeringsaftalen - herunder overvejelser om aktiveringsmuligheder.
Ingen bemærkninger.
Regeringens elementer vedrørende beskæftigelsesindsatsen gennemgås.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Ingen bemærkninger.
Månedsvise opgørelser.
Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.
Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Oversigten for december 2022 uddeles på mødet.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede socialområde.
Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.
Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-24. Det er desuden aftalt, at kommuner og region i fællesskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde.
Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland har på møde den 22. november 2022 godkendt udkast til rammeaftalen 2023-2024, og anbefaler at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og i regionsrådet.
Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.
Rammeaftale 2023-24 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.
Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.
De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter med rammeaftalen særligt fokus på to områder:
For begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftale 2021-2022, hvilket understreger, at der er tale om vigtige områder, som kræver et langsigtet og fokuseret arbejde. Samtidig vil der i samarbejdet være fokus på, hvordan man imødekommer den fælles udfordring med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde.
Rammeaftalen træder i kraft den 1. januar 2023 under forudsætning af godkendelse i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og regionsrådet. Rammeaftalen skal være godkendt i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og i regionsrådet senest den 1. marts 2023.
Udkast til Rammeaftale 2023-2024 er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag sammen med bilag 1 til rammeaftalen. Rammeaftalen med andre bilag kan findes på den fælles kommunale hjemmeside, der refereres til bagerst i rammeaftalen og i vedhæftede følgeskrivelse.
Tilbagemelding om Kommunalbestyrelsens beslutning fremsendes til det fælleskommunale Social- og Sundhedssekretariat.
Lovgrundlaget for rammeaftalen er beskrevet i kapitel 2 i bilag 1 til rammeaftalen som også er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag.
at | udkast til rammeaftale 2023-2024 godkendes. |
Indstillingen godkendt.
Orientering om arbejdet med udvikling af ledelsesinformation (LIS) koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi.
Som en del af Kommunalbestyrelsens Strategi 2022-2025 "Sammen om Hedenstederne", blev det besluttet at skabe et dataspor, som skal følge bevægelsen fra strategi til praksis:
Kommunalbestyrelsen vil bruge den viden og data, som organisationen genererer, til systematisk at følge udviklingen og være i dialog om, hvad vi ønsker at opnå, og hvordan vi kan sandsynliggøre, at vi er på rette vej (se strategien i bilag).
På møde i Økonomiudvalget i december 2022 blev det besluttet, at der i den fremadrettede proces omkring ledelsesinformation til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen arbejdes i to spor:
Der vil med opdelingen i to spor ske en tydeligere adskillelse af den ledelsesinformation, der knytter til Hedensted Kommune mere generelt og den, der knytter sig til Kommunalbestyrelsens Strategi.
I forhold til spor 2, er det i sammenhæng med Kommunalbestyrelsens Strategi besluttet, at der i de enkelte udvalg skal ske en løbende opfølgning og afrapportering på strategien og fokusområderne hen over året som en indlejret del af udvalgenes årshjul. Det er endvidere besluttet, at der i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse skal ske en løbende, datainformeret opfølgning samt én årlig mere omfattende opfølgning både kvalitativt og kvantitativt på strategien.
Denne orientering omhandler forberedelsen af den årlige, mere omfattende opfølgning til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for at producere den ledelsesinformation som Kommunalbestyrelsen skal præsenteres for ved den årlige opfølgning på Kommunalbestyrelsens Strategi til juni 2023.
Dvs. en årlig, samlet ’temperaturmåling ’, som giver Kommunalbestyrelsen et godt indblik i 1) hvilke handlinger, indsatser, projekter mv. der samlet set er sat i gang i kommunen, der understøtter strategiens intentioner samt 2) en status på udviklingen.
Der arbejdes hen imod, at den samlede afrapportering skal bestå dels af en rapport, som både indeholder kvalitative og kvantitative data dels af en messe på et temamøde, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at dykke ned i temaer ind i strategien, som udfoldes dialogbaseret med udgangspunkt i de respektive udvalg.
For at kvalificere den ledelsesinformation som arbejdsgruppen skal producere, skal der i alle fagudvalg være en opfølgning på fokusområder og handlinger inden for udvalgets område samt en drøftelse af, hvilke data (kvalitative såvel som kvantitative) fagudvalget ønsker skal indgå i det samlede materiale til Kommunalbestyrelsen.
For at understøtte den drøftelse, bliver alle udvalg på udvalgsmøder i februar præsenteret for et skematisk overblik over:
Ind i den drøftelse er det vigtigt at understrege, at data/viden skal forstås i ordets bredeste forstand. Dvs. data/viden er både kvalitative data (fx fortællinger fra hverdagen, beskrivelser, observationer) og kvantitative data (fx demografiske data, trivselsmålinger). Nogle indsatser kan måles meget direkte ned i et måltal, andre er bedst udfoldet via mere kvalitative data som fx en fortælling, en evalueringsrapport mv.
På mødet vil direktøren for området kort orientere om den planlagte proces med kvalificering af indholdet af ledelsesinformation koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi i det enkelte fagudvalg.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.
Overblik over projekter med eksterne bevillinger fremstilles til orientering.
Ingen bemærkninger.
Projektoverblikket forelægges løbende for Udvalget for Beskæftigelse, seneste blev forelagt Udvalget den 11. januar 2022.
Vedhæftet er overblik over projekter med ekstern bevilling.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.
Ingen bemærkninger.
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
.