Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Forslag til Lokalplan 1184 for Etageboliger ved Bredgade i Hedensted med tilhørende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 skal sendes i høring. Samtidigt skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Ingen bemærkninger.
Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Ejendomsfirma Thomas Hansen, om at opføre etageboliger på Bredgade 8 i Hedensted.
Lokalplankortet på bilag 1 viser planområdets placering på hjørnet af Ankersvej og Bredgade i Hedensted centrum. Planområdet ligger ved siden af jernbanetunnellen på en grund, hvor der tidligere har ligget en bedemandsforretning.
For at projektet kan realiseres, består planlægningen af et forslag til lokalplan og et forslag til kommuneplantillæg.
Lokalplan
Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af ny etageboligbebyggelse i 4 etager med tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen kommer til at rumme cirka 14 lejligheder.
Lokalplanen skal sikre en tidssvarende byudvikling i Hedensted Bymidte, hvor der ved omdannelse og fortætning opføres boliger og byrum af høj kvalitet. Det skal opnås gennem en bebyggelse, der med sit materialevalg og sin udformning opnår et fremtrædende arkitektonisk udtryk.
Lokalplanen indeholder:
Forslag til Lokalplan 1184 for Etageboliger ved Bredgade Hedensted kan ses her, og er vedhæftet som bilag 2.
Der er udarbejdet støjrapporter, som viser, at støj og vibrationer fra jernbanen kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier inden for det udlagte byggefelt.
Støjrapporten viser, at området er støjpåvirket af trafikstøj fra Bredgade. For facader med vejstøjniveau på mere end det tilladte skal klimaskærmen dimensioneres, så krav til indendørs trafikstøjniveau er overholdt.
Lokalplanen ligger i Hedensted Bymidte, hvor det i kommuneplanen er udlagt til centerområde, herunder bymidte. Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om en del af et samlet byområde med blandede byfunktioner. I områder med blandede byfunktioner kan der accepteres et højere støjniveau på facaden mod, at der etableres støjreducerende løsninger, der sikrer det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum. Det skal desuden sikres, at udendørs opholdsarealer har et støjniveau under grænseværdien.
Bebyggelsen, som nærværende lokalplan giver mulighed for, er højere og større end den nuværende bebyggelse i lokalplanområdet. Bebyggelsen vurderes at stemme overens med visionerne for fortætning af bymidten. Højden på bebyggelsen vil medføre skyggedannelse mod nord, særligt i vinterhalvåret, hvor det rammer eksisterende boliger. Solanalyserne viser samtidig, at en del af de eksisterende boliger på dette tidspunkt i forvejen skyggepåvirkes af omgivelserne. Påvirkningen vurderes derfor i sin helhed ikke at være væsentlig set i forhold til konteksten i bymidten, der består af flere punkthuse og varierende karrebebyggelse i 1,5-4 etager og jernbanen, der ligger højt.
Parkeringskravet er fastsat med hensyn til den tiltænke boligtype og målgruppe. Forvaltningen vurderer på baggrund af dialog med ansøger, at 1 parkeringsplads per bolig er tilstrækkeligt for målgruppen, også fordi der er meget kort afstand til offentlig transport. Lokalplanen stiller således krav om etablering af minimum 1 parkeringsplads per bolig.
Kommuneplantillæg
Der er sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, idet planområdet ikke er i overensstemmelse med eksisterende ramme i Hedensted Kommuneplan 2021-2033. Rammeområdet vil fortsat være udlagt til centerområde, men giver mulighed for en maksimal bygningshøjde på 14 meter og et maksimalt antal etager på 4.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 3.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter matrikelnummer 7u Hedensted By, Hedensted og udgør et registreret areal på 1.225 m2, og har tidligere huset en bedemandsforretning med bolig på første sal. Planområdet ligger centralt placeret i Hedensted afgrænset af Bredgade mod syd og Ankersvej mod øst. Mod vest afgrænses området af jernbanen, og af Ejerforeningen Solkrogen mod nord, som udgør et vejareal samt en enkeltstående villa, rækkehuse og fællesarealer på nabomatriklen 7h Hedensted By, Hedensted.
