Miljøtilsyn
Kommunens tilsynsindsats er fastlagt i Miljøtilsynsbekendtgørelsen
Hedensted Kommune er tilsynsmyndighed på miljøområdet for alle virksomheder og husdyrbrug i kommunen bortset fra nogle få virksomheder, hvor Miljøstyrelsen er myndighed.
Miljøgruppen fører regelmæssigt tilsyn med:
- Miljøgodkendte virksomheder (omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2)
- Mindre forurenende virksomheder (omfattet af bilag 1 i Brugerbetalingsbekendtgørelsen). Det kan være virksomheder som mindre maskinfabrikker, trykkerier og vognmandsvirksomheder
- Autoværksteder, som er omfattet af Autoværkstedbekendtgørelsen
- Maskinværksteder (omfattet af Maskinværkstedsbekendtgørelsen)
- Fyringsanlæg (omfattet af Miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg)
- Husdyrbrug med godkendelser/tilladelser
- Husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold (anmeldt før 2017)
Hedensted Kommune fører ikke tilsyn med alle virksomheder og husdyrbrug lige ofte. Ud fra en miljørisikovurdering udvælges de virksomheder og husdyrbrug, hvor sandsynligheden for en uacceptabel miljøpåvirkning, og konsekvensen ved miljøpåvirkningen er størst. Der bliver ført tilsyn oftere på disse end på de øvrige virksomheder i kommunen.
Alle virksomheder/husdyrbrug med regelmæssigt tilsyn får dog tilsyn minimum hvert 3. eller 6. år afhængig af størrelsen/typen af husdyrbrug/virksomhed.
Læs mere om miljøtilsyn
Der er krav om at tilsynsmyndigheden skal offentliggøre en tilsynsplan på Miljøstyrelsens hjemmeside Digital Miljøadministration
I Hedensted Kommunes tilsynsplan kan du bl.a. du læse om hvordan miljøtilsyn planlægges og udføres. Du kan også læse om samarbejdet med andre myndigheder. Derudover findes en oversigt over de virksomheder og husdyrbrug i kommunen, der potentielt har den største påvirkning af miljøet.
Kommunen skal hvert år sende en indberetning til Miljøstyrelsen om det foregående års miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Formålet er at sikre, at kommunerne overholder deres forpligtelse med hensyn til antal tilsyn. Af indberetningen skal en vurdering af målopfyldelsen fremgå. Desuden fremgår antallet af virksomheder, antal godkendelser samt ressourceforbruget i form af opkrævet brugerbetaling til tilsyn og godkendelser.
Tilsynsrapporter som skal offentliggøres, kan ses på Digital Miljøadministration hvor virksomheder og husdyrbrug, kan søges frem.