Praktiske informationer
Vi kan godt forstå, at du har mange spørgsmål, når du skal flytte på plejehjem.
Her kan du finde svar på de fleste af dem, inden du flytter på Kærminde Plejehjem.
Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Her kan du læse mere
Fra november 2014 blev det lov, at alle borgere skal have oprettet en digital postkasse, men man har mulighed for fritagelse ved, at henvende sig til sin kommune.
Vælger man at beholde sin digitale postkasse skal man være opmærksom på at indkaldelse til for eksempel sygehus og læge kommer via digital postkasse.
På DialogNet, kan du læse lidt om hverdagen på Kærminde, følge med i dagens menu og få andre praktiske informationer.
Det er typisk medarbejdere, ledere, kommune og frivillige, der ligger indholdet på siden.
Du kan få adgang via telefon, tablet og din computer.
Kontakt personalet for mere information og for at få dit brugernavn og din adgangskode.
Egen fodplejer
Har man sin egen fodplejer som man gerne vil beholde, når man flytter på Kærminde, er naturligvis en mulighed.
Tilknyttet fodplejer
Det er også muligt at benyttet Kærminde Plejehjems tilknyttede, statsautoriserede fodterapeut, som kommer forbi ca. en gang om måned.
Hun tilbyder fodbehandling alt efter behov og ønske.
Betalingsmuligheder:
· Mobilpay: 424543
· Bankoverførsel: reg:6128 kontonr:0021299979
· Faktura kan fremsendes via e-mail eller sms
Hvis man har spørgsmål angående betaling eller behandling er man altid velkommen at kontakte: tirsdag, onsdag og fredag tlf: 75 89 11 44 eller på tlf: 28 28 43 02
Tilskud til fodbehandlinger
Der er mulighed for følgende tilskud til fodbehandlinger:
· Regionstilskud med en lægehenvisning til diabetiker, leddegigt og nedgroet negle
· Tilskud fra Sygesikring Danmark i gruppe 1 og 2
· Kommunaltilskud som Helbredstillæg (dette er formuebestemt)
Det er ens eget ansvar at forsikre ens indbo i sin lejlighed.
Der gælder de samme regler i en lejlighed på Kærminde som i en anden bolig, at skulle uheldet ske eks. brand eller indbrud, er der desværre ikke noget, der dækker, hvis man ikke har en indboforsikring.
Vi anbefaler, at hvis man har dyre smykker og andre værdigenstande, at disse opbevares hos pårørende.
Der er mulighed for at benytte en frisør, der besøger husene.
Se opslagstavlen i dit hus.
Beboerne er velkomne til at afholde et kaffe arrangement for max. 10 personer på deres fødselsdag. Arrangementet er uden beregning.
På dagen kan man også kommer med ønsker til menuen på afdelingen.
Beboerens kontaktperson sørger for at udlevere fødselsdagsseddel til køkkenet, som skal udfyldes og afleveres senest 14 dage før fødselsdagen.
Det er også muligt at låne daghjemmet. Det kan du læse mere om under Lån af lokaler.
Gæster er altid velkomne. Ved flere besøgende på en gang, kan man opleve, at personalet beder om at tage ophold i egen lejlighed. Det gør vi for at tage hensyn til de andre beboer.
Som beboer på Kærminde har man sin egen praktiserende læge. Det kan være en fordel at skifte til et lægehus i Hedensted, da det ikke er alle læger, der vil køre på hjemmebesøg hvis det er langt.
Det er muligt at låne daghjemmet på Kærminde Plejehjem i forbindelse med fejring af en beboer.
Reservation af daghjemmet samt bestilling af forplejning skal ske til Køkkenet på nr. 24523575
Hverdage: Efter kl.17.00
Weekender og helligedage: Hele dagen
Antal personer: Max 16 stk.
Daghjemmet skal efterlades på følgende måde:
- ALT skal være vasket op og sat på plads (opvaskemaskinen skal være tømt)
- Bordene skal være tørret af + gulvet være fejet.
- Alt skrald skal smides ud i containerne.
Som beboer på Kærminde får du din medicin fra Hedensted Apotek.
Personalet har ikke mulighed for at hente medicin på apoteket, men hvis du eller dine pårørende laver en betalingsaftale, bringer apoteket ud for et mindre beløb.
Dine pårørende kan også lave en aftale med personalet, hvis de ønsker at hente medicinen selv.
Kærminde Plejehjem har lavet en lille huskeliste som du og dine pårørende kan bruge, når du skal flytte ind.
Husk at alt tøj/linned skal have navn og/eller lejlighedsnummer påsat (navnelapper kan købes på flere hjemmesider).
