Fra strategi til virkelighed: Hedensted Kommune viser vejen
Strategien Sammen Om Hedenstederne er ikke kun ord på papir. Onsdag blev pejlemærkerne om fællesskab, smidige processer og balanceret vækst præsenteret med eksempler fra virkeligheden – og satte fokus på, hvordan lokalpolitik og faglighed smelter sammen til konkret udvikling.

Faglighed, overblik og indsigt i kommunens arbejde var i højsædet onsdag eftermiddag i Juelsmindehallerne.
Her præsenterede kerneområderne i Hedensted Kommune nogle af de konkrete tiltag, der er skabt på baggrund af kommunalbestyrelsens strategi: Sammen Om Hedenstederne.