Orientering om status fra det nedsatte Controller Team i PKØ Løn & Økonomi.
Fremgår af sagsfremstilling
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte i møde den 19. oktober 2015, at der etableres et Controller Team i PKØ Løn & Økonomi for en 3-årig periode. Formålet med Controller Teamet er at sikre, at kommunen oppebærer de refusioner og indtægter, som kommunen er berettiget til.
Området for mellemkommunale betalinger og hjemtagelse af refusioner er indrammet af komplicerede regelsæt og hyppige lovændringer, og der er således risiko for, at kommunen på grund af utilsigtede fejl kan miste penge, som kommunen formelt har krav på.
Controller Teamet består af 2 normeringer, hvoraf den ene er en fast stilling og den anden er en midlertidig stilling, der ophører ved udløbet af den 3-årige periode, og hvor lønudgifterne i projektperioden finansieres af de ekstra indtægter, som teamet hjemtager til kommunen.
I forbindelse med oprettelsen af et Controller Team blev udvalget stillet i udsigt, at der som minimum kunne garanteres en årlig økonomisk gevinst på 1 mio. kr., hvoraf ca. 500.000 finansierer den midlertidige stilling. Det fremgik endvidere, at udvalget ville få en årlig redegørelse over teamets resultater, første gang primo 2017 for regnskabsåret 2016.
På grund af de resultater, som teamet havde opnået i første del af 2016 fik Udvalget imidlertid en midtvejsstatus allerede i juni 2016, bl.a. for at give Udvalget et indblik i de langsigtede konsekvenser, der kunne indarbejdes i budgetlægningen for 2017 og frem.
Ved denne midtvejsstatus blev det oplyst, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2017 og frem var blevet indregnet vedblivende indtægter på 5,1 mio. kr., som Controller Teamet havde realiseret på daværende tidspunkt og som medvirkede til at forbedre balancen i 2017.
I nedenstående tabel er anført de resultater, som teamet har opnået på de områder, der er fokuseret på i 2016, opdelt i henholdsvis engangsindtægter og vedblivende indtægter:
Område | Provenu |
Engangsindtægt: |
|
Mellemkommunale refusioner; institutionsophold og anbringelser | 152.000 |
Refusionshjemtagelse overførselsindkomster 2012; revalidering og forrevalidering 2012-2014 | 918.000 |
Refusionshjemtagelse kontanthjælp 2013 | 161.700 |
Refusionshjemtagelse ledighedsydelse 2013 | 66.700 |
Tilbagebetaling af faktura | 194.400 |
Engangsindtægt i alt | 1.492.800 |
|
|
Vedblivende indtægt: |
|
Mellemkommunale betalinger; førtidspension til andre kommuner i årene 2012 og 2013 | 114.000 |
Mellemkommunale refusioner; institutionsophold og anbringelser | 6.163.000 |
CPR-kontrol i forhold til betalingskommune (bloktilskuds-konsekvens) | 1.365.000 |
Bevillingskommunekontrol, førtidspension | 715.300 |
Vedblivende indtægt i alt | 8.357.300 |
|
|
Controller Teamets resultat i alt i 2016 | 9.850.100 |
Siden midtvejsstatus i udvalget i juni 2016 har Controller Teamet forøget den vedblivende effekt af teamets arbejde med yderligere 3,2 mio. kr. Disse yderligere midler inddrages i forudsætningerne for budgetlægningen for 2018 og frem.
Udover de vedblivende indtægter har teamet også sikret en berigtigelse af engangsindtægter på ca. 1,5 mio. kr.
Kommunens kassebeholdning er som følge af Controller Teamets arbejde blevet forbedret med 9,85 mio. kr. i 2016. Disse indtægter har ikke været budgetteret og midlerne - fratrukket 0,5 mio. kr. til finansiering af den midlertidige stilling - indgår derfor som en ekstraordinær styrkelse af likviditeten i 2016.
For 2017 kan der p.t. skønnes en uforudset styrkelse af likviditeten med 3,2 mio. kr. svarende til den forøgelse af vedblivende indtægter teamet har opnået efter vedtagelsen af budget 2017.
I tabellen ovenfor fremgår de initiativer, som Controller Teamet indtil videre har arbejdet med. Udover disse tiltag har Controller Teamet igangsat en økonomisk undersøgelse af kommunens anvendelse af tolkebistand for at afdække refusionsmulighederne samt vurdere om tolkebistand på anden måde kan optimeres økonomisk. Denne undersøgelse har medført, at serviceudgifterne er reduceret med 550.000 kr., da udgifterne skal konteres som overførselsudgift.
Som led i denne undersøgelse er der foretaget en minutiøs gennemgang af kerneområdet Læring, hvor der er anført et besparelsespotentiale på ca. 200.000 kr. pr. år, hvis man i øget grad anvender teletolkning og optimerer udnyttelsen af de eksisterende tolkeressourcer. Det vurderes, at der også er muligheder for at frigøre et besparelsespotentiale på øvrige kerneområder.
I 2017 vil teamet bl.a. inddrage følgende nye initiativer:
ligesom teamet fortsat vil have fokus på en vedvarende opdatering af allerede igangsatte initiativer.
Det er teamets erfaring, at det især er følgende tre forhold, der forårsager hovedparten af berigtigelserne:
Berigtigelserne har i begrænset omfang været foranlediget af interne forhold, men hvor dette har været tilfældet, forebygges der fremadrettet via en tilpasning af arbejdsgange.
Controller Teamet v/Maria F. Nørskov og Pernille B. Lange samt økonomichef Søren D. Carlsen deltager i sagens behandling
Administrationen indstiller,
at | redegørelsen tages til efterretning, og |
at | Udvalget får en ny status i februar 2018. |
Redegørelsen blev taget til efterretning og udvalget ser frem til status i februar 2018.
Fraværende Bent Poulsen.
Udvalget skal indstille kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet for 2015-2016 til godkendelse i Byrådet.
Kvalitetsrapporten 2015-2016 for dagtilbudsområdet blev den 5. december 2016 1. behandlet i Udvalget for Læring. Rapporten blev i den forbindelse sendt i høring hos forældrebestyrelserne.
Ved fristens udløb den 17. januar 2017 var der i alt modtaget tilbagemeldinger fra 15 dagtilbud – se bilag med høringssvar.
Fælles for høringssvarene er, at dagtilbuddene er enige i rapportens indhold og de fremadrettede fokuspunkter, der er opstillet. Enkelte tilbagemeldinger indeholder afklarende spørgsmål til Læring i Dagtilbud omkring rapportens indhold.
Derudover er enkelte faktuelle fejl blevet rettet i rapporten såvel som i bilaget.
På mødet i Område MED ’Læring, Børn og Unge’ den 7. december 2016 blev det besluttet, at der til 2. behandlingen af kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet skulle udarbejdes en opgørelse over normeringen i daginstitutionerne. Denne ses i bilaget: ’Opgørelse over normeringen i de kommunale daginstitutioner’.
De indkomne høringssvar gennemgåes og drøftes på mødet.
Administrationen indstiller, 30. januar 2017, pkt. 10:
at de indkomne høringssvar gennemgåes og drøftes.
Udvalget for Læring, 30. januar 2017, pkt. 10:
Anbefales godkendt.
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Forslag til kvalitetsstandarder for Børn og Familie er politisk behandlet på udvalgsmødet den 5. december 2016 med beslutning om at sende dem til høring i Handicaprådet og MED-systemet.
Sagen genoptages på mødet i Udvalget for Læring den 30. januar 2017 med henblik på godkendelse i Byrådet den 22. februar 2017.
Børn og Familie, Hedensted Kommune, tilstræber en tidlig og sammenhængende indsats med fokus på barnets behov og tarv, og understøtter barnets fortsatte udvikling. Familiens og netværkets ressourcer og muligheder skal afdækkes, og anvendes til positiv forandring for barnet.
Et af indsatsområderne i 16 punktsplanen er en opdatering og revidering af de vedtagne kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge.
Kvalitetsstandarderne er Byrådets redskab til at skabe sammenhæng mellem det politiske fastsatte niveau og de ydelser, der leveres til borgerne. Den angiver kravene til kvaliteten, og definerer de kvalitetsmål, der som minimum skal opfyldes. Kvalitetsstandarderne angiver, hvem der kan modtage ydelserne, og hvad hjælpen kan omfatte. I praksis er kvalitetsstandarderne sagsbehandlernes redskab, og bruges til at foretage visiteringer, der lever op til det politisk besluttede serviceniveau. Kvalitetsstandarderne bruges i dialogen med borgerne, og som led i den sagsbehandling, der fører frem til en myndigheds afgørelse jf. lovgivningen.
