Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1135 - Boliger på Horsensvej i Hedensted. Beslutningskompetencen til den endelige vedtagelse er uddelegeret til Udvalget for Teknik, ved beslutning i Hedensted Byråd den 24. april 2019.
Ingen bemærkninger
Hedensted Byråd vedtog den 24. april 2019 at fremlægge Lokalplanforslag for Lokalplan nr. 1135 - Boliger på Horsensvej i Hedensted i 4 ugers høring efter bestemmelserne i planloven. Byrådet vedtog samtidigt at fremlægge beslutningen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Forslag til Lokalplan 1135 er vedhæftet.
Forslag til Lokalplantillægget kan ses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/lokalplanid/493
Lokalplanforslaget har været i høring i perioden fra den 11. maj 2019 til den 8. juni 2019. Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planforslaget.
Der er mindre redaktionelle tilretninger.
Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra en privat bygherre. Lokalplan 1135 har til formål at muliggøre opførelsen af 7 tæt-lav boliger inden for lokalplanområdet.
Lokalplanområdet omfatter to ejendomme - Horsenvej 8A og 8B. På hver af de to ejendomme ligger der i dag et parcelhus. Husene vil blive nedrevet i forbindelse med projektet.
Den øvrige bebyggelse i det kvarter, hvor lokalplanområdet ligger, består af blandet åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.
Boligerne i lokalplanområdet bliver hver på 85 m². Bebyggelsesprocenten inden for lokalplanområdet må ikke overstige 40%. Bebyggelsens højde må ikke overstige 7 meter og der må maksimalt være en etage.
Med lokalplanens vedtagelse aflyses gældende lokalplan nr. 45 for det område, der omfattes af lokalplan nr. 1135.
Offentlig høring i perioden fra den 11. maj 2019 til den 8. juni 2019
Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Godkendes
Udvalget for Teknik bedes drøfte hovedprincipper for udarbejdelse af lokalplanen for Enorm Biofactory A/S med tilhørende kommuneplantillæg.
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Enorm har anmodet om principiel godkendelse af, at der udarbejdes en lokalplan og kommuneplantillæg for det på bilag 1 markerede område.
Enorm har adresse på Hedelundvej 15, som er en landbrugsejendom beliggende i landzone med tilhørende 124 ha jord. Enorm vil blive den første industrielle insektproduktion i Skandinavien, og virksomheden har ambitioner om at sætte høje standarder for kvalitet, biosikkerhed, fødevaresikkerhed, samt påvirkning af miljø- og klima. Målet er at komme så tæt som muligt på en 0-spildsproduktion, når sitet er fuldt etableret.
Det særlige ved projektet er, at der på samme site både udføres produktion af larver, hvilket kan defineres som en primærproduktion og landbrug, og høst og forarbejdning af larver, hvilket kan defineres som industri.
Enorm har i 2018 totalrenoveret 3200 m2 bygninger, hvortil de i 2019 ombygger staldene til fluestalde til reproduktion, vækststalde til produktion af larver, vask og logistik af vækstkasser, fødevaregodkendte lokaler til forarbejdning af larver og fødevarer, lager, samt laboratorie- og personalefaciliteter.
De 2300 m2 tidligere kalvestalde, der ikke er i drift i dag, forventes renoveret, inden de skal anvendes som lager. Enorm planlægger en samlet bygningsudvidelse på cirka 77% over cirka 5 år.
Der skal derfor udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Bygningerne vil blive placeret samlet. Principperne for bygningernes placering er vist som skitse på bilag 2. Der arbejdes med bygningernes konkrete placering i forhold til produktionsflow og sektionering af vækststalde.
Da en af de store fordele ved larveproduktion er, at man kan opdrætte dem vertikalt, og dermed reducere arealet til opdræt, forventes det at selve larvestaldene - 12.600 m2 – vil blive opført med en bygningshøjde på op til 7 meter. I området til råvarer og blanding af foder, vil der være et område på 500-600 m2, hvor der er behov for siloer med en forventet højde på 12 meter. Yderligere kan der blive behov for skorstene, vis højde endnu ikke er kendt.
