Udvalget for Vækst & Klima får en orientering om Tørring Bydelsplan og skal drøfte den videre proces mod realisering af Tørrings nye bydel.
Ingen bemærkninger
Bydelsplanen blev drøftet på temamødet for Byrådet den 27. februar 2019 og på udvalgsmødet for Politisk Koordination og Økonomi den 13. maj 2019. Der blev valgt en politisk styregruppe for projektet bestående af Kirsten Terkildsen, Hanne Grangaard og Hans Vacker.
Der blev igangsat en større borgerdeltagelsesproces i 2019 og der blev indsamlet ca. 350 idéer, som blev samlet i et idékatalog.
På baggrund af borgerdeltagelsesprocessen udarbejdede styregruppen forslaget til ”Tørring Bydelsplan”, som blev præsenteret på et udvalgsmøde for Politisk Koordination og Økonomi den 16. november 2020. Herefter besluttede Byrådet den 27. januar 2021 at sende forslaget til kommuneplantillæg nr. 28 for Tørring og Tørring Bydelsplan i høring, og efter høringsperioden blev planen endeligt godkendt i byrådet den 23. juni 2021.
Tørring Bydelsplan er udarbejdet med baggrund i arbejdet med Tørring Masterplan og Kommuneplan 2017-2029.
Tørring Masterplan
Tørring Masterplan beskriver strategier, der er vigtige for byen og dens udvikling. I Masterplanen bliver der lagt vægt på, at Tørring skal udvikle sig i nordvestlig retning, og at udviklingen af boligområder skal ske som mindre boligenklaver, der lægger sig i landskabet. Naturen og vandet skal være genkendelige elementer, der er med til at skabe en samlende identitet i området. Samtidigt skal der skabes forbindelser gennem området, der knytter sig til byen.
Tørring Bydelsplan
Byrådet besluttede i 2019 at igangsætte udarbejdelsen af en bydelsplan for området i Tørring Vest med det formål at sikre, at den nye bydel skommer til at hænge ordentligt sammen med den nuværende by.
Bydelsplanen har til formål at skabe en samlet og helhedsorienteret udvikling af Tørring, hvor byens karakter understreges og styrkes i de fremtidige boligområder. De rekreative arealer/bynære naturarealer skal have et ejerskab hos, og give merværdi til hele byen. Bydelsplanen skal udgøre grundlaget for fremtidige lokalplaner og projekter.
Processen mod en ny bydelsplan
Det er vigtigt, at bydelen ikke kun fysisk hænger godt sammen med den nuværende by, men også at den bliver en naturlig del af Tørring at bruge og bevæge sig i for de nuværende Tørringborgere. Derfor blev det besluttet at igangsætte en større borgerdeltagelsesproces. I perioden fra august til december 2019 blev der indsamlet ca. 350 idéer til Tørring Bydelsplan under blandt andet borgermøder, projektforløb med Tørring Skole og gymnasiet, tur på sti, borgermesse, mails og via hjemmeside med videre.
Borgernes idéer blev samlet i et idékatalog, som løbende er bearbejdet og ligger klar til fremtidig brug.
Overordnet beskrivelse af Tørring Bydelsplan
Ud fra den overordnede vandhåndteringsplan er den blå struktur placeret der, hvor vandet naturligt løber og samles. Her har borgernes idéer været med til at præge placeringerne af den blå struktur. Omkring den blå struktur lægges den grønne struktur i form af natur- og rekreative arealer. Dermed gøres den blå struktur mere robust, samtidigt med at den kan bidrage til den rekreative værdi i området. Den grønne struktur skal videreføre karaktertrækkene fra engarealerne i området med mindre beplantningsklynger.
Kommuneplanrammerne er tilpasset efter den blå og grønne struktur, og beskriver ikke nærmere bebyggelsesregulerende bestemmelser, andet end at boligerne skal placeres som enklaver i landskabet, og at udviklingen af området skal ske ud fra bydelsplanen.
I bydelsplanen er der tegnet nogle rekreative stier ind på tværs af de grønne strøg. Dette er udelukkende principper, og der skal arbejdes videre med hvor, hvor mange, hvilken type og anvendelse de rekreative stier skal have.
Langs Viborg Hovedvej skal placeres en støjafskærmning i form af støjvolde/bakker af varierende højde og form. Ved Melhede Bæk og Gudenåen åbnes afskærmningen, således trafikanterne på hovedvejen kan få et kig ind over de store grønne strøg og byen.
at | Udvalget for Vækst & Klima tager orienteringen til efterretningen. |
Udvalget for Vækst & klima tog orienteringen til efterretning
Kommunalbestyrelsen bedes drøfte, om det almene boligselskab Alfabo kan få lov at købe to kommunale grunde i Ølholm samt at projektet indgår i en samlet sag om prioritering af nye almene boliger i Hedensted Kommune i forbindelse med budgetforhandlingen 2024
Salg af de to grunde vil indbringe kommunen en salgsindtægt på 2,4 mio. kr. Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden er 3,5 mio. kr. Det betyder en nettoudgift for kommunen på 1,1 mio. kr.
Sagen kan medtages ved budgetforhandlingerne for 2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Hedensted Byråd har den 23. juni 2021, sag nr. 131, vedtaget lokalplan 1121 for et boligområde ved Guldagervænget i Ølholm
Hedensted Byråd har den 27. oktober 2021, sag nr. 189, godkendt anlægsbevilling til byggemodning af Guldagervænget etape 3, Ølholm, som omfatter byggemodning af 11 åben-lav parceller og 2 tæt-lav parceller med mulighed for 8 boligenheder.
Kommunalbestyrelsen har den 28. september 2022, sag nr. 169, godkendt fastsættelse af minimumspriser for Guldagerparken i Ølholm forud for udbudsperioden den 5. – 24. oktober 2022. Ingen grunde blev solgt i udbudsperioden.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. august 2022, sag nr. 143, en prioriteret rækkefølge for de sager om almene boliger, som forvaltningen havde modtaget.
Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra det almene boligselskab Alfabo, som har undersøgt mulighederne for yderligere udvikling af almene boliger i Hedensted Kommune.
I Ølholm har kommunen to byggegrunde til tæt-lav til salg, og dem ønsker Alfabo at købe for at udvikle til almene familie- og ældreboliger.
For at det almene boligselskab Alfabo kan få lov at købe de to grunde, skal Kommunalbestyrelsen godkende købet jf. LBK nr. 1877 af 27. september 2021: Bekendtgørelse af lov om almene boliger med videre §26, som fastsætter, at erhvervelse af ejendomme kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Dertil kommer, at der skal findes finansiering til indskud til Landsbyggefonden på 10 %.
Guldagerparken 10 og 12 i Ølholm har en samlet købssum på 2.400.000 kr.
Grundene har været udbudt uden salg. Ved at sælge til et alment boligselskab er der en vis sikkerhed for en gennemførsel af projektet. Hvilket på sigt kan medføre, at der kommer gang i salget af yderligere grunde i området.
Alfabo ønsker, at opføre 8 almene familieboliger på hver 95 m2, i alt 760 m2, samt 8 almene ældreboliger på hver 85 m2, i alt 680 m2.
Det medfører nedenstående beregning:
Maksimumbeløb familieboliger: 16.979.000 kr. Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden på 10% udgør 1.697.900 kr.
Maksimumbeløb ældreboliger: 18.162.800 kr. Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden på 10% udgør 1.816.280 kr.
Grundkapitalindskud til Landsbyggefonden i alt 3.514.180 kr.
Da alle midler til nye almene boliger er prioriteret for 2023, vil en gennemførsel af projektet kræve at indskud til Landsbyggefonden finansieres via et træk i kassebeholdningen. Det anbefales derfor, at sagen indgår i prioriteringen af almene boliger i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Gældende planlægning
Projektet er omfattet af lokalplan 1121 for et boligområde ved Guldagervænget i Ølholm. Jf. lokalplanen var der planlagt for i alt 4 boliger på hver grund. Da boligselskabet ikke udstykker de enkelte boliger på egen grund, vurderes det, at det er muligt at realisere projektet inden for den gældende planlægning.
Bosætning i balance
Et af kerneelementerne i bosætningsstrategien er nærhed til det, der betyder noget. Det handler om at kunne blive boende i den by, som man føler sig hjemme i, at bo i nærheden af de steder man kender og tæt på de relationer og det fællesskab, som man er del af. Det handler om at kunne blive boende i sit lokalområde igennem forskellige livsfaser.
