Stillingtagen til mødekalenderen for 2018.
Udgifter til vederlag indgår i det eksisterende budget.
Mødeplanen for 2018 foreslås afholdt på følgende datoer og efter følgende principper;
Byrådet:
Møderne afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i marts måned holdes den 21. marts og mødet i december måned holdes 19. december. Juli måned er mødefri. Det betyder møderne afholdes på følgende datoer:
Jan | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | August | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
31 | 28 | 21 | 25 | 30 | 27 | 29 | 26 | 31 | 28 | 19 |
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi:
Møderne holdes som i 2017 som udgangspunkt hver 3 mandag i måneden. Dog således at møderne i januar, marts, maj, sept. okt. og december holdes henholdsvis den 4 og 2 mandag i måneden. Juli måned er mødefri. Møderne planlægges afholdt på følgende datoer;
Jan | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | August | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
22 | 19 | 12 | 16 | 14 | 18 | 20 | 10 | 22 | 19 | 10 |
Byrådets dialogmøder, samt evt. fælles udvalgsmøder samt møder i Udvalgene for Beskæftigelse, Læring og Social Omsorg;
Møderne afholdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således at møderne i januar, april, juni, august holdes 2. mandag i måneden. Juli måned er mødefri. Møderne planlægges afholdt på følgende datoer;
Jan | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | August | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
8 | 5 | 5 | 9 | 7 | 11 | 13 | 3 | 1 | 5 | 3 |
Udvalgsmøder i Udvalgene for Teknik og Fritid & Fællesskab;
Møderne afholdes som udgangspunkt 1. tirsdag i måneden, dog således at møderne i januar,april,juni, august holdes 2. tirsdag i måneden. Juli måned er mødefri. Møderne planlægges afholdt på følgende datoer;
Jan | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | August | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
9 | 6 | 6 | 10 | 8 | 12 | 14 | 4 | 2 | 6 | 4 |
Mødekalenderen lægges på hjemmesiden og tiderne indsættes i det nye Byråds og Kommuneledelsens kalendere.
Lov om kommunernes styrelse § 8 & 20
at | mødeplanen godkendes. |
Indstilles godkendt.
Justering af styrelsesvedtægt 2018-2021
Der skal i kommunens styrelsesvedtægt fastsættes bestemmelse om vederlag til formænd for de stående udvalg samt formanden for Børn- og Ungeudvalget. Vederlæggelse af en pulje på 305% af borgmesterens vederlag.
Udgifter hertil afholdes indenfor den samlede ramme
Styrelsesvedtægten har været behandlet på Byrådsmøderne i henholdsvis september og oktober måned.
Styrelsesvedtægt for Hedensted Kommune indeholder følgende overskrifter:
Der arbejdes i styrelsesvedtægten med et Opgaveudvalg, der nedsættes jfr. §17, stk. 4 i Lov om Kommunernes Styrelse. Udvalget får fastlagt sine opgaver i kommissorier som Byrådet beslutter. Udvalget sammensætning beskrives i kommissoriet, og kan bestå af medlemmer af Byrådet og andre borgere, eksterne eksperter, ansatte – alt afhængigt af opgaven.
I forbindelse med konstitueringen af det nye byråd er der sket enkelte små justeringer til den tidligere godkendte styrelsesvedtægt. Dette kræver en fornyet behandling i Byrådet 2 gange.
§ 13-16 vedrørende de forskellige udvalg er justeret således sætningen "som ikke er medlemmer af andre stående udvalg" er fjernet. I den efterfølgende sætning er ordet "fortrinsvis" indsat. Således sætningen lyder; "Hensynet til muligheden for mødesamtidighed for de stående udvalg, og dermed, at der hurtigt kan ske en fælles behandling af tværgående emner, gør at der fortrinsvis ikke er gengangere i de stående udvalg".
Desuden er kapitel 7 som omhandler vederlagene justeret med de procentsatser der er gældende jævnfør konstitueringsaftalen. (Se vedhæftede regneark).
|
Den Kommunale styrelseslov samt Bekendtgørelse om vederlag, diæter og pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv.
at | styrelsesvedtægten fremsendes til Byrådets 1. og 2. behandling henholdsvis den 20. december 2017 og 31. Januar 2018. |
Indstilles godkendt.
Stillingtagen til bebyggelsesplan Mårvej i Hedensted
Der er primo 2017 indgået aftale om salg af storparcel indeholdende 16 boliger.
