Udvalget skal evaluere kørselsforbuddet for lastbiltrafik fra grusgravområdet ved Ørum gennem Hedensted by og beslutte en afslutning af forsøget eller videreførelse.
Ingen bemærkninger
Efter åbningen af den nye omfartsvej ved Horsens syd den 18. august, blev forsøget med lukning af tung trafik over Røde Mølle igangsat fra mandag den 21. august. I dialog med politiet blev der endvidere givet tilladelse til at lade forsøget indbefatte gennemkørselsforbud for lastbiltrafik gennem Daugård samt for gennemkørsel fra Daugård til Hovedvej 170 ad Østre Ringgade. Politiet gav i første omgang lov til en 2 måneders prøveperiode og efterfølgende til en forlængelse frem til 1. marts 2018.
Der er foretaget en trafiktælling før kørselsforbuddets ikrafttræden, og i prøveperioden er der foretaget 2 trafiktællinger af, hvordan trafikken har reageret på forsøget. I den vedlagte rapport 'Evaluering af forsøg med omdirigering af tung trafik' fra Rambøll konkluderes, at en meget stor del af den tunge trafik er flyttet væk fra Ll. Dalbyvej, Constantiavej, Gl. Vejlevej og Østerskovvej, og over på de ønskede ruter Åløkkevej og Ørumvej mod øst og vest. På de øvrige veje der var belastet af tung trafik er konklusionerne mindre entydige, men samlet er antallet af tunge køretøjer faldet.
Tællingerne viser, at forsøget efter al sandsynlighed har haft den ønskede virkning, idet den tunge trafik ser ud til at respektere gennemkørselsforbuddene og i stedet vælger andre ruter. En del af trafikken har dog fundet nye ruter, som ikke var tilsigtede, og benytter bl.a. Hostrupvej som genvej fra Nørremarksvej til Hornumkærvej og Bråvej gennem Stenderup som genvej mod den nye omfartsvej syd for Horsens.
Med et eventuelt ophør af skilteforbuddet pr. 1 marts er det undersøgt, hvilke tiltag, der kan indføres, for at lastbiltrafikken anvender hensigtsmæssige ruter som under skilteforbuddet og samtidig tillader en begrænset lastbiltrafik gennem området ved Røde Mølle og Hedensted Øst. I den vedlagte rapport 'Omdirigering af lastbiltrafik' er der undersøgt en række mulige scenarier:
Rapportens konklusion er, at kun tiltag, der forhindrer eller forbyder gennemkørende lastbiltrafik, giver begrænset effekt, og tiltagene vil i varierende grad medføre afledte konsekvenser for andre dele af kommunens vejnet og borgere. Det frarådes endvidere at gennmføre tiltag, der ikke har den ønskede effekt, da disse vil føre til uhensigtsmæssige afledte effekter. Det anbefales endvidere at gennemføre en strategisk analyse af den overordnede infrastruktur i Hedensted.
at | de beskrevne scenarier drøftes, og |
at | der søges om forlængelse af kørselsforbuddet, men der arbejdes videre med de anførte scenarier |
Nuværende kørselsforbud søges forlænget i 12 måneder, idet der i perioden skal arbejdes med en overordnet trafikplanlægning. Lars Poulsen stemmer imod og ønsker, at der skal arbejdes efter scenarie 5.
Udvalget skal drøfte gennemførelse og prioritering af årets opgaver inden for vejvedligeholdelse, trafiksikkerhed og plan for cykelstier. Der vil desuden blive fremlagt en status på asfaltbelægningernes tilstand.
I budget 2018 er der afsat flere puljer inden for vej- og trafikområdet sammen med en række mål for årets arbejde i udvalget:
I alt er afsat 18,8 mio. kr til vejområdet på drifts- og anlægsbudgetter.
Målene for årets opgaver på vej- og trafikområdet spænder bredt, og der vil på udvalgsmødet blive en gennemgang af status på de enkelte områder samt forslag til, hvordan opgaverne kan gennemføres tids- og ressourcemæssigt. Der er afsat en række puljer til de forskellige emner, men der er store muligheder for at vægte prioriteringen af de enkelte opgaver forskelligt ligesom, der ikke er økonomi til at udføre alle ønsker fuldt ud.
Kommunevejene
Vejenes aktuelle tilstand er i denne sammenhæng meget vigtig, da den store kapital, der er bundet i asfaltbelægninger, bør holdes vedlige. Der er lavet en opdateret statusrapport for kommunevejenes aktuelle tilstand og anbefalinger til vedligehold i 2018-21, se bilag. Rapportens meget glædelige resultat er, at Byrådets prioritering i sidste periode af bevillinger til asfaltvedligehold har givet resultat og løftet vejenes tilstand på alle typer veje. Tilstanden vurderes ud fra antal skadespoint på en given strækning og skal helst være så lavt som muligt.
For at fastholde den aktuelle tilstand på kommunevejene kræves der et fortsat fokus og det beregnes at et status quo de næste 5 år vil kræve en gennemsnitlig investering på 32 mio. kr om året. Rapportens konklusion er, at tilstanden på kommunens asfaltbelægninger overordnet er i orden, dog anbefales det at skadepoint på lokalvejene i by sænkes til skadepoint 1,5 fra i dag 2.03. Det vurderes også, at målsætningen for trafikvejene på land kan lempes lidt til omkring skadepoint 1,0 fra nu 0,8. Det betyder, at ved en anbefalet investering på 23 mio. kr årligt kan der fastholdes et acceptabelt niveau for vejbelægningerne samtidig med, at boligvejene får et løft.
At vejenes belægninger overordnet er i en rimelig stand betyder, at der de sidste par år i høj grad har været fokus på rabatternes tilstand og de smalle veje mange steder i kommunen. En foreløbig opgørelse viser, der minimum er 50 km kommunevej, hvor der er kørespor i rabatterne uden for asfaltbelægningerne. Disse veje kan med fordel udvides 0,50-0,75 m i begge sider af vejen. Ved en gennemsnitlig meterpris på 2-300 kr. ligger der vejudvidelsesprojekter for mindst 10-15 mio. kr. Nogle steder kan der udføres en simpel vejudvidelse, men mange steder vil det kræve fornyet afvanding og anden forstærkning.
Cykelstier:
Der er gennem de sidste år indkommet mange ønsker til cykelstier fra næsten alle lokalområder. Forslagene er løbende noteret ned, men der er ikke lavet en prioritering eller vægtning af, hvilke kriterier der skal benyttes for at begrunde, at der bruges midler på et anlægge en ny cykelsti. Der er ligeledes ikke set bredt på, om der kan anlægges stier på andre måder end traditionelle stier langs det etablerede vejnet. På mødet drøftes, hvordan lokalområderne kan inddrages i en proces med udpegning og prioritering af kriterier for at anlægge cykelstier i kommunen.
Trafiksikkerhed og trafiksikkerhedsplan:
Den nuværende trafiksikkerhedsplan udløber i år, og udvalget besluttede i 2017, at der skal udarbejdes en ny for planperioden 2019-2022 i år. Trafiksikkerhedsplanen var i sidste periode et vigtigt redskab i udvalgets prioritering af trafiksikkerhedsprojekter, og på mødet drøftes, hvilket særligt fokus den nye plan skal have. Skal skolerne stadig være i fokus med særlig vægt på at sikre skolevejene ud til de omgivende boligområder, eller skal der udpeges et andet fokus. Den økonomiske ramme for arbejdet skal også fastlægges, ligesom det drøftes, hvor stor en del af puljen, der skal afsættes til trafiksikkerhed i 2018.
Fortove
Kommunens fortove er i mange år blevet overset i den løbende prioritering. Det betyder, at der mange steder er fortovsstrækninger, der er i meget dårlig stand, og som ikke løbende er vedligeholdt. Der ligger derfor en stor budgetmæssig opgave i at løfte denne del af infrastrukturen. Det er ofte lige så dyrt eller dyrere at renovere et fortov end asfaltbelægningerne. Der findes i dag ikke et samlet overblik over fortovenes tilstand eller registrering af, hvor der er størst behov.
at | udvalget drøfter de forskellige oplæg og den videre proces for årets opgaver og projekter. |
Der afsættes indtil videre 1 mio. kr. til planlægning - herunder trafiksikkerhedsplan og stiplanlægning samt mobilitetsplan.
Planarbejdet udføres i tæt samarbejde med lokalråd, skolebestyrelse og lokale borgere. De øvrige beløb anvendes til vedligeholdelse af eksisterende veje, stier mv. Ved næste møde drøftes endelig prioritering heraf.
Drøftelse af afslag på opførelse af 9 boliger på tidligere hotelgrund - Fakkegravvej 31, Stouby
Kystdirektoratet har tidligere givet dispensation til opførelse af 9 række/kædeboliger inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen, Fakkegravvej 31, Stouby.
Tilladelsen fra Kystdirektoratet blev i 2016 anket til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har omgjort Kystdirektoratets tilladelse til et afslag. Begrundelsen er, at der tale om nyt byggeri på ny sokkel og ændret anvendelse fra hoteldrift til boligformål.
Sagen kan ikke ankes til anden administrativ instans.
Afslag er vedlagt nærværende dagsorden.
Afgørelse er meddelt ansøger Jørgen Madsen.
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK af 27. juni 2017, § 65
at | udvalget drøfter, hvorvidt der skal initiativ til, at det delvis nedbrændte hotel kan bibringes anden anvendelse. |
Der tages initiativ til afholdelse af møde mellem parterne i sagen.
Fastlæggelse af emner til det årlige dialogmøde med sommerhusforeningerne den 6. marts 2018.
Ingen bemærkninger
Dagsordenen udarbejdes af administrationen, idet sommerhusforeningerne opfordres til at indsende forslag til emner til drøftelse. Det henstilles, at emnerne er af generel interesse for mere end egen forening.
Administrationens forslag til emner er:
Sommerhusforeningerne har frist den 20. februar for indsendelse af emner, de ønsker taget op på mødet.
Den endelige dagsorden sendes til foreningerne
at | forslag til emner drøftes |
Emner godkendes.
Til efterretning