For at sikre, at kommunen kan tilbyde de rigtige boliger til de forskellige livsfaser, er det vigtigt at vores lokalsamfund er opbygget af blandede boligområdet samt forskellige boligtyper, og at vi har en sund balance mellem private- og almene aktører. Dermed bliver udbuddet af ældreboliger til den rigtige pris en vigtig del af flyttekæden.
På nuværende tidspunkt kan kommunen ikke tilbyde almene ældreboliger i Ølholm jf. oplysninger fra Landsbyggefonden.
Prioritering af nye almene boliger
Projektet er ikke omfattet af prioriteringen af nye almene boliger, som Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 31. august 2022.
Dette projekt er indkommet på baggrund af en screening foretaget af det almene boligselskab Alfabo, hvor der var kommunal jord til salg, som var udlagt til tæt-lav boliger.
Nye ønsker til almene boliger, som indkommer, uden de er del af et kommunalt udbud eller køb af kommunal jord på almindelige vilkår, vil blive samlet og forlagt Kommunalbestyrelsen til prioritering årligt, på samme måde som det blev gjort på mødet den 31. august 2022, som del af en kommende procedure for udvikling af almene boliger.
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Alfabo
LBK nr. 1877 af 27. september 2021: Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. §26
at | drøfter om boligselskabet Alfabo må købe de to grunde i Ølholm |
at | Alfabo meddeles, at projektet vil indgå i en samlet sag om prioritering af almene boliger i forbindelse med budgetforhandlingerne 2024 |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede sagen og anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele Alfabo, at projektet vil indgå i en samlet sag om prioritering af almene boliger i forbindelse med budgetforhandlingerne 2024.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte om kommuneplantillæg nr. 13 skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til ændringsforslagene.
Ingen bemærkninger.
28. september 2022: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 177:
25. januar 2023: Kommunalbestyrelsen besluttede under punkt 14:
Kommuneplantillægget har til formål at udlægge et rekreativt område som tilføjelse til campingpladsen på Hjarnø. Kommuneplantillægget udlægger derfor en ny kommuneplanramme i landzone til rekreative formål og med en specifik anvendelse til "campingplads og vandrehjem". Kommuneplantillægget sætter en maksimal bebyggelsesprocent på 5%, en maksimal bygingshøjde på 4 meter og et maksimalt antal etager på 1.
Udvidelsen af kommuneplanrammen er en forudsætning for, at der kan meddeles en landzonetilladelse til at udvide campingpladsen med et aktivitetsområde på 1 hektar.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter hele matrikelnummer 6h, Hjarnø By, Hjarnø, og udgør et areal på cirka 3,3 hektar. Den sydligste del anvendes i dag som campingplads, og er omfattet af landsbyrammen 1.L.09. Se planområdets placering og afgrænsning på bilag 1.
Offentlig høring
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 2. februar 2023 til den 2. marts 2023.
Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planforslaget. Dog har dialog med Miljøstyrelsens enheder "Arter og naturbeskyttelse" og "Landskab og skov" samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen, medført følgende ændringsforslag:
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 kan ses af dette link, og vedhæftet som bilag 2.
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens § 23c. Der er gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag i perioden fra den 27. oktober 2022 til den 10. november 2022. Der er indkommet 2 bemærkninger i høringsperioden.
Bemærkningerne vedrører primært ønsker om, at kommuneplantillægget anviser hensyn til:
• Natur- og dyrelivet,
• områdets udtryk og karakter,
• bevaring af udsigt, samt
• rekreative kvaliteter for øens beboere, børn og turister.
Disse ønsker er blevet indarbejdet i kommuneplantillæggets rammetekst som opmærksomhedspunkter, for at sikre hensynene ved ændringer inden for rammen.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
at | kommuneplantillæg nr. 13 vedtages vedtages endeligt med ændringerne beskrevet i sagsfremstillingen. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage kommuneplanstillæg nr. 13, som beskrevet i sagen.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til, om forslag til tillæg nummer 53 til Spildevandsplanen kan sendes i offentlig høring. Samtidig skal udvalget godkende, at afgørelsen af konklusionen af miljøvurderingsscreeningen offentliggøres, når den har været i høring hos eksterne myndigheder.
Der er ingen direkte økonomi i forhold til det kommunale budget. Projektet har indflydelse på Hedensted Spildevands økonomi.
Denne sag har relation til lokalplan 1175, som behandles i Udvalget for Teknik & Miljø.
Dette tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet for at danne plangrundlag for spildevandskloakering af lokalplanområde 1175, Boliger ved Melhedevej, Tørring. Tillæggets geografiske afgrænsning kan ses i bilag 1. Området er i dag ikke omfattet af Spildevandsplanen, men der er etableret spildevandskloakledning under Melhedevej, som aftager spildevand fra andre ejendomme langs vejen.
Det ønskes, at området spildevandskloakeres, og at tag- og overfladevand håndteres privat inden på egen grund. Forslag til tillæg nummer 53 kan ses i bilag 2.
Forvaltningen bemyndiges til at igangsætte den nødvendige planproces med efterfølgende orientering af udvalget.
Jf. delegation, godkendt under punkt 197 den 16. december 2020 af daværende Byråd, vil tillægget til Spildevandsplanen blive endeligt vedtaget administrativt umiddelbart efter udløb af den 8 ugers offentlige høring, såfremt der ikke er indgået nogle bemærkninger til tillægget. Forvaltningen vil efterfølgende orientere udvalget om, at tillægget til Spildevandsplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort uden bemærkninger.
Miljøvurdering
Der er foretaget en miljøscreening af forslaget til tillægget til Spildevandsplanen, hvori det er blevet vurderet, at planlægningen ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Screeningen kan ses af bilag 3.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen skal eksterne myndigheder i perioden den 15. marts til den 29. marts 2023 have mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af forslaget til tillægget. Skulle der komme høringssvar vil disse blive indarbejdet i miljøscreeningen, og det vil blive vurderet, om disse har betydning for kommunens afgørelse.
På baggrund af den nuværende viden udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Forslag til tillæg nr. 53 skal efter politisk godkendelse fremlægges i mindst 8 ugers offentlig høring på Hedensted Kommunes hjemmeside. De berørte grundejere vil få individuel besked via digital post.
Lov om Miljøbeskyttelse (LBK nr. 5 af 3. januar 2023, § 32)
Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1393 af 21. juni 2021, § 5)
Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023, § 8, stk. 2)
at | forslag til tillæg nr. 53 til spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers offentlig høring. |
at | resultatet af miljøvurderingsscreeningen offentliggøres efter endt høring hos eksterne myndigheder. |
Udvalget for Vækst & Klima besluttede, at forslag til tillæg nr. 53 til spildevandsplanen sendes i offentlig høring samt at resultatet af miljøvurderingsscreeningen offentliggøres, når den har været i høring hos eksterne myndigheder.
Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte den videre proces for etableringen af de rammer, der skal til for vindenergi i kommunen i henhold til Strategisk Energiplan.
Ingen bemærkninger
Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2022 den Strategiske Energiplan 2023-2030.
Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen den 25. januar godkendt igangsætning for planlægning af to solcelleanlæg, ligesom Udvalget for Vækst & Klima den 6. marts har prioriteret de øvrige hidtil indsendte ansøgninger til større solcelleanlæg i Hedensted Kommune.
Den Strategiske Energiplan sætter, udover solcelleanlæg, også ambitioner for etablering af nye vindmøller i Hedensted Kommune. I Hedensted Kommune er der en positiv udpegning for vindmøller, og alle udpegninger undtagen en er i brug.
Med godkendelse af den Strategiske Energiplan, er der kommet retning på de politiske ønsker i forbindelse med etablering af vedvarende energianlæg i Hedensted Kommune. Heriblandt er der også kommet strategisk retning på hvilke politiske ønsker, der er til etableringen af vindmøller. For at imødekomme ambitionerne i den Strategiske Energiplan, målsætningen om lokal produktion af strøm svarende til forbruget inden for kommunegrænsen inden 2030 i Hedensted Kommunes DK2020 Klimaplan, samt den nationale målsætning om en firedobling af produktionen af sol- og vindenergi på land, spiller etableringen af vindmøller en central rolle.
Udvalget skal derfor drøfte den videre proces i forhold til de kommunale udpegninger for vindmøller.
Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter:
- Om der et ønske om et Open Call for nye positive udpegninger for vindmøller og eventuelle procesønsker.
- De nuværende retningslinjer for Vindmøller, jf. Kommuneplanen.