Bygningerne opføres med hensyn til de omkringliggende omgivelser og vil få udseende af både landlig og industriel karakter. Der vil derfor blive taget hensyn til det visuelle udtryk gennem udformningen af facaderne. Bygningskroppenes langstrakte karakter vil blive brudt af tydelige gavlmotiver, der sammen med den mørke farve gør, at bygningerne indpasser sig i det omkringliggende landskab. Den omgivende beplantning vil underinddele facaderne og sikre en blød overgang mellem bygning og landskab.
Enorm planlægger at anlægge stier og græsarealer med enggræs, der inviterer omverdenen indenfor. De offentlige områder vil være tilgængelige som rekreative områder.
I dag anvendes der naturgas som energikilde. Enorm undersøger mulighederne for at udnytte en del af insekt frassen (insekt afføring) til at dække behovet for varme i produktionen, ved enten forgasning eller forbrænding.
Den 15. november 2018 blev der afholdt et orienteringsmøde med omkringboende og naboer.
Beslutningen meddeles ansøgeren.
at | der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i overensstemmelse med de ovenstående principper. |
Der arbejdes videre med lokalplantegning med særlig fokus på lugt fra virksomheden. Udslip af levende insekter skal beskrives.
Udvalget for Teknik bedes tage stilling til ansøgning om landzonetilladelse til 680 m² multihal og 400 m² tilbygning til Stenderup Skole, Hedenstedvej 38, 8781 Stenderup, matr. nr. 11AH Stenderup By, Stenderup (Bilag 1: Oversigtskort).
Ingen bemærkninger
Der er ansøgt om landzonetilladelse til opførelse af tilbygning til Stenderup Skole, som dels omfatter en multihal på ca. 680 m2 dimensioneret til 3 badmintonbaner / 2 volleybaner og en netto indvendig rumhøjde på 8 meter (Bilag 2: Indstillingsnotat). Et omkringliggende byggeri på ca. 400 m2 i én etage, som indeholder foyerareal, musikundervisningslokale, 2 kontorer, et klublokale, haldepot, 2 omklædningsrum samt tilhørende læreromklædning og toiletter, handicaptoilet med bad, rengøringsrum samt teknikrum (Bilag 3: Skitseforslag).
Ejendommen ligger i et område udpeget som værdifuldt kulturmiljø og klimatilpasningsområde i kommuneplanens retningslinjer. Der er ingen lokalplan for området og da Stenderup er en landsby, er det planlovens landzoneregler, der gælder. Kommuneplanramme 4.O.03 udlægger området til offentlige formål med uddannelsesinstitutioner som primær anvendelsestype. Det betyder, at der er åbnet mulighed for byggeri af netop den type, der er ansøgt om.
Administrationen foreslår en behandling på baggrund af tidligere ansøgning om et lignende projekt – dog dengang med en mindre hal på ca. 500 m², en placering længere mod øst og en højde på maksimalt 9,5 m. Projektet blev dengang sendt i nabohøring i 14 dage og inden for høringsfristen kom der 2 bemærkninger ind fra naboer til ejendommen. Det ene svar var et samlet høringssvar fra 3 ejendomme, - så i alt 4 ejendomme afgav høringssvar (Bilag 4: Nabobemærkninger). Der blev afholdt byggeudvalgsmøde om projektet umiddelbart efter. Projektet blev revideret til det nuværende med en hal på ca. 680 m², en maksimal højde på 8,5 meter og en ny placering længere mod vest.
Administrationen har efterfølgende modtaget bemærkning om frafaldelse af indsigelse fra nogle af de naboer, der i det første projekt kom med indsigelser, såfremt projektet placeres længere mod vest og højden ikke overstiger 8,5 meter (Bilag 5: Frafaldelse af indsigelse). Det skal dog bemærkes at dette nye og reviderede projekt ikke har været sendt i høring hos høringsberettigede naboer og andre interessenter. Der vil efter udvalgsmødet ske en efterfølgende høring, og såfremt der modtages nabobemærkninger til sagen, vil projektet blive forelagt en ny udvalgsbehandling i august måned 2019.
På baggrund af ovenstående beder administrationen Udvalget for Teknik om at drøfte sagen.
Beslutningen meddeles ansøger
Lov om planlægning, LBK nr. 287 af 16. april 2018, § 35, stk. 1
at | Udvalget for Teknik drøfter sagen |
Godkendes.
Såfremt der fremkommer indsigelser fra naboer, genoptages sagen.
Der skal tages stilling til takstfastsættelsen for de brugerfinansierede områder i forbindelse med budgettet for 2020.
Såfremt de foreslåede takster godkendes, vil de blive indarbejdet i budgetforslaget for 2020. Ved nedennævnte takster for dagrenovation forudsættes, der et forbrug af formuen på 3,136 mio. kr. Ved nedennævnte gebyrer vedrørende miljøafgifter forventes, der et forbrug af formuen på 0,392 mio. kr. Vedrørende genbrugsstationerne forventes udgifter og indtægter at balancere. Dette medfører et forbrug af kommunens likvide aktiver på 1,7 mio. kr. mere end det, der p.t. er afsat i budgetforslag 2020.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Beløbene i parentes er taksterne for 2019.
Skadedyr:
Gebyret dækker udgiften til skadedyrsbekæmpelsesfirmaet, der foretager rottebekæmpelsen, udgiften til rottespærrer i kommunale bygninger, database til styring af området samt administrative udgifter.
Taksten foreslås fastsat til 0,10 promille af ejendomsværdien (0,11 promille).
Affald:
Dagrenovation:
Ved udgangen af 2018 havde ordningen en formue på 17,36 mio. kr. - en stigning i formuen på 3,767 mio. kr. i forhold til primo 2018. Der var i 2018 budgettet afsat 2,3 mio. kr. til nye spande, men der blev kun brugt cirka 0,15 mio. kr. I budget 2019 er dette ændret til 0,15 mio. kr., hvorfor der ligeledes foreslås afsat 0,15 mio. kr. i budget 2020.
Den opsparede formue tænkes fortsat anvendt til løbende udskiftning af spande, men også som kapital i forbindelse med ny affaldsplan/nye affaldsordninger. Formuen forventes at blive brugt ved indførelsen af nye affaldsordninger i 2021 i overensstemmelse med den affaldsplan, som forventes vedtaget i 2020. Denne udgift kan alene beløbe sig til ca. 12 mio. kr. fordelt over 2021 og 2022.
Generelt foreslår administrationen, at nuværende takster fastholdes i 2020.
Den faste takst for 240 l foreslås uændret til 500 kr. inklusiv moms (500 kr.). Frivægten foreslås fastholdt på 130 kg/år. Den variable takst foreslås også uændret til 0,85 kr./kg inklusiv moms (0,85 kr.).
Pilotprojekter inden for dagrenovation:
Der er i 2019 igangsat tre pilotprojekter, som skal undersøge fremtidige muligheder for dagrenovation og kildesortering. Taksterne for disse er baseret på skøn over transport og affaldspriser. Ordningerne er så vidt muligt forsøgt at skulle hvile i sig selv. Eventuelle underskud dækkes af dagrenovationsordningen. Deltagere i pilotprojekterne er ved etablering af ordningen blevet lovet, at taksterne ikke ændres i pilotprojektperioden, det vil sige 2020 ud.
Taksterne for pilotprojekterne fastholdes derfor, så sommerhuse (As Hedegård) betaler 265 kr. inklusiv moms (265 kr. inklusiv moms), lav bebyggelse (Dyrskuepladsen) fastholdes på 550 kr. inklusiv moms (550 kr. inklusiv moms) samt etagebyggeri (Petersmindevej) fastholdes på 550 kr. inklusiv moms (550 kr. inklusiv moms).
Ved ovennævnte takster forventes, der et forbrug af formuen på 3,136 mio. kr.
Genbrugsordninger:
Genbrugsordningerne har opbygget et overskud, der ved udgangen af 2018 var på ca. 3,7 mio. kr. En reduktion i forhold til udgangen af 2017 på ca. 0,4 mio. kr.
Miljøafgiften har tidligere været en samlet udgift, som via en fordelingsnøgle blev konteret ud på de enkelte ordninger, som miljøafgiften dækkede: Generel administration/planlægning, genbrugsstationerne, storskrald, glas og papir samt farligt affald.
For bedre at balancere de enkelte ordninger bliver miljøafgiften fremover opdelt i disse, og gebyrene fastsættes for hver enkelt ordning i overensstemmelse med lovgivningen, og genbrugsstationen behandles sammen med de andre gebyrer og takster for anvendelse af genbrugsstationerne.
Fremover vil de enkelte miljøafgifter blive fastsat hver for sig:
I alt 77,50 kr. inklusiv moms.
Ved ovennævnte gebyrer forventes, der et forbrug af formuen på 0,392 mio. kr.
Genbrugsstationerne:
Genbrugsstationerne har opbygget et overskud, der ved udgangen af 2018 var på cirka 4,1 mio. kr. En reduktion i forhold til udgangen af 2017 på ca. 1,0 mio kr. Dette skyldes flere faktorer så som stigende udgifter til containerkørsel, lavere indtægt på erhvervsordningen, og indførelsen af 24/7 på Remmerslund og Hornsyld. Desuden vil der være behov for, at opspare kapital til fornyelse af genbrugspladserne.
Det foreslås at taksten for private husstande fastsættes til 1.190 kr. inklusiv moms.
Dvs. at husholdningerne i 2020 skal betale miljøafgift på i alt 1.267,50 kr. inklusiv moms (1.163 kr. inklusiv moms).
Pris pr. besøg for erhverv foreslås fastsat til 300 kr. inklusiv moms (343,75 kr.).
Kommunens egne institutioners brug af genbrugsstationerne betales via et fast gebyr, som foreslås fastsat til 2.500 kr. inklusiv moms (3.094 kr.).
Ved ovennævnte takster forventes udgifter og indtægter at balancere, således der ikke sker en ændring af formuen.
Erhvervsgebyrer:
Formuen er nu tippet, så ordningen skylder penge til kommunen.
Det er ikke længere muligt at opkræve affaldsgebyr fra virksomheder, hvilket er afskaffet ved lov 1. januar 2019. Udgifter i denne ordning skal i stedet dækkes via DUT-midler.
Omlastning/forbrænding:
Taksten for forbrændingsegnet affald leveret til Genknus foreslået fastsat til 810 kr./ton inklusiv moms (822,50 kr./ton). Taksten for neddeling af stort brændbart fastholdes på 150 kr. inklusiv moms (150 kr.). Taksten for sorteringstillæg ved fejlsortering fastholdes på 631,25 kr. inklusiv moms (631,25 kr.). Den ændrede forbrændingspris er begrundet i en reduktion af forbrændingsprisen ved Energnist.
Taksterne offentliggøres med budget 2020.
Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr. 1686 af 18. december 2018, kapitel 12
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v., BEK nr 1753 af 27. december 2018, kapitel 5
at | afgiften for rottebekæmpelse nedsættes til 0,10 promille af ejendomsværdien |
at | den faste afgift for dagrenovation fastsættes uændret til 500 kr. inklusiv moms |
at | den variable afgift fastsættes uændret til 0,85 kr./kg inklusiv moms |
at | frivægten fastholdes på 130 kg/år |
at | taksterne for pilotprojekterne fastholdes, som lovet borgerne ved etablering af projekterne |
at | taksterne for tilvalgsydelser fastsættes som beskrevet i vedlagte takstblad |
at | miljøgebyret for glas, papir og pap, ordningen fastsættes til 37,50 kr. inklusiv moms |
at | miljøgebyret for storskrald fastsættes til 5,00 kr. inklusiv moms |
at | miljøgebyret for anvisning af affald og planlægning fastsættes til 31,25 kr. inklusiv moms |
at | miljøgebyret for farligt affald fastsættes til 3,75 kr. inklusiv moms |
at | miljøgebyret for privates brug af genbrugsstationerne fastsættes til 1.190 kr. inklusiv moms |
at | miljøgebyret for kommunale institutioners brug af genbrugsstationerne fastsættes til 2.500 kr. inklusiv moms |
at | taksten for erhvervsvirksomhedernes besøg på genbrugsstationerne fastsættes til 240 kr. eksklusiv moms pr. gang (300 kr. inklusiv moms) |
at | tillægget for neddeling af stort brændbart affald fastsættes til 120 kr./ton eksklusiv moms (150 kr. inklusiv moms) |
at | sorteringstillægget fastsættes til 505 kr./ton eksklusiv moms (631,25 kr. inklusiv moms) |
at | taksten for forbrændingsegnet affald - afleveret på Genknus - fastsættes til 648 kr./ton eksklusiv moms (810 kr. inklusiv moms) |
Indstilling godkendes, idet taksten for privates brug af genbrugsstationerne fastholdes uændret (1.163 kr. inklusiv moms)
Udvalget for Teknik bedes drøfte ny indsamlingsordning for Hjarnø
Ingen bemærkninger
Beboerne på Hjarnø har igennem mange år haft mulighed for at aflevere forskellige affaldsfraktioner fire gange årligt i en container, der stilles til rådighed på øen - den såkaldte 'containerordning'. Her bliver der eksempelvis afleveret brandbare fraktioner, metal, glas, plast, farligt affald, isolering, asbest, gips og flamingo.
Medlemmer af Hjarnøs beboerforening har haft ansvaret for, at vejlede de øvrige beboere i affaldssorteringen. Den seneste tid har både beboerne på Hjarnø og pladspersonalet på Hornsyld Genbrugsstation, hvor containernes indhold eftersorteres, efterspurgt en anden eller opdateret løsning for indsamling af blandt andet genanvendeligt affald.
Omfattende eftersortering af det indsamlede affald vidner om, at løsningen har brug for at blive opdateret. Det skyldes muligvis, at der ikke er plads og tilstrækkeligt med fraktioner i containerne, at der er behov for mere vejledning samt at beboerne får ophobet mange forskellige typer affald i løbet af et kvart år. Samtidig ønsker medlemmerne i Hjarnøs beboerforening en løsning, hvis drift i mindre grad afhænger af deres frivillighed, samt en løsning, hvor det er muligt eventuelt at aflevere mere og andet affald.
Hjarnø beboerforening ønsker at Team Affald afholder et møde for alle øens beboere, hvor projektet om videreudvikling af den eksisterende løsning drøftes. Hvis der er interesse for et projekt, vil løsningen blive udviklet på baggrund af en inddragelsesproces. Har det ikke interesse, vil administrationen overveje andre alternativer, blandt andet at Hjarnøs containerordning fortsætter som hidtil.
Affaldsbekendtgørelsen, § 26
at | Udvalget for Teknik drøfter, om et samarbejde om udviklingen af en affaldsordning på Hjarnø skal igangsættes til efteråret 2019, hvis der er interesse fra Hjarnøbeboerne. |
Godkendes
Udvalget for Teknik skal tage stilling til, hvordan de vil arbejde videre med de ideer, som elever fra Tørring Gymnasium har omhandlende emnet "affald".
Ingen bemærkninger
Klima- & Energirådet har på møde den 8. maj 2019, besluttet at overdrage punkter om affald fra møde på Tørring Gymnasium til Udvalget for Teknik.
Den 23. april, 2019 var Klima- & Energirådet inviteret til miljødag på Tørring Gymnasium. Her faciliterede medlemmer fra Klima- & Energirådet en workshop, hvor de unge kom med deres bud på, hvordan de kan agere mere bæredygtigt i hverdagen og hvordan de ønsker at samarbejde med Klima- & Energirådet. På de to workshops kom der en del forslag omhandlende affald. Klima- & Energirådet besluttede på møde den 8. maj, at overdrage emnerne om affald til Udvalget for Teknik, og rådet stiller sig gerne til rådighed for udvalget, såfremt det ønsker at samarbejde omkring et videre forløb med Tørring Gymnasium.
Administrationen foreslår at elevernes idéer tages med i affaldsplanens udvikling. Det betyder at de interesserede elever inviteres til et par workshops, der arbejder med konkrete emner, der skal tages op i affaldsplanen - eksempelvis idéer til projekter, idéer til udvikling af affaldssortering på gymnasier samt kommentarer til udviklingen af nye ordninger inden for affaldsområdet.
Derudover tilbydes Tørring Gymnasium et besøg fra vores Fej for egen dør-team, der understøtter affaldssortering i kommunale institutioner, men gerne udvider projektet til vejledning af gymnasier og efterskoler i kommunen.
Den usorterede liste fra Tørring Gymnasium er vedhæftet som bilag.
at | Udvalget for Teknik drøfter input fra Tørring Gymnasium. |
at | interesserede elever inviteres til workshop i forbindelse med udarbejdelsen af affaldsplanen, der skal godkendes politisk i 2020. |
at | Fej for egen dør-projektet, der understøtter affaldssortering i kommunale institutioner, udvides til gymnasier og efterskoler. |
Indstilling godkendt
På udvalgsmøde den 7. maj blev det besluttet, at invitere Danmarks Sportsfiskerforbund til dialogmøde om kontrol af havbrug.
Se invitation i bilag.
Dagsorden for dialogmøde den 11. juni 2019
1. Velkomst v. Lene Tingleff
2. Status på kontrol af havbrug v. Morten Christensen
3. Organisering af tilsynsarbejdet
4. Åben dialog om den fremtidige kontrol af havbrugene
5. Opsamling
Til efterretning
Udvalget skal beslutte endelig linjeføring og principper for anlæg af cykelsti Daugård-Hedensted
Byrådet har meddelt anlægsbevilling på 4 mio. kr. til sti Daugård-Hedensted
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Teknik besluttede den 2. april 2019, at der arbejdes videre med projektet som vist med cykelsti mellem Daugård og Hedensted Skov.
Udvalget for Teknik besluttede på møde den 7. maj, at anlægget justeres, således at linieføring sker i den vestlige side af vejen samt at der skal indhentes tillægspris for dobbeltrettet cykelsti på strækningenpå Vandværksvej til rundkørslen ved Juelsmindevejen. Herefter genoptages sagen.
Sagen genoptages fra udvalgets møder i april og maj med henblik på at beslutte om cykelstien skal forlænges frem til Gl. Vejlevej.
Der er beregnet på 2 to scenarier:
1. Udvidelse af kantbaner med 1 meter i hver side, samt forlægning af grøft, merudgift ca. 500.000 kr.
2. Dobbeltrettet sti i vestlig side, inklusiv arealerhvervelser, merudgift ca. 750.000 kr.
Fælles for begge løsninger er, at anlægget kan afholdes inden for anlægsbevilling 4,0 mio. kr.
Forlængelsen af cykelstien er et forslag stillet af lokalrådet i Daugård. Lokalrådets begrundelse er at skabe større sikkerhed for cyklister og motionister, der i dag bevæger sig i retning mod Daugård Stationsby
eller mod Vejlefjordskolen og at de mere sikkert og nemmere kan koble sig på cykelstien videre til Hedensted.
Der arbejdes videre med lokalrådene om detaljerne i projektet og lodsejerne kontaktes med henblik på dialog om køb af de nødvendige arealer til cykelsstierne.
at | det besluttes, om cykelstien skal videreføres frem til Gl. Vejlevej. |
Cykelstien videreføres frem til Gl. Vejlevej som en dobbeltrettet sti i vestlig side og i eget trace.
Byrådet skal godkende ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 4,5 mio. kr. til igangsætning af 2. etape på Bredgade fra Gudenåen til Engvej.
Ansøgning finansieres af pulje afsat på investeringsoversigten til udvikling af centerbyer i 2019. Der frigives et rådighedsbeløb på 4,5 mio. kr i 2019 til etape 2, og såfremt beløbet ikke når at blive forbrugt i 2019 ønskes det overført til 2020.
Udgiften til etape 3 anslås at beløbe sig til 10 mio. kr. Dette beløb er ikke medtaget i budgettet på nuværende tidspunkt, men der kan henvises til bycenter-midler. Sagen skal derfor genoptages ultimo 2010 med henblik på anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etape 3. Dette anlæg forventes udført 2021.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet godkendte den 31. oktober 2018 plan for forskønnelse af Torvet, Bredgade og Aagade i Tørring samt en anlægsbevilling 4,5 mio. kr til Aagade.
I tæt samarbejde med Udviklingsrådet i Tørring er der udarbejdet et projekt for byforskønnelse på Torvet og Bredgade/Aagade i Tørring. Arbejdet har taget udgangspunkt i visionerne i Masterplan Tørring og er løbende tilpasset de konkrete fysiske forhold. Der har samtidig været en tæt koordinering med de øvrige byggeprojekter omkring Torvet, således at belægninger og stil bliver tilpasset hinanden. Den samlede plan blev godkendt af byrådet d. 31. oktober 2018.
Aagade - etape 1 (er igangsat)
På Aagade anlægges et nyt vejprofil med vejtræer langs den østlige side af vejbanen. Træerne står primært i en græsrabat, hvor de gradvist bliver tættere i takt med, at man nærmer sig Gudenåen. Omkring åen vil der være en åbning med kig til vandet. Der vil i begge sider af Aagade anlægges fortov og fra Gudenå frem til Aalevej anlægges også cykelsti i asfalt i samme niveau som fortovet. Fra Aalevej ophører cykelstien, der i stedet ledes op ad Skolestien mod Gudenåcentret og skolen. Der vil i stedet blive anlagt parkeringslommer på Aagade nord for Aalevej.
Bredgade - etape 2
Langs Bredgade anlægges ny vejprofil med vejtræer langs den østlige side af vejbanen. Træerne står primært i en græsrabat, hvor de gradvist bliver tættere i takt med at man nærmer sig Gudenåen. Omkring åen vil der være en åbning med kig til vandet. Der vil i begge sider af Bredgade anlægges fortov med fliser samt cykelsti i asfalt, begge dele i samme niveau og adskilt af granitsten. For at højne kvaliteten og tilgængeligheden i hele handelsdelen af Bredgade udvides den eksisterende 30 km/t zone, så den går fra krydset ved Sønderbrogade til Postvej. Ved at udvide 30 km-zonen bliver det muligt at indsnævre vejbredden, så der også bliver plads til parkeringslommer langs hele handelsgaden. Belægningen vil inden for 30 km-zonen være af samme materialer som inde omkring Torvet, så der skabes sammenhæng.
Torvet - etape 3
Torvet skal i fremtiden rumme en lang række funktioner. Der er derfor søgt at skabe et alsidigt byrum med uformel karakter, som samtidig giver byen en særlig identitet, der afspejler naturen omkring Gudenåen. Naturen trækkes med ind i byen fra Gudenåen langs med Bredgade og ind til Bytorvet. Beplantningen er indtænkt med et naturligt udtryk i form af blandt andet græsser, vilde magueritter, kampesten og løvfældende træer af forskellige sorter.
Torvet består af en støbt betonflade, som danner torvet. På Torvet folder betonfladen sig op og bliver til siddeelementer, cykelparkering og en scene, som kan overdækkes efter behov. Betonfladerne mødes med og integreres i grønne øer, udformet som et let bakket landskab. I midten af Torvet er der en fortællergryde med trædesten. Den kan for eksempel anvendes til balanceleg, bålsted, regnvand og sandleg samt byens juletræ. I udkanten af Torvet er der skabt et mindre område til leg og udforskning, som består af en oplevelsessti igennem det høje græs, to hængekøjer og små nedsænkede trampoliner. Belysningen på Torvet består af færdselsbelysning i form af parkbelysning og spotbelysning, som tilfører fleksibilitet. Færdselsbelysningen er kombineret med effektbelysning i form af dioder integreret i betonen og fast vinterbelysning. I og omkring Torvet er der udlagt samme antal nødvendige parkeringspladser som i dag. Parkeringsarealet er udformet således, at det kan lukkes af og tages i brug ved større arrangementer. Vej og parkeringsarealet er belagt med grå hollændersten og fortovet består af lysegrå betonfliser i varierende størrelse, så der derved dannes et mønster.
Der er søgt at skabe en reference til rundkørslen - Guddars Skov, ved at placere to af projektets kunstelementer, Juvelerne, ved ankomsten til Torvet.
Projektet er opdelt i 3 etaper og med følgende anlægsøkonomi:
Bycenterudvikling i Tørring | Anlægsøkonomi | Anlægsperiode |
Etape 1: Aagade fra Gudenå til Kirkevej | kr. 4.500.000 | juni 2019 - sep. 2019 |
Etape 2: Bredgade fra Gudenå til Postvej | kr. 4.500.000 | september 2019 - dec. 2019 |
Etape 3: Torvet | kr. 10.000.000 | 2021 |
I alt | kr. 19.000.000 |
|
1. etape er igangsat i juni 2019 og forventes afsluttet september 2019.
2. etape sættes i udbud i juli - august 2019 med forventet anlægsstart i september 2019 med en anlægsperiode frem til dec. 2019. Anlægsperioden kan dog forlænges hvis Hedensted Spildevand skal udføre reperationer af regn og spildevandssystemet på strækningen.
3. etape kan forventeligt gennemføres i 2021 når de store byggerier omkring Torvet er afsluttet.
at | finansieringen af etape 2 med 4,5 mio. kr. sker som beskrevet under Økonomi. |
Anbefales godkendt
Orientering om eventuelle ændringer til Budget 2020 på udvalgets område
Fremgår under sagsfremstilling
Budgetlægningen for det nye budgetår har det indeværende år som grundlag. Som udgangspunkt vil budgetterne bliver "kørt lige over", men som led i Budget i flerårigt perspektiv er der udarbejdet en oversigt, benævnt +/- filen, over forhold, som kan betyde ændringer fra 2019 til 2020. Disse eventuelle ændringer kan være forårsaget af demografi, lovændringer eller konsekvenser af tidligere beslutninger.
På mødet gennemgås de forhold, som er fremkommet på udvalgets område. I vedlagte liste er forholdene opdelt i tre årsager: Demografi, Lovændringer og Andre Årsager.
Da budget 2019 er udgangspunktet for det nye budget, er der til orientering for udvalget endvidere angivet de justeringer af udvalgets 2019-budget, der havde karakter af ekstraordinære engangsbeløb, og som derfor ikke medtages i budget 2020. Disse forhold er markeret med blå skrift
+/-filen vil endvidere indgå i den samlede økonomistatus for Byrådet, MED Hovedudvalg m.fl. på Aktørdag nr 2 den 26. juni 2019
at | udvalget orienteres om eventuelle ændringer af Budget 2020 på udvalgets område |
Til efterretning
Månedsopfølgning april måned 2019. Hvordan forventes regnskab 2019 at holde i forhold til budgettet.
Til efterretning
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Gudenåkomitéen inviterer på studietur. Komiteén har på møde 15. marts 2019 valgt Skotland som studietursdestination i 2019.
Studieturen er programsat i perioden 10.-14. september og fokus bliver på integreret vandforvaltning.
Turen varer i alt 4 dage fordelt på 2 rejsedage samt 2 dage med fagligt indhold i Scotland. Foreløbigt program fremgår af bilag.
Gudenåkomitéen betaler studieturen for de politiske medlemmer samt Sekretariatets koordinator.
Der deltager en tekniker fra medlemskommunen, som kommunen betaler deltagelse for.
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangement og i givet fald, hvem der deltager. |
Formanden deltager i studieturen til Skotland
Til efterretning
Orientering vedrørende møde med Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Hedensted