Bliv sommerferieafløser i ældreplejen i Hedensted Kommune
Vil du have et meningsfuldt sommerjob, hvor du gør en forskel for andre mennesker?
I Hedensted Kommune kan du blive sommerferieafløser i ældreplejen – enten på et plejehjem eller i hjemmeplejen.
Vi søger løbende nye kollegaer i sommerperioden, og du behøver ikke have erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker og bidrage til en god hverdag for vores borgere.
Et sommerjob med mening
Som sommerferieafløser hjælper du ældre borgere med både praktiske opgaver og personlig pleje. Det kan for eksempel være:
- Hjælp til bad og personlig hygiejne
- Rengøring og tøjvask
- Anretning af mad og hjælp til måltider
- Omsorg og nærvær i hverdagen
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med kollegaer på tværs af faggrupper – fra ufaglærte til social- og sundhedsmedarbejdere, terapeuter og sygeplejersker.
Fleksible arbejdstider
Du har mulighed for at arbejde:
- Dag, aften eller nat
- Hverdage og weekender
- Få eller mange vagter
Vi tilpasser arbejdet, så det passer bedst muligt til dig – og du har indflydelse på både arbejdstid og arbejdssted.
Ingen erfaring? Du får grundig oplæring
Du behøver ikke have erfaring fra plejen.
Vi sørger for:
- Grundig oplæring
- En fast mentor i din opstart
- Støtte og sparring i hverdagen
Det vigtigste er, at du kan arbejde minimum 4 sammenhængende uger hen over sommeren.
Løn og vilkår
- Timeløn på 154,91 kr.
- Tillæg for aften- og weekendarbejde
- Ansættelse efter gældende overenskomst
Hvor kan du arbejde?
Du kan blive sommerferieafløser i hele Hedensted Kommune:
- Vest: for eksempel Møllebo, Øster Snede eller Nederbylund Plejehjem
- Midt: for eksempel Løsning, Bøgely, Kærminde Plejehjem
- Øst: for eksempel Kirkedal, Kildevældet, Birkelund Plejehjem