- Ønsker til arbejdsprocessen i forhold til kommuneplanens retningslinjer.
Vedhæftet som bilag:
- Kortbilag med oversigt over større vindmøller i Hedensted Kommune. (Grønne områder skitseret viser støjzoner, hvorfor selve udpegningsområdet er arealmæssigt væsentlig mindre. I alle grønne områder, undtaget dem med cirkler om, er der positivt udpegede områder, jf. Kommuneplanen. Tre områder er udpeget med mulighed for 100 meter vindmøller, jf. Kommuneplanen. Der er alene ét positiv udpeget areal, der i dag ikke er udnyttet, jf. grønne areal nord for Løsning).
Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
Planlovens §11a, stk. 1, nr. 5
at | udvalget drøfter og beslutter processen for det videre arbejde med vindenergi i kommunen |
Udvalget for Vækst & Klima drøftede processen for vindenergi i kommunen i henhold til Strategisk Energiplan. Forvaltningen bedes udarbejde et udkast til open call inklusiv information om statslige regler og opgradering af nuværende møller.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes forundersøgelser af klimalavbundsprojekter.
Der er givet tilsagn af Miljøstyrelsen til forundersøgelse (fase 1) og realisering ved anlæg og lodsejerkompensation (fase 2) på i alt 1602 hektar, med en bevilling på 128.000 kroner pr. hektar.
Af det samlede beløb kan 3% gå til forundersøgelse, svarende til 6.151.000 kroner.
Rådighedsbeløbet vil blive tilbageført efter endt afrapportering til- og udbetalt fra Miljøstyrelsen. Alle udgifter dækkes efter afholdt udgift, ved afslutning af hver fase.
Forundersøgelserne skal være afsluttet den 19. december 2024.
Forundersøgelsen (fase 1) bruges til at afklare tekniske løsninger og lodsejeres holdning til projekterne inden eventuel realisering (fase 2).
Såfremt udvalget godkender at projektet skal nyde fremme skal sagen oversendes til budgetforhandlingerne med henblik på finansiering i budget 2024.
Projektet kan derfor ikke igangsættes på nuværende tidspunkt.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Som en del af DK2020 klimaarbejdet - delmål C om udtagning af 500 hektar lavbundjord, er der fortaget screening af lavbundsjorder i Hedensted Kommune.
Screeningen og delmålet understøtter den nationale målsætning om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030.
Som en del af DK2020 arbejdet har forvaltningen indsendt en række områder i Hedensted Kommune, til vurdering af klimalavbundpotentiale hos Miljøstyrelsen.
Dette har ført til tilsagn igennem klimalavbundsordningnen, hvor der er bevilliget midler til forundersøgelse, anlæg og lodsejerkompensation af 1602 hektar.
Forundersøgelsen skal skabe vidensgrundlag for realiseringspotentialet, og skabe en tidlig og inddragende lodsejer proces.
Klimalavbundsordningen bygger på en frivilligordning og kan derved kun realiseres, hvis lodsejere af lavbundjord frivilligt er med i projektet.
Ejendomsretten for jord i klimalavbundsprojekter ophører ikke, men tinglyses blot, så området ikke må dyrkes eller drænes.
Beløbet på 6.151.000 kroner, ønskes anvendt i forbindelse med en forundesøgelse af klimalavbundsområder i kommunen.
Beløbet skal dække udgifterne til inddragende lodsejerprocesser, effekt beregninger af Co2 reduktion, kvælstof og fosfor, beskrivelser af nuværende forhold og udarbejdelse af konkrete projektforslag.
Der vil blive udsendt pressemeddelelse om tilsagn og oprettet en underside på klimasekretariatetshjemmeside som snarligt lanceres, hvor projektet kan følges.
Klimaloven 2020
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021
at | såfremt udvalget godkender, at projektet skal nyde fremme, skal sagen oversendes til budgetforhandlingerne med henblik på finansiering i budget 2024. Projektet kan derfor ikke igangsættes på nuværende tidspunkt. |
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler igangsætning af projektet og fremsender sagen til Økonomiudvalget for afklaring, om projektet kan igangsættes nu eller om det skal oversendes til Budget 2024.
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringerne til efterretning.
Intet at bemærke
Vedrørende sagen om boligudlæg:
Underskriftsside/godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt