Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse
    Mødedato: 12. april 2021 16:00
    Mødested: Rusmiddelcentret

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-2-17

    Beslutningstema

    Temadrøftelse: Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Gennemgang af Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien.
    Herunder om udvikling af samarbejde om dobbeltdiagnoser og beskrivelse af, hvordan Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien samarbejder med de øvrige samarbejdspartnere.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-13-11

    Beslutningstema

    Orientering fra Ungeenheden.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Orientering fra Ungeenheden:

    • Oversigt over udviklingen i Ungeenhedens sager
    • Beskrivelse af Ungeenhedens samarbejdsflader og fællesvisitationer.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 18.00.00-A00-1-21

    Beslutningstema

    Præsentation af udvalgte kommunale resultater fra Ungeprofilundersøgelsen.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Ungeprofilundersøgelsens formål er at bidrage til at skabe de bedste betingelser for et godt ungeliv. Undersøgelsen skal give kommuner og uddannelsesinstitutioner en aktuel viden om unges trivsel, sundhed, livsopfattelse og livssituation og bidrager dermed til at styrke den forebyggende indsats i og på tværs af landets kommuner.


    I perioden 1. nov.-15. dec. 2020 er undersøgelsen gennemført for 7.-9. kl. fra kommunens skoler samt As Friskole, Bøgballe Friskole og Vejlefjordskolen med i alt 1.463 besvarelser. Resultaterne sammenlignes med 35.612 besvarelser fra de i alt 35 deltagende kommuner på landsplan.


    Undersøgelsen er gennemført af BørnUngeLiv.dk. Udvalgte kommunale resultater præsenteres for Udvalg for Læring. Udover en Pixi-udgave med udvalgte resultater og tidlige hovedtendenser vedhæftes kommunerapporten differentieret på 7., 8. og 9. årgang samt en samlet kommunerapport sammenholdt med de 35 kommuner.


    Grethe Rieber Dam, leder af Ungdomsskolen og Lone Toft Jensen, SSP koordinator vil præsentere resultaterne på mødet.




    Administrationen indstiller, 1. marts 2021, pkt. 14:

    At orienteringen tages til efterretning.



    Beslutning fra Udvalget for Læring, 1. marts 2021, pkt. 14:

    Orientering taget til efterretning. Ungeprofilundersøgelsen foreslået drøftet på et kommende dialogmøde i Byrådet.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.


    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.


    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling gokendt

    Sagsnr.: 17.27.21-P22-1-21

    Beslutningstema

    Fastsættelse af måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Byrådet besluttede på møde den 24. februar 2016 en række målsætninger som led i Masterplan for Uddannelse og Job. Dermed skærpede Byrådet de nationale uddannelsespolitiske mål til:

    • at alle elever udarbejder en realistisk og målrettet uddannelses-, job- og karriereplan inden afgang fra grundskolen
    • at 93% af en årgang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse.
    • at 27% af en årgang i Hedensted vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart i forlængelse af grundskolen (nationalt mål var dengang 25%).

    Sagsfremstilling

    Med EUD-aftalen fra november 2018 blev det ved lov besluttet, at alle kommuner skal fastsætte måltal for søgning til ungdomsuddannelserne. EUD-aftalen indeholder mere end 90 initiativer på både folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet, der adresserer behovet for flere faglærte i fremtiden.


    Kommunerne skal udarbejde lokale måltal for søgning til ungdomsuddannelserne og præsentere disse samt de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse. Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

    • Erhvervsuddannelserne, både eud og eux.
    • Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige.
    • Øvrige.


    Der arbejdes i Hedensted med en række initiativer, som både har til formål at øge andelen af unge i ungdomsuddannelserne og en række initiativer rettet mod at styrke søgningen til erhvervsuddannelserne.


    Statistik over søgning til de forskellige ungdomsuddannelser kan læses på kommunens hjemmeside. I 2020 var fordelingen:

    • 26,9% Erhvervsuddannelserne, både eud og eux.
    • 63,8% Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige.
    • 9,3% Øvrige (forberedende tilbud).


    De nationale målsætninger for søgningen til ungdomsuddannelser er ambitiøse. 30% skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse i 2025. Måltallene for Hedensted Kommune bør være både ambitiøse og realistiske.


    Administrationen foreslår følgende måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2022:

    • at 28% af en årgang starter på en erhvervsuddannelse umiddelbart i forlængelse af grundskolen
    • at 64% af en årgang starter på en gymnasiale uddannelser umiddelbart i forlængelse af grundskolen
    • at højst 8% af en årgang starter i øvrige forberedende tilbud umiddelbart i forlængelse af grundskolen.




    Administrationen indstiller, 1. marts 2021, pkt. 15:

    At fastsættelsen af måltallet godkendes og herefter offentliggøres på kommunens hjemmeside



    Beslutning fra Udvalget for Læring, 1. marts 2021, pkt. 15:

    Indstillingen er godkendt.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år (LBK nr 1301 af 04/09/2020)

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-16

    Beslutningstema

    Orientering om seneste status over særregler som følge af COVID-19 pandemien.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    På sygedagpenge og jobafklaringsforløb gælder forlængelser til henholdsvis 30.04.2021 og 30.06.2021 jf. bilag.

    Den virksomhedsrettede indsats genåbnes den 15.04.2021 jf. skrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
    Retten til dagpenge og forbrug af supplerende dagpenge samt reglen om 225 timer forlænges frem til 30.04.2021.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-13-11

    Beslutningstema

    Drøftelse af statistik på integrationsområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    På Byrådets møde den 24. marts 2021 blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge, om den aktuelle månedlige integrationsrapport efterlever persondataforordningen om identifikation af enkeltpersoner, da den for den sidste måned kun omfattede 1 person.


    Desuden ønskede man også at afdække tidsforbruget på den månedlige evalueringsrapport.


    Kommunens GDPR-medarbejder har vurderet, at man ud fra rapporten vil kunne identificere den pågældende person, når den kun giver et resultat. Det vil sige, at rapporten ikke efterlever kravene i persondataforordningen. Bilaget er derfor fjernet fra hjemmesiden og gjort til et lukket bilag på First agenda af hensyn til publiceringen af referatet.

    En løsning på denne problematik kunne være én af 4 muligheder;

    1. at man ikke laver rapporten mere

    2. at man laver rapporten med nogle større intervaller, så den minimum omhandler et bestemt antal personer (eksempelvis minimum 10)

    3. at man fjerner side 1 fra rapporten, hvis den er under 10 personer og udelukkende har side 2-4 med

    4. at rapporten er på møde i Udvalget for Beskæftigelse hver 2. måned og i Byrådet hver 6. måned.

    Spørgsmålene drøftes i Udvalget for Beskæftigelse på april-mødet.

    Med henblik på tidsforbruget kan det oplyses, at der administrativt bruges lidt mere end 2 timer månedligt på at opdatere rapporten.


    Bilag eftersendes.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at statistikken på integrationsområdet drøftes. Udvalgt for Beskæftigelse indstiller til Byrådet i hvilken form, statistikken udarbejdes fremadrettet.

    Beslutning

    Udvalget for Beskæftigelse indstiller, at rapporten behandles i Udvalget hver 2. måned og sendes videre til Byrådet hver 2. måned uden side 1.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-14

    Beslutningstema

    Invitation til ungetopmøde den 8. juni 2021.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Invitation til ungetopmøde d. 8. juni 2021

    Region Midtjylland, De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i Øst- og Vestjylland og de 19 kommuner i KKR Midtjylland har en fælles ambition om, at flere unge skal i uddannelse eller beskæftigelse. 14% af unge mellem 16 og 29 år i Midtjylland er hverken i gang uddannelse eller i beskæftigelse, samtidig med at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for flere brancher. Det store spørgsmål er derfor: Hvordan sikrer vi det rette match mellem ung og indsats, og dermed drager bedst mulig nytte af de unges potentialer?


    Sammen er vi stærkere, og derfor inviterer parterne til dialog om gode løsninger. På ungetopmødet, vil vi bl.a. afdække følgende perspektiver:

    • Hvordan kan vi gøre mere for de unge på kanten af arbejdsmarkedet, og hvilke redskaber kan anvendes?

    • Hvordan ser de unge selv udfordringerne og løsningerne?

    • Hvordan kan virksomhederne og erhvervslivet være en understøttende faktor?


    På ungetopmødet vil virksomheder, praktikere, forskere, unge og politikere sammen drøfte forslag til løsningerne, ud fra de udfordringer som aktørerne og ikke mindst de unge står med i dag. Det overordnede formål med ungetopmødet er at sikre samarbejder om udfordringerne. Der er særligt fokus på, hvad arbejdsmarkedet og uddannelsessystemets respektive aktører hver især kan bidrage med, og hvor de unge selv ser potentialerne.


    Baggrund: De Regionale Arbejdsmarkedsråd, kommunerne og Region Midtjylland gik i 2019 sammen om en konference, som havde fokus på unges tilknytning til arbejdsmarkedet samt uddannelses- og karrierevalg.

    På konferencen deltog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som efterlyste konkrete input og initiativer fra det midtjyske, som kan indgå i ministerens videre arbejde. Parterne har nu forpligtet hinanden til den fælles ambition – at vise veje til uddannelse eller beskæftigelse for ungemålgruppen og dertil udarbejdet et samarbejdspapir og tilhørende indsatskatalog med ungeinitiativer fra kommunerne og regionen. Læs mere her: https://rar-bm.dk/rar-vestjylland/beskaeftigelsespolitik/faelles-ambition-paa-ungeomraadet-rar-vestjylland/


    Praktisk information:

    Det endelig program udsendes inden ungetopmødet, men sæt allerede nu kryds i kalenderen:

    Dato: Tirsdag den 8 juni 2021

    Tid: Kl. 16.00 - 19.00 (mulighed for indtjekning og networking kl. 15.30)

    Sted: Viborg Golfhotel, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg.


    Invitationen må gerne deles i dit netværk


    Alternativt digitalt setup: Arrangørerne følger udviklingen og er meget opmærksomme på at lave et forsvarligt corona-sikkert setup. Hvis corona-restriktionerne fortsat omfatter forsamlingsforbud og dermed forhindrer fremmøde, gennemføres ungetopmødet som et digitalt arrangement. Vi og mødestedet tager selvfølgelig alle tænkelige corona-hensyn.


    På vegne af:

    KKR Midtjylland, Region Midtjylland, RAR Østjylland og RAR Vestjylland


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at Udvalget beslutter, hvilke medlemmer der deltager.

    Beslutning

    Claus Thaisen

    Mette Juhl.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-17

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Månedsvise opgørelser.

    Sagsfremstilling

    Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

    Oversigten for marts 2021 er vedlagt som bilag.

    Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.

    På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan vi ligger i forhold til måltallene.

    Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.


    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.30.14-G00-1-20

    Beslutningstema

    Byrådet skal tage stilling til overførsel af uforbrugte driftsbevillinger og rådighedsbeløb m.v. fra 2020 til 2021.

    Økonomi

    Fremgår under Sagsfremstilling.

    Sagsfremstilling

    Indledning

    Overførselsmuligheden mellem regnskabsår er med til at sikre en rettidig omhu i budgetenhedernes økonomiske dispositioner. Styringen af en budgetenhed beror ofte på længeresigtede dispositioner, som ikke nødvendigvis er afstemt med et givet kalenderårs ophør, og overførselsmuligheden imødekommer derfor behovet for at kunne agere i et flerårigt perspektiv.


    Overførsler 2020 til 2021

    I nedenstående oversigt er anført et sammendrag over overførsler fra 2020 til 2021:



    Driftsoverførslerne ligger på et højere niveau sammenlignet med de seneste år. Hovedparten af stigningen kan begrundes i Corona-situationen, som har haft stor indflydelse på forbrugsmulighederne i 2020. På en lang række områder er aktiviteter blevet udskudt eller aflyst, hvorfor mindreforbruget nu ønskes overført til 2021, hvor aktiviteten forventes afholdt.


    På anlægsområdet overføres en stor indtægtspost, som svarer til de forventede salgsindtægter af det seneste års mange byggemodningsprojekter. Disse salgsindtægter overstiger de udskudte anlægsudgifter, og som følge heraf overføres der en nettoindtægt på 82,2 mio. kr.


    Af vedlagte Bilag 1 fremgår hovedforklaringer på overførte og ikke-overførte driftsbeløb fra 2020 til 2021. I vedlagte Bilag 2 er der for en række udvalgte driftsposter (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger) anført uddybende bemærkninger, og disse er sammenholdt med overførsler fra 2019 til 2020. Endvidere er der i vedlagte Bilag 3 en oversigt over driftsoverførsler fordelt på udvalg og funktionsniveauer.


    Tabel med overførselsbeløb i mio. kr. på de enkelte udvalg for 2020 i forhold til 2019 (+ = overskud):

    Udvalg

    Fra 2020 til 2021

    Fra 2019 til 2020




    PKØ

    +5,7

    +3,3

    Læring

    +32,2

    +17,0

    Beskæftigelse

    +0,8

    +0,7

    Social Omsorg

    +9,8

    +7,9

    Fritid & Fællesskab

    +10,8

    +12,7

    Teknik

    +5,6

    +0,5

    I alt

    +65,0

    +42,2


    De nuværende overførselsprincipper har været gældende fra og med regnskabsår 2015. En temagruppe nedsat af Byrådet udarbejdede i efteråret 2014 et oplæg til nye retningslinjer, der blev godkendt i Byrådet den 26. november 2014. De nugældende principper er således anvendt ved vurderingen af overførselsanmodningerne til 2021, hvilket indebærer at der er en høj grad af automatik for institutioner og øvrige budgetenheder, hvorimod der på de centrale konti er foretaget en særskilt vurdering af behovet for overførsel af uforbrugte beløb.


    De nuværende overførselsprincipper indebærer herudover en stor grad af eftergivelse af merforbrug på myndighedsområderne. Med budgetaftalen for 2021 blev det besluttet at iværksætte en analyse af udgiftsudviklingen på myndighedsområderne, og i tilknytning til dette arbejde vil der blive kigget på spillereglerne for overførsler på disse områder. Dette 'servicetjek' af spillereglerne vil indgå i den planlagte afrapportering af analysen af myndighedsområdet på udvalgenes maj-møder.


    Tabel med beløb i mio. kr. der eftergives på myndighedsområder m.v. i forhold til øvrige overførselsbeløb (+ = overskud; - = underskud)

    Udvalg

    Regnskabsresultat

    Beløb der ikke overføres

    Underskud der eftergives

    Beløb der overføres til 2021






    PKØ

    +10,9

    +5,2

    0,0

    +5,7

    Læring

    +43,9

    +17,7

    -6,0

    +32,2

    Beskæftigelse

    -61,4

    -59,1

    -3,1

    +0,8

    Social Omsorg

    +1,8

    +0,9

    -8,9

    +9,8

    Fritid & Fællesskab

    +11,8

    +1,0

    0,0

    +10,8

    Teknik

    +1,4

    +1,9

    -6,1

    +5,6

    I alt

    +8,3

    -32,4

    -24,1

    +65,0


    Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomis behandling af sagen.


    Kommunikation

    De budgetansvarlige orienteres.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet.

    Indstilling

    at overførsel af uforbrugte driftsbevillinger på i alt 64,950 mio. kr. godkendes

    at overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende anlæg på i alt -82,233mio. kr. godkendes

    at overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende Indskud i Landsbyggefond m.v. på i alt 16,910 mio. kr. godkendes



    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.32.10-S00-2-20

    Beslutningstema

    Byrådet skal tage stilling til Årsregnskab 2020 for Hedensted Kommune, som herefter afgives til revision.

    Sagsfremstilling

    Resultatet for 2020 fremgår i hovedtal af følgende oversigt:


    Mio. kr.


    +=indtægt/overskud; -=udgift/underskud

    Budget 2020

    Regnskab 2020

    Forskel

    Indtægter, skatter og generelle tilskud

    2.814,9

    2.883,7

    +68,8

    Driftsudgifter

    -2.696,1

    -2.731,6

    -35,5

    Renter

    1,3

    -9,3

    -10,6

    Resultat af ordinær driftsvirksomhed

    120,1

    142,8

    +22,7

    Udgifter til anlæg og jordforsyning

    -74,1

    -108,8

    -34,7

    Resultat af det skattefinansierede område

    46,0

    34,0

    -12,0

    Resultat af det brugerfinansierede område

    -3,6

    -10,3

    -6,8

    Resultat i alt (før lån og balanceforskydninger m.v.)

    42,5

    23,6

    -18,9


    Der var oprindeligt budgetteret med et overskud på den ordinære driftsvirksomhed (indtægter, driftsudgifter og renter) på 120,1 mio. kr. Det samlede resultat blev et overskud på 142,8 mio. kr.


    På grund af Corona-situationen har 2020 været et meget usædvanligt driftsår. På den ene side har der været afledte merudgifter, som følge af Corona-restriktioner og –anbefalinger. På den anden side har det været nødvendigt at udskyde aktiviteter til senere eller helt aflyse aktiviteter. Corona-situationen har således både medført merudgifter og mindreforbrug på driften.

    KL har med en aftale med regeringen sikret, at merudgifterne til Corona ikke udhuler kommunernes budgetter til velfærd. I Hedensted Kommune kan det konstateres, at kommunens andel af Corona-kompensationen dækker de Corona-relaterede merudgifter.

    Regnskabsresultatet viser et større driftsoverskud end budgetteret, hvilket primært kan henføres til de ændrede eller udskudte forbrugsmuligheder under Corona-situationen. Dette giver sig ligeledes udslag i udvalgenes overførselsanmodninger, der ligger på et højere niveau end sidste år, jfr. anden sag på dagsordenen.


    På driften har der udover på beskæftigelsesområdet været merudgifter i forhold til budgettet blandt andet til tilbud til børn og unge samt voksne med særlige behov og til førtidspensioner og boligstøtte. Under Indledning af de Generelle bemærkninger fremgår henholdsvis merudgifter og mindreudgifter på driften mere udførligt.


    I 2020 har der været merudgifter på Anlæg og Jordforsyning, hvorfor resultatet af det samlede skattefinansierede område bliver et overskud på 34 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. mindre end det oprindeligt budgetterede overskud på 46 mio. kr. Det brugerfinansierede område ender med et underskud i regnskabet på 10,3 mio. kr., hvorfor det samlede resultat i 2020 er et overskud på 23,6 mio. kr., hvilket er 18,9 mio. kr. dårligere end det budgetterede. På anlægsområdet er der altid store forskydninger mellem årene, men hovedforklaringen på merforbruget i 2020 kan overvejende forklares i merudgifter til nye byggemodninger, hvor salgsindtægten først kommer i de efterfølgende år.


    Likviditet opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnit over de seneste 365 dage) udgjorde ved udgangen af 2020 163,4 mio. kr. og den disponible likviditet udgør i mio. kr.:


    Likviditet efter kassekreditreglen

    163,4

    Restgæld på likviditetslån

    -12,0

    Gæld til forsyningsområdet

    -5,1

    Opsparede drifts- og anlægsmidler m.v. (større indtægter end udgifter overføres)

    +0,4

    "Disponibel" likviditet

    146,7


    Byrådet godkendte i efteråret en lånoptagelse på 91 mio. kr. til nye anlægsprojekter, hvilket blev muligt som følge af Corona-aftalen mellem regering og KL. Låneprovenuet indgik i november 2020, og uden denne forøgelse af likviditeten ville den disponible likviditet have udgjort 138,8 mio. kr. ved udgangen af året.


    I vedlagte bilag til sagen "Årsregnskab 2020 - Årsberetning" er der nærmere redegjort for årsresultatet i tekst og taloversigter, og i "Bilag til årsregnskab 2020" er der yderligere specifikationer af årsresultatet.


    Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Byrådet, således at Byrådet kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Byrådet inden den 15. juni, hvorefter Byrådet inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.


    Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.

    Kommunikation

    Afgives til revision hos kommunens revisor BDO.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v. 

    Indstilling

    at Årsregnskab 2020 godkendes og afgives til revision.


    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-20

    Beslutningstema

    Sprogundervisning.

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-20

    Beslutning

    Intet.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-20

    Beslutningstema

    Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.