IC-ejendomsudvikling, Hedensted har i 2017 overtaget et 7.319 kvm. stort areal på Mårvej i Hedensted.
Arealet er i lokalplanen udlagt til tæt/lavt byggeri og med en række bestemmelser om bebyggelsespct. m.v. og med bemærkning om, at den samlede bebyggelsesplan skal godkendes af kommunen.
Køber har ved overtagelse fremsendt en byggelsesplan indeholdende 16 beboelser i et plan med henblik på udlejning. Der vedlægges skitse visende 8 boliger på halvdelen af arealet og de resterende 8 boliger, placeres efter samme principper.
Der er nu fremsendt vedlagte nye projekt indeholdende 32 boliger, således at hver bolig er i 2 plan med indvendig trappe. Der er 20 tre værelses boliger a 82 kvm. og 12 fire værelses boliger på 104 kvm.
Alle boliger har 2 badeværelser. Til hver bolig er der redskabsskur. Der anlægges 48 parkeringspladser, svarende til 1½ plads pr. bolig.
Projektet overholder lokalplanens bestemmelser med en bebyggelsesprocent på ca. 39.
Det kan oplyses, at der i lokalplanen er skitseret en vejledende bebyggelse indeholdende 25 boliger, jævnfør vedlagte plan.
Området er fuld udbygget med almindelige parcelhuse og tæt/lavt byggeri, jævnfør vedlagte luftfoto.
Chef for Teknik Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Der gives meddelelse om beslutningen.
at | udvalget drøfter hvorvidt den nye bebyggelsesplan kan godkendes |
Udvalget anmoder om, at køber fremsender en ny bebyggelsesplan med et-plansboliger.
Byrådet skal behandle forslag til Hedensted kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljøvurdering, og beslutte om forslaget skal offentliggøres og sendes i offentlig høring i 8 uger. Det skal desuden drøfte processen for høringsperioden.
Ingen bemærkninger.
Den 25-11-2015 vedtog byrådet planstrategi 2015, og indkaldte idéer og forslag til det kommunede kommuneplanarbejde.
Den 26-10-2016 behandlede byrådet ønskerne og idéerne til kommuneplanen.
I løbet af 2016 og 2017 har der været en række politiske tema/dialogmøder omkring kommuneplan 2017, hvor forskellige emner i kommuneplanen er blevet diskuteret.
Den 21-8-2017 behandlede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi produktionserhverv, der er et nyt kommuneplantema i den nye planlov.
Kommuneplanen er den øverste plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Kommuneplan 2017 tager udgangspunkt i Kommuneplan 2013 og er blevet delvis revideret ud fra temaerne bosætning, centerbyer og detailhandel, erhvervsudvikling og mobilitet, som vedtaget i Planstrategi 2015. Derudover er kommuneplanen blevet revideret ud fra statens interesser i kommuneplanlægningen og den nye planlov. Hvis behovet opstår i planperioden kan der udarbejdes kommuneplantillæg. Kommuneplan 2017 kan ses på kommuneplan2017.hedensted.dk.
Der blev i forbindelse med planstrategi 2015 afholdt en foroffentlighedsperiode fra d. 30-11-2015 til d. 24-1-2016. Idéerne og ønskerne blev behandlet af byrådet d. 26-10-2016, og er blevet indarbejdet i forslaget til komuneplanen.
I Kommuneplanperioden er der blevet udarbejdet masterplaner for kommunens tre centerbyer - Hedensted, Juelsminde og Tørring. Masterplanerne er blevet indarbejdet i kommuneplanens tema om centerbyer. I forhold til et øget bosætningspotentiale er Bjerre og Snaptun blevet udpeget som lokalbyer, der i den fremtidige planlægning vil blive overført til byzone.
I kommuneplanperioden er der blevet udarbejdet en ny detailhandelsanalyse, der opdaterer de data kommuneplanens udlæg laves på baggrund af. Detailhandelsstrukturen er generelt fastholdt generelt i kommuneplanen, og de nye størrelser for butikker givet af den nye planlov er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2017. Der gives mulighed for pladskrævende varer i det nordlige Hornsyld. Løsning er udpeget som centerområde. Ølholm har fået de samme muligheder for at etablere enkelstående butikker til lokalområdets forsyning ligesom eksempelvis Daugård og Stouby mv. Derudover er der nogle tekniske tilretninger.
I forhold til den statslige udmelding til kommuneplanarbejdet er der blevet indarbejdet kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort. Heri indgår kommunens eksisterende udpegninger som "naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser" og "potentielle naturområder og -økologiske forbindelser" samt statens digitale Naturkort. Derudover indgår klimatilpasningsområder og rekreative friluftsområder. Grønt Danmarkskort bygger på de internationalt beskyttede Natura 2000-områder. Udpegningen har fokus på at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder på tværs af kommunegrænser.
I den nye planlov er der krav om at kommunen udlægger områder til produktionserhverv med tilhørende konsekvenszoner omkring. Opførelse af nye boliger i nærheden af eksisterende produktionsvirksomheder kan medføre skærpede miljøvilkår for virksomhederne og dermed usikkerhed omkring deres udviklingsmuligheder og investeringssikkerhed. Miljøkonflikter kan undgåes ved at udpege og afgrænse områder, som forbeholdes produktionsvirksomheder, og der friholdes for boliger, kontorbyggeri med videre. Når der planlægges for anvendelse af naboarealerne til udpegede områder til produktionserhverv, inddrages og tages der højde for produktionsvirksomhedernes driftsvilkår og udviklingsplaner. I planlægningen vil der blive taget højde for alle relevante miljøkonflikter, herunder hensyn til støj, lugt, støv og anden luftforurening. Der foreslåes at udpege fire erhvervsområder i henholdsvis Uldum, Lindved, Hedensted/Løsning og Hedensted syd.
I forbindelse med tilvejebringelsen af forslaget til kommuneplanen er der blevet afholdt møder med erhvervsforeninger, handelsstandsforeninger, visions-/udviklingsråd, lokalråd mv. med diskussion og bidrag til kommuneplanen, herunder bl.a. masterplaner, udviklingsplaner, konkrete ønsker om udviklingen af lokalsamfundet, detailhandelsanalysen mv.
Hovedopgaven i Kommuneplan 2017 er:
I overenstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) er forslaget til Hedensted Kommuneplan 2017-2029 miljøvurderet. Miljøvurderingen er vedlagt kommuneplanen og dagsordenspunktet, og giver et overblik over ændringerne i kommuneplanen.
Planlægger Christina Duedal Nielsen og Chef for Fritid & Fællesskab Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Forslag til Hedensted Kommuneplan 2017-2029 offentliggøres på kommunens hjemmeside og på plansystem og sendes i offentlig høring i 8 uger i første kvartal af 2018.
I offentlighedsfasen vil der være mulighed for at borgere, erhverv og interesseorganisationer kan fremsende deres bemærkninger til kommuneplanen. De indkomne bemærkninger vil efterfølgende blive politisk behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen.
De borgere, organisationer mv. der har været involveret i kommuneplanprocessen vil blive orienteret om Byrådets beslutning.
Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer, § 11.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 448 af 10/05/2017, § 8.
at | forslag til Hedensted Kommuneplan 2017-2029 godkendes. |
at | forslag til Hedensted Kommuneplan 2017-2029 offentliggøres og sendes i offentlig høring i 8 uger. |
at | miljøvurderingen af forslag til Hedensted Kommuneplan 2017-2029 offentliggøres og sendes i høring samtidigt med forslaget kommuneplan. |
at | processen for høringsperioden drøftes. |
Indstilles godkendt. Blandt andet kommuneplansidet anvendes til indsendelse af bemærkninger.
Genoptagelse af sag for godkendelse af anlægsbevilling til overtagelse af 4 ældreboliger beliggende Jasminvej i Rask Mølle.
Købesummen for de 4 boliger andrager 1.160.000 kr. Dertil kommer udgifter til advokat og landinspektør på i alt 46.000 kr., i alt 1.206.000 kr. Overdragelsesprisen svarer til restgæld i de 4 boliger.
I budgettet for år 2016 blev afsat 2 mio. kr. til udbygning af Uldum bofællesskaber. Pengene er ikke udmøntet, da senere beregninger viste, at planerne ikke kunne realiseres for 2 mio. kr.
Det foreslås, at de 1.206.000 kr. finansieres ved de 2 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet har den 25. januar 2012 godkendt overtagelse af 4 ældreboliger i forbindelse med etablering af dagcenter i Rask Mølle. Det blev samtidig besluttet at genoptage sagen med henblik på finansiering, når der foreligger godkendelse af nedlæggelse af de almene ældreboliger, idet boligselskabet fremsender aftaleudkast om overtagelse af ejendommene.
I forbindelse med etablering af nyt dagcenter i Rask Mølle blev det i 2012 besluttet at inddrage 4 almene ældreboliger, hvor der i forvejen var problemer med udlejning (manglende efterspørgsel). Byrådet godkendte omdannelsen. På grund af meget lang behandlingstid for den slags sager, blev det besluttet at udsætte finansieringen af købet, indtil der forelå en ministiel godkendelse og et aftaleudkast fra boligselskabet. Begge dele foreligger nu, hvorfor sagen genoptages.
Der er ingen aktuelle planer med udmøntningen af anlægsbeløbet på 2 mio. kr. afsat til Uldum bofællesskaber.
Der vil i foråret / sommer 2018 blive udarbejdet en samlet udviklingsplan for Voksenhandicap. Hvis udviklingsplanen kommer til at indeholde anlægsønsker, så vil de blive fremsat ved budgetlægningen for år 2019.
Administrationen indstiller, 4. december 2017, pkt. 115:
at Udvalget for Social Omsorg indstiller til Byrådet, at overdragelsesprisen på 1.206.000 kr. finansieres ved det afsatte anlægsbeløb til Uldum bofællesskaber.
Udvalget for Social Omsorg, 4. december 2017, pkt. 115:
Indstilling godkendt.
Indstilles godkendt.
Orientering om afregningsmodel for Voksenhandicap og godkendelse af ekstra bevilling jævn før genopretningsplanen for Social Omsorg i budgetvedtagelsen for 2017.
Til budget 2018 og frem søges en ekstra bevilling på 1.754.299 kr. og et éngangsbeløb på 1.350.000 kr. I alt 3.104.299 kr.
I budgetaftalen for år 2017 indgår en genopretningsplan for Social Omsorg, hvor der er tilføjet et afsnit om, at der ved etablering af Rugmarken ikke blev afsat korrekt budget, og at der må forventes et behov for godkendelse af ekstra budget til minimum 3 mio. kr. årligt.
Økonomi har ikke yderligere bemærknninger til de økonomiske aspekter.
Bofællesskaberne i Hedensted Kommune har haft et rammebudget, der er fastsat for år tilbage. Der har således ikke været nogen gennemsigtig sammenhæng mellem de enkelte beboers behov og bofællesskabets budget.
Social TilsynMidt stiller krav om denne gennemsigtighed, og det er også en forudsætning for at kunne give retvisende takster på tilbudsportalen.
Derfor er der lavet en ny afregningsmodel.
Opgaven har været at lave en ny model inden for det kendte budget. Det betyder, at der reelt set sker en omfordeling af ressourcerne med udgangspunkt i beboernes behov. Nogle bofællesskaber vil derfor få flere ressourcer, mens andre vil få færre ressourcer.
Behovet for ekstra bevilling er 1.754.299 kr. årligt og 1.350.000 kr. som engangsbeløb.
Den varige forhøjelse af budgettet med 1.754.299 kr. årligt er sammensat af 1.654.299 kr. til budgettet for Rugmarken og 100.000 kr. til den centrale pulje for afholdelse af feriedage udover 5 dage, som er besluttet ved vedtagelse af kvalitetsstandarderne på voksenhandicapområdet.
Engangsbeløbet på 1.350.000 kr. er sammensat af 450.000 kr. som ekstra udgifter på Højtoften i forbindelse med imødekommelse af Social TilsynMidts påbud om kompetenceudvikling af personalet, og 900.000 kr. som overgangspulje til ny afregningsmodel, hvor to bofællesskaber får nedjusteret deres budget med henholdsvis 450.000 kr. og 900.000 kr.
Administrationen indstiller, 4. december 2017, pkt. 113:
at Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen om afregningsmodel til efterretning, og at udvalget indstiller til Byrådet, at der gives en ekstra bevilling på varigt 1.754.299 kr. fra år 2018, og et engangsbeløb på 1.350.000 kr.
Udvalget for Social Omsorg, 4. december 2017, pkt. 113:
Udvalget godkender indstillingen med bemærkning om at der udarbejdes en uddybende beskrivelse til det videre politiske arbejde.
Uddybende beskrivelse til den videre politiske behandling i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi samt Byråd
"Social TilsynMidt fører tilsyn med budget og regnskab for bofællesskaberne, hvor der er krav om gennemsigtighed. Det vil sige sammenhæng mellem beboernes behov og bofællesskabets økonomi. Det har ikke tidligere været tilfældet, derfor skulle der lavet en ny afregningsmodel. Afregningsmodellen holder sig samlet set på tværs af bofællesskaberne inden for en uændret udgiftsramme. Men de enkelte bofællesskaber vil opleve, at de vil få et mindre budget og andre oplever, at de får et større budget.
To af bofællesskaberne skal afgive store beløb til de øvrige bofællesskaber. Det er henholdsvis ca. 450.000 kr. og ca. 940.000 kr.
Budgetterne bliver sat på plads pr. 1. januar, da det er et krav for indberetning i tilbudsportalen og beregning af takster.
Det giver en stor udfordring for de bofællesskaber, der får reduceret budgettet væsentligt pr. 1. januar, da der ikke så hurtigt kan flyttes personale. Der er planlagt en proces, hvor personalet inddrages for at kunne finde løsninger ved frivillighed. Det betyder, at de bofællesskaber, der får reduceret i budgetterne vil fortsætte med et for højt forbrug ind i 2018 – indtil personalet er flyttet rigtigt til de bofællesskaber, der opretter stillinger. Derfor er der behov for en overgangspulje.
Arbejdet med afregningsmodellen er først netop blevet færdig, og det var derfor ikke muligt at lægge det varige beløb på 1.754.299 kr. og de 1.350.000 kr. ind ved budgetlægning for år 2018.
Indstilles godkendt.
Tilpasning af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb budget 2017 for anlæg vedrørende bolig- og erhvervsformål.
Budgettet for 2017 (rådighedsbeløb) forventes at give merindtægter på ca. 8,7 mio. kr., som i det væsentligste hidrører fra øgede salgsindtægter, se nedenfor:
| Mindreudgifter/merindtægter | Merudgifter/mindreindtægter |
|
|
Byggemodning | 0 kr. | 239.750 kr. |
|
|
Køb og salg | 8.970.800 kr. | 0 kr. |
|
|
"Overskud" | 8.731.050 kr. |
|
|
|
Der søges endvidere om tillægsbevilling til anlægsbevillinger, som anført i bilaget.
I løbet af 1. kvartal 2018 forventes eventuelle overførsler af rådighedsbeløb berigtiget i forbindelse med den politiske behandling af øvrige overførsler.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Der er pr. 28. november 2017 solgt 33 grunde til boligformål og 7 grunde/114.618 m2 grunde til erhvervsformål, hvilket i alt har indbragt ca. 9 mio. kr. i ekstraindtægter udover oprindeligt budgetlagt.
De 33 grunde til boligformål er fordelt over Hedensted, Juelsminde, Korning, Lindved, Rask Mølle, Stouby, Tørring, Uldum, Ølsted og Øster Snede. De 7 grunde til erhvervsformål er fordelt over Hedensted, Hornsyld og Tørring.
Der er således solgt betydeligt højere antal grunde end de tidligere år. I årene 2007 - 2016 er der i gennemsnit solgt 20 grunde til boligformål pr. år. I peroden 2009 - 2016 er der i gennemsnit solgt 36.300 m2 erhvervsjord pr. år.
I forbindelse med gennemgang af alle aktive anlæg vedrørende køb og salg samt byggemodning til bolig- og erhvervsformål kan der konstateres behov for bevillingsmæssige justeringer, se vedhæftede bilag.
Administrationen indstiller, 5. december 2017, pkt. 167:
at der sker ændringer i budgetbeløb 2017 (rådighedsbeløb) på det enkelte anlæg, som anført i vedlagte bilag
at anlægsbevilling vedrørende Sikavej, Hedensted, Skovhavegård, Stouby samt Stenkærgård, Rask Mølle, forøges som anført i vedlagte bilag
Udvalget for Teknik, 5. december 2017, pkt. 167:
Indstilling godkendt.
Indstilles godkendt.
Drøftelse af anbefaling til Miljøministeren om kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplaner 2015-2021.
Ingen bemærkninger
Byrådet har den 25. januar 2017 behandlet og godkendt etableringen af vandrådene i de 4 hovedvandsoplande, Hedensted kommune har andel i.
Kommunerne skal på baggrund af anbefalinger fra vandrådene og inden for hver af deres hovedvandopland løse følgende 3 opgaver:
Opgave 1:
Gennemgå data for vandløb med opland under 10 km2
Vandrådene har vurderet i alt 15 vandløbsstrækninger. Ud af de 15 vandløbsstrækninger har Miljøstyrelsen udpeget 4 vandløb til at udgå af planlægningen. Vandrådene anbefaler dog, at 2 af disse områder bør forblive i planlægningen.
Rådene kan anbefale, at et vandområde udgår, Tilløb til Rohden Å, men det vurderes at bero på en fejl i udpegningen fra Miljøstyrelsen. Vandrådene er uenige, om en vandløbsstrækning ved Bøgballe Bæk bør udgå eller ej.
Kommunen skal derfor tage stilling heril.
Opgave 2:
Udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede
Vandrådene har vurderet de udvalgte vandløbsstrækninger og anbefaler, at ingen af de udvalgte vandløb udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.
Opgave 3(frivillig):
Vandløbsindsatser, der er videreført fra første vandplanperiode til anden vandplanperiode, som det ikke vil være økonomisk eller miljømæssigt hensigtsmæssigt at gennemføre.
Natur & Miljø har sammenholdt de overførte indsatser med alle indsatser (restaureringer og spærringer) i Hedensted Kommune og vurderer, at de alle ønskes videreført til vandplanen.
Vandrådet i Horsens Fjord har vurderet opgave 3. Vandrådet har vurderet og kommenteret på det tidligere vandråds anbefalinger, indsatsprogrammet og effektueringen på et overordnet og principielt niveau. Vandrådet vurderer at alle indsatster ønskes videreført til vandplan 2.
Administrationen indstiller, 5. december 2017, pkt. 162:
at Byrådet anbefaler Miljøministeren at følge vandrådenes anbefalinger til at kvalificere afgrænsningen af små vandløb, hvor vandrådene er enige om anbefalingen til kommunen (Opgave 1)
at Byrådet anbefaler Miljøministeren at følge vandrådenes anbefalinger i udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb. (Opgave 2)
at Byrådet støtter op om at fastholde videreførte vandplan-indsatser, så der ikke indmeldes noget til opgave 3, jvf. vandråd for Horsens fjordhovedvandopland Horsens Fjord
at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt Vandløbsstrækningen Bøgballe Bæk (2,02 km) skal udgå eller forblive i vandplanen.
at Byrådet drøfter, om de vil følge vandrådets indstilling om, at Tilløb til Tilløb til Rohden Å (40 m.) udgår af vandplanen.
Udvalget for Teknik, 5. december 2017, pkt. 162:
Indstilling godkendt, idet strækningen Bøgballe Bæk udgår af vandplanen. Strækningen ved Rohden Å forbliver i vandplanen.
Ingen bemærkninger
Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26 dec. 2013, jf. §6-§9
Bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb, BEK Nr. 217 af 2. marts 2017
Godkendt.
Godkendelse af takster for Hedensted Spildevand i 2018.
Vandafledningsafgiftens udvikling de seneste 7 år:
År | Takst pr. m3 inklusiv moms |
2018 | 42,50 kr. |
2017 | 41,25 kr. |
2016 | 40,62 kr. |
2015 | 40,00 kr. |
2014 | 37,50 kr. |
2013 | 31,25 kr. |
2012 | 48,00 kr. |
Byrådet har senest godkendt takster for 2017 for Hedensted Spildevand A/S den 26. april 2017.
Hedensted Spildevand A/S fremsender takster for 2018 for spildevandsområdet til Byrådets godkendelse. Byrådets rolle er begrænset til en legalitetskontrol. Med en legalitetskontrol kan Byrådet alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Taksterne er godkendt af bestyrelsen for Hedensted Spildevand. Vandafledningsbidraget vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Administrationen har derfor ingen bemærkninger og anbefaler, at taksterne godkendes.
Takstbladet indeholder udover vandafledningstaksten også andre takster i relation til spildevandsområdet og kan i sin helhed ses i bilag til dagsordenen.
Administrationen indstiller, 5. december 2017, pkt. 165:
at udvalget anbefaler Byrådet, at taksten godkendes. |
Udvalget for Teknik, 5. december 2017, pkt. 165:
Indstilling godkendt.
Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand.
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., LBK nr. 633 af 7. juni 2010, § 3
Godkendt.
Til efterretning.