Forsyning
Spildevand: Lokalplanområdet er i kommunens gældende Spildevandsplan udlagt som separatkloakeret, hvilket fastholdes.
Regnvand: Hedensted Spildevand har mulighed for at modtage 30% af overfladevandet fra lokalplanområdet. Det resterende overfladevand skal håndteres inden for området ved etablering af LAR-løsninger såsom fordampning, nedsivning i regnbede, faskine eller lignende.
Drikkevand: Området ligger i Hedensted Vandværks forsyningsområde og forventes forsynet med drikkevand herfra.
Varme: Lokalplanens område ligger inden for et forsyningsområde til fjernvarme.
Miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger, og derfor ikke skal miljøvurderes.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 11. til den 25. januar 2024 haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering.
Beslutningsproces
Den kommende planlægning vil være af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor, ifølge beslutningen for delegation af beslutningskompetencer fra den 26. oktober 2022, punkt 204, behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen.
Forvaltningen indstiller, 6. marts 2024, pkt. 42:
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 6. marts 2024, pkt. 42:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling med den tilføjelse, at Kommunalbestyrelsen uddelegerer beslutningskompetencen for endelig vedtagelse af lokalplanen til forvaltningen, såfremt der ikke er indkommet væsentlige bemærkninger i høringsperioden, jævnfør gældende delegation af beslutningskompetence i forbindelse med lokal- og kommuneplanlægning.
Steen Christensen var fraværende under behandlingen af punktet.
Der er gennemført fordebat med forudgående indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 14. til den 28. oktober 2022 ifølge planlovens § 23c.
Der er indkommet 5 høringssvar. Bemærkningerne er blevet bearbejdet i planarbejdet.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Økonomiudvalget tiltrådte udvalget for Teknik- og Miljøs beslutning, som dermed indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen skal med denne sag tage stilling til, om Lokalplan 1176 for et solcelleanlæg nord for Løsning med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 9, samlet miljørapport samt VVM-tilladelse skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger.
Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra European Energy om at udvikle en solcellepark langs den Østjyske Motorvej. Projektområdet ligger ved Ussinggaard Sønderskov mellem Løsning og Hatting, sydvest for Horsens. Det er intentionen at udvikle et solcelleanlæg med dertilhørende nødvendige tekniske anlæg (herunder en transformerstation), interne veje, hegn og beplantning. Solcelleanlægget vil i driftsfasen producere omkring 50-60 MW per år. Solcelleanlæggets samlede effekt vil dermed svare til forbruget for 11.000-13.000 gennemsnitsfamilier (to voksne og to børn). Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.
Se planområdets placering her.
Lokalplan 1176 for et solcelleanlæg nord for Løsning med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 9, samlet miljørapport samt VVM-tilladelse har været i høring fra den 27. oktober til den 22. december 2023. Der er kommet tre høringssvar. Bemærkningerne kan ses på bilag 2.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, der kan ses på bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig om,
Forvaltningen foreslår i notatet over bemærkninger, at planlægningen tilrettes på følgende måde (formuleringerne kan læses i notatet – bilag 3):
Faste paneler – 66.000 MWh ud fra en forventet installeret effekt på 60 MW/pr år
Trackers – 62.500 MWh ud fra en forventet installeret effekt på 50 MW/pr år
Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.
Forslag til Lokalplan 1176 for et solcelleanlæg nord for Løsning kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 5.
Samlet miljørapport
Planlægningen er blevet miljøvurderet, idet planerne omhandler et projekt nævnt på bilag 2, punkt 3a og 10f og vurderes at kunne have en væsentlig påvirkning på miljøet.
Bygherre har samtidigt udarbejdet miljøkonsekvensrapport (VVM) af solcelleanlægget. Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at beskrive, analysere og vurdere projektets miljøpåvirkninger.
Da lovkravene til indholdet i miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensrapporten (VVM) stort set er identiske, er der udarbejdet en samlet miljørapport, som opfylder begge miljøvurderingsrapporter, og kan ses på bilag 6.
Miljørapporten viser, at solcelleanlægget nord for Løsning vil have en moderat påvirkning på miljøet inden for emnerne visuel påvirkning på landskabet (anlægs- og driftsfasen), skovbyggelinje (anlægsfasen), støj (anlægsfasen), påvirkning af værdifulde levesteder for plante- og dyreliv (driftsfasen). Derudover vil anlægget have en væsentlig påvirkning inden for emnet påvirkning af den økologiske funktionalitet for arter på habitatdirektiv bilag IV – Flagermus uden afværgetiltag (anlægsfasen). Som afværgetiltag foretages anlægsarbejde med impulsstøj i perioderne 1. april – 1. juni, eller 15. august – 1. oktober, således at flagermusene har mulighed for at søge væk inden yngle- eller dvaleperiodens start. Konsekvensen er derfor vurderet til begrænset. Det er ikke vurderet, at den økologiske funktionalitet for arter af flagermus vil blive påvirket.
Til slut vil anlægget have en væsentlig (positiv) påvirkning inden for emnerne produktion af grøn energi (driftsfasen), påvirkning af § 3 beskyttede naturtyper ved drift af solcellepark (driftsfasen) og påvirkning af den økologiske funktionalitet for arter på habitatdirektivet bilag IV (driftsfasen).
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forbindelse med miljøvurderingen. Den er indsat i planerne og er et krav i henhold til miljøvurderingsloven. Den sammenfattende redegørelse kan ses på bilag 7. Miljøvurderingen kan ses på bilag 6.
VVM-tilladelsen
Når der er VVM-pligt skal udkast til afgørelse offentliggøres i overensstemmelse med reglerne om VVM-proceduren. Derfor har et udkast til VVM-tilladelsen (også kaldet § 25-tilladelse) være i offentlig høring sammen med ansøgning og miljørapport. Udkastet til VVM-tilladelse kan ses på bilag 8.
Under høringsperioden har forvaltningen kvalitetssikret formalia omkring vilkårene i tilladelsen. Forvaltningen foreslår på baggrund heraf, at de vilkår i VVM-tilladelsen, der allerede indgår i bestemmelser i lokalplanen eller som er forudsætning for projektet, udgår af VVM-tilladelsen. Dette for at sikre, at de enkelte forhold håndhæves efter den konkrete lovgivning. Et revideret udkast til VVM-tilladelsen uden dobbeltvilkår er vedlagt som bilag 9.
Beslutningsproces
Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204.
Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller, 6. marts 2024, pkt. 43:
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 6. marts 2024, pkt. 43:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Udvalget for Teknik & Miljø anbefalede Kommunalbestyrelsen at indarbejde et vilkår i §25-tilladelsen om beskyttelse af eksisterende dræn mod rødder fra beplantningsbælter.
Jeppe Mouritsen stemmer imod, da han ikke finder det hensigtsmæssig at placere solceller på naturskønt beliggende, god og dyrkningssikker landbrugsjord.
Steen Christensen var fraværende under behandlingen af punktet.
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 24. maj til den 21. juni 2022 ifølge planlovens § 23c.
Den 31. maj 2022 blev der afholdt et borgermøde i forbindelse med den indledende debatfase, hvor Hedensted Kommune præsenterede planlægningsprocessen, og bygherre præsenterede det konkrete projekt.
Planforslagene var i høring fra den 27. oktober til den 22. december 2023 i henhold til planlovens § 24-26.
Opstiller har jævnfør nationale regler om værditabsordningen afholdt et offentlig møde under høringsperioden. På mødet redegjorde opstiller for VE-projektets betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energistyrelsen orienterede på mødet om værditabsordningen samt om køberetsordningen. Hedensted Kommune orienterede på mødet om planproces og høringsmuligheder. Mødet blev afholdt på Hedensted Sognegård den 16. november 2023.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31. Den sammenfattende redegørelse offentligøres samtidigt i henhold til miljøvurderingslovens §34.
Lokalplan: Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Kommuneplantillæg: Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c og § 30
Miljøvurdering: Miljøvurdering er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 1 og offentliggøres efter § 34.
VVM: Miljøkonsekvensrapporten og VVM-tilladelsen er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, §§ 19 og 20 og §25
Økonomiudvalget tiltrådte Udvalget for Teknik- & Miljøs beslutning, som indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til eventuelt medejerskab af Energnist efter selskabsgørelse af affaldsforbrændingssektoren.
De økonomiske implikationer vedrørende medejerskab af Energnist A/S blev præsenteret ved temamødet for kommunalbestyrelsen den 28. februar 2024- og fremgår af bilag.
Forvaltningen videregiver herunder den sagsfremstilling, som den borgmesterdrevne proces vedrørende ejerskab af Energnist i selskabsgjort form, er resulteret i:
Energnists affaldsforbrændingsanlæg skal som følge af lov nr. 745, "Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald", udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.
På baggrund af de nye regler om selskabsgørelse af forbrændingsanlæggene traf alle ejerkommunerne, herunder Hedensted Kommune, ved borgmestermøde den 19. september 2023 beslutning om at igangsætte en ejerdrevet proces for selskabsgørelse af Energnists forbrændingsanlæg. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse behandlet vedtægtsændring for Energnist I/S på byrådsmødet den 20. december 2023, hvor den enkelte ejerkommune senest den 31. marts 2024 skal tage stilling til, om kommunen ønsker at fastholde ejerskabet af Energnist efter selskabsgørelsen, eller om kommunen ønsker at udtræde.
Som led i den ejerdrevne proces bad ejerkommunerne Horten og PwC om at udarbejde henholdsvis en juridisk og økonomisk analyse, der skulle danne grundlag for den enkelte ejerkommunes beslutning om:
Horten og PwC fremlagde den juridiske og den økonomiske analyse på borgmestermødet i Herning den 24. januar 2024.
På grundlag af den juridiske og den økonomiske analyse anbefaler Horten og PwC:
Den økonomiske analyse fastslår, på baggrund af en analyse af virksomhedens aktiver og økonomi og en analyse af markedet for forbrændingsydelser og øvrige rammebetingelser, at Energnist I/S’ virksomhed er veldrevet og rummer et betydeligt økonomisk potentiale for de ejerkommuner, som fastholder ejerskabet efter selskabsgørelsen.
Den økonomiske analyse bygger på en række forudsætninger, hvoraf følgende skal fremhæves:
Hvis kommunen træder ud inden selskabsgørelsen, er der ingen positiv egenkapital til udbetaling. Der vil på den anden side næppe være en pligt for en udtrædende kommune til at betale kompensation. En udtrædende kommune vil dog fortsat hæfte for de lån, som Energnist I/S har stiftet før udtræden.
Den juridiske analyse tydeliggør, at der ikke er nogen juridisk eller økonomisk grund til at opretholde Energnist I/S efter selskabsgørelsen, da alle aktiviteter skal udskilles til selskaber.
Fastholdelse af et I/S vil indebære, at ejerkommunerne er længere væk fra selskabernes aktiviteter end nødvendigt. Ved at opløse Energnist I/S undgår den fremtidige organisation også at skulle håndtere to forskellige styreformer.
Analyserne fastslår endvidere, at den opsparede overdækning i Energnist I/S skal tilbageføres til forbrugerne i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-princippet. De nærmere rammer for dette skal fastlægges hurtigst muligt.
Ifølge den juridiske analyse kan opgaven med at udbyde kommunens forbrændingsegnede affald ikke anses for at være kompetenceoverdraget til Energnist I/S, hvorfor kommunerne hver især skal overveje, hvordan udbudsopgaven skal adresseres.
Kommunen skal derfor drøfte og beslutte, om opgaven med udbud af forbrændingsegnet affald skal løses sammen med kommunens øvrige affaldsudbud, herunder om udbuddet skal indgå i en tværkommunal samarbejdsmodel. Opgaven varetages i udgangspunktet af den enkelte kommune.
Såfremt ejerskabet af Energnist fastholdes, skal kommunen udbyde det forbrændingsegnede affald fra den 1. juli 2025. Hvis kommunen udtræder af Energnist, vil udbudspligten træde i kraft den 1. januar 2025.
Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at fastholde kommunens medejerskab til Energnist, vil Kommunalbestyrelsen senere få forelagt blandt andet selskabsstruktur, ejerstrategi, ejeraftale, principper for bestyrelsernes sammensætning, vedtægter med videre.
Styregruppen i den ejerdrevne proces for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg fortsætter arbejdet med at forberede selskabsstiftelsen, herunder opløsning af Energnist I/S, samt model for håndtering af overdækningen i selskabet.
Direktør for Økonomi, Personale & IT Thomas Møller Palner deltager i behandlingen af sagen i Udvalget for Teknik & Miljø.
Forvaltningen indstiller, 6. marts 2024, pkt. 38:
At Kommunalbestyrelsen tager stilling til følgende:
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 6. marts 2024, pkt. 38:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at beslutte følgende:
Lov nr. 745 af 13.6.23
Økonomiudvalget tiltrådte Udvalget for Teknik- og Miljøs beslutning, som indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Lars Jensen tog forbehold for beslutningen.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om planprocessen for Lokalplan 1188 for tæt-lav boligbyggeri ved Gesagervej i Øster Snede skal afsluttes, og hvad der skal ske med det kommuneplanlagte areal.
Bygherren har haft udgifter til lokalplansarbejdet til eksempelvis udarbejdelse af et lokalplanforslag. Det skal undersøges, om og i givet fald, hvor meget kommunen eventuelt skal bidrage hertil.
En eventuel kommunal udgift vil skulle afholdes indenfor Plan & Stab.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Planlægningen er igangsat på baggrund af et ønske fra en privat bygherre, som ønsker at udvikle matrikelnummer 4b Øster Snede By, Øster Snede. Projektet omhandler udvikling af området til boligformål med tæt-lav boligbebyggelse med tilhørende fælles faciliteter på den østlige side af Øster Snede.
Se planområdets placering her.
For at projektet kan realiseres kræver planlægningen, at der udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg.
I planprocessen er lugtpåvirkningen blandt andet blevet undersøgt. Der konkluderes, at grænseværdierne for lugt ikke kan overholdes inden for området, hvilket betyder, at der ikke kan gennemføres en planlægning for boliger her. Arealet var oprindeligt en del af Kommuneplantillæg nr. 10 for boliger, men blev taget ud på grund af undersøgelsen af lugtpåvirkningen. Konklusionen er uddybet i bilag 3 om konsekvenszone for produktionserhverv og lugt, og rapporten i forhold til lugt kan læses i bilag 2.
Når kommunen er blevet bekendt med, at der ikke kan planlægges for boliger her, skal kommunen, ifølge praksis fra klagenævn, tage rammen ud af kommuneplanen, eller ændre rammen til anden anvendelse.
Kommunalbestyrelsen har derfor følgende handlemuligheder:
Planlægningen er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering. At lokalplanlægningen må opgives, kommuneplanrammen ændres eller udtages helt vurderer forvaltningen, efter konsultation med juridisk rådgiver, ikke at give ejerne krav på erstatning.
Beslutningsproces
Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204.
Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller, 4. marts 2024, pkt. 32:
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 4. marts 2024, pkt. 32:
Udvalget for Vækst & Udvikling anbefaler Kommunalbestyrelsen at beslutte:
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Lokalplan: Forslaget til lokalplaner udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2 og § 24
Lugt: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §15b
Økonomiudvalget godkendte Udvalget for Vækst- & Klimas beslutning, som indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til muligheden for at udnytte kommunens opgjorte låneramme for 2023.
Hvis den opgjorte låneramme for 2023 udnyttes til optagelse af lån på 15,9 mio. kr., skal der gives indtægtsbevilling på 15,9 mio. kr. samt afsættes årlig udgift på 1.115.000 kr. til betaling af renter og afdrag på et 25-årigt fastforrentet serielån. Renten forudsættes p.t. til 3,15 pct.
Hvis lånemuligheden i stedet udnyttes til frigivelse af tidligere deponering, skal der gives indtægtsbevilling på 15,9 mio. kr. under deponeringer.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I 2023 er der afholdt nettoudgifter på 3,1 mio. kr. til udlån til betaling af ejendomsskatter. Endvidere er der afholdt udgifter til arealerhvervelser til jordforsyning på 16,7 mio. kr., hvoraf 85 pct. svarende til 14,2 mio. kr. i følge gældende regler kan indregnes i kommunens låneramme. Hertil kommer dog, at der som følge af grundsalget i 2023, skal ske en modregning i kommunens låneramme med 1,4 mio. kr. for de jordkøb, der i tidligere år er lånefinansieret eller er indgået i opgørelsen af kommunens låneramme.
Kommunens låneramme for 2023 kan herefter opgøres til 15,9 mio. kr. således:
+3,1 mio. kr. Udlån til betaling af ejendomsskatter i 2023
+14,2 mio. kr. Låneberettigede udgifter til jordkøb i 2023
-1,4 mio. kr. Modregning for salg i 2023 af tidligere lånefinansierede arealer
15,9 mio. kr. i alt
Hedensted Kommune har to muligheder for at udnytte lånerammen for 2023 på 15,9 mio. kr.
Det fremgår af bemærkningerne til Budget 2023, at "Det forudsættes i øvrigt, at kommunens låneramme udnyttes fuldt ud til enten frigivelse af deponeringer eller ny låneoptagelse i hvert budgetår inden udgangen af april året efter, indtil Byrådet eventuelt beslutter noget andet".
Der er ikke herudover truffet konkret beslutning om, at en eventuel låneramme for 2023 skal udnyttes fuldt ud på en af de måder, men ved et fravalg af muligheden for f.eks. at frigive deponeringer, går kommunen glip af en mulighed for at forøge de likvide aktiver med 15,9 mio. kr.
Ved optagelse af et 25-årigt lån skal der betales afdrag og renter på samlet 1.115.000 kr. om året, som der ikke er afsat budget til. Låneprovenuet bliver tilført kassebeholdningen her og nu, men der skal så betales renter og afdrag over de næste 25 år. Renteniveauet er aktuelt 3,15 pct. for fastforrentet lån og 3,92 pct. for variabelt lån ved optagelse af lån i Kommunekredit.
Ved modregning/frigivelse af tidligere deponerede beløb bliver kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen forbedret med 15,9 mio. kr. i løbet af et år (en tolvtedel hver måned).
Aktuelt har kommunen deponeret 42,0 mio. kr. Hvis den uudnyttede låneramme for 2023 anvendes til at frigive deponerede beløb, vil summen heraf falde til ca. 26 mio. kr. Det anbefales, at anvende den uudnyttede låneramme for 2023 til frigivelse af deponerede midler.
I henhold til Lånebekendtgørelsens § 2, stk. 3 skal beslutning om optagelse af lån være truffet af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter regnskabsåret og eventuelt lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
at | den opgjorte låneramme for 2023 på 15,9 mio. kr. anvendes til frigivelse af tidligere deponerede beløb. |
Forvaltningens indstilling blev godkendt og indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Godkendelse af den kriminalpræventive strategi med særligt fokus på godkendelse af vedlagte beredskaber vedrørende:
I 2018 blev der indgået en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. – ”Alle handlinger har konsekvens”. Som led i aftalen blev det besluttet at styrke rammen for det kriminalpræventive arbejde i kommunerne med henblik på at sikre en mere systematisk og ensartet tværgående indsats i kommunerne.
Afledt af aftalen blev kommunerne anbefalet at udarbejde en lokalforankret kriminalpræventiv strategi, som nedfældes skriftligt med beskrivelse af fire fokusområder:
1. Formål
2. Målgruppe
3. Organisering
4. Lokal tilrettelæggelse
I Hedensted kommune har vi tidligere beskrevet vores kriminalpræventive arbejde i planen for: Sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet i Hedensted kommune 2016-18. I denne blev Hedensted kommunes forebyggelsestænkning beskrevet via de tre niveauer:
Såvel som via fire pejlemærker for det kriminalpræventive arbejde, der peger på, at dette skal være:
Tidlig – aldersmæssigt samt indsatsmæssigt
Helhedsorienteret – inddragelse af relevant netværk og omgivelser
Tværsektoriel – samarbejde på tværs af myndigheder og aktører
Sammenhængende – fælles indsats mellem involverede aktører
1. januar 2024 trådte Barnets lov i kraft, hvori det fremgår, at Kommunalbestyrelsen jf. §15 stk.3 skal udarbejde beredskaber til forebyggelse, opsoring og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskaberne skal udformes skriftligt, vedtages af Kommunalbestyrelsen og er gældende fra 1.april 2024. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskaberne løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.
Den kriminalpræventive strategi er en revidering af Hedensted Kommunes sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet med et særligt fokus på beskrivelse og kobling af de to lovpligtige beredskaber jf. Barnets lov §15 stk.3. i kontekst og ramme af det samlede kriminalpræventive arbejde i Hedensted kommune.
Med denne strategi ønskes det dels at beskrive organiseringen og sammenhængskraften i den samlede kriminalpræventive indsats i Hedensted kommune, og dels at beskrive og tydeliggøre de to beredskaber:
· Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
· Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Alle børn og unge i Hedensted Kommune skal opleve et godt liv præget af trivsel samt adgang til og deltagelse i meningsfulde fællesskaber i både hjemmet, uddannelse, fritid og job for at give dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig til livsduelige og fremtidsparate unge. Derfor er de to beredskaber vigtige greb til at støtte og hjælpe børn, unge, voksne og borgere, som måtte opleve negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, radikalisering og ekstremisme på nært hold.
Med den kriminalpræventive strategi er der sat en styrket organisering og tydelig ramme omkring det kriminalpræventive arbejde i Hedensted kommune, hvori vigtige beredskaber bliver en del af en større og samlet forebyggelsesindsats.
Forvaltningen indstiller, 4. marts 2024, pkt. 32:
Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 4. marts 2024, pkt. 32:
Indstilles godkendt.
Ved godkendelse af både den kriminalpræventive strategi samt vedlagte beredskaber vil der sættes gang i udmøntning og formidling af disse, bl.a. skal beredskaberne være tilgængelige via Hedensted kommunes hjemmeside.
Indstilles godkendt.
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinier afsnit 2.7 til følgende arrangementer;
Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser.
at | der gives kørsel samt godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer |
Indstilles godkendt.
2. Kassebeholdningsopgørelsen er vedlagt opgjort pr. 29.2.2024. Årsgennemsnittet er vokset med ca. 3 mio. kr. i løbet af februar 2024 efter at være vokset med ca. 2 mio. kr. i løbet af januar måned af 2024. Opgørelsen viser således et årsgennemsnit på 132 mio. kr. ultimo februar. Forventningen er fortsat moderat vækst i kommunens likviditet de næstkommende måneder.
1. Taget til efterretning.
2. Taget til efterretning.
Digital underskriftsside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.