Kommunalbestyrelsens vision
”Hedensted – sammen om at skabe et liv i balance” er Kommunalbestyrelsens vision for Hedensted Kommune. Visionen sætter én fælles retning for Hedensted Kommune, som er uddybet i tre sigtepunkter, der viser Kommunalbestyrelsens tværgående ambitioner for Hedensted Kommune.
Vi vil:
- Vækst og udvikling i balance, fordi vi vil have levende lokalsamfund, tæt på naturen, hvor man kan bo forskelligt og leve godt.
- Forskellige sammen, fordi vi vil have stærke fællesskaber, hvor forskellighed og lokale løsninger er en styrke.
- Smidigt samarbejde, fordi vi vil være en kommune, hvor det er attraktivt at bo, drive virksomhed og arbejde.
Visionen skaber et stærkt og tydeligt udgangspunkt for at udvikle og drive kommunen sammen.
Afrapporteringer på Kommunalbestyrelsens strategi 2022-2025
En strategi er godt på vej, når den ses og mærkes i det levede liv i kommunen – blandt borgerne, i erhvervslivet og hos medarbejderne. Derfor har Kommunalbestyrelsen fulgt den vigtige bevægelse fra strategi til praksis, både løbende i de enkelte udvalg og via årlige afrapporteringer til hele Kommunalbestyrelsen.
I afrapporteringerne dykkes der ned i udvalgte fokusområder indenfor de enkelte udvalg, som viser den opgaveløsning, der finder sted hver dag i en kommune som Hedensted. Det tydeliggør alt det, vi som kommune kan opnå, når vi med et fælles udgangspunkt udvikler fremtidens velfærd – til gavn for de borgere og virksomheder, vi er sat i verden for. Ligesom afrapporteringerne også viser de muligheder og udfordringer vi som kommune ser ind i – både i og på tværs af udvalgsområderne.