Sygemeldinger og arbejdspladsfastholdelse
Der findes flere tilbud til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere eller medarbejdere med nedsat arbejdsevne.
Sygemeldinger og arbejdspladsfastholdelse
Skal vi sammen forebygge sygefravær og skabe et arbejdsliv i balance?
Arbejdsliv Hedensted hjælper både private og offentlige virksomheder - og deres ansatte i at skabe et sundere arbejdsliv både fysisk og mentalt. Vi tilbyder gratis rådgivning og støtte til medarbejdere og ledere, der oplever konkrete sundhedsmæssige udfordringer, som påvirker trivsel og arbejdsevne - og som kan føre til sygemelding.
Vi tilbyder:
- trivselssamtaler – støtte til selvhjælp ved stress, mistrivsel og andre udfordringer
- sundhedsfremme – inspiration til sundere livsstil og de kommunale tilbud
- træning på arbejdspladsen – få hjælp til at komme i gang, individuelt eller som gruppe
- arbejdspladsindretning og ergonomi – vejledning tilpasset den enkelte medarbejder
- kompensation på arbejdspladsen - bevilling af hjælpemidler og personlig assistance.
Gevinster for alle:
- En attraktiv arbejdsplads med arbejdsglæde og trivsel
- Færre sygedage og højere produktivitet
- Bedre fastholdelse på arbejdspladsen.
Kontakt os for en uforpligtende samtale – vi kommer også gerne ud til jer
Christina Madsen
Mobil: 23 61 74 78
E-mail: christina.madsen@hedensted.dk
Mads Dalsgaard
Mobil: 23 20 65 22
E-mail: mads.dalsgaard@hedensted.dk
- Lad os sammen skabe et arbejdsliv i balance.
Fra 1. juli 2026 bliver opfølgningen på sygemeldte medarbejdere mere målrettet. Medarbejdere, der har et job at vende tilbage til, skal som udgangspunkt ikke have en løbende opfølgning med kommunen, hvis de forventer at kunne vende tilbage til arbejdspladsen i fuldt omfang indenfor 26 uger fra 1. fraværsdag.
De nye regler ændrer ikke på de grundlæggende frister. Du skal stadig holde kontakt, indkalde til sygefraværssamtale og anmelde fraværet, hvis du vil søge refusion. Men fra 1. juli 2026 skal du følge forløbet tættere. Hvis sygdommen udvikler sig anderledes end forventet, er det dig som arbejdsgiver, der skal reagere og kontakte kommunen.
Det skal du især være opmærksom på
- Senest efter fire uger skal du have indkaldt medarbejderen til den lovpligtige sygefraværssamtale
- Du skal typisk anmelde fraværet og søge refusion på virk.dk inden for fem uger
- Senest efter otte uger vurderer kommunen, om medarbejderen forventes at være syg i mere eller mindre end 26 uger, og om der er behov for hjælp fra kommunen
- Hvis medarbejderen forventes tilbage inden 26 uger, og der ikke er behov for hjælp, har medarbejderen som udgangspunkt ikke samtaler med kommunen
- Du kan kontakte kommunen, hvis sygdommen ændrer sig, eller hvis der opstår behov for støtte.
I JobHedensted kan vi hjælpe med sparring om mulighederne under et sygeforløb, deltagelse i fælles møder med medarbejder og virksomhed, planlægning af gradvis tilbagevenden til arbejdet, rådgivning om alternative arbejdsopgaver og fleksible løsninger, vejledning om hjælpemidler og handicapkompenserende ordninger og forebyggende rådgivning og støtte til medarbejdere og ledere ved sundhedsmæssige udfordringer, der påvirker trivsel og arbejdsevne, og som kan medføre sygefravær – kontakt ArbejdslivHedensted.
For yderligere information kontakt chef for Arbejdskraft Marianne Gro Bank.
Hvis en medarbejder er sygemeldt i en længere periode eller med jævne mellemrum, kan JobHedensted hjælpe med at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen.
JobHedensteds fastholdelsesteam hjælper meget gerne dig og din virksomhed med at sætte gang i tiltag, der fastholder eller bringer medarbejderen tilbage på jobbet.
Kontakt JobHedensted for at høre mere.
På hjemmesiden for videnscenter CABI kan du finde viden og guides til, hvordan du forebygger længere tids sygemeldinger hos dine medarbejdere, og hvilke ordninger du så kan bruge.
For at fastholde en medarbejder med nedsat arbejdsevne kan du få hjælp til
- individuelt tilpassede arbejdsredskaber
- ansættelse af personlig assistent i op til 20 timer ugentligt
- mulighed for refusion for fravær pga. kronisk sygdom (§ 56-erklæring).
Kontakt JobHedensted
Telefon: 79 75 54 00
Telefon- og åbningstider
| Mandag | 09:00 – 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 – 15:00 |
| Onsdag | 09:00 – 15:00 |
| Torsdag | 09:00 – 17:00 |
| Fredag | 09:00 – 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Skriv til JobHedensted
Send Digital Post til JobHedensted
JobHedensted
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted