Autisme netværksgruppe
Netværksgruppe til dig med autisme tæt på livet.
I netværksgruppen mødes vi i trygge rammer for at dele erfaringer, oplevelser og tanker om livet med autisme tæt inde på livet – hvad enten det handler om udfordringer i hverdagen, glæderne ved små sejre eller det, der kan være svært at tale om andre steder.
Her er der både åbenhed og tryghed, og du møder andre, der forstår dig, fordi de selv står i lignende situationer. Samtalerne kan give nye perspektiver, inspiration og støtte – og måske også et fællesskab, der rækker ud over møderne.
Netværksgruppen er et sted, hvor alle deltager på lige fod, og hvor du kan være dig selv uden forklaringer, og hvor vi sammen kan styrke hinanden i at finde veje til mere overskud, trivsel og hverdagsglæde.
Gruppen ledes af en frivillig facilitator, som er ordstyrer og sikrer, at I har nogle fælles sociale spilleregler, som overholdes, så alle oplever et trygt rum, hvor samtalerne kan foregå.
Autisme netværksgrupper
Du kan deltage, hvis du:
- Har en autisme diagnose
- Er over 18 år (grupperne inddeles i 18-29 år og 30+ år)
- Vil dele dine erfaringer og kan lytte til andre
- Har lyst og overskud til at deltage i en gruppe med 5-8 deltagere og melder afbud, hvis du bliver forhindret
- Ikke har et aktivt misbrug.
Det er gratis at deltage og kræver ingen henvisning.
Der føres ingen notater om din deltagelse.
Vi har netværksgrupper for personer i forskellige aldre med en autisme diagnose.
Grupperne inddeles i 18 - 29 år og 30+ år.
Tid og sted:
- Hvor: Sundhedshuset i Løsning, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning
- Hvornår: Hver anden uge, 2 timer pr. gang
- Tidspunkt: En hverdag, eftermiddag eller aften
- Varighed: 7–10 mødegange
- Opstart: Når der er minimum 5 tilmeldte
Har du lyst til at være med?
Kontakt Fællesskabskoordinator Signe Nordahl på signe.nordahl@hedensted.dk eller telefon 21 25 15 58.
Du vil blive inviteret til en forsamtale, hvor vi sammen finder ud af, om forløbet er det rette tilbud for dig.
Signe M. Nordahl
Fællesskabskoordinator
Mobil: 21 25 15 58
E-mail: signe.nordahl@hedensted.dk