Gå til hovedindhold
Vandløbs- og Naturbeskyttelseslov

Høring af Forslag til restaureringsprojekt i Tilløb til As-Rårup Skelbæk

Høringsperioden er 8 uger og udløber den 18. september 2025

Indhold

    Hedensted Kommune gennemfører i 2025 et restaureringsprojekt i Tilløb til As-Rårup Skelbæk for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet og sikre fri faunapassage.

    Projektet omfatter udlægning af gydegrus og skjulesten samt fjernelse eller tilpasning af fire spærringer, der i dag hindrer ørredens passage og gydeaktivitet. Der etableres i alt 11 gydebanker og forbedres passage ved fire rørbroer.

    Miljøstyrelsen har givet tilsagn om tilskud på 212.136 kr. til projektet.

    Du kan læse mere i projektbeskrivelsen nedenfor.

    Høringsmateriale: Høringsbrev, Oversigtskort, Teknisk forundersøgelse med detailprojektering.

    Har du bemærkninger til det ansøgte projekt, kan de senest den 18.  september 2025 indsendes til Hedensted Kommune, Natur og Miljø, Stationsparken 1, 7160 Tørring, gerne pr. e-mail

    Indsend dine bemærkninger på mail til vandognatur@hedensted.dk