Udvalget for Vækst & Klima gives en status på arbejdet med udviklingsperspektiver for Juelsminde havneområde.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Vækst & Klima besluttede på møde den 7. november 2022 at igangsætte en komprimeret proces, hvis formål er at få identificeret og udfoldet udviklingsperspektiverne for havneområdet i Juelsminde med fokus på byudvikling, turismeudvikling og kommercielle muligheder. Dette skal ske på baggrund af dels de eksisterende planer for området, dels i dialog med nøgleaktørerne omkring havnen.
Arbejdet med udviklingsperspektiverne skal sikre fornyelse og forbedring af turismeproduktet ved at gøre området omkring Juelsminde Havn mere attraktivt, så det styrker turismen og bidrager til at drive en bæredygtig udvikling i området. Konkrete projektforslag skal fremhæve områdets potentialer med respekt for natur, miljø og kultur. Projektforslagene skal endvidere understøtte en transformation af området, så det inspirerer til ophold, aktiviteter, events og anden kommerciel aktivitet. Målet med udviklingsperspektivet er at danne grundlag for at tiltrække private investeringer og søge tilskud fra statslige puljer og fonde, som kan bidrage til at styrke turismen og udviklingen i Juelsminde.
Der er siden beslutningen i november nedsat en nøglegruppe bestående af repæsentanter fra Juelsminde Havn og Marina, Juelsminde Visionsråd, Juelsminde Digelag, Kystlandet samt Hedensted Kommune. Gruppen faciliteres af Arkitema, Cowi samt Destinationlab, som ligeledes har til opgave at udarbejde udviklingsperspektivet.
Første møde har været afholdt i nøglegruppen, og mødets formål var at indhente viden fra nøgleaktørerne samt gennemføre en fælles kortlægning af potentialer og udfordringer. På mødet kom der ligeledes en række nye udviklingsidéer på bordet til fælles vurdering og videreudvikling. Andet møde afholdes medio februar, og formålet med dette møde vil være at dele forslag til udviklingsperspektiver med aktørerne og få deres vurdering og input til det afsluttende arbejde.
På mødet i udvalget for Vækst & Klima vil der blive givet en status på det foreløbige arbejde, og de foreløbige tanker, ideer og overvejelser for området vil blive præsenteret.
at | udvalget for Vækst & Klima drøfter status på arbejdet med udviklingsperspektiver for Juelsminde havneområde. |
Udvalget for Vækst og udvikling drøftede udviklingsplanerne.