Velkommen til og præsentation af ny direktør for Social Omsorg, Ann Hermansen Søgaard. Ann startede den 2. maj 2022.
Præsentationen taget til efterretning.
Godkendelse af dagsorden.
Godkendt.
Godkendelse af referat.
Godkendt med bemærkning, at Marianne Frahm var fraværende.
Orientering om undersøgelse og udvikling af handicapområdet i Hedensted Kommune samt drøftelse og beslutning af Handicaprådets rolle i projektet.
Byrådet besluttede i august 2020 at lave en ekstern undersøgelse af myndighedsafdelingerne for handicapområdet. Der blev nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra alle partier i Byrådet, repræsentanter fra Handicaprådet og administrative ledere fra Social Omsorg og Læring.
Den eksterne undersøgelse førte til udarbejdelsen af en udviklingsplan med 6 anbefalinger og 17 aktiviteter, som samlet vil løfte kvaliteten i opgaveløsningen på området.
Et vigtigt aspekt af projektet er borgerinddragelse, for at sikre, at borgere og pårørende føler sig forstået og inddraget i højere grad. Inddragelse kan se gennem Handicaprådet, ved at nedsætte en følgegruppe eller ved at inddrage de berørte borgere.
Handicaprådets mulige roller i projektet
Borgerinddragelse i evalueringen
For at sikre, at ændringerne som følge af udviklingsplanen, faktisk kommer borgerne til gode, vil enkelte borgere, som har modtaget f.eks. en ny form for afgørelse eller en pjece, blive ringet op og interviewet om, hvordan de oplever de nye tiltag (hvis de ønsker at deltage).
Projektleder Pia Baumgarten deltager under punktet.
Udviklingsplan juli 2021 er vedlagt som bilag.
at orienteringen tages til efterretning
at Handicaprådets rolle i projektet drøftes og besluttes.
Modellen der blev valgt: Med en følgegruppe hvor Anne Lise Pedersen meldte sig som deltager fra Handicaprådet. Derudover aftales at der skal være et orienteringspunkt som Charlotte Rottbøll Lauridsen og Anne Lise Pedersen i fællesskab bidrager med status på handleplanen på handicapområdet. Det aftales, at Pia Baumgarden indkaldes til 2 årlige møder med Handicaprådet.
Drøftelse af emner til dialogmødet den 13. juni 2022 med Udvalget for Social Omsorg samt stillingtagen til om dialogmødet i efteråret skal være med deltagelse af Udvalget for Læring.
I den løbende dialog mødes Handicaprådet med Udvalget for Social Omsorg 2 gange årligt. Der er afsat 45 min. til mødet.
Formandskabet foreslår at følgende punkt drøftes på dialogmødet:
'Drøftelse af emner og proces på baggrund af handleplanen i handicapundersøgelsen'.
I efteråret er der aftalt dialogmøde med Udvalget for Social Omsorg den 3. oktober 2022.
Handicaprådet skal desuden tage stilling til, om dialogmøder skal være med deltagelse af Udvalget for Læring i henhold til Handicaprådets beslutning på møde den 9. december 2021, pkt. 5:' ... det skal overvejes om dialogmøderne skal være med deltagelse af både Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring - alt afhængig af dagsordenen til dialogmødet'.
På Handicaprådets møde den 7. april 2022 blev det nævnt, at et emne til en fællesdialog eventuelt kunne være 'Inklussionsordninger i skolen'.
at punkter til dialogmødet den 13. juni 2022 drøftes
|
Til dialogmødet i juni måned inviteres Pia Baumgarden til at give en status og oplæg til dialog omkring handleplanen på handicapområdet.
Handicaprådet ønsker at få dialogmødet i oktober flyttet til september, da emnet der, skal være dialog omkring budget 2023. Heidi Lindberg Jensen undersøger, om det er muligt.
I forhold til om dialogmøderne fremadrettet skal være med deltagelse af Udvalget for Læring aftales det, at Kim Tuominem sidder som repræsentant for Udvalget for Læring og kan sikre den brede repræsentation.
Velkommen til og præsentation af ny leder af Hedensted Bofællesskab, Vibeke Midtgaard.
Vibeke Midtgaard præsenterede sig.
Orientering om redegørelse til STAR om uberettiget nedsættelse af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Handicaprådet har bedt om en orientering om Hedensted Kommunes håndtering af sagen.
Udvalget for Beskæftigelse, 4. oktober 2021, pkt. 102:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, har anmodet landets kommuner om en redegørelse vedrørende sager med ugifte personer, som er blevet sat ned i hjælpen, og som samtidig har fritagelsesmarkeringen af typen ”Undtaget 225-timersreglen pga. begrænset arbejdsevne fra 225-timersreglen”.
Det drejer sig om sager afgjort efter virkningstidspunktet for 225-timersreglen den 1. oktober 2016.
Anmodning er sket på baggrund af, at Styrelsen månedligt modtager oplysninger på individniveau fra ATP om ugifte personer i kontanthjælpssystemet, som er nedsat i ydelse som følge af 225-timersreglen. Ifølge data fra ATP er der sket nedsættelser af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik i alle måneder, selv om personerne har en fritagelsesmarkering i det fælles datagrundlag (DFDG) af typen ”Undtaget 225-timersreglen pga. nedsat arbejdsevne”.
Styrelsen har også ønsket oplysninger om sager, hvor Hedensted Kommune har fundet anledning til at genoptage sagen som følge af uberettiget nedsættelse af hjælpen, herunder antal sager, hvor der er sket efterbetaling som følge heraf. Styrelsen har i denne forbindelse også ønsket oplysninger om årsagen til den uretmæssige nedsættelse af hjælpen og hvordan Hedensted Kommune vil sikre, at der ikke fremover sker uberettiget nedsættelse af hjælpen hos ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne.
Hedensted Kommune har herefter gennemgået alle borgere, der efter januar 2018 og frem til og med august 2021 har fået nedsat hjælpen på trods af, at de har været undtaget for 225 timers reglen. Dette drejer sig om i alt 125 borgere. Det har i denne forbindelse vist sig, at sagerne omhandler borgere, hvor undtagelsen er blevet indberettet senere end tidspunktet for undtagelsens ikrafttræden.
Alle de nævnte sager er manuelt gennemgået. Nogle af sagerne var allerede berigtigede, og der efterstod herefter 15 sager, som nu alle er rettede og berigtigede.
Det er nu aftalt, at der fremadrettet vil blive foretaget månedlig kontrol af de sager, hvor der i den kommende måned vil ske nedsættelse af ydelsen. Herudover så har vi indført en praksis om, at der som hovedregel ikke kan ske indberetning af fravær grundet 225 timer bagudrettet – og at der i sager, hvor det undtagelsesvist bliver nødvendigt, til trods for at borgeren jo er parthørt, skal være en særlig opmærksomhed på at sikre, at det beløb, som er fratrukket, faktisk tilbagebetales til borgeren som uberettiget fratrukket.
Forvaltningen indstiller, 4. oktober 2021:
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse, 4. oktober 2021, pkt. 102:
At orienteringen tages til efterretning.
Bilag: Brev fra STAR: Anmodning om redegørelse ultimo juni 2021 for uberettiget nedsættelse af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen.
Allan Munkholm, Chef for arbejdskraf og rekruttering deltager under punktet.
Ingen bemærkninger.
at orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen tages til efterretning.
Orientering om arbejdet hen imod budget 2023.
Chef Heidi Lindberg Jensen giver orientering på mødet.
at orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen taget til efterretning og der ønskes dialogmøde i september måned i stedet for oktober med budget 2023 på dagsordenen.
Gensidig drøftelse af samarbejdet i Handicaprådet og formandskabets rolle.
Vedhæftet er pjecen fra KL og DH: 'Handicapråd - Den gode praksis', der henvender sig både til medlemmer af handicaprådene og til politikere og medarbejdere i kommunerne, der skal samarbejde med handicaprådene.
Pjecen sætter fokus på en række emner, som er relevante for handicaprådets arbejde herunder rådets formål og ansvarsområder, rådets sammensætning, samarbejde, konkrete opgaver samt de formelle rammer omkring rådet.
at samarbejdet i Handicaprådet og formandskabets rolle drøftes.
Den nuværende praksis drøftes og Handicaprådet ønsker at fortsætte samme praksis i denne valgperiode også. I pjecen er der listet ’skal opgaver’ og ’kan opgaver’ op for et handicapråd. Handicaprådet er enige om, at det ønsker at fortsætte med det bredere perspektiv med både ’kan’ og ’skal’ opgaver.
Roller mellem formand og næstformand drøftes og der er enighed om gensidig orientering.
Drøftelse af dato og plan for Handicapprisoverrækkelsen 2022.
Det er besluttet, at der hvert år skal uddeles en handicappris. Den officielle Handicapdag er den 3. december og det tidligere Handicapråd har besluttet, at selve prisoverrækkelsen skal foregå netop denne dag. I år falder Handicapdagen den 3. december på en lørdag.
Handicapprisen blev i 2021 uddelt til 'RM Spåntagning', Rask Mølle. I 2019 blev prisen ikke uddelt på grund af manglende indstillinger til prisen og i 2020 var det grundet covid-19, at prisen ikke blev uddelt.
På kommunens hjemmeside er det muligt løbende at indstille kandidater til Handicapprisen.
På mødet drøftes dato og plan for årets uddeling af Handicapprisen.
at dato og plan for årets Handicapprisuddeling 2022 drøftes.
Det besluttes, at uddelingen ikke er lørdag den 3. december, men i ugen op til.
Vi følger den vanlige proces og sekretæren må gerne gå i gang med planen.
Det drøftes om beløbet skal forhøjes. Det er der enighed om ikke at ændre beløbet på nuværende tidspunket.
Heidi Lindberg Jensen - Voksenhandicap
Charlotte Rottbøll Lauridsen - Børn og Familier
Godt 500 deltog i Kandis koncerten den 29. april. Arrangementet blev planlagt og afviklet i samarbejde med LEV og alle har oplevet et super godt arrangement og samarbejde.
Charlotte Rottbøll Lauridsen orienterer om status på Barnets Lov. Den endelige lov forventes at blive besluttet til efteråret. Charlotte sætter et punkt på dagsordenen, når den endelige lov er her.
Ingen bemærkninger.
Opfølgning i forhold til udvikling af hjemmesiden hos Natur, Vej og Anlæg, omkring de ønsker vi fremførte sidste år i forhold til oplysninger omkring handicaptilgængelighed i Hedensted Kommune, f.eks. omkring Hedensted Søerne, hvor der findes handicaptoiletter og lignende.
Orientering om tilsynsrapport i Voksenhandicap 2021 fra Socialtilsynet.
Socialtilsyn Midt vurderer tilbuddene ud fra en kvalitetsmodel, der inddeler vurderingen i 7 temaer. Hvert tema vurderes ud fra en række kriterier og indikatorer. Det er ikke alle temaer, der belyses ved alle tilsynsbesøg. Ved de uberørte temaer overfører tilsynet vurderinger fra tidligere rapporter. De 7 temaer, som tilsynet vurderer tilbuddene ud fra, er:
1. Uddannelse og beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgruppe, metoder og resultater
4. Sundhed og Trivsel
5. Organisation og ledelse
6. Kompetencer
7. Fysiske rammer
Temaerne indeholder en række kriterier, hvortil der knyttes en skriftlig kommentar og en vurdering fra 1-5:
1. I meget lav grad opfyldt.
2. I lav grad opfyldt.
3. I middel grad opfyldt.
4. I høj grad opfyldt
5. I meget høj grad opfyldt
Alle gennemsnitlige vurderinger i Voksenhandicap ligger i spændet fra 4,0 (I høj grad opfyldt) til 5,0 (I meget høj grad opfyldt).
Chef for Voksenhandicap, Heidi Lindberg Jensen giver orientering på mødet.
Forvaltningen indstiller, 7. marts 2022, pkt. 28:
at tilsynsrapporten for voksenhandicap år 2021 tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 7. marts 2022, pkt. 28:
Taget til efterretning. Udvalget roser rapporten.
at orienteringen tages til efterretning.
Orienteringen taget til efterretning.
Ingen bemærkninger.
Orientering om en række forkortelser inden for Social Omsorgsområdet til orientering.
I vedhæftede bilag præsenteres en række forklaringer på centrale forkortelser og §-navne, der bruges i Social Omsorg. Oversigten skal være med at give et overblik over de mest brugte forkortelser. Dokumentet vil være tilgængelig som fast opslag i First Agenda og løbende blive opdateret efter behov.
Ligeledes kan en uddybende forklaring på centrale begreber i Social Omsorg på sigt udarbejdes, såfremt udvalget ønsker det.
Forvaltningen indstiller, 2. maj 2022, pkt. 54:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 2. maj 2022, pkt. 54:
Orienteringen taget til efterretning. Der er enighed om, at det er et dynamisk værktøj.
at orienteringen tages til efterretning.
Taget til efterretning.