Serviceniveauerne skal ses som et vejledende udgangspunkt for bevilling af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Alle sager bliver altid behandlet ud fra et konkret skøn og individuel vurdering af borgerens behov.
Vejledninger vil administrativt blive opdateret en gang årligt fx i forhold til justering af takster, ny lovgivning og afgørelser fra Ankestyrelsen.
Kompetencegruppeleder Charlotte Rottbøll Lauridsen deltager i mødet vedrørende dette punkt.
Administrationen indstiller, 30. januar 2017, pkt. 8:
at indkomne høringssvar drøftes.
Udvalget for Læring, 30. januar 2017, pkt. 8:
Anbefales godkendt.
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Byrådet skal tage stilling til indstilling fra det særlige §17,4 udvalg om 5 forslag til reduktion af udgifterne i Social Omsorg.
Inden behandlingen i Byrådet har indstillingerne været til behandling / høring i fagudvalget Udvalget for Social Omsorg.
Forslagene er:
De 5 forslag giver en reduktion af udgifterne på 10,9 mio. kr. i år 2017, 17 mio. kr. i år 2018 og 19 mio. kr. i år 2019.
Det særlige §17,4 udvalget er nedsat af Byrådet med den hensigt at arbejde med tiltag, der over en tre årig periode kan skabe balance mellem udgifter og budget for Social Omsorg.
Hvis det nuværende udgiftsniveau for 2016 fortsætter i år 2017 og frem, så er forventningen et merforbrug på ca. 39 mio. kr.
Ved budgetvedtagelsen for år 2017 besluttede Byrådet udgifterne i Social Omsorg skal reduceres med 19,7 mio. kr. i år 2017, 6,5 mio. kr. i år 2018 og 13,1 mio. kr. i år 2019.
Forslagene er indstillet fra § 17,4 udvalget til Byrådet.
Inden behandling i Byrådet er forslagene behandlet (sendt i høring) ved Udvalget for Social Omsorg, der behandlede forslagene på møde den 9. januar, hvorefter forslagene har været i høring ved Seniorråd, Handicapråd og Område MED. Høringssvarene er behandlet på møde i Udvalget for Social Omsorg den 30. januar.
På baggrund af indstilling fra §17,4 udvalget til Byrådet har Udvalget for Social Omsorg behandlet forslagene som fremsendes til beslutning i Byrådet.
Efter indstilling fra §17,4 udvalget sendte udvalget for Social Omsorg på møde den 9. januar 2017 5 forslag; rehabilitering, klippekort, kan-opgaver, kost og administration i høring ved Seniorråd, Handicapråd og Område MED med bemærkningen om, at der er et ønske om at kigge på andre muligheder i forhold til kan-opgave: stress og depression.
Til udvalgsmødet den 30. januar 2017 foreligger høringssvar fra seniorråd, handicapråd og Område MED og forslag til mulighed for at bibeholde kan-opgaven stress og depression.
I bilag er beskrevet en model for bibeholdelse af kan-opgaven; stress og depression, hvor tilbuddet gøres mere beskæftigelsesrettet og målgruppen indskrænkes. Herved kan udgifterne reduceres, der kan for nogle deltagere søges refusion, og Beskæftigelse kan finansiere 150.000 kr.
I arbejdet med anbefalingerne har politikerne i § 17,4 udvalget givet udtryk for en række holdninger, som ikke er indeholdt i forslagene til, hvordan der skabes fokus på kerneopgaven og balance mellem budget og udgifter. De holdninger er opsat i pejlemærker til, hvad der skal kendetegne arbejdet i Social Omsorg. Hovedvægten i pejlemærkerne er på relationen til borgerne. Der skal være respekt for borgerens kompetencer og tro på, at alle har et ønske om at klare sig selv mest muligt, da der ligger værdighed, identitet og livskvalitet i at kunne selv. Borgeren skal opleve, at den menneskelige kontakt er vigtigere end opgavelister, rutiner og vaner. Der skal være tillid til at frontpersonalet i dialog med borgeren kan vurdere behov. Organisationen skal være ubureaukratisk og fleksibel for imødekommelse af ideer fra personale og frivillige. Organisationen skal spille sammen og bruge hinanden både i Social Omsorg og med andre kompetencegrupper for de bedste løsninger for borgerene. Der skal være mere faglig ledelse tæt på, så der løbende kan ske sparring på kerneopgaven overfor borgeren.
Beskrivelse af forslagene:
Klar prioritering af rehabilitering - med potentiale
Den rehabiliterende tilgang til borgerene i hele Social Omsorg er afgørende vigtig, da den afspejler vores syn på borgeren. Vi tror på, at alle voksne mennesker ønsker at klare sig selv mest og længst muligt selv, da der ligger stor værdighed og identitet i det. Det betyder, at tilgangen til borgeren altid er, at støtte op om et rehabiliteringspotentiale. Samtidig er det også sådan at nogle borgere vil have behov for mere fast støtte, hvilket naturligvis skal tilgodeses.
Det er afgørende vigtigt for borgeren selv og for udviklingen af udgiftsniveauet i Social Omsorg, at flest mulig borgere hurtigt bliver selvhjulpne ved rehabiliterende forløb, og at de borgere, der fortsætter i Frit Valg kan klare sig mest muligt selv. Derfor omorganiseres arbejdet med rehabilitering i Social Omsorg, så de organisatoriske rammebetingelser for at lykkes optimeres.
De største organisatoriske tiltag er, at der i dag er tre rehabiliterende team i hvert distrikt under hver sin områdeleder, og sygeplejersker og terapeuter er organiseret i distriktets sygeplejeskegruppe og under Huset i Løsning.
Fremadrettet bliver der én rehabiliterende enhed i tre decentrale team med én leder, der har referenceforhold til Chefen for Social Omsorg, og sygeplejersker og terapeuter, der arbejder i de rehabiliterende forløb organiseres i den rehabiliterende enhed.
Der er en forventning om, at den samlede rehabiliterende indsats på seniordelen i Social Omsorg kan reducere behovet for støtte med 7 mio. kr. i år 2017 og 11 mio. kr. helårligt.
Klippekort
Hedensted Kommune har siden sommeren 2015 haft et projekt om klippekort for enlige ældre med svagt netværk på Frit valgs-området.
Udfasning af klippekort-ordningen vil reducere udgifterne med 1,4 mio. kr. i år 2017 og 2,2 mio. kr. i år 2018.
Kan-opgaver
Kan-opgaverne på forebyggelsesområdet kan deles op i tre dele. Kan-opgaver med livsstilsændringer for øje, kan-opgaver med beskæftigelse for øje efter opfordring fra almen praksis og kan-opgaver, der løses i samarbejde med andre kerneområder (se bilag).
I forhold til de fleste ”kan-opgaver” kan de løses af private aktører. Det vil sige at der henvises til private udbydere i forhold til ryge-stop, motion og kost, og omlægning af tilbuddet i forhold til depression og stress til et mere beskæftigelsesrettet tilbud.
Reduktion i kan-opgaverne vil få et gennemslag med 0,7 mio. kr. i år 2017 og 1 mio. kr. i år 2018.
Kost
Kostområdet har de seneste år løbede haft overskud. Det har primært været på løn-området, der har været overskud. Reduktion af budgettet kan derfor ske uden, at det har konsekvenser for servicen eller prisen overfor brugerne.
§ 17,4 udvalget indstiller med tilslutning fra Udvalget for Social Omsorg, at budgettet til kost-området reduceres med 1,3 mio. kr. fra år 2017.
Administrativ støtte
Opgørelse over Hedensted Kommunes udgifter til administration og ledelse for Social Omsorg viser, at der er et højere udgiftsniveau. Sammenlignet med landsgennemsnittet er merforbruget på ca. 3.4 mio. kr. og sammenlignet med top 25 er merforbruget ca. 10 mio. kr. årligt.
Det er dog opgørelser, der er forbundet med en del usikkerhed, da kommunernes praksis for kontering af udgifter på området er forskellig, men der er næppe noget tvivl om, at udgifterne i Hedensted Kommune ligger højt.
Mange af anbefalingerne, som samlet set skal nedbringe udgifterne for Social Omsorg, kræver en stor mængde administrativ og ledelsesmæssig arbejdskraft. Det vil derfor ikke være realistisk med en hurtig, kraftig reduktion af udgifterne samtidig med høje krav til arbejdet med anbefalingerne. Derfor anbefales at reduktion af de administrative og ledelsesmæssige udgifter sker over den 3 årige periode fra 2017 – 2019.
§ 17,4 udvalget indstiller med tilslutning fra Udvalget for Social Omsorg en akkumuleret reduktion: År 2017 – 0.5 mio. kr., år 2018 – 1.5 mio. kr., år 2019 – 3.5 mio. kr.
§ 17. stk 4 udvalget indstiller 25. Januar 2017.
§ 17. stk. 4 udvalget indstiller, at reduktionsforslagene gennemføres som foreslået, dog indstilles model 1 vedrørende kan-opgave: depression og stress.
Nuværende forløb afsluttes efter normal afslutning af forløb.
Birgit Jakobsen indstiller ikke reduktionsforslag om kan-opgaver.
Udvalget for Social Omsorg, 30. januar 2017, pkt. 12:
Udvalget indstiller til byrådet, at forslagene til reduktion af udgifterne for Social Omsorg godkendes.
I forhold til kan-opgaven, Depression og stress indstilles, at det omlægges til en mere beskæftigelsesrettet indsats, jf. model i bilag.
Birgit Jakobsen tager forbehold for reduktion i forhold til alle kan-opgaver.
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Byrådet skal tage stilling til godkendelse af forslag til fællesregulativ for private almene vandforsyninger i Hedensted Kommune 2017, samt forslag om at bemyndige administrationen til fremover at godkende vandværkernes regulativer.
Ingen bemærkninger
I 2009 godkendte Hedensted Kommune et fællesregulativ, som dækkede alle vandværker i kommunen. I 2009 var det kommunen, der i samarbejde med vandværkerne udarbejdede regulativet.
Regulativet er det lovgrundlag, der regulerer forholdet mellem vandværket og dets forbrugere. Ifølge vandforsyningslovens § 55 er det de almene vandforsyninger, der udarbejder regulativet, og Byrådet skal efterfølgende godkende det.
På det årlige vandværksmøde i maj 2016 blev det oplyst, at kommunen ville lave en skabelon til regulativ, som vandværkerne hver især kunne benytte. Efterfølgende har administrationen kunnet konstatere, at det rent lovgivningsmæssigt er i orden at lave et fællesregulativ, når bare vandværkerne skriftligt tilkendegiver, at de kan tilslutte sig det. Administrationen har vurderet, at denne fremgangsmåde vil være både tidsbesparende og samtidig en god service over for vandværkerne.
Hedensted Kommune har derfor udarbejdet et nyt fællesregulativ gældende for samtlige private vandværker i kommunen. Enkelte vandværker havde bemærkninger til regulativet, og disse er så vidt muligt indarbejdet. Regulativet er udarbejdet på baggrund af standardregulativet fra Foreningen Danske Vandværker og normalregulativet, som er en vejledning fra Naturstyrelsen. Vandværkerne har efterfølgende skriftligt tilkendegivet, om de ønsker at benytte fællesregulativet. I regulativet er anført hvilke vandværker, der er omfattet.
Stort set alle vandværker har accepteret forslaget til regulativ. Enkelte vandværker har det ikke været mulig at få svar fra. Disse vandværker skal selv udarbejde et regulativ, som kommunen skal godkende. Det vil være muligt at tilslutte sig fællesregulativet senere.
Administrationen indstiller, 31. januar 2017, pkt. 24:
at Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet at godkende forslaget til fællesregulativ
at Byrådet bemyndiger administrationen til fremover at godkende regulativer fra de vandværker, som måtte vælge ikke at anvende fællesregulativet
Udvalget for Teknik, 31. januar 2017, pkt. 24:
Anbefales godkendt.
Det godkendte fællesregulativ fremsendes til vandværkerne og offentliggøres på kommunens hjemmeside
Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., LBK nr 1204 af 28. september 2016, §55
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Byrådet skal tage stilling til den endelige vedtagelse af lokalplan 1088 for et boligområde ved Viborgvej i Tørring med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9, samt til godkendelse af projekt for kollektive varmeforsyningsanlæg. Byrådet skal endvidere tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger
Den 30. april 2014 besluttede Byrådet at købe ejendommen Follerupgård på Viborgvej 44 med henblik på udstykning til boliger.
Den 3. marts 2015 godkendte Udvalget for Teknik at igangsætte udarbejdelsen af forslag til lokalplan 1088 og forslag til kommuneplantillæg nr. 9. Udvalget for Teknik besluttede herudover at igangsætte jordbundsundersøgelser inden for lokalplanområdet.
Den 27. maj 2015 besluttede Hedensted Byråd at sende forslag til lokalplan 1088 og kommuneplantillæg nr. 9 i 8 ugers offentlig høring.
Den 1. september 2015 besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi på grund af indsigelser fra naboer, at endelig vedtagelse af lokalplan 1088 skulle afvente til efter en vurdering af andre tilkørselsmuligheder til lokalplanområdet end først foreslået.
Den 3. november 2015 godkendte Udvalget for Teknik, at der skulle udarbejdes et nyt forslag til lokalplan 1088 med ny situationsplan og vejføring.
Den 26. oktober 2016 vedtog Hedensted Byråd at sende et nyt forslag til lokalplan 1088 og kommuneplantillæg nr. 9 i 8 ugers offentlig høring.
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Hedensted Kommune om byudvikling i Tørring samt skabe flere attraktive byggegrunde i byen. Arealet, som udgør 9,7 ha, er ejet af kommunen. I forslaget er der mulighed for 2 måder at udstykke og anvende området på. Enten til ca. 43 åben-lav boligparceller fra minimum 700 m2 til maksimum 1.399 m2 pr. grund eller en kombination af ca. 37 åben-lav boligparceller og op til 18 tæt-lav boliger.
Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme nr. 7.B.16, som udlægger arealet til åben-lav boligområde i 2 etager med en maksimum bebyggelsesprocent på 30. Med henblik på at skabe mulighed for at opføre tæt-lav byggeri på en del af arealet, udlægges området via kommuneplantillæg nr. 9 til blandet boligområde med en maksimum bebyggelsesprocent på 40.
Igennem kommuneplantillæg nr. 9 ændres afgrænsningen af kommuneplanramme 7.B.16, så den omfatter hele matr. nr. 12y, Tørring by Tørring. Ca. 2,8 ha af lokalplanområdet er i Hedensted Kommuneplans retningslinjer udlagt til skovrejsning. Igennem kommuneplantillæg nr. 9 ændres dette arealudlæg, så det giver mulighed for at udnytte det i kommuneplanramme 7.B.16 udlagte areal til boligområde.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 1. november 2016 til den 2. januar 2017.
Der er i høringsfasen indkommet 9 høringssvar, hvoraf de 8 er enslydende. Afsenderne af de 8 enslydende høringssvar er alle bosiddende i naboområdet ved Sikavej, som ligger øst for lokalplanområdet. I de 8 enslydende høringssvar rettes der især opmærksomhed på det forhold, at lokalplanen åbner mulighed for etablering af tæt-lav bebyggelse. Derudover er der kommet et høringssvar fra ejeren af Kirkevej 9, Tørring. Ejeren foreslår, at der på strækningen fra Brædstrupvej til omkring Viborgvej 20 laves to fartdæmpende chikaner. Se i øvrigt uddybelsen i indstilingsnotatet (bilag 6).
Varmeprojekt
Tørring Kraftvarmeværk vil gerne forsyne lokalplanområdet med fjernvarme. Dette kræver en godkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Tørring Kraftvarmeværk har derfor efter dialog med administrationen fremsendt et projektforslag, der muliggør dette. Projektforslaget har været sendt i høring og administration har modtaget et svar fra DONG, der udtaler, at de ikke har nogen bemærkninger.
Administrationen indstiller, 31. januar 2017, pkt. 17:
At lokalplan nr. 1088 vedtages endeligt uden ændringer
At kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt uden ændringer
At varmeprojektforslaget godkendes endeligt
Udvalget for Teknik, 31. januar 2017, pkt. 17:
Indstilling godkendes således, at lokalplanen godkendes uændret. Ved udmyntning af lokalplanen anbefales at delområde 2 udelukkende anvendes til åben/lav bebyggeri.
Borgerdeltagelsen har bestået i de høringssvar, der er indkommet i høringsfasen
Beslutningen om godkendelse af projektforslaget fremsendes til Tørring Kraftvarmeværk og DONG.
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Byrådet skal tage stilling til forslag til lokalplan nr. 1104, Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg nr. 20 og miljøvurdering samt, om disse skal sendes i høring.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi godkendte den 13. juni 2016, at der skulle udarbejdes et forslag til rammelokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for hele området, samt en byggeretsgivende lokalplan for en del af området.
Lokalplanområdet er et ca. 77 ha stort område beliggende i udkanten af den sydøstlige del af Hedensted i Lille Dalby Bakker. Området består af matr. nr. 4k, 6, samt del af matr. nr. 2a, 3a, 4a og 7000c Ll. Dalby By, Hedensted.
Lokalplanforslagets formål er:
Lokalplanen opdeles i 2 delområder.
Delområde 1:
Dette er den byggeretsgivende lokalplan, der fastligger bestemmelser for bebyggelsen i området. Området overføres fra landzone til byzone.
I området er der mulighed for ca. 90 parceller i åben-lav boligbebyggelse, fordelt i 2 boligklynger, der ligger på hver side af vejen.
Der må bygges op til 2 etager med en bebyggelsesprocent på 30 og en bygningshøjde på 8,5 m.
Bebyggelsen skal have fællestræk, så der er en ensartethed i området.
Delområde 2:
Dette er rammelokalplanen, som fastlægger rammebestemmelser, som skal overholdes i de fremtidige detaillokalplaner og fastholder området i landzone.
I området er der mulighed for boligbebyggelse, herunder åben-lav bebyggelse, tæt-lav bebyggelse, etagebebyggelse og fælleshus samt veje, stier og grønne kiler efter principperne på helhedsplanen.
Den nordlige del af Ll. Dalbyvej omlægges med en ny vejprofil i forbindelse med realiseringen af planforslagene, og den nye vejprofil videreføres i det eksisterende tracé mod syd. Vejen lukkes for tung og gennemkørende trafik. Den tunge trafik vil blive ledt ud på Højløkkevej, som vil komme til at fungere som en ny omfartsvej.
Planområdet strækker sig udover de eksisterende rammer i området, og der er derfor i forbindelsen med planlægningen udarbejdet kommuneplantillæg nr. 20, som udlægger hele området til blandet boligområde.
Lokalplanen er udarbejdet i det nye digitale system og kan ses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=432
Chef for Fritid & Fælleskab Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordiination & Økonomi.
Administrationen indstiller, 31. januar 2017, pkt. 16:
at forslag til lokalplan 1104 fremlægges i 8 ugers offentlig høring
at forslag til kommuneplantillæg nr. 20 fremlægges i 8 ugers offentlig høring
at afgørelsen om at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig
at miljøvurderingen fremlægges i 8 ugers høring
Udvalget for Teknik, 31. januar 2017, pkt. 16:
Indstilling godkendt og oversendes til Byrådet.
Kommuneplantillæg nr. 20 har været i foroffentlighøring med indkaldelse af ideer og forslag i perioden den 2. august 2016 til den 16. august 2016. Indkommende ideer og forslag er efterfølgende indarbejdet i tillægget.
Planforslagene samt miljøvurderingen af lokalplan 1104 og kommuneplantillæg nr. 20 offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26.
Afgørelsen om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Forslag til projekt for kollektive varmeforsyningsanlæg sendes i høring hos berørte parter i henhold til projektbekendtgørelsens § 25.
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Projektforslaget, omhandlende fjernvarmeforsyning af Lille Dalby Bakker og etablering af en biomassekedel, skal udsendes i offentlig høring.
Ingen bemærkninger
Sagen har ikke tidligere været drøftet, men hænger sammen med lokalplanforslag for Lille Dalby Bakker, som behandles på dette møde.
Behandlingen af dette er punkt forudsætter, at Byrådet beslutter at sende tillæg til kommuneplan og lokalplanforslag for Lille Dalby Bakker i høring.
Hedensted Fjernvarme vil forsyne Lille Dalby Bakker med fjernvarme. Dette kræver en godkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Hedensted Fjernvarme har derfor efter dialog med administrationen fremsendt et projektforslag, der muliggør dette.
Der er to elementer i projektforslaget:
Projektforslaget er udarbejdet for at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i Hedensted Kommune. Ved gennemførelse af det i projektforslaget beskrevne vil der være en samfundsøkonomisk fordel på ca. 7 millioner kr.:
Det forventede øgede fjernvarmebehov vil blive leveret fra den nye biomassebaserede varmecentral placeret på den eksisterende central på Overholmvej, samt spids- og reservelast fra eksisterende naturgasfyrede kedler placeret på centralen på Løsningsvej.
De juridiske forudsætninger er således tilstede for, at ansøgningen kan imødekommens.
Fjernvarmeforsyning af Lille Dalby Bakker er i overenstemmelse med Hedensted Kommunens strategi for udviklingen af fjernvarme. Etablering af en biomassekedel er ligeledes i overensstemmelse med Hedensted Kommunens strategi for udviklingen af fjernvarme.
Inden at projektforslaget endeligt kan godkendes af Byrådet, skal forslaget sendes til udtalelse hos berørte parter. I den aktuelle sag vil det være grundejerne og DONG. Såfremt der ikke kommer afgørende nyt i denne høring, vil administrationen anbefale, at projektet godkendes. Efter endt høring vil byrådet få sagen forelagt igen til endelig beslutning.
Administrationen indstiller 31. januar 2017, pkt. 23:
at udvalget anbefaler Byrådet, at forslaget sendes i 4 ugers høring
Udvalget for Teknik, 31. januar 2017, pkt. 23:
Indstilling godkendes.
Projektforslaget sendes til DONG og lodsejerne med opfordring til at kommentere på projektet.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 1307 af 24. november 2014, § 1.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af 24 juni 2016, §§ 6, 7, 11, 17 og 18
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Der skal tages stilling til udsendelse af forslag til tillæg nr. 5 til spildevandsplanen i høring og offentliggørelse af miljøscreening.
Der er ingen direkte økonomi i forhold til det kommunale budget, men projektet har indflydelse på Hedensted Spildevands økonomi.
Principper for ændring af spildevandsplanen er godkendt af Byrådet den 29. juni 2016 pkt 97.
I forlængelse af Byrådets beslutning om at der skal ske en spildevandskloakering af den del af sommerhusområdet i Juelsminde, der ikke er omfattet af kloakopland, fremlægges hermed et tillæg til spildevandsplanen, der danner det juridiske grundlag for inddragelse af disse ejendomme i kloakoplan.
Området vil kun blive kloakeret for husspildevand. Regn og overfladevand skal som hidtil bortskaffes af den enkelte grundejer.
Spildevandskloakeringen vurderes at være en mere sikker og robust løsning sammenholdt med områdets nuværende spildevandsløsninger. Projektet forventes derfor at mindske risikoen for uhygiejniske forhold i nærmiljøet, såvel nu som i en klimapåvirket fremtid. Projektet forventes ligeledes at øge sikkerheden for godt badevand langs kysten. Samtidig vil det blive væsentligt nemmere for grundejere at gennemføre om- og tilbygning til deres huse.
Udgiften for den enkelte grundejer vil være et tilslutningsbidrag (36.836,48 kr. inklusiv moms) og omkostninger til omlægning af eget kloaksystem.
Administrationen vil indlede en dialog med de ca 25 ejere af en dobbelt grund med henblik på at få afklaret, om de skal have et eller to stik.
Denne kloakering understøtter at bibeholde området som et attraktivt sommerhus- og fritidsområde.
Miljøscreening
Der er foretaget en screening efter lov om miljøvurdering. Screeningen viser, at indvirkningerne ikke er så væsentlige, at der skal udarbejdes en miljøvurdering.
Administrationen vurderer, at kloakering af området vil give en miljøgevinst i form af en mere robust og fremtidssikret løsning samt minimere risikoen for uhygiejniske forhold i området.
Administrationen indstiller, 31. januar 2017, pkt. 21:
at Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet, at forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers høring
at screening for Miljøvurdering offentliggøres samtidig
Udvalget for Teknik, 31. januar 2017, pkt. 21:
Indstilling godkendes.
De berørte grundejere orienteres individuelt og indbydes til fællesmøder med maksimalt 100 grundejere ad gangen. Beslutningen offentliggøres på Kommunens hjemmeside.
Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991, § 32 jf. lovbek nr. 1189 af 27 september 2016 og
Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap 3 og 4 nr. 726 af 1. juni 2016, §5
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse samt tabt arbejdsfortjeneste til konferencer, kurser og møder mv.
Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Såfremt der skal ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (jævnfør retningslinierne afsnit 2.6), skal dette særskilt besluttes af Byrådet.
Udvalget for Læring har på sit møde den 30. januar 2017 besluttet at 3 af udvalgets medlemmer deltog i Politisk møde med KL 1. november kl. 13-16 i Randers ( se bilag).
Udvalget for Teknik har 31. Januar 2017 besluttet at alle udvalgets medlemmer deltager i følgende arrangementer
Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser ( se bl.a. afsnit 2.3/ 2.6/2.7)
at | der gives kørselsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste i henhold til de aktiviteter som er nævnt i sagens indhold. |
Indstilles godkendt.
Fraværende Bent Poulsen.
Til efterretning.
Fraværende Bent Poulsen.