Dette skal du selv medbringe | Bemærkninger |
---|---|
Alm. vaskeklude, store og små håndklæder, gæstehåndklæder, stofbleer (til nedre hygiejne) |
- |
Dyner og puder (skal kunne vaskes på 60 grader). |
- |
Sengelinnede: mindst 2 sæt sengetøj, stræklagner og stiklagner |
- |
Lille vaskefad/bajle til nedre hygiejne |
- |
Tæppe til at have over sig |
- |
Personlige produkter: |
- |
Almindeligt indbo: Eksempelvis yndlingsstol, lille spisebord, stole, tv mm. |
- |
Hjemmesko/sandaler til indendørs brug |
- |
Tøj til mindst 1 uges forbrug: Undertøj, strømper, strømpebukser, kort-/langærmede skjorter og bluser, bukser, nederdel, varme trøjer |
- |
Overtøj |
- |
Relevant fodtøj |
- |
Til tekøkkenet: Viskestykker, karklude, opvaskemiddel, opvaskebørste, service og bestik |
- |
Kinabog (notesbog): Til beskeder fra personalet og omvendt |
- |
Store doseringsæsker til 14 dages (kan købes på apoteket og diverse webshops) |
- |
Gulvsvaber til badeværelset minimum 150 cm. lang |
- |
Din post lægges på kontoret i det hus, du hører til.
Du er velkommen til at lave andre aftaler med personalet.
Lejligheden rengøres hver 2. uge. Vinduerne udvendigt bliver pudset 2 gange om året.
Hovedrengøring og vinduespudsning indenfor skal du selv sørge for sammen med dine pårørende.
Boligforening tilbyder ikke ekstra rengøring.
Man må gerne ryge i egen lejlighed på Kærminde. Da lejligheder er personalets arbejdssted, skal der installeres en luftrenser. Det er muligt at leje en luft renser af kommunen. Læs mere om det i folder om “Røgfrit miljø” (link til pdf fil som ligger på medarbejder net)
Som en del af de faste udgifter på Kærminde Plejehjem skal du betale 200 kr. om måneden til vores Servicepakke.
Servicepakken betaler for en del af de ting, der bruges til dagligt på plejehjemmet, for eksempel toiletpapir, rengøringsmidler og blomster på fællesarealerne.
Beløbet på 200 kr. bedes indbetalt hver 1. i måned på nedenstående konto i Middelfart Sparekasse med oplysninger om beboernavn samt lejlighedsnummer (vi anbefaler at der laves en fast månedlig bankoverførsel)
Reg.nr.: 1681
Konto nr.: 3233564868
Taksterne kan reguleres med mindst 1 måneds varsel til den 1. i en måned.
Der ydes ikke refusion ved fraflytning, sygehusophold og andet fravær.
Listen neden for indeholder eksempler på produkter, som købes via servicepakken, og er ikke udtømmende.
Produkter til brug i egen bolig:
• Alle rengøringsmidler (miljøvenlig)
• Toiletpapir og køkkenruller
• Toiletbørste
• Skum klude / engangs vaskeklude
• Affaldsposer
• Vask af rengøringsklude
Produkter til brug i fællesarealer:
• Materialer til borddækning
• Vask af klude, duge, dækkeservieter
• Blomsterne på fællesarealer
Man kan tilmelde sig omsorgstandplejen via at udfylde blanket som man kan få hos afdelingens sygeplejerske.
Du kan også finde blanketten og læse mere på tandplejens egen hjemmeside
Årlig brugerbetaling er på max 610 kr.
Der afregnes efter hver besøg indtil maxbeløbet er opnået.
Man er også velkommen til at benytte sin vanlige tandlæge.
Alle lejligheder er installeret med tv boks fra Waoo boks. Waoo skal kontaktes i forbindelse med åbning af tv-pakke.
Det er en forudsætning at dit TV understøtter DVB-C, for at kunne modtage vores kanaler.
Standarten understøttes af alle nyere TV-modeller
Bemærk at analog TV ikke længere understøttes.
Husene har egne vaskemaskiner og tørretumbler, og beboernes tøj vaskes individuelt efter behov.
Det koster 10 kr. pr. vask eller tørretumbler og der afregnes via huslejen.
Du kan aftale med personalet, om du ønsker tøjet lufttørret på bøjle fremfor at få det tørretumblet.
Desværre har vi ikke mulighed for at vaske uldvask særskilt med uldvaskemiddel.
Det er ikke muligt at have havemøbler, hvis lejligheden ikke har flisebelagt terrasse.
Du er i stedet meget velkommen til at benytte havemøbler i de fælles udendørsarealer.
Boligforeningen tillader ikke fuglebræt på terrassen.
Kontakt Center for Visitation & Hjælpemidler
Ny Skolegade 4
8723 Løsning
Telefon 79 75 58 20
Telefontider
Mandag | 09:00 – 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 12:00 |
Onsdag | 09:00 – 12:00 |
Torsdag | 09:00 – 12:00 |
Fredag | 09:00 – 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben