Bofællesskabet Syrenvænget
Bofællesskabet Syrenvænget.
På Bofællesskabet Syrenvænget bor 10 borgere i alderen 34 til 90 år med middelsvær til svær udviklingshæmning
Alle borgere på Bofællesskabet Syrenvænget har behov for betydelig pædagogisk støtte i det daglige.
På Syrenvænget har vi et fælles fokus på, at daglige opgaver i videst muligt omgang klares af borgeren selv. Derfor tilbydes alle borgere på Syrenvænget en hjemmedag, hvor der med pædagogisk støtte, arbejdes med almindelige daglige gøremål.
På Bofællesskabet Syrenvænget er der fokus på, at uanset alder, så skal den enkelte sikres mulighed for netværk og social samvær med egen aldersgruppe, på eller udenfor bofællesskabet.
Hverdagen hos os
En stor del af de daglige aktiviteter på Bofællesskabet Syrenvænget er aktiviteter omkring de almindelige daglige gøremål, som madlavning, oprydning og rengøring, indkøb, tøjvask og så videre.
Faste punkter på det fælles ugeskema:
- Der holdes ugentlige madmøder, hvor den kommende uges menu aftales.
- Hver anden uge holdes der husmøde, hvor borgere og personale bringes emner på bordet.
- På møderne aftales eksempelvis fælles aktiviteter og ture ud af huset.
Fysiske rammer
Syrenvænget er bygget i 1994 efter Almenboliglovens, hvilket betyder, at borgerne bor i egne lejligheder og har rettigheder efter lejeloven. Der er 10 lejligheder i bofællesskabet.
Alle bofællesskabets boliger er indrettet som to rumsboliger med stue, soveværelse, badeværelse og tekøkken
Alle boliger ligger med direkte adgang til bofællesskabets fællesarealer.
Fællesarealerne indeholder et fællesrum med spiseplads og integreret køkken.
Herudover er der i bofællesskabet fælles vaskefaciliteter.
Faglighed og metoder
På Bofællesskabet Syrenvænget er neuropædagogikken en central del i den daglige pædagogiske praksis.
Siden 2019 er alle ansatte blevet tilbudt uddannelse og kurser i neuropædagogik og neuropsykologi.
Det vil sige, at der blandt medarbejderne er en indgående forståelse af, hvordan borgerens handicap og adfærd hænger sammen. Det gør, at medarbejderne kan møde borgeren på en anerkendende måde, der skaber tryghed og udvikling.
Der er fokus på, at borgerne er med til selv at bestemme, hvad de ønsker og har brug for at arbejde med, for at udvikle sig.
Personale
På Bofællesskab Syrenvænget er der ansat pædagogisk uddannet personale, sundhedsfagligt personale og omsorgsmedhjælpere.
Der er vågen nattevagt
Pårørende
På Bofællesskabet Syrenvænget ser vi familien, som vigtig i borgernes liv.
Ved indflytning tilbyder vi et møde med nærmeste familie, hvor vi drøfter og aftaler forventninger til hinanden.
Familien er altid velkommen til at kontakte bofælleskabet. Hvor meget familien skal være inddraget i borgerens liv, er borgerens beslutning.
Frivillige
På Bofællesskabet Syrenvænget er vi så heldige at have en frivilligklub. Klubben har de sidste år arrangeret flere ture ud af huset.
Det er ture, hvor borgeren kan tilmelde sig, hvis de har lyst.
Ansøg om tilbud
Er du interesseret i at ansøge om et tilbud under Voksenhandicap i Hedensted Kommune eller har du spørgsmål, kan du læse mere under matchning og ansøgning om tilbud.