Godkendelse af dagsorden for den 17. april 2023,
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Godkendelse af referatet fra den 13. marts 2023.
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Orientering om nyt fra Social Omsorg.
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, orienterer om nyt fra Social Omsorg.
Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg, orienterede om følgende:
Økonomi
Det der blandt andet fylder lige nu, i Social Omsorg er økonomi, herunder:
Demensplejehjemmet
Demensplejehjemmet er kommet godt i gang, og de første borgere er flyttet ind.
Der bliver officiel indvielse den 15. maj, hvor Seniorrådet også inviteres. Selv tidspunktet for indvielsen tilgår, da der er mange ting, der skal spille sammen.
Det forventes, at der åbner et hus mere på Kærminde Plejehjem pr. 1. juni 2023.
Den politiske sundshedsklynge
Der har været møde i den politiske sundhedsklynge. Horsensklyngen som Hedensted Kommune er en del af, består ud over Hedensted af Odder, Horsens og Skanderborg Kommuner. Det som Horsensklyngen skal arbejde med af fokusområder er, børn og unges mistrivsel samt komplicerede kronikere.
Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre i Hedensted Kommune, er blevet valgt som medformand i klyngesamarbejdet.
Frisættelse
Social Omsorg er ved at tage hul på frisættelse, og er ved at kigge på en plan for inddragelse af medarbejdere og andre aktører. Et af de områder der vil blive kigget på, i forhold til frisættelse, er det kommunale tilsyn.
Ny direktør for Læring
Der skal ansættes en ny direktør for Læring. Stillingen blev opslået i fredags den 14. april. Den nye direktør forventes at starte til august 2023. Indtil da deler Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg, og Hans Christian Knudsen, direktør for Beskæftigelse ansvaret for Læring.
Ældre Sagens koordinationsudvalg
På fredag den 21. april mødes Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg, og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, med Ældre Sagens koordinationsudvalg.
Den nye organisering i Social Omsorg
I forhold til den nye organisation i Social Omsorg, så virker det til at chefer, ledere og medarbejdere er godt i gang med at lande.
På ledersiden har Sandra Hjulskov, som varetog ledelsen af Center for Visitation & Hjælpemidler søgt nye udfordringer. Jesper Kleis Schmidt og Lone Bockhoff, danne makkerpar i forhold til at varetage ledelsen, indtil der er en afklaring i forhold til, hvordan man ser funktionsområdet varetaget ledelsesmæssigt fremadrettet.
Jane Vase, leder af Mad & Måltider stopper pr. 1. juni, da hun har fået nyt job.
Orienteringen taget til efterretning.
I budget 2023 blev Social Omsorg pålagt administrative besparelser. En stor del af besparelserne er gennemført ved personalereduktioner. Det resterende beløb skal findes ved administrative besparelser på driften. Derfor indstilles det fra den administrative ledelse, at Seniorrådets dagsordner opbygges således, at der kan føres beslutningsreferater fra møderne. Formanden orienterer nærmere på mødet.
at orienteringen tages til efterretning.
Det besluttes, at Seniorrådet vil forsøge at opbygge dagsordener således, at det i større omfang kan føres beslutningsprotokol. Efter behandling af hvert punkt på dagsordenen konkluderes der og det besluttes, hvad der skal føres til referat.
Orienteringen taget til efterretning.
Orientering ved formand og næstformand
Formanden, næstformanden og medlemmerne orienterer om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Næstformanden orienterer om kurset "Ledelse i praksis - for formænd og næstformænd i ældre- og seniorråd", som blev udbudt af Danske Ældreråd i samarbejde med VELUX FONDEN
Næstformanden fremlagde de væsentligste punkter fra kurset.
Opfølgning på fællesmødet, som blev afholdt den 16. marts efter indbydelse fra Pensionisthøjskolen. Seniorrådet drøfter mødet og vurderer, om der er områder, hvor vi kan samarbejde med foreninger og organisationer, der arbejder for de ældre.
Det var et fint møde, men Seniorrådet mener, at der mangler en fremadrettet plan og en beslutning om, hvem der har ansvaret for at drive samarbejdet. En mulighed kunne være et årligt møde, hvor Annabel Hillstrøm, leder af Pensionisthøjskolen, er tovholder.
Samtidig tænker Seniorrådet, at det ville være bedre at mødes med udgangspunkt i nogle temaer, som kunne drøftes på tværs, fremfor bare at mødes.
Efter orientering fra Pernille Frydensbjerg, leder af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse, vil Seniorrådet gerne have et fællesmøde med foreningerne, hvor temaet kunne være transport. Baggrund for temaet er, at det ofte kan være en udfordring for de ældre at komme til arrangementer rundt i kommunen, da mange ikke har mulighed for deltage på grund af manglende transportmuligheder.
Derfor vil Seniorrådet gerne om foreningerne i fællesskab kunne kigge på, om og eventuelt, hvordan transportudfordringerne kunne løses, så dem der har svært ved selv at komme afsted, får mulighed for at komme afsted. Seniorrådet spørger ind til om Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse kunne tage initiativ til et fællesmøde, hvor teamet skal være samkørsel/ transport og frivillighed. Dette undersøger Pernille Frydensbjerg, leder af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse.
Derudover er der fra Seniorrådet et ønske om en form for fælleskalender, hvor aktiviteter og arrangementer for ældre fremgår.
Bænke i Hedensted Kommune
Formanden er blevet kontaktet af en borger i forhold til nogle bænke der er placeret i Hedensted by. Det er aftalt af en medarbejder fra Hedensted Kommune kontakter borgeren.
Pressen
Line Kyed, journalist fra Horsens Folkeblad, har kontaktet formanden i forhold til betaling for at flytte fra et plejehjem og til Kærminde Plejehjem. Formanden oplyste, at dette endnu ikke havde været en situation, man har stået i.
Trafik
Kørselskoordinator Lars Oksbjerre har oplyst, at det er besluttet, at der skal etableres knudepunkter rundt omkring i kommunen. Blandt andet etableres der et knudepunkt ved Kærminde Plejehjem.
Orienteringen taget til efterretning.
Orientering om Center for Sundhed, Frivillighed og Forebyggelse.
Leder af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse, Pernille Agerbo Frydensbjerg orienterer om tankerne for det nye center, som ud over Sundhedsfremme, Forebyggelse og Træning, nu også består af Den Sociale Dimension, aktiviteter og frivillighed.
Seniorrådet vil også gerne høre om, hvordan der arbejdes med området, og på hvilken måde Seniorrådet kan inddrages. Derudover vil de gerne vide lidt mere om tankerne bag de to opslåede stillinger inden for aktivitetsområdet, hvor fokus er på borgere i eget hjem.
Det indstilles , 13. marts 2023, pkt. 5:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Seniorrådet 2022-2025, 13. marts 2023, pkt. 5:
Punktet udsættes til næste møde.
at orienteringen tages til efterretning.
Leder af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse orienterede om tankerne og formålet med det nye center.
Seniorrådet spørger i forbindelse med orienteringen indtil, hvordan man tænker at få nogle flere frivillige i Social Omsorg.
Leder af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse fortæller, at det er svært, da der er stor efterspørgsel efter de frivillige. Men nogle af de parametre og værdier, som hun indtænker er – dialog, respekt og anerkendelse. Det er vigtigt at huske, at det ofte er person – og kulturbåret, når man snakker om frivillighed.
Lederen af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse er meget optaget af, at medarbejderne skal være synlige, tilgængelige og ”kendte” rundt i kommunen, og der er allerede et initiativ på tegnebrættet, hvor Sundhedsbussen skal bringes i spil.
Orienteringen taget til efterretning.
Drøftelse af visitationskriterier for tildeling af en plejehjemsplads.
Seniorrådet har besluttet at undersøge kriterierne for at blive tildelt en plads på et plejehjem.
Derfor nedsættes der et udvalg, som har til opgave at udarbejde en indstilling til Seniorrådets møde den 8.maj. Indstillingen skal indeholde baggrundsmateriale for en beslutning i Seniorrådet om, hvorvidt der skal arbejdes videre med emnet.
De nugældende kriterier for at kunne blive visiteret til en plejehjemsplads er at:
at der nedsættes et udvalg som beskrevet.
Seniorrådet ønsker at nedsætte et udvalg, som arbejder videre med visitationskriterierne.
Følgende medlemmer melder sig til udvalget, Inga Larsen, Steen Sandager og Dorthe Rytter. Udvalget udarbejder et oplæg til et kommende møde i Seniorrådet.
Drøftelsen taget til efterretning.
Drøftelse og planlægning af temamøde vedrørende plejehjem og friplejehjem.
Formanden for Seniorrådet har kontakte direktør for Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab af 1946, Henrik Allerslev, og han vil gerne komme og fortælle noget om reglerne for kommunale plejehjem. Derudover skal der tages kontakt til en person, der kan redegøre for forholdene vedrørende friplejehjem.
at der arrangeres et internt møde i Seniorrådet med de ovennævnte deltagere.
Formanden for Seniorrådet har kontaktet direktør for Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab af 1946, Henrik Allerslev, og han vil gerne komme og fortælle noget om reglerne for kommunale plejehjem. Derudover skal der tages kontakt til bestyrelsen for støtteforeningen, i forhold til, om de har en repræsentant, der kan deltage og om som kan redegøre for forholdene vedrørende friplejehjem.
Mødedatoer og steder drøftes på mødet den 8. maj. Formanden og Steen Sandager kontakter de mulige oplægsholdere i forhold til mulige datoer, tidspunkt og sted.
Drøftelsen taget til efterretning.
Drøftelse af temaer til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg.
Mandag den 1. maj afholdes der dialogmøde med Udvalget for Social Omsorg. Seniorrådet skal drøfte og forberede det eller de temaer, de ønsker af drøfte med Udvalget for Social Omsorg.
Dialogmødet afholdes på Hedensted Rådhus i mødelokale 3+4 fra kl. 15.15 -16.00.
at drøftelsen tages til efterretning.
Et forslag til mulige emner som Seniorrådet ønsker at drøfte med Udvalget for Social Omsorg
kunne være:
Inga Sørensen melder afbud til dialogmødet.
Drøftelsen taget til efterretning.
Orientering fra Danske Ældreråd og regionsældrerådet.
Formanden orienterer om følgende:
Formanden er tilmeldt repræsentantskabsmødet den 3. maj. Hedensted Seniorråd har 2 stemmer. Formanden er tilmeldt mødet og kan med fuldmagt fra næstformanden afgive 2 stemmer.
Formanden orienterer om de forslag, der skal stemmes om på mødet og om kandidaterne til henholdsvis formand og næstformand.
Der orienteres om, hvilke medlemmer af Seniorrådet der deltager på konferencen den 4. maj.
Næstformanden og formanden orienterer fra mødet.
De 4 seniorråd i "Horsensklyngen" er enige om, at rette henvendelse til borgmester Peter Sørensen, Horsens, om et møde med drøftelse af et samarbejde med seniorrådene. Seniorrådet vælger 1 repræsentant til at deltage i mødet. Seniorrådet i Horsens kontakter Peter Sørensen.
at orienteringen tages til efterretning.
Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde og konference den 3-4 maj 2023.
Formanden er tilmeldt repræsentantskabsmødet den 3. maj. Hedensted Seniorråd har 2 stemmer. Formanden er tilmeldt mødet og kan med fuldmagt fra næstformanden afgive 2 stemmer.
Formanden orienterer om de forslag, der skal stemmes om på mødet og om kandidaterne til henholdsvis formand og næstformand.
Der orienteres om, hvilke medlemmer af Seniorrådet der deltager på konferencen den 4. maj.
Der er kun én kandidat, der er indstillet til formandspost i Danske Ældreråd. Til næstformandspost er der to indstillinger.
Fra Seniorrådet deltager følgende medlemmer i konference den 4. maj:
Møde i Regionsældrerådet den 27. marts 2023.
Regionsældrerådet afholdt møde den 27. marts, hvor dagens hovedemne var den kommende sundhedsaftale.
Næstformanden og formanden orienterer fra mødet.
De 4 seniorråd i "Horsensklyngen" er enige om, at rette henvendelse til borgmester Peter Sørensen, Horsens, om et møde med drøftelse af et samarbejde med seniorrådene. Seniorrådet vælger 1 repræsentant til at deltage i mødet. Seniorrådet i Horsens kontakter Peter Sørensen.
I forbindelse med sundhedsaftale, har hver kommune mulighed for at afgive et høringssvar.
Orienteringen taget til efterretning.
Næste møde afholdes mandag den 8. maj 2023 i mødelokale 2 på Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted.
Følgende punkter sættes på dagsordenen til mødet den 8. maj 2023:
Seniorrådsmedlem Steen Sandager fortalte om, at tallet for genindlæggelser var steget fra ca. 53.000 til ca. 66.000 på et år, selvom der har været sat fokus på området.
Orientering om Udvalget for Social Omsorgs beslutning vedrørende formen på de fremtidige kommunale tilsyn på plejehjem og i hjemmeplejen.
Kommunalbestyrelsen har i budgetaftalen 2023-2026 ikke afsat økonomi til kommunale tilsyn.
I 2022 var der i budgettet afsat 93.670 kr. til de kommunale tilsyn.
I henhold til kontrakten med ekstern leverandør, BDO for tilsyn på plejehjem og hjemmeplejen incl. privat leverandører for 2022 vil udgiften beløbe sig til 347.520 kr.
Merudgiften for 2022 afholdes inden for rammen for Social Omsorg.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter Servicelovens § 83, 83a og 86, løses i overensstemmelse med de kvalitetsstandarder, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Kommunen er forpligtet til at føre tilsyn jf. § 151 i Serviceloven.
De kommunale tilsyn suppleres af to forskellige tilsyn udført af Styrelsen for Patientsikkerhed:
Disse tilsyn er stikprøvebaserede og erstatter ikke de kommunale tilsyn på plejehjemmene og i hjemmeplejen
Hedensted Kommune har siden 2019, efter beslutning i Byrådet, brugt et eksternt firma til udførelsen af kommunens egne tilsyn på plejehjem en gang årligt samt hjemmeplejen hvert andet år. Som følge af budgetreduktion i budgetaftalen 2023-2026, skal området nytænkes.
Formålet med tilsyn er, at sikre en løbende vurdering, kontrol og kvalitetssikring med henblik på læring og udvikling. Lovgivningen beskriver ikke en specifik metode, hvorpå de kommunale tilsyn skal gennemføres, hvilket betyder, at der er metodefrihed. Endvidere er der ikke nævnt, hvor ofte der skal udføres tilsyn i hjemmeplejen.
Med ønsket om afbureaukratisering og øget frisættelse, anbefaler administrationen, at der skabes friere rammer på tilsynsform og et minimum af afrapportering, i håbet om at få mulighed for at samtænke allerede eksisterende læringsinitiativer med tilsynsforpligtigelsen. Dette med henblik på at skabe den røde tråd i den faglige udvikling på plejehjem og hjemmeplejen
På baggrund af budgetreduktionen og med fokus på afbureaukratisering på området, ser administrationen følgende to modeller for fremtidige tilsyn:
Administrationen anbefaler model 2, da det vil give mulighed for at afsøge og udfordre mulighederne for frisættelse og etablering af smidige processer på området og samtidig styrke udviklingen og understøttelsen af organisationens eget læringspotentiale.
På baggrund af udvalgets beslutning om tilsynsform, udarbejder administrationen et udkast til en tilsynspolitik i Hedensted Kommune, som udvalget skal tage stilling til på et kommende møde.
Forvaltningen indstiller, 27. marts 2023, pkt. 27:
At udvalget beslutter model for fremtidig tilsynsform på plejehjem og i hjemmeplejen i Hedensted Kommune.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 27. marts 2023, pkt. 27:
De to modeller blev drøftet. Udvalget ønsker en tilsynsform med fokus på læring i organisationen - model 2. På mødet den 30. maj præsenteres udkast til ny tilsynspolitik.
Serviceloven §§ 151 og 151c.
Følgende krav skal jf. lovgivningen på området overholdes ved kommunale tilsyn:
at orienteringen tages til efterretning.
Christina Bjerking, leder af Sundhed & Ældre, orienterede om kommunale tilsyn på plejehjem og hjemmeplejen.
Seniorrådet tager emnet op med Udvalget for Social Omsorg på dialogmødet den 1. maj.
Orienteringen taget til efterretning.
Orientering om offentlig høring af "Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner".
Sundhedsstyrelsen har sendt ’Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner’ i offentlig høring med høringsfrist den 17. april 2023.
Kvalitetsstandarderne er en opdatering og revidering af ’Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeple-jeindsatser’ (2017). Revideringen sker som en del af opfølgningen på det politiske udspil `Tættere På II´ og regeringens udspil til en sundhedsreform.
I forbindelse med revideringen har der været et særligt fokus på at beskrive og præcisere:
Kommunen har modtaget kvalitetsstandarderne den 20. marts, hvorfor, administrationen inden dagsordens udsendelse, ikke har nået at kigge nærmere på de opdaterede kvalitetsstandarder.
De opdaterede kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner er vedhæftet som bilag.
Forvaltningen indstiller, 27. marts 2023, pkt. 28:
at høringssvaret fra Hedensted Kommune udarbejdes af administrationen i Social Omsorg grundet den korte høringsfrist (17/4).
at Udvalget tilkendegiver, om de ønsker høringssvaret sendt rundt til udvalgsmedlemmerne, inden høringssvaret sendes til Sundhedsstyrelsen med mulighed for kommentering, eller ønsker orientering om den endelige høringssvar på kommende udvalgsmøde.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 27. marts 2023, pkt. 28:
Udvalget ønsker høringssvaret til kommentering, inden det sendes til Sundhedsstyrelsen.
at orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen taget til efterretning.